Tag-arkiv: Warhammer

Warhammer Fate

1 svar

Ny rollespilsblog: Warhammer Fate af Thomas Munkholt

 

Engang i starten af det dengang nye årtusinde lavede Thomas Munkholt den første danske rollespilsblog “Munkholt”.

Det var en vigtig blog, generelt fordi den var med til at bringe indiespil/ story games/ forge-spil til Danmark og personligt for mig fordi den var den primære grund til at jeg lavede en rollespilsblog (nogen år efter, Thomas). Det er allerede lang tid siden at Thomas lukkede og slukkede Munkholt-blogen.

Men nu er Thomas gået i luften med en ny blog og det endda om en blog om en kampange som spiller med i. Glæder mig.

 

Imperiet: synopsis

3 svar

I 2009 skrev jeg og en masse andre en samling rollespilsnoveller sat i Warhammer verden: Imperiet. På trods af at mit eget scenarie ikke er noget at skrive hjem om så er jeg utrolig stolt af projektet. (I virkeligheden var Lars Andresen nok den primære grund til at projektet blev til noget, men det var min idé og det var sgu en ret god idé). Synopsen var ret enkel og personligt rettet imod den scenarie ansvarlige Frederik Johannes Jensen. Måske lidt for personlig – bedøm selv.

NB: Bemærk at jeg allerede inden jeg havde skrevet synopsen havde skaffet en række medforfattere.

Warhammernovellescenarieantologi

Kære Frederik

Sikke dejligt at du blev scenarieansvarlig. Tak, fordi du vil og jeg glæder mig til at se hvilken idealistiske tiltage du gennemfører.

Jeg og en række forskellige scenarieforfattere har tænkt sig at lave en Wahammernovellescenarieantologi til Fastaval 09.

Ideen er både storslået og enkelt. Storslået i sit format som værk, men ret enkel i udførelse. Hver forfatter skriver en af Warhammer Imperiets 10 provinser eller en af de 3 bystater. Det bliver altså til 13 noveller, som jeg samler i en pdf. Et scenarie. Scenariet sende/ downloades af en af scenariets fem spillere. Denne ene spiller læser alle eller nogle af novellerne. I samarbejde udvælger spillerne hvilken noveller de ønsker at spille og de spiller så mange de har overskue/lyst/tid til.

Det er op til forfatterne af de enkle noveller om der er en spilleder i traditionel forstand eller om novellen er spillederløs eller der er 4 spillere og en spiller. Ligesom man har fuldt kreativ kontrol over sin novelle (man er kun bundet af at novellen skal relatere til den provins man skriver om plus et spillerantallet på 5). Altså bliver den en tematisk (det der Imperiet) novellesamling, hvor jeg håber vi kommer til at se mange forskellige fortællinger, mekanikker og kommer til at møde et vel af personlighed (da der er heller ingen gennemgående spilpersoner).

Forfatterne er også opfordret til at holde sig under 12 sider.

De ti provinser er:  AVERLAND, HOCHLAND, STRIRLAND, THE MOOTLAND, MIDDENLAND, NORDLAND, OSTMARK, OSTLAND, RIEKLAND, TALABECLAND & WISSENLAND. Plus de tre bestater: NULN, MIDDENHEIM OG ALTDORF.

Jeg regner med at være en form for redaktør, sådan at du ikke behøver holde styr på alle 13 novelleforfattere. Ligesom jeg har sagt at deadlinien for novellerne er 3 uger før Fastavals deadlinie. På den måde håber jeg at der både er tid til at jeg hjælper nogle med layout plus at vi faktisk kan aflevere til tiden (selvom det ikke er sikkert alle af novelleforfatterne er lige gode til det).

Også har vi et radikalt ønske, nemlig at det, fordi der er så mange forskellige historier i denne samling, skal være muligt at spille antologien i alle spilblokkene på Fastaval. Det er ikke fordi jeg forestiller mig at der er nogle der vil gøre det, men mere fordi jeg faktisk synes det er synd for de der har deres scenarie liggende i samme blok som antologien (hvis den kun ligger i to blokke).

Vi er stadigvæk i opstarten, pt er vi:

Altdorf: Lars Kaos Andresen (fortælling om nogle små tyve, der skal udfører et lille job, men hvor alt går galt).

Hochland: René Toft (Jagten, en fortælling om 4 brødre, der er på jagt).

Middenheim: Mette Finderup.

Mootland: Martin Svendsen.

Nordland: Jonas Harild (Mødet mellem Imperiets udsending og det vilde nord. Kultur/natur konflikt, hvor naturen vinder og spillerne fortæller deres undergang) .

Nuln: Thomas Munkholt (Storslået fortælling om kanoner og hofbal. Fortalt igennem en stemningsfuld mekanik).

Ostermark: Olle Jonsson (Praleri som mekanik)

Ostland: Morten Greis (Br. Grimms mørkeskove)

Reikland: Kristian Nørgaard.

Stirland: Claus Kliplev.

Wissenland: Peter Fallesen (Om at komme hjem efter en dannelsesrejse kun for at opdage at landsbyen er blevet brændt ned).

Er tilbage: Averland, Middenland, Talabecland – hvor jeg skal havde en af dem. Men jeg mangler stadigvæk tilbage meldinger fra nogle jeg har spurgt, så jeg venter og tager den sidste der er tilbage. Jeg har dog novelleideer til alle fire.

Ellers har jeg indkaldt alle forfatterne til et møde lørdag d. 1. 11. hvor du er mere end velkommen.

For en god ordensskyld, skal du vide, at jeg undlod at spørge dig, fordi jeg viste at du skulle være scenarieansvarlig (det fortalte Jonas H mig).

KH Johs

Syv rollespil

7 svar
Ok, måske kun seks så…

Folk bloger og facer lister over deres 7 mest spillede rollespilssystemer ever.

Der er nogen spil man spiller så meget at det må sige noget centralt om en.  Jeg tror det er derfor det er interessant for os at læse og ikke mindst skrive om hvilke syv rollespilssystemer man har spillet mest. Jeg forestiller mig at det betyder noget når Morten fortæller at han ikke har spillet særlig meget Vampire (to andre meget 90-00’er okkulte regelsystemer er hans nummer 3 og 6 mest spillede rollespilssystemer). Det giver god mening for mig at Pers liste er proppet med agent-artige/krimi spil som Call, VP, Fusion og Fiasco. Selvom jeg synes det er mærkeligt at ad&d eller d&d overhovedet ikke klare cuttet.

Asbjørns liste (facebook) udmærker sig primært ved at han har på under to år fået spillet så meget Apocalypse World at det er blevet hans andet mest spillede rollespilssystem. Wow. Jeg tror ikke andre har et indiespil så højt oppe på deres liste.

 

Min liste

#1 Vampire

Vampire kan handle om superhelte, der kun kan gå på gaden om natten og som går og drikker blod. Vampire kan være en smuk forfaldshistorie der udspiller sig individuelt, i kampagnens historie og i settingens metaplot. For mig har det altid mere handlet om levede historiske referencer i form af gamle vampyrbipersoner, om menneskelige relationer, om at finde sin plads i en verden af sympatiske monster (mine bipersoner er næsten altid sympatiske) og om kick ass vampyrevner end om det “okkulte”.

Vampire har for mig altid været en blanding af Hellboy og The West Wing/Deadwood. Vampire vil altid, for mig, være et super dejligt spil.

Samtidigt ramte spillet mig, da jeg har 16 år og spillets still og følelse passede perfekt til Johs’ mentale, sociale og hormonelle udvikling anno slut90er og start00er. Vampire var ikke min første rollespilskærlighed, men det har været min største.

#2 Warhammer

Jeg havde allerede spillet en del Warhammer inden vi spillede den der Warhammer-kampagne. Der er et utrolig langt spring fra nummer to til nummer tre på min liste.

Jeg elsker Warhammer-verden og jeg elsker elsker karriere-systemet. Det levelsystem er prop fyldt med fortællinger i sig selv. Det er så smukt. En Coachman, der udvikler sig til en Scout, der ender som Vampire Hunter er bare så meget sejere end en kriger med et par rangerlevels.

#3 Drager og Dæmoner

Var min første kærlighed. Jeg var blot en lille fyr, da jeg i en frisørsalon i Blokhus så  billedet af tyven og jeg var solgt! Efter det lavede jeg mine egne hjemmelavede systemer, spillede lidt Viking med min mor som spilleder, men det var blot en optakt. For som så mange af min generation fik jeg finger i Drager og Dæmoner. Wow! Alt for kort tid efter begyndte jeg at spille rollespil i rollespilsklubben TRoA og der mente man at man skulle spille ad&d. Jeg håber det også var en generation ting. Min redning bestod i, at jeg startede på efterskole skoleåret efter. Der spillede vi Drager og Dæmoner og GURPS, nok mest Drager og Dæmoner. Jeg gik på efterskole i to år og vi spillede ret meget rollespil.

Jeg har senere kørt kampagner i Drager og  Dæmoner. Det holder, der er noget med to-våben færdigheden som er mærkelig, men det holder.

#4 AD&D/D&D

Jeg kan jo godt lide D&D. Det er fedt at stige i levels og der er et hav af seje kampagn-settings. Settings som jeg godt nok ikke har spillet i, da vi mest spillede Dragonlance. Senere har jeg spillet i andre kedelige settings såsom fx Forgotten Realms eller kloner.

Jeg kan godt lige D&D – for det er jo fedt at stige i levels, men er resten ikke sådan lidt dumt?

#5 Mage

Jeg har spillet utrolig meget dårlig Mage. Mage kan sikkert være et godt spil, men ikke med de spilleder jeg har spillet med.

Har engang skrevet (først et også et andet) blogindlæg om hvor dårligt vores spil var. Til gengæld fik vi drukket åndssvagt meget kaffe med virkelig meget sukker og røget rigtig mange smøger. Good times.

#6 Basic World of Darkness (både det gamle og det nye)

Det er ikke et særlig godt system, men vi bliver ved med at bruge det. Vi har fx valgt at bruge det til vores nuværende kampagne. Det er ikke særlig smart når man tænker over det.

 

Fun Fact: Jeg har nok spillet flere spilgang med Basic World of Darkness end med Mage, men vores eftersom vores Mage-spilgange let kunne komme op på at blive 18 timer lange, så har jeg nok lagt flere timer ind i Mage.

 

#7 ?

Det er svært. Det kunne være GURPS (elsker magisystemet), det kunne være Call (hvem elsker ikke Call?), der kunne være Earthdawn (ikke min kop the) eller Savage Worlds (min kop the), men det er nok mere sandsynligt at jeg har glemt et system som jeg har spillet åndssvagt meget.

Hvorfor jeg hacker spil

2 svar

Peter skriver om hvad han (ikke) forbereder når han planlægger rollespil. Det har fået mig til at tænke på hvordan jeg har det med en kategori af spil, som jeg i mangel på bedre ord har valgt at kalde for no prep-spil.

Jeg har det ikke ligesom Peter: Jeg kan godt lide at lave settingbeskrivelser, men kun nogen gange. For mig skal det være let at spille selvom jeg ikke lige har tid til at lave npcer eller forberede noget som helst. Til gengæld skal det også være muligt for mig som GM at forberede mig (og skrive den ene blogpost efter den anden om alle mulige npcer eller settingen mere eller mindre generelt).

 

Med mit omskiftelige behov sætter jeg mig lidt mellem to stole. Mange af de forskellige indiespil er designet ud fra en no prep-filosofi og giver mig alle mulige værktøjer til at lave fedt rollespil fra en løst defineret setting. Det vil jeg gerne, men kun nogen gange. Andre gange har jeg behov for at kunne forberede mig og planlægge, fordi jeg synes det er sjovt at se hvordan det jeg har forberedt og planlagt udspiller sig i spil. Det er diverse no prep-spil ikke så gode til.

Sidst, men ikke mindst så gider jeg ikke læse regler. Jeg gør det selvfølgelig, hvis jeg skal, men jeg synes ikke det er særlig sjovt. Omvendt synes jeg det er sjovt at bygge regelsæt ind i andre regelsæt.

Derfor har jeg i en tidligere kampagne taget Warhammer FRP og bygger alle mulige regler ind i det. De fleste regler læste om på Mortens blog – enten som regler han fundet på eller i nogle af hans mange spilrapporter. Det virker for mig og er grunden til at jeg næsten aldrig spiller som reglerne er beskrevet.

 

Trediveårskrigen

10 svar

Jeg er helt vild med det der historie og kunne godt tænke mig at spille en historisk rollespilskampagne.

 

Efter at have vinduesshoppet lidt i historien og været omkring det Antikkens Rom (ved Gaius Marius’ tid), Babylonien (omkring Nebuchadnezzar), Wrocław (som Norman Davies beskriver den) og selvfølgelig Myra 1087 har jeg valgt at lave en kampagne sat i Providence 1938, men i en drømmeverden hvor jeg og mine venner er bygget af tid og overskud spiller vi også en kampagne der udspiller sig rundt omkring i Europa under Trediveårskrigen.

Der er så meget på spil i den krig:

Overgang fra en historisk periode til en anden, Europa bliver tegnet op på ny og begynder for alvor at ligne noget vi kan genkende i dag, mange slags konflikter på spil (der er ikke kun de religiøse, men også de politiske, de kulturelle og ikke mindst de økonomiske <- penge og rigdom er stadigvæk den primære grund til strid) – også synes jeg det er en kampplads med plads til både det grimme og det noble på samme tid.

 

Trediveårskrigenkampagne i punktform:

  • Jeg tænker det som et rollespil, hvor vi både hopper i tid og sted, hvor man spiller flere spilperson der er knyttet til hinanden på på kryds og tværs.
  • Vi skal rundt omkring de forskellige klasser i senmiddelalderen (fattige, bønder, lavadlen, fryster, gejstlige og det begyndende borgerskab).
  • Krigen var (også) en konflikt omkring tro. Tro skal være bygget ind i spillets mekanik.
  • Der skal være politiske kampe , voldelige dramaer, filosofiske skandaler og højstemte diskussioner: Generelt mere grimt end plupet op, men ikke fri for de helt store.
  • Spilpersonernes handlinger skal kunne ændre historiens gang.

Umiddelbart kan jeg spille det i Savage Worlds, Drager Og Dæmoner, Warhammer eller The Shadow of Yesterday.

Tanken er ikke ny, men blev genopfrisket, da jeg læste om hvorfor Thais elsker Warhammer.