Tag-arkiv: Kampagne

Sommerpause og blodtrykket på vores Vampire-kampagne

Et år senere

Jeg skrev også dette indlæg for et år siden og vi er ikke kommet så meget længere – og dog, for vi spiller stadig kampagnen The Ventrue Chronicle nu på 7. år. Vi har – for længe siden – arbejdet os igennem Dark Ages og nu spiller vi Victorian Age. Og plottet udspiller sig ikke længere i Yorkshire, men i New York.

Ligenu har kampagnen sommerpause og derfor er det måske meget passende med lidt reflekstion og tilbageskuen.

Spillerne spiller hinandens vampyrafkom

Det betyder, at i Dark Ages spillede Tina en sej Brujah, i et mellemspil skabte Tinas figur Julianes nye vampyrer, så nu spiller Juliane en sej Brujah. Tina spiller Toreador, for i mellemspillet skabte Tims Toreador Tinas nye spilperson OSV.

Der har været en del udskiftning af spillere, hvilket ikke gør det mindre forvirrende.

Skema over hovedpersoner:

KlanerDark AgesSkæbneFørst i Victorian Age
Periode
Nu (Victorian Age)
Ventrue Algot Stonewall (Peter) Algot bliver oftret til en sump af de andre spillere (fordi Peter holder pause) Ingen Elias Clayborne, afkom af en meget våd og ødelagt Algot (Jesper)
Brujah Estienne de Saint (Tina) Estienne de Saint (Tina) findes stadigvæk, men er ikke hovedperson efter Dark AgesSally Hawke afkom af Estienne (Juliane) Sally (Juliane)
Tremere Chiame (Rasmus) Chiame forsvinder som Rasmus forlader kampagnen og det gør også Klan Tremere som spiller-klan. Ingen Ingen
Toreador McTavish
(Tim)
McTavish
(Tim) findes stadigvæk, men er ikke hovedperson efter Dark Ages
Gertrude Hughes afkom af McTavish (Tina) Gertrude (Tina)
Toreador  Arthur Clark afkom af McTavish (Peter, som kom tilbage) Arthur findes fortsat, men Peter holder endnu en pause fra Kampangen
Nosferatu Thomas (Kamilla) Thomas forsvandt et stedet i middelalder Sheffield (Kamilla stoppede) Ingen Ingen
Nosferatu Islo (Kristoffer) Islo forsvandt et stedet i middelalder Sheffield (Kristoffer stoppede) Ingen Ingen
Greek Gangrel Søster Nicola (Juliane) Nicola (Juliane) findes stadigvæk, men er ikke hovedperson efter Dark Ages Valentina Azzaro afkom af Søster Nicola (Katrine) Valentina findes fortsat som potentiel NPC. (Katrine stoppede)
City Gangrel Benjamin King afkom af Søster Nicola (Thomas)
Malkavian Nikias Augustius (Morten) Nikias (Morten) findes stadigvæk, men er ikke hovedperson efter Dark Ages. Og da Morten holder pause fra kampagnen, så fik han ikke en ny spilperson til Victorian Age Rolf Friederich Georg Steiner afkom af Nikias (Tim) Rolf (Tim)
Skema over spilpersonerne igennem tid.

Så hvem er vi og hvem var vi?

Vi er pt. en gruppe på fem faste spillere, hvilket er en rigtig god størrelse og vi er nogen fantastiske spillere. Tim og Tina har været med hele vejen. Juliane kom med 2019. Thomas og senest Jesper er kommet med inden for det sidste år.

De spiller:

  • Rolf Friederich Georg Steiner, en tysk skør akademiker malkavian med okkulte og historiske interesser
  • Gertrude Hughes, toreador kunstmaler og socialite
  • Sally Hawke, exhavnearbejder og brujah suffragette
  • Benjamin King, city gangrel og stolt britisk impleralist med indisk baggrund
  • Elias Clayborne, exsoldat med en karriere hos pinkerton, nu ventrue

Vi startede med et hold af Tim, Tina, Rasmus, Kamilla og Peter, der hhv. spillede en toreador sanger med vicissitude i blodet fra sin menneskelige baggrund, en brujah fægtemester, en gammel jødisk tremere mystiker, en nosferatu munk og en købmandsmand ventrue.

Tremere klanen døde som spiller-klan, da Rasmus stoppede i kampagnen. Udover Kamilla forsøgte Kristoffer sig også med en Nosferatu efter Kamilla havde forladt kampagnen, men det gik heller ikke, så vi har besluttet at det er for farligt at være Nosferatu i vores kampagne som spiller. De forsvinder simpelhen – hvilket vel passer meget fint ift. kanon.

Greek gangrel (som er dark ages udgave af city gangrel) og Malkavian blev introduceret med Juliane og Morten, der kom ind i kampagnen ca. samtidig med Kristoffer. De klaner lever videre i Thomas’ og Tims figurer (ligesom at Katrine lige nående at blive omfanget ind ind i greek gangrel-blodlinjen inden hun fandt ud af at vores spilstil ikke lige var hendes kop the).

Klan ventrue som kampagnen jo er opkaldt efter og hvor det faktisk er mening at de fleste spillere skal spille ventrues, var død i lang tid. Peter spillede med i et godt stykke tid, men havde behov for en pause. Så hans figur blev oftret til en magisk sump, der spiller en ret central rolle i kampagnen. Da Peter kom tilbage var det tid til nye spilpersoner og han blev en ud af to toreadors. Men fordi vampyrer, der bliver smidt i magiske sumpe åbenbart ikke altid bliver der genopstod Peters gamle figur for at omfange Jespers figur, der er kampagnens nyeste hovedperson.

Spilstil

Lidt over halvdelen af kampagnens spillere har stoppet igen. Og Peter har som sagt stoppet to gange 🙂

Det er der intet galt med. Vi spiller vampire fordi det er interessant, sjovt og dejligt. Det er også hyggeligt. Vi har i ny og næ spilgange, hvor vi ender med bare at snakke om løst og fast, for os der har været med længe kender efterhånden hinanden rigtig godt og vores to “nye” spillere er fede at lære at kende.

Når vi spiller, hvilket vi altså gør for det meste, ender vi ofte med en gammeldags spilstil, hvor vi skifter ret strømløst frem og tilbage fra skuespil til beskrivelser til metadiskussioner. Vi forsøger at gøre vores skift mere tydelige, fordi det må være lidt forvirrende at komme ind i som ny spiller (det skal jeg huske at spørge Jesper om ved lejlighed).

Handling går meget langsomt fremad og der er en del underlige sidefortællinger (fx var vores Brujah en tur ned i sumpen, hvilket sendte hende på en tidsrejsetur til dark ages York – og tilbage igen igennem via torpor), men jeg tror at alle synes at det kører med et fint tempo.

Sidst, men ikke mindst, så synes jeg at alle, der har stoppet i kampagnen har gjort det på en god og moden måde. Dem der fik for travlt med andre ting, sagde det. Dem hvor spilstilen og fortællingen ikke lige passede til dem, sagde det, da de stoppede. At skulle ud af en forpligtelse som en rollespilskampagne er, kan godt være lidt sårbar. Men vi har været ordentlige overfor hinanden og der er ikke noget af dem som har stoppet, som jeg ikke hjertensgerne ville spille med igen. Alle er velkommen tilbage, hvis lyst og mulig skulle ændre sig.

Mest er jeg bare taknemlig over de af mine spillere, som stadigvæk vælger at spille med mig efter alle disse år <3

”Så vil jeg heller død”

For mange år siden spillede jeg en kampagne inspireret af A Song of Ice and Fire (Bogserien som A Game of Thrones tv-serien bygger på – jeg var personligt ikke set tv-serien). I den forbindelse mødte jeg, som spilleder, et interessant problem. Noget af det vilde ved A Song of Ice and Fire er de character arc/dramatiske buer som karaktererne gennemgår i løbet af fortællingen. Næsten alle figurer gennemgår noget interessant og overraskende igennem romanerne. Ofte i voldsomme og skelsættende begivenheder. Fx så får en af verdens bedste sværdkæmper Jaime Lannister sin sværdhånd hugget af.

Det var bl.a. denne fanden-i-volds-hed som jeg var fascineret af ved A Song of Ice and Fire. Men jeg har også været game mester nok til at vide, at man ikke bare kan huggede armene af ens spillernes spilpersoner uden at de brokker sig. Eller mange spillerne vil føle det som et overgreb. Prøv at forestil dig det: Du har tirsdag efter tirsdag, igennem eventyr, spil og xp bygget sin fighter ”Laime Jannister” op til at være maxet helt ud i melee og understøttede skills og evner.

Faktisk synes du at sværdkampsevnerne og en dertilhørende storsnudet attitude det allermest interessant ved spilpersonen. Du er glad for Laime – også hugger en eller anden semi-random NPC hans hånd af!

Det er svært at arbejde med. Også selvom du får alle xp’ene tilbage og må bruge dem på noget andet. Dit koncept for Laime er ligesom ødelagt ud af det blå og det er helt sikkert at det dybe karakterspil spillederen håbede på med lemlæstelsen. Ikke den store overraskelse. De fleste spillerne så så heller at deres spilperson døde, fordi man så kan spille en ny – ikke ødelagt spilperson.

Spilleren skal være med på den, hvis en genfortælling af Jaime Lannisters skæbne skal fortælles. Samtidig er det måske lidt kedeligt, hvis man aftaler det for indgående og man skal spille glad for ens sværdkampsevne i 15 spilgang, kun for at vide at det i at til spilgang 16 får armen øksen. I stedet, så tænker jeg at man under spilskabelse kunne lave et skema, hvor man svarer på en række ting omkring ens figur.

Nogen af spørgsmålene kunne være:

  • Hvad er vigtigt for dig, som spiller, og som må blive truet, men som din spilperson aldrig må miste/ få ødelagt? (fredet)
  • Nævn en vigtig for din spilperson og som h/n må miste / få ødelagt? (Gør dig tanker om hvilket interessant spil et tab kan afstedkomme)

Kunne det virke? Eller kunne man gøre noget mere elegant?

Hvilke andre spørgsmål er interessant at have med i karakterskabelse?

Jeg synes personligt at de skal pege fremad og lægge op til spil. Familie, hjemegn og tidligere erhverv er uinteressante, hvis de ikke forholdsvis let kan trækkes ind i spillet på en eller anden måde.

Gpt Sabbat Pack: Nå, men hvordan går det med den der Vampirekampagne?

Vi spiller sgu stadig Vampire

Vi spiller kampagnen The Ventrue Chronicle på… jeg kan ikke længere mærke mine fødder… 6. år. Vi har arbejdet os igennem Dark Ages og nu spiller vi Victorian Age. Og plottet udspiller sig ikke længere i Yorkshire, men i New York.

Spillerne spiller hinandens tidligere vampyrers vampyrafkom. Forvirret?

Jo, i Dark Ages Tim spillede en Toreador (med Zantosa baggrund og derfor Vicissitude som ekstra klandisciplin), i et mellemspil skabte Tims figur Tina og Peters nye vampyrer, som nu begge er Toreadors med Vicissitude som ekstra klandisciplin (især Peters figur er glad for Vicissitude). Tinas Dark Age Brujah skabte Julianes Victorian Age Brujah OSV.

Der har været en del udskiftning af spillere.

Her vist i et skema:

StartenLidt senere i Dark AgesFørst i Victorian AgeNu (Victorian Age)
Ventrue   
BrujahSamme BrujahBrujah afkomSamme Brujah (afkom)
Tremere   
ToreadorSamme Toreador2 x Toreador afkomBegge Toreadors (afkom)
Nosferatu   
 Ny Nosferatu  
 Ny (City) GangrelCity Gangrel afkom 
 Ny MalkavianMalkavian afkomSamme Malkavian (afkom)

Vi er pt. en gruppe på fire spillere, hvor en kom til lidt sent (sikker først i 2019) og en har holdt en længere pause. De er alle mega awesome at spille med og dejlige mennesker. Jeg er meget glad for få lov til at spille med dem. Og vi har plads til en ekstra spiller, hvis man har lyst. Der er masser af kampagne tilbage.

Udover os fem, så har der været 4 andre indover kampagnen, men som er stoppet af forskellige grunde. Alle dejlige spillere. Vi spiller hver anden mandag og jeg bruger som spilleder spændende nye teknologier såsom Google Drev og Chatgpt.

Victorian Russian Sabbat Pack

Iflg. kampagnen skulle vores vampyrhelte slås imod et Sabbat Pack, men det var et ret kedeligt pack som forfatteren havde fundet på, så jeg bad Chatgpt lave et andet mere farverigt pack. Over nogen omgange bad jeg den om at finde på et Sabbat Pack (tre kvinder og to mænd) med russisk tema til victorian age setting. New York år 1893.

For at få det jeg ønskende var jeg nødt til at forklare hvilke stats, der var vigtige for mig. At de kun skulle have 4 dotes i Disciplines hver (og at ”Performance” ikke er en discipline). At beskrivelsen skulle være kort, men hver vampyr skulle have en catchphrase. Nå ja og våben hver (Chatgpt er glad for gift og skjulte skydevåben).

The Crimson Tsars  (<- også Chatgpts påfund)

Anastasia Romanova (Toreador)

Description: Draped in a lavish fur coat, Anastasia’s dark hair cascades over her shoulders, complementing her piercing blue eyes, as she elegantly navigates the snowy streets of New York.

Catchphrase: “In the art of existence, I find beauty even in the darkest of nights.”

Stats:

Strength: 3, Dexterity: 4, Stamina: 3, Wits: 3

Alertness: 2, Brawl: 3, Dodge: 2, Firearms: 2

Disciplines: Presence (3 dots), Auspex (1 dot)

Weapon: Dagger and a discreet disguise cloak

Ivan Volkov (Brujah)

Description: Clad in tattered, yet defiant, clothing, Ivan’s unkempt dark hair frames his intense gaze, embodying a spirit of rebellion amidst the bitter winter chill.

Catchphrase: “Through the storm of oppression, we rise as the tempest of change.”

Stats:

Strength: 4, Dexterity: 3, Stamina: 4, Wits: 2

Alertness: 2, Brawl: 3, Dodge: 3, Firearms: 2

Disciplines: Potence (3 dots), Celerity (1 dot)

Weapon: Rusty sabre and a concealed revolver

Ekaterina Sokolova (Ventrue)

Description: Donning a tailored Victorian gown and a stylish fur stole, Ekaterina’s sleek black hair and piercing green eyes mirror her air of authority as she commands attention in the wintry night.

Catchphrase: “Power is not granted, it is seized by those bold enough to claim it.”

Stats:

Strength: 2, Dexterity: 5, Stamina: 2, Wits: 4

Alertness: 3, Brawl: 4, Dodge: 3, Firearms: 3

Disciplines: Dominate (3 dots), Presence (1 dot)

Weapon: Poisoned needle and a hidden pistol

Nikolai Petrov (Malkavian)

Description: Cloaked in a worn black overcoat, Nikolai’s disheveled hair and haunting eyes reflect his eccentricity, casting an enigmatic presence amidst the snow-covered streets.

Catchphrase: “In madness, the truth lies hidden.”

Stats:

Strength: 3, Dexterity: 4, Stamina: 3, Wits: 3

Alertness: 3, Brawl: 2, Dodge: 2, Firearms: 3

Disciplines: Dementation (3 dots), Obfuscate (1 dot)

Weapon: Long knife and a set of agile garrotes

Svetlana Orlov (Lasombra)

Description: Veiled in a dark, flowing cloak that seems to meld with the shadows, Svetlana’s long, raven-black hair frames her captivating, piercing gaze, hinting at both allure and danger as she glides through the wintry night.

Catchphrase: “In the darkness, I find my true power.”

Stats:

Strength: 2, Dexterity: 3, Stamina: 2, Wits: 4

Alertness: 5, Brawl: 3, Dodge: 3, Firearms: 3

Disciplines: Obtenebration (3 dots), Dominate (1 dot)

Weapon: Poisoned katar and a hidden derringer pistol.

… derudover havde packet en packleader Yaroslav, der en af kampagnen defineret Tzimisce, som vores hovedpersoner har mødt et par gange før.

Nå men, hvordan gik det?

Det var en fin kamp, som tog lidt tid at udspille. Men Yaroslav fik en del slag og endte med at blive spist af en unaturlig sump (som spillerne har haft med fra den gamle verden). Svetlana Orlov (Lasombra) blev tæsk af vores Brujah og spist af vores Malkavian. Resten af packet flygtede og vi kommer nok til at møde dem igen engang.

På mange måder var det et lidt åndssvagt og steotypisk pack, men det var også sjovt – især pga. catchphrases.

Drop en kommentar, hvis du synes det kunne være sjovt at spille med.

Mouse Guard er ikke et børnespil

Fordi jeg planlægger en kort Mouse Guard kampagne (vil du være med?), ligger mit boxset fremme for tiden. Det har Solbjørk set og spurgt om vi ikke kan spille det i vinterferien, hvor vi skal i sommerhus i Jylland med nogen venner. Jeg har sagt at det vil jeg gerne. Sidst vi var afsted spillede vi en enkel aften af Into the odd – hvilket var fedt, men jeg har mistet spilpersonerne, så vi kan ligeså godt starte på noget nyt.

Og i Mouse Guard kan vi endda, hvis vi planlægger det ordentligt og bruger de præskrevne spilpersoner, få spillet en hel mission.

Man er ikke nødvendigvis et barn, fordi man spiller mus

I Mouse Guard spiller man mus med sværd. Æstetikken og stemningen kan måske godt være lidt Vinden i Piletræet – bare sat i en fantasy’like middelalder i stedet for victoriansk klasseopdelt landidyl. Der er også noget med, at hvor dyrene er mere eller mindre er venner i Vinden i Piletræet, så er Mouse Guard verden mest af alt mus imod rovdyr, insekter som husdyr og få spinkle alliancer med andre gnavere.

Brændt barn skyr hjulet

Mus er selvfølgelig nuttede og jeg kan godt se, hvor at man tænker det er et børnespil, men hverken spilmekanik eller tema er i virkeligheden for børn. Temaet følger de tegneserie ene forfatter, David Petersen, har lavet. Det er en fortælling om et samfund, der lige er kommet ud af en krig og som er balkaniseret i selvstændige bystater, som principielt støtter musegarden, men som også er meget opmærksomme på om de der krigermus får for meget magt. Nå ja, og fordi det man er mus, så er verden bare farlig.

Mouse Guard bygger på, den anden forfatter, Luke Cranes tidligere rollespilssystem The Burning Wheel. Jeg har læst noget af The Bruning Wheel og spillet det et par gange – på mig virker det lidt som Warhammer, hvis Warhammer var bygget af byzantinske bureaukrater. Det er ret komplekst. Mouse Guard er overhovedet ikke ligeså komplekst som The Burning Wheel – nogen har også kaldt det for Burning Wheel light, men det er stadigvæk et forholdsvis tungt system med en del knas. Hvis man gerne vil spille noget systemlet med sine børn er der bedre muligheder end Mouse Guard, fx Ulvevinter, D&D 5ed. eller Excel. (Det sidste var en joke – så slemt er det heller ikke).

Ok, men hvorfor spiller du det så med dine unger, Johs?

Jo, det gør jeg, fordi jeg har planer om at lave en rigtig voksen kampagne og jeg godt kan håndtere mekanikken for ungerne, så de bare skal fortælle mig hvad de ønsker at gøre. Det er især hvis man går i kamp eller lignende konflikter, at det bliver komplekst og jeg kan, hvis jeg ikke får godt nok styr på den del inden, lave eller 0,,vælge en mission uden konflikter. Tror jeg.

Også fordi jeg ikke er så bange for sigte høj, at prøve ting af og nogen gange falde.

Hvis du vil vide mere om Mouse Guard, så kan jeg virkelig anbefale Lænestolsrollespils fine afsnit om Mouse Guard. Lænestolsrollespils er forresten en god podcast, hvis man gerne vil vide noget om en masse andre interessante rollespil.

Alt er farligt når man er en mus – Det er mega sejt!

Jeg er stadigvæk ved at forberede en Mouse Guard kampagne (hvor de er plads til et par spillere, så skriv endelig hvis du er frisk).

I den forbindelse har jeg tænkt over, hvor fedt det er at man spiller mus i vildnæset. Mus er jo mega små og sårbare i en natur, der på en eller anden måde er lidt for stor til dem. Der skal ikke meget vand til før en oversvømmelse bliver til en tsunami, bakker er bjerge og dyr, som vi ikke tænker er noget særlig er kæmpemonster.

Den naturelige orden

I Mouse Guard bliver de større dyrs størrelse og dermed farlighed udtrykt i denne oversigt:

Musse-videnskabsfolkene kalder det for den naturlige orden.

Hvordan den naturelige orden virker i spillet

Man kan, som enkel mus eller patrulje, kun dræbe dyr på ens eget niveau, niveauet over og alle niveauerne under (for mus er det jo kun to – mus er små). Man kan såre dyr to niveauer over ens eget og man kan drive dyr tre niveauer over ens eget væk, men det er også det.

Hvis man samler en hær af mus, så kan måske godt nakke en ræv eller større dyr, men det er jo også en helt anden bedrift.

Det er farligt at være mus, hvilket gør Mouse Guard super spændende.