Tag-arkiv: Morten Greis Petersen

Eskaleringsterning

Over på Story Games snakker de om 13th Age. 13th Age er en slags love child mellem Jonathan Tweet og Rob Heinsoo, eller mellem D&D 3,5 og D&D 4, hvis jeg har forstået det rigtigt. Jeg har ikke spillet så meget D&D og kender mest Tweet fra rollespillene Ars Magica og Over the Edge.

Det virker til at 13th Age har nogen fine regler som man med fordel kan planke og bruge i andet rollespil. Jeg er faldet over en eksaleringsterningsmekanik, men der er mere at komme efter. Du skulle tage og læse indlægget.

13twcoverfinal

Ellers virker 13th Age som noget Dragonlance High Fantasy med en billedeside fyldt med frække damer i for lidt tøj og (mandlige) krigere i for meget rustning. Ikke lige mig.

Læs først mit indlæg. Heri vil jeg forsøge at samle mine tanker om mekanikker og til slut vil jeg forsøge at argumenter for, hvor det er interessant at bruge i en ret klassisk warhammer kampagne.

Eskaleringsterning i hammer

Pt. spiller vi i min gruppe 2. udgave Warhammer FRP og der kunne vi måske godt bruge nogen af de regel-idéer som der er at finde i 13th Age. En af dem var “Escalation Die”. På Story Games beskriver brugeren Adam_Dray, den sådan:

“The game has an acceleration mechanic that makes combats faster. You use a d6 to track the PCs’ attack bonus, and it increments every round. On round 1, every PC gets +0 to hit. On round 2, it increases to +1. On round 3, +2, and so on up to +6 on round 7. There are little mechanical rules that do more with that mechanic, too, like monsters that can’t do anything till the escalation die is +4 or something.”

Hvilket er en mekanik der er lige til at planke. Jo, længere tid du slås – jo, lettere har du ved at ramme. Plus at monster kan aktiverer powers/komme ind i kampen efter en bestemt runde.

0-skaven-prolgue-a

Skavens er en race af rottemænd i Warhammer.

I Warhammer kunne Clan Pestilens Skavens fx få aktiveret deres frenzy talent i runde 2, deres våben kunne begynde at udgøre en smittefarer i runde 4, osv.

Det er i sig selv en tiltalende mekanik, især hvis man har prøvet at spille kampe hvor ingen kunne ramme hinanden og hvor man slog terningeslag efter terningeslag, men jeg overvejer at lave variationer over eskaleringsterning ud af mekanikken.

1.   Hammerterningen

Ligesom backgammon er det valgfrit om man ønsker at dreje på hammerterningen. Hammerterningen gør det lettere for både hovedpersoner og modstandere at ramme og give skade. I starten af hver runde efter første runde kan en spiller dreje på terningen. Terningen kan kun drejes en takt i runden og den behøver ikke at blive drejet. Der er et valg på spil. Det er kun spillerne og ikke spillederen som kan dreje terningen, men som sagt så  gælder resultatet for alle der deltager i kampen.

Kampen bliver vildere når terningen drejes. Hvis man drejer terningen skal man beskrive, hvordan slagene bliver mere voldsomme eller hvordan de kæmpene bliver trætte i paraderne.

Hammerterningen er i virkeligheden en tabel

  1. Normalt – det er her terningen starten.
  2. +5 til WS/BS – terningen er rykket et gang
  3. +5 til WS/BS & +1 på crit – terningen er rykket to gange
  4. +10 på WS/BS & +1 på crit – terningen er rykket 3 gange
  5. +10 på WS/BS & +2 på crit – terningen er rykket 4 gange
  6. +15 på WS/BS & +3 på crit – terningen er rykket 5 gange
  7. +10 på WS/BS & +3 på crit. & alle våben får kvaliteten Impact (som giver mere skade) – terningen er rykket 6 gange

2. Kampkort

stauning-kort

Som ham Kristian Bach brugte i Thorvald Stauning – Varulvejæger. En anden mulighed til at bruge kort. Hver spiller har et deck skabt på baggrund af deres våben, kampstil, profession, nationalitet og race. Jeg tænker man i alt har 10-12 kort. Man har ligeså mange kort på hånden som tierne i ens WS/BS. Hvis man har 33 i WS kan man havde 3 kort på hånden, hvis man har 41 kan man havde 4 kort på hånden. Når man spiller et eller flere kort, så trækker man så man altid har det samme antal kort på hånden.

image1-5

Se unger: En ægte rollespilsfigur.

En tømmerdværg med en krigshammer, skjold og stålhjelm kunne have kort a la:

Tømmerslag: Et angreb. Impact, – 5 WS og +1 på crit.

Springskalle med stålet: Et angreb. Fast, -1 dam. og rammer altid i hovedet

Rockerposture med bag skjoldet: Et parry. Defensive og slow

Hammertime: Et angreb. Impact og fast.

Osv.

Overvejelse: Denne mekanik passer måske bedre til et warhammer scenarie.

3. Ekstra regler

Jeg tror også Morten har leget lignende mekanikker i sin magiskole kampagne. (Når du er færdig med at læse dette indlæg og tråden på Story Games så skal du læse op på Mortens magikampagne. Det er bedre end godt – og der er utrolig meget af det. Der gik den søndag). Kampen kunne kører som de normalt gør i Warhammer, blot med den tilføjelse at man skiftes til at definerer en ny ting ved kampen eller kamppladsen. Inden kampen må hver spiller finde på en regel, men man behøver ikke komme med en. Derefter må en spiller per runde definerer en regel som knytter sig til kamppladsen, de kæmpende og situationen.

Hvis vi har en kamp imod skavens nede i byens kloakker, kunne ekstra regler være:

”Der er glat af kloaksmat – hvis man forsøger at dodge og slår to det samme tal i tier og etter på procentterningen (fx 11, 22, 33 osv.), så går man på røven i møget, også selvom man klare slaget”

skaven_pitfight

”I kloakken er alle skavens grå og lysfølsomme. Sålænge Erwin bruger en half action på at holder sin lanterne højt, så får skavensne minus 10 WS. Hvis Erwin til gengæld ikke holder den højt (ikke bruger en half action eller taber den), så får spillerne minus 10 WS – fordi de ikke kan se rottemændene”

Det glæder for alle regler at de både skal kunne være til fed fordel, men også en potentiel ulempe for vores helte.

4. Aspekter

I Fate spillene bruger man aspekter. Der er en økonomi, hvor man har fatepoints, som man kan bruge på at definerer nye aspekter og bruge aspekter, så man får en bonus til ens terningeslag eller får lov til at slå et slag om. Et aspekt er noget ved scenen, kamppladsen eller kombattanterne. Det kan fx være at der er galt i kloakken, hvilket man kan sætte i spil og få plus 5 WS. Der er nogen fine regler for dette i Fate og de er netop bundet på en fate point økonomi. I Warhammer er der også en fate/fortune point økonomi, så en sammentænkning skulle synes ligefor.

Problemet med Fate/Warhammer mash up’et er blot, personligt for mig, at jeg aldrig rigtigt har kunne få Fate og aspekter til at virke i praksis. Det handler sikkert bare om at knække koden og det kunne jeg sikkert gøre ved at se det i spil ved en erfaren fate-spilleder. For Fate kan noget – bare ikke for mig, endnu.

Hvorfor bruge ekstra regler?

I føromtalte magiskolekampagne havde Morten en mekanik, som han kaldte “dagens regel”. Morten og vennerne spillede D&D 3. udg. og ligesom Warhammer 2. udg. som vi spiller, så er det et meget traditionelt og klassisk rollespilssystem, der lidt både understøtter hvad som helst og ikke en skid.

Der findes en række mindre spil, hvor systemet er meget mere fokuseret i deres formål. Fx Contenders, Dogs in the Vineyard og Mouse Guard. Det de kan, kan de meget bedre end D&D og Warhammer er til noget som helst. Det betyder også at det er samme du spiller hver gang du spiller Contenders. Til gengæld er både D&D og Warhammer ret åbne for ekstra regler. Ved at indfører en ny regel til en spilgang kan man dreje spillet over i et, for den spilgang, bestemt tema og det er i sig selv en stærkt fortællergreb.

Kampagner jeg gerne vil være spiller i

Jeg skrev et indlæg om syv kampagner jeg godt kunne tænkte mig at spillede, det har en række andre så også gjort. I dette indlæg forholder jeg mig til hvilke kampagner de har beskrevet, som jeg virkelig gerne ville spille med i. Jeg har valgt en fra hver:

Peters Wrecker’ Exile

Peter beskriver en Wrecker’s Exile kampagne som kan blive rigtig god. Der er pirater, en skat og et ret lidt uhyggeligt mysterium. Derudover er kampagnen i mellem 4-6 spilgang, hvis man kunne holde den på max 4 ville jeg være så meget på. Det er en skarp idé som ville holde i kort kampagne.

Olivers Places of Wonder

Myst og Planescape fantasy med Oliver der digter spændende steder og situationer. Et perfekt match. Dresden Files i DK vil jeg selv kører. Derudover glæder jeg mig sygt meget til at Oliver overtager vores Berlinerkampagne.

Elias’ Night Witches

En kort kampegne, hvor man russiske kvindelige piloter i Anden verdenskrig. Sejt.

Thais’ Drager og Dæmoner troldsmandskampagne med kraftig Dunsany-sk glasur

Jeg kan godt lide Drager og Dæmoner og har gerne ville spille en troldsmandskampagne. Det kan godt gå hen og blive lidt kedeligt med Thais’ ”mest egalitære og antiautoritære troldsmandsorden”, men mon ikke der kommer nogen for orden ydere konflikter som er interessante?

Mortens GURPS’ Goblins: Rendestenens uslinge

”1800-tallets London i en verden befolket af goblins” er en fed setting, hvis det ikke bliver for fjollet, så kan det gå hen og blive ret fint.

EDIT:

Thomas’ Økser og runer

En dværgefamilie der er på vej op i klanen. Jeg elsker dværge-delen, familie-delen og comming up in the world-delen.

Dem der ikke har lavet en liste

Kristians Ars Magica

Kristian har ikke lavet en liste, men jeg ved bare at han brænder for at lave en rock n roll Ars Magica kampagne sat i Birmingham eller lignende.

Thomas’ highwayman

Thomas har heller ikke lavet en liste, men mon ikke en Dick Turpin historie spillet i Savage Worlds er at finde iblandt Thomas’ syv forslag. EDIT: Nu har Thomas lavet en liste.

Simons Mouse Guard

Når Simon ikke skriver scenarier hvor man udtrykker børns problematiske forhold til yoghurt igennem Wagners operacyklus, så spilleder han bland andet Mouse Guard. Jeg vil gerne prøve at være spiller i en Mouse Guard kampagne (selvom der sikker er lidt for mange bamser i fortællingen).

[Dec. 19] <3 Lady Blackbird

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 19., er det:

lb_preview_01

 

Lady Blackbird er en gratis pdf som du kan finde her (hele spillet er kun 16 sider langt).

Tilbage i 2009 spilledte jeg det, hvilket Morten har skrevet en efterspilsrapport til. Det var ikke verdens bedste spiloplevelse, men spillet har haft en helt utrolig betydning for dansk scenarietradition. Flere scenarier bygger på Lady Blackbird mekanikken og personligt var denne koncise måde at skrive spil på en virkelig øjenåbner.

Lady Blackbird betyder virkelig meget for mig.

1000 Stremmer, men ingen larm

Jeg er fan af Morten Greis’ blog Stremmen fra Ådalen. Ikke mindst fordi Morten skriver indlæg af en høj kvalitet. Morten skriver også mange indlæg, 1000, siger han. Hvilket er vanvittigt.

Personligt, mener jeg, at Mortens Troldmandskampagne er det bedste jeg har læst om rollespil. Læs det.

Min Sortforsyning er, hvis jeg husker rigtigt, omkring et par år ældre end Mortens blog, men jeg har “kun” nået op på 599 indlæg (medregnet det her) og mine indlæg er væsenlig kortere end Morten. I forbindelse med det 1000’ende indlæg, overvejer Morten om han skal tage sine rollespilsskriverier over på andre digitale platforme (primært overvejer Morten Facebook). Personligt ville jeg synes det var synd, hvis Stremmen, blev en fast del af Facebooks lyd- og meningshav, men jeg kan godt forstå at Morten, som primært er en ordmand (og ikke billedemand/layoutmand) tænker at Facebook mediet er bedre til at komme ud med sine tanker om rollespil. Facebookpages og -grupper er ret ens og jeg ville aldrig bruge det som en personlig blog, fordi det grafisk er ret ligegyldigt i sin enshed, men jeg er ikke Morten.

Det er dog ikke den primære grund til at jeg blogger fremfor at skrive om rollespil på Facebook. Den primære grund er at rollespil både er en meget stor del og en meget lille del af mit liv. Det er uden sammenligning min ynglingshobby og fordi det er min hobby, så har jeg aldrig haft lyst til gøre det til en levevej eller en central del af min offentlige fremstilling af min person. Jeg har det rigtigt godt med at Facebook-Johannes, ikke indeholder særlig meget af rollespils-Johannes. Så er der nemlig mere plads til sjove-Johannes og Se-jeg-har-børn-Johannes på Facebook. Jeg har det også godt med at det ikke er svært at finde denne blog og rollespils-Johannes på internettet. Mine tanker om rollespil er ikke hemmelige, men noget særligt, som jeg ikke ønsker at pushe, men gerne vil dele 😀

Derfor vil jeg rigtig gerne ha’ en kommentar når du har læst noget jeg har skrevet, men selvom du ikke skriver bliver jeg nok hængende og udgiver et eller andet om rollespil fra ting til anden.

 

[Vejledning] Slot på kort

Morten spørger mig her om hvordan jeg laver mine rollespilskort i denne kommentar. Det vil jeg principielt gerne fortælle, men da jeg har lavet det kort der er i posten på en lidt dum måde, vil jeg faktisk heller fortælle hvordan jeg synes man skal lave et rollespilskort. Det særlige ved dette kort er at jeg lavet det på en sådan måde at jeg både har mulighed for at tegne videre på det og “gemme” elementer der måske ikke er væsentlige på kortet. Men der findes folk er der er meget bedre og smartere til at tegne kort end mig – lyd til dem også.

 

Det starter med at jeg tegner et kort i hånden, scanner det ind og konvertere det til en jpg-fil. (Der er noget tekst på dette kort som jeg har skrevet på computer, se venligst bort fra det).

Derefter tegner jeg et slot på et andet stykke papir, scanner det og konvertere det til jpg.
Så åbner jeg Photoshop og retter lidt på Brigtness/Contrast.

Nu flytter jeg mit slot over på mit kort og vælger Blending Options “Multiply”

Og flytter slottet der hen hvor det skal stå. Jeg skriver navnet på landsbyen “Gerwood” og slottet “Hard Tree” i hvert sit tekstlager.

 Så søger jeg på “paper” på Googles billedesøgning og hugger et flot stykke papir.

 

Det ligger jeg som et nyt lager, justere størrelsen og vælger igen Blending Options “Multiply”.

Og nu skal jeg bare beskære billedet, men inden jeg gør det gemmer jeg kortet som psd-fil. Jeg vil gerne ha’ to størrelser.

Et stort:

 Og et lille: