Tag-arkiv: Warhammer

Valgkamp i Mootland (Moot in the Moot?) med hjælp fra ChatGBT

Jeg går og tænker på et politisk scenarie sat i Mootland, hvor en kandidat til elderposten (The Moots elector count og deres svar på en statsminister) forsøger at overbevise valgmænd iblandt provinsens halflings om at stemme på hende fremfor favoritkandidaten, som selvfølgelig har dårlig moral og en træls type.

Det er en ideen som jeg har leget med i flere år, men nu har jeg bedt ChatGBT om hjælp og igennem en række spørgsmål og anvisninger er robotten kommet frem til dette oplæg til spilpersoner.

Fem spilpersoner

Elder Kandidaten – Greta Grønfeldt (Career: Halfling Politician)

Greta er en karismatisk og visionær leder, der drømmer om at bringe fornyelse og fremgang til The Moot. Hendes tidligere erfaring som landsbyråd har rustet hende til at tackle de politiske udfordringer, hun står over for i kampen om elder-posten.

Fejl/svaghed: Greta kan være for idealistisk og naiv til tider, hvilket kan gøre hende sårbar over for politiske manipulationer.

Motivation for at kæmpe for Greta Grønfeldts kandidatur: Greta brænder for at skabe positiv forandring og forbedre livet for alle halflings i The Moot. Hun er drevet af en dyb følelse af retfærdighed og ønsket om at gøre en forskel i samfundet.

Livret: Greta elsker traditionelle halfling-retter, især hjemmelavede pies fyldt med friske grøntsager og krydderier.

Kampagnelederen – Otto Edblad (Career: Halfling Mastermind)

Otto er en mester i politisk strategi og taktik. Hans evne til at spinne begivenheder og manipulere situationer har været afgørende for Greta’s valgkamp. Han er dedikeret til at sikre, at Greta vinder og bringer hendes visioner til virkelighed.

Fejl/svaghed: Otto kan være for magtfuldkommen og risikerer nogle gange at træde over grænsen for at nå sine politiske mål.

Motivation for at kæmpe for Greta Grønfeldts kandidatur: Otto tror oprigtigt på Greta’s visioner og ønsker at se dem omsat til virkelighed. Han ser Greta som den bedste chance for at skabe ægte forandring i The Moot og er villig til at gøre alt for at hjælpe hende med at vinde valget.

Livret: Otto er en sucker for søde sager, især halfling-dessertretter som honningkager og frugtkager.

Den Lokale Bondehøvding – Wilma Jordbak (Career: Halfling Farmer Leader)

Wilma er en respekteret leder blandt halfling-bønderne i The Moot. Hendes jordnære tilgang og dybe forståelse for landbrugets udfordringer gør hende til en vigtig stemme i lokalsamfundet. Hun er ikke kun engageret i landbrugsanliggender, men også i at sikre, at de mindre flækker og landsbyer får den opmærksomhed, de fortjener under valgkampen.

Fejl/svaghed: Wilma kan undertiden være stædig og modvillig over for forandringer, hvilket kan skabe spændinger i hendes forhold til andre.

Motivation for at kæmpe for Greta Grønfeldts kandidatur: Wilma er overbevist om, at Greta er den bedste kandidat til at repræsentere halfling-bøndernes interesser og forbedre landbrugssamfundet i The Moot. Hun ser Greta som en allieret i kampen for bedre vilkår for bønderne og ønsker at støtte hende i hendes bestræbelser.

Livret: Wilma elsker traditionelle halfling-retter, især simple og velsmagende grød lavet af lokale kornsorter og friske mælkeprodukter.

Familienært medlem – Rolf “Knuckles” Torsen (Career: Halfling Blood Bowl Champion turned Coach)

Rolf, bedre kendt som “Knuckles”, er en tidligere Halfling Blood Bowl-spiller, der nu fungerer som Greta’s personlige støtte og rådgiver. Hans erfaring som Blood Bowl-mester har givet ham en unik forståelse for konkurrence og strategi, som han anvender i Greta’s valgkamp.

Fejl/svaghed: Rolf kan være tilbøjelig til at handle impulsivt og risikere alt for at beskytte dem, han holder af.

Motivation for at kæmpe for Greta Grønfeldts kandidatur: Rolf ser Greta som mere end en kandidat; hun er en ven og en allieret, som han vil gøre alt for at støtte. Han tror på hendes evner som leder og ønsker at se hende lykkes i hendes bestræbelser på at bringe forandring til The Moot.

Livret: Rolf er en stor fan af halfling-stegt kylling med alle tilbehør, især når det er krydret med lokale krydderier og urter.

Den Kulturelle Formidler – Lise Skriftebjerg (Career: Halfling Storyteller)

Lise er en charmerende fortæller og kulturformidler, der bruger sin viden om halfling-historie og traditioner til at vinde hjerter og sind i The Moot. Hun optræder i landsbyer og flækker og deler historier om fortiden og fremtiden, og hvordan Greta’s visioner kan føre til positiv forandring for alle halflings. Hun er essentiel for at opbygge støtte og forbindelser på tværs af forskellige samfundslag.

Fejl/svaghed: Lise kan undertiden være for følsom og påvirkes let af andres meninger, hvilket kan påvirke hendes selvtillid.

Motivation for at kæmpe for Greta Grønfeldts kandidatur: Lise tror på Greta’s visioner for The Moot og er inspireret af hendes passion for at skabe en bedre fremtid for alle halflings. Hun ønsker at bruge sin evne til at formidle historier og kultur til at styrke Greta’s valgkamp og hjælpe med at overbevise andre om at støtte hendes kandidatur.

Livret: Lise elsker halfling-bagværk, især sprøde småkager og kager med delikate smag af nødder og krydderier.

Hvad de forskellige spilpersoner synes om hinanden

Elder Kandidaten – Greta Grønfeldt:

Forbindelse til de andre: Greta er lederen af kampagnen, som de andre støtter og samarbejder med.

Holdninger til de andre:

Om Otto Edblad: “Otto er en mester i politisk taktik, men nogle gange føler jeg, at han prioriterer sejren over principperne.”

Om Wilma Jordbak: “Wilma er en fantastisk leder, selvom vi nogle gange er uenige om strategierne. Hendes jordnære tilgang er dog uvurderlig.”

Om Rolf “Knuckles” Torsen: “Rolf er min nærmeste ven, men hans impulsive natur kan undertiden skabe uventede problemer.”

Om Lise Skriftebjerg: “Lise bringer en unik energi til kampagnen, men hendes følsomhed kan undertiden gøre det svært at håndtere konflikter.”

Kampagnelederen – Otto Edblad:

Forbindelse til de andre: Otto er Greta’s kampagneleder og tætteste politiske rådgiver.

Holdninger til de andre:

Om Greta Grønfeldt: “Greta er en visionær leder, men hendes naivitet kan undertiden være frustrerende. Jeg skal huske at beskytte hende mod politiske angreb.”

Om Wilma Jordbak: “Wilma er en nødvendig allieret, men hendes stædighed kan forsinke vores fremskridt. Vi skal finde en måde at samarbejde bedre på.”

Om Rolf “Knuckles” Torsen: “Rolf er en trofast ven, men hans impulsivitet kan undertiden true vores planer. Jeg skal sørge for at styre hans energi i den rigtige retning.”

Om Lise Skriftebjerg: “Lise bringer en frisk energi til kampagnen, men hendes følsomhed kan undertiden skabe unødvendig drama. Jeg skal huske at være taktfuld i mine tilgange til hende.”

Den Lokale Bondehøvding – Wilma Jordbak:

Forbindelse til de andre: Wilma har et nært samarbejde med Greta og de andre for at støtte hendes kandidatur.

Holdninger til de andre:

Om Greta Grønfeldt: “Greta er en inspirerende leder, men hendes idealisme kan undertiden føles fjern fra virkeligheden. Vi skal huske at holde vores mål realistiske.”

Om Otto Edblad: “Otto er en dygtig strateg, men hans ambitioner kan undertiden overskygge vores egentlige mål. Vi skal holde ham i skak.”

Om Rolf “Knuckles” Torsen: “Rolf er en modig ven, men hans spontanitet kan undertiden være farlig. Jeg skal huske at minde ham om vigtigheden af at tænke først.”

Om Lise Skriftebjerg: “Lise bringer en unik stemme til kampagnen, men hendes følsomhed kan undertiden skabe spændinger. Vi skal finde en måde at arbejde bedre sammen på.”

Familienært medlem – Rolf “Knuckles” Torsen:

Forbindelse til de andre: Rolf er en nær ven og allieret til Greta og støtter hende i hendes valgkamp.

Holdninger til de andre:

Om Greta Grønfeldt: “Greta er en ægte leder, men hendes tvivl kan undertiden være en hindring. Jeg skal huske at støtte hende og minde hende om hendes styrker.”

Om Otto Edblad: “Otto er en skarp tænker, men hans overlegenhedskompleks kan være irriterende. Jeg skal huske at udfordre ham, når det er nødvendigt.”

Om Wilma Jordbak: “Wilma er en stærk leder, men hendes stædighed kan være frustrerende. Jeg skal huske at lytte og finde kompromiser.”

Om Lise Skriftebjerg: “Lise bringer en unik dynamik til kampagnen, men hendes følsomhed kan undertiden gøre det svært at arbejde sammen. Jeg skal huske at være tålmodig og støttende.”

Den Kulturelle Formidler – Lise Skriftebjerg:

Forbindelse til de andre: Lise er en del af Greta’s kampagnehold og bidrager med sin evne til at formidle og engagere.

Holdninger til de andre:

Om Greta Grønfeldt: “Greta er en inspirerende leder, men hendes usikkerhed kan undertiden være en hindring. Jeg skal huske at støtte hende og minde hende om hendes værd.”

Om Otto Edblad: “Otto er en dygtig strateg, men hans overlegenhedskompleks kan undertiden være udfordrende. Jeg skal huske at stå min grund og lade min stemme blive hørt.”

Om Wilma Jordbak: “Wilma er en stærk leder, men hendes stædighed kan undertiden skabe spændinger. Jeg skal huske at finde fælles fodslag og arbejde mod vores fælles mål.”

Om Rolf “Knuckles” Torsen: “Rolf er en modig ven, men hans spontanitet kan undertiden være skadelig. Jeg skal huske at minde ham om vigtigheden af at tænke først.”

Stats

Elder Kandidaten – Greta Grønfeldt:

  • Talentfuld Talegiver (Fellowship): Greta er dygtig til at tale og overbevise folk om hendes synspunkter og visioner. (Procentstat: 75%)
  • Politisk Taktiker (Intelligence): Greta har en dyb forståelse for politik og strategi, hvilket hjælper hende med at navigere gennem komplekse politiske situationer. (Procentstat: 70%)
  • Udsat for Naivitet (Willpower): Greta kan undertiden være for tillidsfuld og naiv, hvilket kan gøre hende sårbar over for manipulation og politiske intriger. (Procentstat: 50%)

Kampagnelederen – Otto Edblad:

  • Politisk Manipulation (Intelligence): Otto er dygtig til at manipulere begivenheder og mennesker for at opnå sine politiske mål. (Procentstat: 80%)
  • Taktisk Planlægning (Intelligence): Otto er en mester i strategi og kan udvikle komplekse planer for at opnå sejr i valgkampen. (Procentstat: 75%)
  • Overlegenhedskompleks (Fellowship): Otto har en tendens til at optræde arrogant og overlegen, hvilket kan skabe spændinger i hans forhold til andre. (Procentstat: 60%)

Den Lokale Bondehøvding – Wilma Jordbak:

  • Jordnær Visdom (Willpower): Wilma har en dyb forbindelse til naturen og landbruget, hvilket giver hende en stærk viljestyrke og modstandskraft. (Procentstat: 80%)
  • Lederkvaliteter (Fellowship): Wilma er respekteret som en leder blandt halfling-bønderne på grund af hendes evne til at inspirere og motivere andre. (Procentstat: 75%)
  • Stædighed (Willpower): Wilma kan være stædig og modvillig over for forandringer, hvilket undertiden kan være en hindring for fremskridt. (Procentstat: 60%)

Familienært medlem – Rolf “Knuckles” Torsen:

  • Kampkunst (Strength): Rolf er en dygtig kæmper og kan beskytte sig selv og andre i farlige situationer. (Procentstat: 80%)
  • Motivationscoach (Fellowship): Rolf er god til at motivere og inspirere andre til at yde deres bedste, især under pres. (Procentstat: 70%)
  • Impulsiv Handling (Agility): Rolf kan handle impulsivt og risikere at bringe sig selv og andre i fare. (Procentstat: 60%)

Den Kulturelle Formidler – Lise Skriftebjerg:

  • Fortællekunst (Intelligence): Lise er en dygtig fortæller og kan formidle komplekse ideer på en letforståelig og engagerende måde. (Procentstat: 75%)
  • Karisma (Fellowship): Lise har en naturlig karisma og charme, der gør hende i stand til at forbinde med folk på et dybt følelsesmæssigt niveau. (Procentstat: 80%)
  • Følsomhed (Willpower): Lise kan være følsom og påvirkes let af andres meninger, hvilket undertiden kan påvirke hendes selvtillid. (Procentstat: 60%)

Og nu har vi bare brug for en fortælling.

Sommerferielæsning, hvad skal jeg dog læse?

Som voksenrollespiller er sommeren ofte en lidt død periode. De fleste kampagne holder pause imens man selv og gruppe rejser rundt i sommeren. Det er helt modsat min ungdom, hvor vi ofte brugte sommeren til at sidde indenfor og spille endeløse kampagner. Rollespil har personligt redet mig fra mange solskoldninger i min ungdoms år.

Om sommeren får jeg måske spillet lidt med ungerne og hvis jeg er heldig et scenarie eller to med andre end min faste spilgruppe, men ellers sker der ikke så meget. Til gengæld er sommeren et godt tidspunkt at få læst noget rollespil. Hånden på hjertet er jeg ret dårlig til at læse rollespil så det bliver ikke til så meget i hverdagen. Selvom det er sommer og jeg har fri, så er der stadigvæk mange forpligtelser som familiefar og jeg ender ofte også med læse alle mulige andre ting – det være sig tegneserier, lydbøger og måske endda rigtige bøger. Der er dog et vindue, så nu skal der læses.

Og jeg er endelig ok med at ikke at få læst det hele – for det sket ofte at jeg kun får læst de første kapitler af en rollespilsbog. En sommer for en del år siden læste jeg fx starten af The Great Pendragon Campaign og selvom jeg ikke kom så langt især ift. hvor lang den er, så var det en god oplevelse og jeg fik ting med derfra som jeg har brugt i en række andre spil senere hen.

Der er to krav til min sommerferie-rollespilslæsning: Det skal ikke være røvsygt skrevet og jeg skal kunne forestille mig at spillede det på et eller andet tidspunkt. Ja, begge dele er meget en smagssag.

Mine umiddelbare kandidater

System: Mage the Ascension 20th anniversary

Sidste sommer begyndte jeg på Mage 20, som jeg fik gratis på drivethrurpg. Jeg kom et godt stykke ind i det og selvom det var interessant, så synes jeg at Mage er svært. Jeg har stadigvæk svært ved at gennemskue hvad man skal lave i spillet. Hvad går en klassisk Mage historie ud på – hvad er på spil? Det er en lang bog og jeg nåede ikke særlig langt.

På en måde har jeg lyst til at læse videre i år, men på en måde kan jeg ikke helt gennemskue om det simpelthen er for 90’er lommefilosofisk til mig. Derudover synes jeg lidt at kampen mellem technocracy og traditions er lidt kedelig – og Nephandi som fjende er endnu mere kedelige. Men måske er det bare fordi jeg ikke helt fatter det – for selve ordrerne i både technocracy og traditions er fede nok. Det store problem for mig er nok at jeg ikke helt fatter hvad man skal spille når man spiller Mage og jeg synes ikke købekampagnerne lyder særlig spændende (for ellers kunne jeg jo læse sådan en).

System: Changeling the Dreaming 20th anniversary

Et andet system jeg har kigget på var Changeling the Dreaming. Changeling er et af de spil som jeg elsker, men som jeg aldrig har spillet eller læst helt færdig. Det vil jeg så gerne læse, men jeg er også bekymret.

Det er interessant og på en måde har jeg en barnlig drøm om at køre en Changeling kampagne på et tidspunkt. Jeg er bange for at spillet bliver for barnligt, da jeg har overraskede mange holdninger til hvordan man spiller barnlig fantasi og (ikke så) uskyldig uskyld. Det kan let blive forceret. Det kan selvfølgelig klares med forventningsafstemning, men kun hvis systemet ikke lægger op til overdrevent træls barnlighed.

Feer er seje og fede. Især Gaimans feer fra Sandman er ret kick ass (og fjollet, men mest kick ass). Her er de ikke børn, men bare en helt anden slags voksne end vi er. Det er mere den slags fee-historie jeg gerne vil læse, men jeg frygter lidt at Changeling primært er barnlig. Det orker jeg ikke.

Kampagne: Chicago Chronicles

Jeg kunne også sætte mig og læse en god kampagne. Jeg har langt om længe fået indhentet hele Chicago Chronicles til Vampire, det handler om: Baptism by Fire (fra 1st ed. grundbogen), Chicago by Night 1st Ed, Blood Bond, Ashes to Ashes, Succubus Club*, lidt fra Milwuakee by Night*, Under a Blood Red Moon* (hvor spillerne måske endda får lov til at spille varulve), Chicago by Night 2nd ed og til slut Dust to Dust.

Det er et vanvittigt projekt – især hvis det skulle spilles på et tidspunkt. Jeg er heller ikke sikker på at det er særlig godt. Jeg frygter at spillerne ikke har meget at skulle have sagt, fordi Vampire nu engang er Vampire. Pt. har jeg kun kigget lidt i Baptism by Fire og synes allerede i karakterbeskrivelserne af npc’erne at de er irriterede. Måske bliver det bedre når jeg kommer til Chicago.

Derudover er jeg jo ved at køre en lang Vampire-kampagne, så det er helt sikkert ikke det næste jeg kaster mig over som GM. Til gengæld kan npc’er, settings og lore måske give mig inspiration til min nuværende kampagne.

System: Dungeons and Dragons 5e

Jeg har købt de tre grundbøger til D&D 5. Måske burde jeg læse dem og kører en helt klassisk giv den gas D&D kampagne. Ej, nok ikke.

Jeg har nemlig ikke rigtig lyst, men jeg bør. Bør jeg ikke?

System: Forbidden Lands

Jeg har både bokssættet med grundspillet og The Bitter Reach kampagnen. Måske skulle jeg tage mig sammen og få læst de to grundbøger om ikke andet. Jeg har kigget lidt i dem og det ser fint nok ud. Måske lidt kedeligt, men jeg kunne godt se mig selv lave en kampagne i det. Jeg har ikke en virkelig god idé til hvad der skulle ske i kampagnen og jeg er nok ikke super god til vildnæs-spil, men der er interessante mekanikker og mon ikke man kunne fortælle nogen fine sværd og trolddomsartige fortællinger i det.

Verden, som meget er klassisk jordnær fantasy, er jeg ikke umiddelbart helt skudt i lige for tiden og det er nok det som holder mig lidt tilbage.

Kampagne: 50 Fathoms

Der er ingen tvivl om at 50 Fathoms er en virkelig god kampagne. Den skulle have en ret interessant struktur, som jeg tror man kan blive klog af. Uden at have spillet det særlig meget, så jeg kan rigtig godt lide Savage Worlds systemet.

Jeg er nok ikke helt skudt i settingen. Det er pirat fantasy med fjollet og mærkelige fantasyracer. Her ville jeg nok foretrække at det ”bare” var pirater. Ligesom jeg mistænker kampagnen for et voldsomt metaplot som jeg er bange for kan blive for uoriginalt og kedeligt. Men jeg har ikke læst kampagnen og der er ingen grund til at blive sur på det inden. Derudover ejer jeg ikke kampagnen, så jeg ville være nødt til at købe pdf’en. Det er kun 70 kr. så det er ikke prisen, men måske skulle jeg netop læse noget af det jeg allerede har erhvervet mig.

System: Warhammer 4 edition

Jeg har allerede kørt en kortere kampagne i det, men har endnu ikke fået læst den nyeste version af WFRP. Jeg falder tilbage til at tænke kampagneidéer til 2. udgaven når jeg overvejer at køre noget Warhammer. Det er lidt dumt, fordi på trods af lidt mærkelige kampregler, så tror jeg at 4. udgaven er bedre end 2. udgaven. Det nye system gør nogen interessante ting ift. level up og downtime – plus at flere gode mennesker har lavet små husregler til de dumme ting ved de nye regler.

Jeg vil meget gerne bruge (nogen af) disse husregler, men jeg er nødt til at læse de rigtige regler først. Den største ulempe ved Warhammer er at det er en stor og grim bog at tage med ud i sommerlandet, men heldigvis tror jeg at jeg har den på pdf.

Hvad med dig og hvad synes du?

Ud fra det ovenstående, hvad synes du så at jeg bør læse? Jeg vil meget gerne snart beslutte mig og vil meget gerne høre dine argumenter for det ene eller andet.

Og hvad har jeg glemt?

Hvad påtænker du at læse?

Nå ja, hvis jeg kunne skaffe Mörk Borg til penge i fysisk form ville jeg læse den, men den er for flot til at læse i pdf-form. Så det må vente til senere – den passer også stemningsmæssigt til efterår- og vinterlæsning.

Mindre tekst, mere opera!

Som sagt er jeg kommet i godt mål med min Fastaval-novelle 22 og jeg er overordnet tilfreds. Noget jeg er mindre tilfreds med er tekstlængden. Scenariet er 44 sider all in all.

Der er masser af korte afsnit og halve sider, men det er ikke særlig layoutet og der er en del tekst per side ift. hvad der kunne være.

Ift. det er en novelle som kan spilles på 75 minutter, så ”tekst per minuts spil” ret høj. Selvfølgelig er der afsnit i scenarier som er lige lange, hvis de skal skrives, uafhængig af fortællingens omfang, men jeg kan ikke lade være med at tænke at vi (læs jeg) skriver for lange scenarier.

Be Blackbird

Formidlingsmæssigt er den gamle indieudgivelse Lady Blackbird noget af det fedeste jeg har set. Det er kort og klart.

Sådan vil jeg gerne kunne skrive.

Ikke så meget lange actionscene beskrivelser, men flere kort, helt korte beskrivelser, stikord, virkelig enkel mekanik og die hard tiltro til at spillederen godt kan hitte det hele ud. Jeg har forsøgt et par gange med hhv. Hexenjäger I: Vampirjäger der er et godt scenarie og Narzula City Noir der nok er mindre godt.

At lave et Lady Blackbird kræver et forholdsvis åbent set up og et udforskning eller actionsscenarie ville være oplagt. Men nu har jeg lige skrevet et actionscenarie, så jeg overvejer om det kan lade sig gøre i andre genre.

Opera!

For 14 år siden lavede Thomas Munkholt et warhammer opera-projekt, hvor Thomas tog udgangspunkt i en ugedag og skrev 7 scenarier på under 3000 ord på en uge (per scenarie).  Hvert scenarie tog udgangspunkt i/ var inspireret af en ugedag. Jeg tænker at gøre øvelsen efter. Bl.a. fordi jeg ikke tænker at jeg igen næste år får lov til at skrive scenarie til Fastaval. Så kan jeg måske få min skrivelyst styret.

Jeg har dog valgt at ændre lidt på reglerne, nemlig at plusse alle tal med et, så jeg skriver 8 scenarier på under 3001 ord på en uge + 1 dag (per scenarie). Regelændringen handler ikke om at toppe den gode Thomas, men om at otte er et mere magisk tal end 7 i Warhammer-universeret. Der er ikke 7, men 8 ugedage: Wellentag, Aubentag, Marktag, Backertag, Bezahltag, Konistag, Angestag og (enhver given) Festag.

Alle scenarier tager udgangspunkt i en (in game) ugedag ellers er jeg lidt pas på reglerne, men vil forsøge at lade spil- og bipersoner optræde i flere af scenarierne plus lade dem foregå forskellige steder i den gamle verden (måske endda komme lidt ud af Imperiet).

Jeg tænker, at jeg starter mit Opera+1 og første novelle i næste uge. Indtilvidere har jeg to forskellige idéer som jeg gerne vil prøve af.

The Moot – et scenarie fra 1997

En af de scenarieideer jeg har tænkt over i mange år er et politisk valgscenarie sat i The Moot i Imperiet (Warhammer). Valgdramaer har vi set i andre medier, fx tv-serier såsom Borgen, The Wire og Westwing, men jeg kan ikke umiddelbart komme på et rollespilsscenarie, der behandler det. Udover over et som jeg hørte om for mange mange år siden. Ideen om et valgdrama sat i The Moot er nemlig ikke min. Det er et scenarie, som jeg ved allerede er lavet og spillet på Fastaval, men ikke programsat.

De glade 90’erne

Min første Fastaval var i 1996 og min anden var i 1998. Jeg sprang med andre ord 1997 over, men en del mine venner var på Fastaval i påsken 1997 – heriblandt Ask og Asger. De havde altså mulighed for at spille klassikere såsom Arken, Jisei, Faldne Engle, Nibelungentreue og Følger heldet de tossede? Jeg kan faktisk kun huske Asger fortælle om Følger heldet…, men man kan (og kunne især back in the day, hvor scenarier kun kørte i en blok) let komme igennem en hel Fastaval uden at spille kommende klassikere.

Til gengæld så spillede Ask et scenarie, hvis idé har været en ny klassikere for mig personligt. Som jeg husker historien, så spillede Ask, en spilleder og fem andre spillere (der var altid seks spillere på et scenarie i 90’erne) først det scenarie de nu skulle spille, men blev hurtig færdig med det. Hvor hurtigt fortæller historien ikke noget om, men eftersom det var i 90’erne kan det godt være at de har spillet i måske 2-3 timer. Dengang var scenarierne nemlig lange, helst 5-6 timer, og det var ikke unormalt at man spillede i op til 12-14 timer i en aftenblok.

De blev altså “hurtigt” færdig og ville gerne spille mere. Heldigvis havde spillederen selv et scenarie med! Det var et valgdrama sat i The Moot og en parodi på amerikanske valg. På det her tidspunkt har det været noget Bill Clinton-noget, men måske lidt før chikane og voldtægtssagerne blev offentligt kendt. Som jeg husker selve plottet, så handlende scenariet om en Elder-kandidat (Elder er præsidenten i the Moot) og gruppen omkring ham, hvor en af dem, Asks spilperson, var en gammel menneskekriger, som havde været på eventyr med hobbit hovedpersonen i deres unge dage. Jeg forestiller mig at det var meget West Wing, men den tv-serie kan ikke have været en inspiration, da den først gik i luften i USA to år efter.

De nåede ikke at spille scenariet til ende, da det vidste sig at være et langt scenarie og klokken alligevel blev for mange for selv 90’er rollespillere. Men det skulle have været en fest så længe det varede, især fordi de ligesom alle sammen var varmet op af det første scenarie de spillede sammen den aften.

Hvornår skriver vi det sådan rigtigt?

Lige siden 1997, hvor Ask fortalte mig om valgkampsdramaet har jeg gerne ville ”gendigte” det. Jeg har altid gået med andre ideer, da de pressede sig mere på eller simpelthen var lettere at skrive, men aldrig glemt ideen om det. Jeg tror nemlig ikke scenarieret blev skrevet og spillet sådan rigtigt, hvilket jeg synes er synd, da valgkampsdramaer kan være stærke fortællinger a la sportscenarier og lignende. Hvis scenariet findes eller andre var med i Asks spilgruppe der i ’97, så skriv gerne.

Indtil vi finder det eller nogen andre skriver det vil ”The Moot – et valgkampsdrama” nok være et af de vigtigste scenarier på min ”to write”-liste.