Tag-arkiv: Thais Munk

Kampagner jeg gerne vil være spiller i

Jeg skrev et indlæg om syv kampagner jeg godt kunne tænkte mig at spillede, det har en række andre så også gjort. I dette indlæg forholder jeg mig til hvilke kampagner de har beskrevet, som jeg virkelig gerne ville spille med i. Jeg har valgt en fra hver:

Peters Wrecker’ Exile

Peter beskriver en Wrecker’s Exile kampagne som kan blive rigtig god. Der er pirater, en skat og et ret lidt uhyggeligt mysterium. Derudover er kampagnen i mellem 4-6 spilgang, hvis man kunne holde den på max 4 ville jeg være så meget på. Det er en skarp idé som ville holde i kort kampagne.

Olivers Places of Wonder

Myst og Planescape fantasy med Oliver der digter spændende steder og situationer. Et perfekt match. Dresden Files i DK vil jeg selv kører. Derudover glæder jeg mig sygt meget til at Oliver overtager vores Berlinerkampagne.

Elias’ Night Witches

En kort kampegne, hvor man russiske kvindelige piloter i Anden verdenskrig. Sejt.

Thais’ Drager og Dæmoner troldsmandskampagne med kraftig Dunsany-sk glasur

Jeg kan godt lide Drager og Dæmoner og har gerne ville spille en troldsmandskampagne. Det kan godt gå hen og blive lidt kedeligt med Thais’ ”mest egalitære og antiautoritære troldsmandsorden”, men mon ikke der kommer nogen for orden ydere konflikter som er interessante?

Mortens GURPS’ Goblins: Rendestenens uslinge

”1800-tallets London i en verden befolket af goblins” er en fed setting, hvis det ikke bliver for fjollet, så kan det gå hen og blive ret fint.

EDIT:

Thomas’ Økser og runer

En dværgefamilie der er på vej op i klanen. Jeg elsker dværge-delen, familie-delen og comming up in the world-delen.

Dem der ikke har lavet en liste

Kristians Ars Magica

Kristian har ikke lavet en liste, men jeg ved bare at han brænder for at lave en rock n roll Ars Magica kampagne sat i Birmingham eller lignende.

Thomas’ highwayman

Thomas har heller ikke lavet en liste, men mon ikke en Dick Turpin historie spillet i Savage Worlds er at finde iblandt Thomas’ syv forslag. EDIT: Nu har Thomas lavet en liste.

Simons Mouse Guard

Når Simon ikke skriver scenarier hvor man udtrykker børns problematiske forhold til yoghurt igennem Wagners operacyklus, så spilleder han bland andet Mouse Guard. Jeg vil gerne prøve at være spiller i en Mouse Guard kampagne (selvom der sikker er lidt for mange bamser i fortællingen).

Skrive til Vikinge-con?

Jeg overvejer at skrive en lille PVP heksejæger ting til Vikinge-con, men jeg er  bekymret for at scenariet ikke bliver spillet af mange nok til at det er besværet værd. Fantaval har for lang tid siden besluttet at man som minimum har fem hold. Eftersom jeg tit skriver fantasy ting, så får jeg generelt lidt flere hold end det. Det er jeg utrolig glad for.

Link til http://www.viking-con.dk/

Det første scenarie jeg skrev var til TRoA Con 2002 og jeg den eneste spilleder på det. Det hed HAV’ET93 og selvom det er lang tid siden jeg har læst det, så synes jeg stadigvæk det er et ret interessant, vellykket og meget klassisk scenarie. Tjek det gerne ud. Heldigvis læste Martin Svendsen det og det var derfor han spurgte om vi skulle skrive HAVET 2 sammen. Det blev til Sønder og sammen, som har virkelig god titel, men som desværre er et rædsom scenarie. Det kørte med en del hold på Fastaval.

Senere skrev jeg Lørdagsdæmonen som jeg mener er et fint scenarie (ikke Ottomateriale, men fint). Jeg kørte det selv (som eneste hold) på Orkon 2005 og TRoA Con 2006. Thais Munk valgte at køre det på Vintersol 2010, hvilket jeg er ham dybt taknemlig for – det er nemlig eneste gang det har kørt under en anden spilleder end mig.

De to scenarier kunne jeg ligeså godt lade være med at skrive ned og layoute (Lørdagsdæmonen har ikke særlig meget layout, men HAV’ET93 er faktisk for sin tid et ret pænt scenarie, synes jeg). Altså hvis det ikke lige var for Thais og Martin, der læste scenarierne og kunne bruge dem til noget efterfølgende. Vi skal ikke være blind overfor at scenarier også er relevante selvom de ikke bliver spillet (og jeg ville blive åndssvagt glad over en mail/kommentar fra en der faktisk havde læst et af de to scenarier), men jeg skriver nu først og fremmest scenarier for at de skal kunne spilledes af andre end mig selv.

 

Første gang jeg skrev scenarie til Vikinge-con var da jeg lavede et remake af Thais Munks De navnløse (det er Thais’ version der ligger online). Det kørte kun på et hold, som Uffe Thorsen kørte. Jeg var ikke engang selv på Vikinge-con det år. Jeg tror gerne at jeg vil skrive et lille scenarie til Vikinge-con i år, men jeg gider ikke, hvis der kun køre to hold. Som jeg kender Vikinge-con er der en pæn sandsynlighed for det, men måske kan jeg sælge scenarie som rerun til andre små conner efter Vikinge-con. Er der nogen der har erfaringer med det?

Trediveårskrigen

Jeg er helt vild med det der historie og kunne godt tænke mig at spille en historisk rollespilskampagne.

 

Efter at have vinduesshoppet lidt i historien og været omkring det Antikkens Rom (ved Gaius Marius’ tid), Babylonien (omkring Nebuchadnezzar), Wrocław (som Norman Davies beskriver den) og selvfølgelig Myra 1087 har jeg valgt at lave en kampagne sat i Providence 1938, men i en drømmeverden hvor jeg og mine venner er bygget af tid og overskud spiller vi også en kampagne der udspiller sig rundt omkring i Europa under Trediveårskrigen.

Der er så meget på spil i den krig:

Overgang fra en historisk periode til en anden, Europa bliver tegnet op på ny og begynder for alvor at ligne noget vi kan genkende i dag, mange slags konflikter på spil (der er ikke kun de religiøse, men også de politiske, de kulturelle og ikke mindst de økonomiske <- penge og rigdom er stadigvæk den primære grund til strid) – også synes jeg det er en kampplads med plads til både det grimme og det noble på samme tid.

 

Trediveårskrigenkampagne i punktform:

  • Jeg tænker det som et rollespil, hvor vi både hopper i tid og sted, hvor man spiller flere spilperson der er knyttet til hinanden på på kryds og tværs.
  • Vi skal rundt omkring de forskellige klasser i senmiddelalderen (fattige, bønder, lavadlen, fryster, gejstlige og det begyndende borgerskab).
  • Krigen var (også) en konflikt omkring tro. Tro skal være bygget ind i spillets mekanik.
  • Der skal være politiske kampe , voldelige dramaer, filosofiske skandaler og højstemte diskussioner: Generelt mere grimt end plupet op, men ikke fri for de helt store.
  • Spilpersonernes handlinger skal kunne ændre historiens gang.

Umiddelbart kan jeg spille det i Savage Worlds, Drager Og Dæmoner, Warhammer eller The Shadow of Yesterday.

Tanken er ikke ny, men blev genopfrisket, da jeg læste om hvorfor Thais elsker Warhammer.

[24. dec] De Navnløses historie

Dette er en perceptionshistorie.

De Navnløse er et scenarie af Thais Munk. Det skrevet til Orf i 2005, men blev samme år spillet både på Viking-Con og Hyggecon. Jeg spilledte det på Hyggecon, hvilket man kan læse om her. Jeg var meget glad for idéen og iflg. indlægget tænkte jeg allerede dengang på hvordan man kan bruge terninger på en mere fornuftig måde når det kommer til voldssituationer. De tanker påvirkede mit Fastaval-scenarie Sort/Hvid, som ikke blev særlig godt til gengæld.

Jeg var heldig at være dommer på Orkon året efter, hvor Thais havde genskrevet det – en redux version. Jeg tror det var der han lavede et kort plus nogle kort. Her spiledte  jeg scenariet igen, kom til at holde endnu mere af det og syntes stadigvæk det ikke var godt nok.

Så jeg skrev en selv en version, hvor jeg forsøgte at gøre vold interessant. Denne kørte på et hold på Viking-Con 2007 med Uffe som spilleder. Det var vist heller ikke super godt og det var eftersigende ret kedeligt.

Fordi idéen er fantastisk så valgte Thais, jeg og Morten (rollespilsenergien, der fedter sig ind alle steder) at inviterer så mange som muligt til at skrive et novelle remake til Viking-Con i år. Hver hold skulle så spille scenariet tre gang i forskellige novelleversioner. Det var en konkurrence og Thais kunne vælge en vinder iblandt novellerne. Vi var fire der skrev.

Morten lavede det terningspil, som jeg gerne ville havde lavet i 2007. Kristian skrev en mærkelig manga-cyberpunk version, som jeg ikke fik spillet. Kristoffer skrev en nutidig fortællerspilsudgave, som vandt konkurrencen. Jeg skrev ”Thais var i Afghanistan” – som du kan læse om her.

Du kan downloade hele novellesamlingen her.

Næste år laver vi en remake konkurrence igen og du skal være med!