Tag-arkiv: Kampagne

”Så vil jeg heller død”

For mange år siden spillede jeg en kampagne inspireret af A Song of Ice and Fire (Bogserien som A Game of Thrones tv-serien bygger på – jeg var personligt ikke set tv-serien). I den forbindelse mødte jeg, som spilleder, et interessant problem. Noget af det vilde ved A Song of Ice and Fire er de character arc/dramatiske buer som karaktererne gennemgår i løbet af fortællingen. Næsten alle figurer gennemgår noget interessant og overraskende igennem romanerne. Ofte i voldsomme og skelsættende begivenheder. Fx så får en af verdens bedste sværdkæmper Jaime Lannister sin sværdhånd hugget af.

Det var bl.a. denne fanden-i-volds-hed som jeg var fascineret af ved A Song of Ice and Fire. Men jeg har også været game mester nok til at vide, at man ikke bare kan huggede armene af ens spillernes spilpersoner uden at de brokker sig. Eller mange spillerne vil føle det som et overgreb. Prøv at forestil dig det: Du har tirsdag efter tirsdag, igennem eventyr, spil og xp bygget sin fighter ”Laime Jannister” op til at være maxet helt ud i melee og understøttede skills og evner.

Faktisk synes du at sværdkampsevnerne og en dertilhørende storsnudet attitude det allermest interessant ved spilpersonen. Du er glad for Laime – også hugger en eller anden semi-random NPC hans hånd af!

Det er svært at arbejde med. Også selvom du får alle xp’ene tilbage og må bruge dem på noget andet. Dit koncept for Laime er ligesom ødelagt ud af det blå og det er helt sikkert at det dybe karakterspil spillederen håbede på med lemlæstelsen. Ikke den store overraskelse. De fleste spillerne så så heller at deres spilperson døde, fordi man så kan spille en ny – ikke ødelagt spilperson.

Spilleren skal være med på den, hvis en genfortælling af Jaime Lannisters skæbne skal fortælles. Samtidig er det måske lidt kedeligt, hvis man aftaler det for indgående og man skal spille glad for ens sværdkampsevne i 15 spilgang, kun for at vide at det i at til spilgang 16 får armen øksen. I stedet, så tænker jeg at man under spilskabelse kunne lave et skema, hvor man svarer på en række ting omkring ens figur.

Nogen af spørgsmålene kunne være:

  • Hvad er vigtigt for dig, som spiller, og som må blive truet, men som din spilperson aldrig må miste/ få ødelagt? (fredet)
  • Nævn en vigtig for din spilperson og som h/n må miste / få ødelagt? (Gør dig tanker om hvilket interessant spil et tab kan afstedkomme)

Kunne det virke? Eller kunne man gøre noget mere elegant?

Hvilke andre spørgsmål er interessant at have med i karakterskabelse?

Jeg synes personligt at de skal pege fremad og lægge op til spil. Familie, hjemegn og tidligere erhverv er uinteressante, hvis de ikke forholdsvis let kan trækkes ind i spillet på en eller anden måde.

Gpt Sabbat Pack: Nå, men hvordan går det med den der Vampirekampagne?

Vi spiller sgu stadig Vampire

Vi spiller kampagnen The Ventrue Chronicle på… jeg kan ikke længere mærke mine fødder… 6. år. Vi har arbejdet os igennem Dark Ages og nu spiller vi Victorian Age. Og plottet udspiller sig ikke længere i Yorkshire, men i New York.

Spillerne spiller hinandens tidligere vampyrers vampyrafkom. Forvirret?

Jo, i Dark Ages Tim spillede en Toreador (med Zantosa baggrund og derfor Vicissitude som ekstra klandisciplin), i et mellemspil skabte Tims figur Tina og Peters nye vampyrer, som nu begge er Toreadors med Vicissitude som ekstra klandisciplin (især Peters figur er glad for Vicissitude). Tinas Dark Age Brujah skabte Julianes Victorian Age Brujah OSV.

Der har været en del udskiftning af spillere.

Her vist i et skema:

StartenLidt senere i Dark AgesFørst i Victorian AgeNu (Victorian Age)
Ventrue   
BrujahSamme BrujahBrujah afkomSamme Brujah (afkom)
Tremere   
ToreadorSamme Toreador2 x Toreador afkomBegge Toreadors (afkom)
Nosferatu   
 Ny Nosferatu  
 Ny (City) GangrelCity Gangrel afkom 
 Ny MalkavianMalkavian afkomSamme Malkavian (afkom)

Vi er pt. en gruppe på fire spillere, hvor en kom til lidt sent (sikker først i 2019) og en har holdt en længere pause. De er alle mega awesome at spille med og dejlige mennesker. Jeg er meget glad for få lov til at spille med dem. Og vi har plads til en ekstra spiller, hvis man har lyst. Der er masser af kampagne tilbage.

Udover os fem, så har der været 4 andre indover kampagnen, men som er stoppet af forskellige grunde. Alle dejlige spillere. Vi spiller hver anden mandag og jeg bruger som spilleder spændende nye teknologier såsom Google Drev og Chatgpt.

Victorian Russian Sabbat Pack

Iflg. kampagnen skulle vores vampyrhelte slås imod et Sabbat Pack, men det var et ret kedeligt pack som forfatteren havde fundet på, så jeg bad Chatgpt lave et andet mere farverigt pack. Over nogen omgange bad jeg den om at finde på et Sabbat Pack (tre kvinder og to mænd) med russisk tema til victorian age setting. New York år 1893.

For at få det jeg ønskende var jeg nødt til at forklare hvilke stats, der var vigtige for mig. At de kun skulle have 4 dotes i Disciplines hver (og at ”Performance” ikke er en discipline). At beskrivelsen skulle være kort, men hver vampyr skulle have en catchphrase. Nå ja og våben hver (Chatgpt er glad for gift og skjulte skydevåben).

The Crimson Tsars  (<- også Chatgpts påfund)

Anastasia Romanova (Toreador)

Description: Draped in a lavish fur coat, Anastasia’s dark hair cascades over her shoulders, complementing her piercing blue eyes, as she elegantly navigates the snowy streets of New York.

Catchphrase: “In the art of existence, I find beauty even in the darkest of nights.”

Stats:

Strength: 3, Dexterity: 4, Stamina: 3, Wits: 3

Alertness: 2, Brawl: 3, Dodge: 2, Firearms: 2

Disciplines: Presence (3 dots), Auspex (1 dot)

Weapon: Dagger and a discreet disguise cloak

Ivan Volkov (Brujah)

Description: Clad in tattered, yet defiant, clothing, Ivan’s unkempt dark hair frames his intense gaze, embodying a spirit of rebellion amidst the bitter winter chill.

Catchphrase: “Through the storm of oppression, we rise as the tempest of change.”

Stats:

Strength: 4, Dexterity: 3, Stamina: 4, Wits: 2

Alertness: 2, Brawl: 3, Dodge: 3, Firearms: 2

Disciplines: Potence (3 dots), Celerity (1 dot)

Weapon: Rusty sabre and a concealed revolver

Ekaterina Sokolova (Ventrue)

Description: Donning a tailored Victorian gown and a stylish fur stole, Ekaterina’s sleek black hair and piercing green eyes mirror her air of authority as she commands attention in the wintry night.

Catchphrase: “Power is not granted, it is seized by those bold enough to claim it.”

Stats:

Strength: 2, Dexterity: 5, Stamina: 2, Wits: 4

Alertness: 3, Brawl: 4, Dodge: 3, Firearms: 3

Disciplines: Dominate (3 dots), Presence (1 dot)

Weapon: Poisoned needle and a hidden pistol

Nikolai Petrov (Malkavian)

Description: Cloaked in a worn black overcoat, Nikolai’s disheveled hair and haunting eyes reflect his eccentricity, casting an enigmatic presence amidst the snow-covered streets.

Catchphrase: “In madness, the truth lies hidden.”

Stats:

Strength: 3, Dexterity: 4, Stamina: 3, Wits: 3

Alertness: 3, Brawl: 2, Dodge: 2, Firearms: 3

Disciplines: Dementation (3 dots), Obfuscate (1 dot)

Weapon: Long knife and a set of agile garrotes

Svetlana Orlov (Lasombra)

Description: Veiled in a dark, flowing cloak that seems to meld with the shadows, Svetlana’s long, raven-black hair frames her captivating, piercing gaze, hinting at both allure and danger as she glides through the wintry night.

Catchphrase: “In the darkness, I find my true power.”

Stats:

Strength: 2, Dexterity: 3, Stamina: 2, Wits: 4

Alertness: 5, Brawl: 3, Dodge: 3, Firearms: 3

Disciplines: Obtenebration (3 dots), Dominate (1 dot)

Weapon: Poisoned katar and a hidden derringer pistol.

… derudover havde packet en packleader Yaroslav, der en af kampagnen defineret Tzimisce, som vores hovedpersoner har mødt et par gange før.

Nå men, hvordan gik det?

Det var en fin kamp, som tog lidt tid at udspille. Men Yaroslav fik en del slag og endte med at blive spist af en unaturlig sump (som spillerne har haft med fra den gamle verden). Svetlana Orlov (Lasombra) blev tæsk af vores Brujah og spist af vores Malkavian. Resten af packet flygtede og vi kommer nok til at møde dem igen engang.

På mange måder var det et lidt åndssvagt og steotypisk pack, men det var også sjovt – især pga. catchphrases.

Drop en kommentar, hvis du synes det kunne være sjovt at spille med.

Mouse Guard er ikke et børnespil

Fordi jeg planlægger en kort Mouse Guard kampagne (vil du være med?), ligger mit boxset fremme for tiden. Det har Solbjørk set og spurgt om vi ikke kan spille det i vinterferien, hvor vi skal i sommerhus i Jylland med nogen venner. Jeg har sagt at det vil jeg gerne. Sidst vi var afsted spillede vi en enkel aften af Into the odd – hvilket var fedt, men jeg har mistet spilpersonerne, så vi kan ligeså godt starte på noget nyt.

Og i Mouse Guard kan vi endda, hvis vi planlægger det ordentligt og bruger de præskrevne spilpersoner, få spillet en hel mission.

Man er ikke nødvendigvis et barn, fordi man spiller mus

I Mouse Guard spiller man mus med sværd. Æstetikken og stemningen kan måske godt være lidt Vinden i Piletræet – bare sat i en fantasy’like middelalder i stedet for victoriansk klasseopdelt landidyl. Der er også noget med, at hvor dyrene er mere eller mindre er venner i Vinden i Piletræet, så er Mouse Guard verden mest af alt mus imod rovdyr, insekter som husdyr og få spinkle alliancer med andre gnavere.

Brændt barn skyr hjulet

Mus er selvfølgelig nuttede og jeg kan godt se, hvor at man tænker det er et børnespil, men hverken spilmekanik eller tema er i virkeligheden for børn. Temaet følger de tegneserie ene forfatter, David Petersen, har lavet. Det er en fortælling om et samfund, der lige er kommet ud af en krig og som er balkaniseret i selvstændige bystater, som principielt støtter musegarden, men som også er meget opmærksomme på om de der krigermus får for meget magt. Nå ja, og fordi det man er mus, så er verden bare farlig.

Mouse Guard bygger på, den anden forfatter, Luke Cranes tidligere rollespilssystem The Burning Wheel. Jeg har læst noget af The Bruning Wheel og spillet det et par gange – på mig virker det lidt som Warhammer, hvis Warhammer var bygget af byzantinske bureaukrater. Det er ret komplekst. Mouse Guard er overhovedet ikke ligeså komplekst som The Burning Wheel – nogen har også kaldt det for Burning Wheel light, men det er stadigvæk et forholdsvis tungt system med en del knas. Hvis man gerne vil spille noget systemlet med sine børn er der bedre muligheder end Mouse Guard, fx Ulvevinter, D&D 5ed. eller Excel. (Det sidste var en joke – så slemt er det heller ikke).

Ok, men hvorfor spiller du det så med dine unger, Johs?

Jo, det gør jeg, fordi jeg har planer om at lave en rigtig voksen kampagne og jeg godt kan håndtere mekanikken for ungerne, så de bare skal fortælle mig hvad de ønsker at gøre. Det er især hvis man går i kamp eller lignende konflikter, at det bliver komplekst og jeg kan, hvis jeg ikke får godt nok styr på den del inden, lave eller 0,,vælge en mission uden konflikter. Tror jeg.

Også fordi jeg ikke er så bange for sigte høj, at prøve ting af og nogen gange falde.

Hvis du vil vide mere om Mouse Guard, så kan jeg virkelig anbefale Lænestolsrollespils fine afsnit om Mouse Guard. Lænestolsrollespils er forresten en god podcast, hvis man gerne vil vide noget om en masse andre interessante rollespil.

Alt er farligt når man er en mus – Det er mega sejt!

Jeg er stadigvæk ved at forberede en Mouse Guard kampagne (hvor de er plads til et par spillere, så skriv endelig hvis du er frisk).

I den forbindelse har jeg tænkt over, hvor fedt det er at man spiller mus i vildnæset. Mus er jo mega små og sårbare i en natur, der på en eller anden måde er lidt for stor til dem. Der skal ikke meget vand til før en oversvømmelse bliver til en tsunami, bakker er bjerge og dyr, som vi ikke tænker er noget særlig er kæmpemonster.

Den naturelige orden

I Mouse Guard bliver de større dyrs størrelse og dermed farlighed udtrykt i denne oversigt:

Musse-videnskabsfolkene kalder det for den naturlige orden.

Hvordan den naturelige orden virker i spillet

Man kan, som enkel mus eller patrulje, kun dræbe dyr på ens eget niveau, niveauet over og alle niveauerne under (for mus er det jo kun to – mus er små). Man kan såre dyr to niveauer over ens eget og man kan drive dyr tre niveauer over ens eget væk, men det er også det.

Hvis man samler en hær af mus, så kan måske godt nakke en ræv eller større dyr, men det er jo også en helt anden bedrift.

Det er farligt at være mus, hvilket gør Mouse Guard super spændende.

B.P.R.D.: Hvilket rollespilssystem?

Scion: Hero

For nyligt købte jeg Scion brugt og billigt. Jeg har lige læst intronovellen og selvom den er meget sjov og sejt, så giver hele Scion set up’et mig lidt en tør fornemmelse i munden. Man spiller gudebørn fra seks forskellige bedaget panteoner (græsk, nordisk mytologi, voodoo, traditionelt japansk og aztekernes guder) og kæmper imod disse guders ærkefjender Titanerne. Nu er jeg ikke religionshistoriker, men jeg tænker at titanhistorien passer godt ind i nogen af mytologierne og mindre godt ind i andre.

Scion: Hero

Min hånd og bog.

Når man har læst intronovellen, som er et nordamerikansk nordisk epos, så virker resten af bogen lidt som nogen postmoderne rod uden mål. Jeg ville ønske det var et spil til at spille en American Gods-historie, men virker det ikke til at være.

Og jeg ville endnu mere ønske at det var et B.P.R.D. rollespil. Men det er det godt nok heller ikke.

Corona og B.P.R.D.

Under vores lock down fik jeg læst sygt meget B.P.R.D.

Infoboks: B.P.R.D. er en Hellboy spinoff tegneserie. Hvis du ikke kender den eller Hellboy tegneserien, så slå den op på nettet. De er ret fine.

Mine B.P.R.D. tegneserier

Fem B.P.R.D. samlebind i en klassisk Billy reol.

Jeg var flere gange inde i Faros og (halv nervøst) købe endnu en del af Hell on Earth. Jeg havde i forvejen læst Plague of Frogs og i julen læste jeg 1946-1948. Samlet er det den vildeste historie. Det er oppe på den helt store klinge – med kæmpe monstre og verdens undergang fortalt igennem et ret stort persongalleri med næsten små, men meget nærkommende horror- og okkulte fortællinger.

Jeg har bygget meget af min online Warhammer kampagne op over samme formel (bare med et mere fast persongalleri). Man kan læse mere om den kampagne hvor på Thomas’ blog.

 

Lad os sige, at vi skulle spille B.P.R.D.

På fredag går jeg på ferie og det er lidt dødt med rollespil i ferien. I virkeligheden mangler jeg ikke kampagner. Principielt spilleder jeg tre og spiller med i en, hvilket mindst er to for mange, men for folk som mig er det ret hyggeligt at dagdrømme om ens næste kampagne.

Og hvis jeg fik tid engang, hvordan kunne man så lave en B.P.R.D. kampagne?

Det ville være noget med at spillerne spiller flere forskellige personer eller i det mindste hjælper med at spille biperson. Der skal være plads til forskelligt powerlevel – nogen kan vanvittig magi, andre er semiudødelige mærkelige væsener/konstruktioner og andre er ret normale forskere/soldatertyper. Der dør en del hovedpersoner undervejs, men aldrig i ligegyldige kampe og uden en god opbygning. Generelt er serien ikke bange for karakterudvikling (både personlig, men også i figurernes evner) – man kan faktisk sige at den er drevet af det og den gør det virkelig godt.

Nå ja, også er baggrundshistorien og hovedplottet verdens undergang – og alle de små fortællinger, der foregår imens kæmpemonster ødelægger Jorden/virkeligheden/kosmos.  Jeg tænker, at rollespilssystemet skal kunne rumme dødeligheden på en god måde, forskellige evner (herunder ret magiske af slagsen), et stort persongalleri og de små og store sidehistorier.

 

Dresden Files, Savage Worlds, World of Darkness or what?

Af en eller anden grund håbede jeg på at Scion kunne rumme et B.P.R.D., men det kan det overhovedet ikke.

Dresden Files

Når jeg kigger i min egen systemsamling, så kunne et hack af Fate-spillet Dresden Files måske gøre det. Jeg kunne bare ikke rigtig få Dresden Files til sådan rigtig at virke sidst jeg prøvede at spille det. Faktisk er det et generelt problem jeg har med Fate.

Derudover ligner Dresden Files universet på nogen måder lidt B.P.R.D. og andre overhovedet ikke. Jeg ved ikke om det kunne gå hen og blive forvirrende i længen.

Savage Worlds

Savage Worlds har jeg ikke spillet særlig meget, men det er enkelt og virker fint og jeg har en meget superpower-bog til det (som godt nok har mindre personlighed end Bilka). Det er ikke det mest inspirerende rollespilssystem, så stabilt og det er hurtigt at lave spilpersoner i det – hvilket er godt, hvis man skal lave mange af dem.

World of Darkness

World of Darkness, som jeg har også har stående, er modsat Savage Worlds fuldt med stemning. Nogen af stemningen passer endda på B.P.R.D. Man kunne kører det semisystemløst, eller retter sagt man ville være nødt til at køre det semisystemløst, da World of Darkness-system er ret rædsomt. Til gengæld er det let at hacke. Sidst jeg forsøgte at spille noget ikke WoD med World of Darkness som system – gik det dog mindre godt.

Ingen af de ovenstående systemer er nødvendigvis særlig gode til at rumme fortællestrukturen i B.P.R.D. Jeg ved ikke om et system behøver hjælpe med det eller om det bare er fint nok at der er et system for action og xp. Eller om det ville være rart med hjælp til flere spilpersoner og noget mekanisk til både at rumme dommedag, et vampyrsideplot og karakterudvikling.

Hvilket system ville du bruge til at spille B.P.R.D.?