Tag-arkiv: Warhammer

Sommerferielæsning, hvad skal jeg dog læse?

Som voksenrollespiller er sommeren ofte en lidt død periode. De fleste kampagne holder pause imens man selv og gruppe rejser rundt i sommeren. Det er helt modsat min ungdom, hvor vi ofte brugte sommeren til at sidde indenfor og spille endeløse kampagner. Rollespil har personligt redet mig fra mange solskoldninger i min ungdoms år.

Om sommeren får jeg måske spillet lidt med ungerne og hvis jeg er heldig et scenarie eller to med andre end min faste spilgruppe, men ellers sker der ikke så meget. Til gengæld er sommeren et godt tidspunkt at få læst noget rollespil. Hånden på hjertet er jeg ret dårlig til at læse rollespil så det bliver ikke til så meget i hverdagen. Selvom det er sommer og jeg har fri, så er der stadigvæk mange forpligtelser som familiefar og jeg ender ofte også med læse alle mulige andre ting – det være sig tegneserier, lydbøger og måske endda rigtige bøger. Der er dog et vindue, så nu skal der læses.

Og jeg er endelig ok med at ikke at få læst det hele – for det sket ofte at jeg kun får læst de første kapitler af en rollespilsbog. En sommer for en del år siden læste jeg fx starten af The Great Pendragon Campaign og selvom jeg ikke kom så langt især ift. hvor lang den er, så var det en god oplevelse og jeg fik ting med derfra som jeg har brugt i en række andre spil senere hen.

Der er to krav til min sommerferie-rollespilslæsning: Det skal ikke være røvsygt skrevet og jeg skal kunne forestille mig at spillede det på et eller andet tidspunkt. Ja, begge dele er meget en smagssag.

Mine umiddelbare kandidater

System: Mage the Ascension 20th anniversary

Sidste sommer begyndte jeg på Mage 20, som jeg fik gratis på drivethrurpg. Jeg kom et godt stykke ind i det og selvom det var interessant, så synes jeg at Mage er svært. Jeg har stadigvæk svært ved at gennemskue hvad man skal lave i spillet. Hvad går en klassisk Mage historie ud på – hvad er på spil? Det er en lang bog og jeg nåede ikke særlig langt.

På en måde har jeg lyst til at læse videre i år, men på en måde kan jeg ikke helt gennemskue om det simpelthen er for 90’er lommefilosofisk til mig. Derudover synes jeg lidt at kampen mellem technocracy og traditions er lidt kedelig – og Nephandi som fjende er endnu mere kedelige. Men måske er det bare fordi jeg ikke helt fatter det – for selve ordrerne i både technocracy og traditions er fede nok. Det store problem for mig er nok at jeg ikke helt fatter hvad man skal spille når man spiller Mage og jeg synes ikke købekampagnerne lyder særlig spændende (for ellers kunne jeg jo læse sådan en).

System: Changeling the Dreaming 20th anniversary

Et andet system jeg har kigget på var Changeling the Dreaming. Changeling er et af de spil som jeg elsker, men som jeg aldrig har spillet eller læst helt færdig. Det vil jeg så gerne læse, men jeg er også bekymret.

Det er interessant og på en måde har jeg en barnlig drøm om at køre en Changeling kampagne på et tidspunkt. Jeg er bange for at spillet bliver for barnligt, da jeg har overraskede mange holdninger til hvordan man spiller barnlig fantasi og (ikke så) uskyldig uskyld. Det kan let blive forceret. Det kan selvfølgelig klares med forventningsafstemning, men kun hvis systemet ikke lægger op til overdrevent træls barnlighed.

Feer er seje og fede. Især Gaimans feer fra Sandman er ret kick ass (og fjollet, men mest kick ass). Her er de ikke børn, men bare en helt anden slags voksne end vi er. Det er mere den slags fee-historie jeg gerne vil læse, men jeg frygter lidt at Changeling primært er barnlig. Det orker jeg ikke.

Kampagne: Chicago Chronicles

Jeg kunne også sætte mig og læse en god kampagne. Jeg har langt om længe fået indhentet hele Chicago Chronicles til Vampire, det handler om: Baptism by Fire (fra 1st ed. grundbogen), Chicago by Night 1st Ed, Blood Bond, Ashes to Ashes, Succubus Club*, lidt fra Milwuakee by Night*, Under a Blood Red Moon* (hvor spillerne måske endda får lov til at spille varulve), Chicago by Night 2nd ed og til slut Dust to Dust.

Det er et vanvittigt projekt – især hvis det skulle spilles på et tidspunkt. Jeg er heller ikke sikker på at det er særlig godt. Jeg frygter at spillerne ikke har meget at skulle have sagt, fordi Vampire nu engang er Vampire. Pt. har jeg kun kigget lidt i Baptism by Fire og synes allerede i karakterbeskrivelserne af npc’erne at de er irriterede. Måske bliver det bedre når jeg kommer til Chicago.

Derudover er jeg jo ved at køre en lang Vampire-kampagne, så det er helt sikkert ikke det næste jeg kaster mig over som GM. Til gengæld kan npc’er, settings og lore måske give mig inspiration til min nuværende kampagne.

System: Dungeons and Dragons 5e

Jeg har købt de tre grundbøger til D&D 5. Måske burde jeg læse dem og kører en helt klassisk giv den gas D&D kampagne. Ej, nok ikke.

Jeg har nemlig ikke rigtig lyst, men jeg bør. Bør jeg ikke?

System: Forbidden Lands

Jeg har både bokssættet med grundspillet og The Bitter Reach kampagnen. Måske skulle jeg tage mig sammen og få læst de to grundbøger om ikke andet. Jeg har kigget lidt i dem og det ser fint nok ud. Måske lidt kedeligt, men jeg kunne godt se mig selv lave en kampagne i det. Jeg har ikke en virkelig god idé til hvad der skulle ske i kampagnen og jeg er nok ikke super god til vildnæs-spil, men der er interessante mekanikker og mon ikke man kunne fortælle nogen fine sværd og trolddomsartige fortællinger i det.

Verden, som meget er klassisk jordnær fantasy, er jeg ikke umiddelbart helt skudt i lige for tiden og det er nok det som holder mig lidt tilbage.

Kampagne: 50 Fathoms

Der er ingen tvivl om at 50 Fathoms er en virkelig god kampagne. Den skulle have en ret interessant struktur, som jeg tror man kan blive klog af. Uden at have spillet det særlig meget, så jeg kan rigtig godt lide Savage Worlds systemet.

Jeg er nok ikke helt skudt i settingen. Det er pirat fantasy med fjollet og mærkelige fantasyracer. Her ville jeg nok foretrække at det ”bare” var pirater. Ligesom jeg mistænker kampagnen for et voldsomt metaplot som jeg er bange for kan blive for uoriginalt og kedeligt. Men jeg har ikke læst kampagnen og der er ingen grund til at blive sur på det inden. Derudover ejer jeg ikke kampagnen, så jeg ville være nødt til at købe pdf’en. Det er kun 70 kr. så det er ikke prisen, men måske skulle jeg netop læse noget af det jeg allerede har erhvervet mig.

System: Warhammer 4 edition

Jeg har allerede kørt en kortere kampagne i det, men har endnu ikke fået læst den nyeste version af WFRP. Jeg falder tilbage til at tænke kampagneidéer til 2. udgaven når jeg overvejer at køre noget Warhammer. Det er lidt dumt, fordi på trods af lidt mærkelige kampregler, så tror jeg at 4. udgaven er bedre end 2. udgaven. Det nye system gør nogen interessante ting ift. level up og downtime – plus at flere gode mennesker har lavet små husregler til de dumme ting ved de nye regler.

Jeg vil meget gerne bruge (nogen af) disse husregler, men jeg er nødt til at læse de rigtige regler først. Den største ulempe ved Warhammer er at det er en stor og grim bog at tage med ud i sommerlandet, men heldigvis tror jeg at jeg har den på pdf.

Hvad med dig og hvad synes du?

Ud fra det ovenstående, hvad synes du så at jeg bør læse? Jeg vil meget gerne snart beslutte mig og vil meget gerne høre dine argumenter for det ene eller andet.

Og hvad har jeg glemt?

Hvad påtænker du at læse?

Nå ja, hvis jeg kunne skaffe Mörk Borg til penge i fysisk form ville jeg læse den, men den er for flot til at læse i pdf-form. Så det må vente til senere – den passer også stemningsmæssigt til efterår- og vinterlæsning.

Mindre tekst, mere opera!

Som sagt er jeg kommet i godt mål med min Fastaval-novelle 22 og jeg er overordnet tilfreds. Noget jeg er mindre tilfreds med er tekstlængden. Scenariet er 44 sider all in all.

Der er masser af korte afsnit og halve sider, men det er ikke særlig layoutet og der er en del tekst per side ift. hvad der kunne være.

Ift. det er en novelle som kan spilles på 75 minutter, så ”tekst per minuts spil” ret høj. Selvfølgelig er der afsnit i scenarier som er lige lange, hvis de skal skrives, uafhængig af fortællingens omfang, men jeg kan ikke lade være med at tænke at vi (læs jeg) skriver for lange scenarier.

Be Blackbird

Formidlingsmæssigt er den gamle indieudgivelse Lady Blackbird noget af det fedeste jeg har set. Det er kort og klart.

Sådan vil jeg gerne kunne skrive.

Ikke så meget lange actionscene beskrivelser, men flere kort, helt korte beskrivelser, stikord, virkelig enkel mekanik og die hard tiltro til at spillederen godt kan hitte det hele ud. Jeg har forsøgt et par gange med hhv. Hexenjäger I: Vampirjäger der er et godt scenarie og Narzula City Noir der nok er mindre godt.

At lave et Lady Blackbird kræver et forholdsvis åbent set up og et udforskning eller actionsscenarie ville være oplagt. Men nu har jeg lige skrevet et actionscenarie, så jeg overvejer om det kan lade sig gøre i andre genre.

Opera!

For 14 år siden lavede Thomas Munkholt et warhammer opera-projekt, hvor Thomas tog udgangspunkt i en ugedag og skrev 7 scenarier på under 3000 ord på en uge (per scenarie).  Hvert scenarie tog udgangspunkt i/ var inspireret af en ugedag. Jeg tænker at gøre øvelsen efter. Bl.a. fordi jeg ikke tænker at jeg igen næste år får lov til at skrive scenarie til Fastaval. Så kan jeg måske få min skrivelyst styret.

Jeg har dog valgt at ændre lidt på reglerne, nemlig at plusse alle tal med et, så jeg skriver 8 scenarier på under 3001 ord på en uge + 1 dag (per scenarie). Regelændringen handler ikke om at toppe den gode Thomas, men om at otte er et mere magisk tal end 7 i Warhammer-universeret. Der er ikke 7, men 8 ugedage: Wellentag, Aubentag, Marktag, Backertag, Bezahltag, Konistag, Angestag og (enhver given) Festag.

Alle scenarier tager udgangspunkt i en (in game) ugedag ellers er jeg lidt pas på reglerne, men vil forsøge at lade spil- og bipersoner optræde i flere af scenarierne plus lade dem foregå forskellige steder i den gamle verden (måske endda komme lidt ud af Imperiet).

Jeg tænker, at jeg starter mit Opera+1 og første novelle i næste uge. Indtilvidere har jeg to forskellige idéer som jeg gerne vil prøve af.

The Moot – et scenarie fra 1997

En af de scenarieideer jeg har tænkt over i mange år er et politisk valgscenarie sat i The Moot i Imperiet (Warhammer). Valgdramaer har vi set i andre medier, fx tv-serier såsom Borgen, The Wire og Westwing, men jeg kan ikke umiddelbart komme på et rollespilsscenarie, der behandler det. Udover over et som jeg hørte om for mange mange år siden. Ideen om et valgdrama sat i The Moot er nemlig ikke min. Det er et scenarie, som jeg ved allerede er lavet og spillet på Fastaval, men ikke programsat.

De glade 90’erne

Min første Fastaval var i 1996 og min anden var i 1998. Jeg sprang med andre ord 1997 over, men en del mine venner var på Fastaval i påsken 1997 – heriblandt Ask og Asger. De havde altså mulighed for at spille klassikere såsom Arken, Jisei, Faldne Engle, Nibelungentreue og Følger heldet de tossede? Jeg kan faktisk kun huske Asger fortælle om Følger heldet…, men man kan (og kunne især back in the day, hvor scenarier kun kørte i en blok) let komme igennem en hel Fastaval uden at spille kommende klassikere.

Til gengæld så spillede Ask et scenarie, hvis idé har været en ny klassikere for mig personligt. Som jeg husker historien, så spillede Ask, en spilleder og fem andre spillere (der var altid seks spillere på et scenarie i 90’erne) først det scenarie de nu skulle spille, men blev hurtig færdig med det. Hvor hurtigt fortæller historien ikke noget om, men eftersom det var i 90’erne kan det godt være at de har spillet i måske 2-3 timer. Dengang var scenarierne nemlig lange, helst 5-6 timer, og det var ikke unormalt at man spillede i op til 12-14 timer i en aftenblok.

De blev altså “hurtigt” færdig og ville gerne spille mere. Heldigvis havde spillederen selv et scenarie med! Det var et valgdrama sat i The Moot og en parodi på amerikanske valg. På det her tidspunkt har det været noget Bill Clinton-noget, men måske lidt før chikane og voldtægtssagerne blev offentligt kendt. Som jeg husker selve plottet, så handlende scenariet om en Elder-kandidat (Elder er præsidenten i the Moot) og gruppen omkring ham, hvor en af dem, Asks spilperson, var en gammel menneskekriger, som havde været på eventyr med hobbit hovedpersonen i deres unge dage. Jeg forestiller mig at det var meget West Wing, men den tv-serie kan ikke have været en inspiration, da den først gik i luften i USA to år efter.

De nåede ikke at spille scenariet til ende, da det vidste sig at være et langt scenarie og klokken alligevel blev for mange for selv 90’er rollespillere. Men det skulle have været en fest så længe det varede, især fordi de ligesom alle sammen var varmet op af det første scenarie de spillede sammen den aften.

Hvornår skriver vi det sådan rigtigt?

Lige siden 1997, hvor Ask fortalte mig om valgkampsdramaet har jeg gerne ville ”gendigte” det. Jeg har altid gået med andre ideer, da de pressede sig mere på eller simpelthen var lettere at skrive, men aldrig glemt ideen om det. Jeg tror nemlig ikke scenarieret blev skrevet og spillet sådan rigtigt, hvilket jeg synes er synd, da valgkampsdramaer kan være stærke fortællinger a la sportscenarier og lignende. Hvis scenariet findes eller andre var med i Asks spilgruppe der i ’97, så skriv gerne.

Indtil vi finder det eller nogen andre skriver det vil ”The Moot – et valgkampsdrama” nok være et af de vigtigste scenarier på min ”to write”-liste.