I lørdags var jeg så heldig at spilteste Mads Brynnums Edsvoren, som han skriver til Fastaval 2025.
Det er et fantasy-interviewscenarie om nogle riddere, der bøvler med en træls konge (som de selv har fået indsat). Vi spiller os igennem en blodig borgerkrig og det skæbnesvangre år, der følger.
Grundtemaet i scenariet er konflikten mellem pligt og tilbøjelighed. Det udforskes gennem de fire ridderes fortællinger, der hver især er unikke, men som også glider mere eller mindre ubesværet ind og ud af hinanden. Netop dét var noget, vi snakkede om: hvordan det kunne komme endnu mere frem i scenariet.
Det var et ret færdigt scenarie, vi spillede, men der skal fortsat høvles lidt mere, før det er helt perfekt. Når det bliver det, er det uden tvivl et “must play” på Fastaval, ikke kun, men især hvis man godt kan lide de helt store ridderfortællinger.
Settingens år!
NÅ, men hvordan var settingen? spørger du, min imaginære læser. Jo, den var ret kedelig. Sådan lidt A Song of… med stelnummeret filet af. Der var nogle germanske navne*, som vi havde svært ved at huske, men ellers var der ikke så meget setting.
Non-setting er et helt fornuftigt valg til et Fastaval-scenarie. Men fordi jeg er mig og jeg elsker settinger, så tænkte jeg i mit stille sind at scenariet ikke ville blive dårligere af at være et storslået sci fi fortælling med rumriddere a la Metabaronen.
*) Altså det med navnene er jeg ret sikker på at Mads retter, så de bliver kick ass germanske og lette at huske.
Som sagt er 2025 settingernes år! Og det betyder selvfølgelig, at vi skal i gang med at lave flere vidunderlige rollespilssettinger. Men hvor finder vi inspiration? Et godt sted at starte er uden for rollespillenes egne verdener – der er fantastiske miljø- og verdensbeskrivelser at finde i film, romaner, tv-serier og ikke mindst tegneserier.
I dette indlæg deler jeg min top 10 over de fedeste tegneseriesettinger, som jeg finder inspirerende til rollespil. Valget er helt personligt og handler om universer, der både er kick-ass og giver mig lyst til at kaste terninger. Mange af dem er også kendt fra tv-serier, film eller spil, men for mig handler det om, at de oprindeligt er skabt som tegneserier.
Til sidst vil jeg selvfølgelig gerne høre dine bud: Hvilke tegneserieuniverser inspirerer dig mest? Og hvad synes du om min rækkefølge?
Bobler – De, der næsten kom med
Før vi går til listen, vil jeg nævne nogle fantastiske fantasy-tegneserier, der desværre ikke klarede cuttet. Dværgenes Konge, Elverfolket og Thorgal er alle skønne universer, men:
Den første er lidt begrænset i omfang.
De to andre snubler lidt for mig med deres fokus på rummænd i en fantasy-setting. (Ikke noget galt med rummænd, men det bliver bare lidt… kedeligt i denne kontekst).
Derfor er der ikke så meget fantasy på min top 10 – men det betyder ikke, at listen mangler magi!
Top 10 Tegneseriesettinger til Rollespil
Nr. 10: X-Men og superheltenes verden
Selvom jeg ikke er storforbruger af superhelte-tegneserier, har idéen om “Xavier’s School for Gifted Youngsters” altid fanget mig. Her har vi et univers fuld af konflikt – mellem mutanter og mennesker, mellem grupper af mutanter og inden for hver enkelt karakter. Det er en setting, der skriger på drama og action.
Jeg kender mest Marvel gennem MCU, men som barn læste jeg en del X-Men, og de har derfor fået en plads på listen. Marvel-universet er også blevet til rollespil flere gange, hvilket ikke er overraskende – det er en oplagt kilde til action.
Nr. 9: Usagi Yojimbos Edo Japan
Stan Sakais fortælling om den ronin-kanin, Usagi, er på mange måder en Anders And-udgave af middelalderens Japan – men med et twist! Her er både dyb karakterudvikling, fascinerende miljøer og masser af episke sværdkampe.
Der findes faktisk et Usagi Yojimbo Rollespil, men jeg ville nok selv vælge et andet system, hvis jeg skulle spille samurai-dyr. Alligevel er det en setting, der emmer af kreativitet og potentiale.
Nr. 8: Dalen i Bone
Jeff Smiths Bone tager os til en magisk dal fuld af mennesker, monstre, drager og talende dyr. På mange måder er det en lille setting, men dens charme ligger i detaljerne og den langsomme, eventyrlige opbygning.
Dalen minder mig om Nangijala i Brødrene Løvehjerte – og det er bestemt ikke en dårlig ting. Det er en perfekt setting til et klassisk fantasy-rollespil, hvor det magiske og gamle konflikter ligger og ulmer lige under overfladen. Kun afbud af semi regelmæssige monster angreb (umiddelbart meget D&D’isk, men mere elegant).
Nr. 7: John Constantines magiske verden i Hellblazer
Velkommen til en verden, hvor himlen og helvede fører kold krig, og vi andre er fanget midt imellem. Her er magi noget beskidt og farligt – ritualer, handler med dæmoner og okkulte traditioner som voodoo og kabbalah.
Settingen er især stærk i de tidlige albums fra 80’erne, hvor punkere og yuppier bliver besat af dæmoner. Det stiller lidt af, men traumer spiller hele vejen igennem en stor rolle i fortællingen, hvilket er uber nice! Det er en verden, der nærmest er skræddersyet til urban horror-rollespil.
Nr. 6: DMZ’s borgerkrigsramte New York
I Brian Wood og Riccardo Burchiellis DMZ er USA splittet i borgerkrig. New York er blevet en demilitariseret zone, hvor vi følger en journalist, der forsøger at fortælle byens historier.
Settingen er et urbant ingenmandsland, fyldt med konflikter, desperation og håb. Det er en perfekt ramme for et rollespil, hvor spillerne kan udforske moralske gråzoner og fortælle de små, menneskelige historier midt i kaos.
Nr. 5: Mouse Guard’s territorier
Mus med kapper og sværd, der kæmper mod væsler og rider på harer i sneen. Unikke små bystater bygget ind i gamle træer og lignende.Hvad mere kan man ønske sig? Mouse Guard er ikke bare en smukt tegnet tegneserie – det er også en perfekt setting til rollespil.
Det eksisterende Mouse Guard RPG er et fremragende system, der fanger seriens charme og intensitet.
Nr. 4: Jeremiahs post-apokalyptiske USA
Hermann skaber et dystopisk, men farvemættet landskab i Jeremiah, hvor små religiøse magtstrukturer og rå vold dominerer i økonomiske, sociale og politiske ruiner fra et ødelagt USA. Det er en unik blanding af western og 80’er-galskab, der skriger på rollespil.
Jeg ville bruge Apocalypse World som system, selvom der findes et d20-baseret Jeremiah rollespil.
Nr. 3: Will Eisners New York
Will Eisner er en af mine yndlingstegnere, og hans fortællinger om New York – især Dropsie Avenue – er evige inspirationskilder. Det er mikrohistorie med store følelser, hvor byens sjæl skinner igennem på hver eneste side. Imens den store Historie bliver fortalt i et mylder af skæbner.
For mig er Eisners miljøbeskrivelser en masterclass i worldbuilding, der altid dukker op i mine egne rollespil.
Nr. 2: The Sandman’s magiske univers
Neil Gaimans mesterværk er et skatkammer af inspiration til rollespil. Drømmeverdener, magiske riger og en metafysisk tilgang til vores egen verden gør The Sandman til noget helt særligt.
Jeg har aldrig lavet en Vampire-kampagne uden at låne fra The Sandman. Det er simpelthen for godt og dejligt skævt til at lade være.
Nr. 1: Hellboy-universet
Mit absolutte yndlingsunivers er Hellboys verden – ikke så meget på grund af Hellboy selv, men på grund af de mørke, stemningsfyldte fortællinger om verdens undergang set gennem B.P.R.D.’s øjne.
Det er superhelte pulp horror med hjertet på rette sted, og det fungerer fantastisk som inspiration til rollespil. Der findes to Hellboy-rollespil – og det giver fuldstændig mening!
Hvad er din top 10?
Det var min liste! Men nu vil jeg høre fra dig: Hvilke tegneserieuniverser synes du er de mest inspirerende til rollespil? Og hvad synes du om min rækkefølge?
Du har sikkert allerede bemærket det: 2025 er rollespilsettingernes år!
Handling og karakterudvikling (akter) er fint nok til husmandsrollespil, men sprudlende verdener og cool universer, man kan dykke dybt ned i, er tæt på royale.
Rollespil har ligeså mange genre som film og litteratur, men især de tre fantastiske genre (Fantasy, Sci fi og Horror) er store indenfor rollespil. Ligesom som dig, det er jo 2025 – rollespilssettingernes år – har jeg allerede tænkt meget over settinger generelt og især rollespilssettinger.
Dette indlæg handler kun om rollespilssettings. Jeg elsker også en masse verdener inden for bøger, tv-serier, tegneserier m.m., som jeg bruger og har brugt i rollespil, men her fokuserer jeg på settings udgivet til rollespil.
Fantasy: Warhammer (FRP)
The Old World er med sin britpunk’ede, skæve fantasy-pastiche af Det Tysk-Romerske Rige, en rodet skønhed. Det er en gryderet af alt, hvad du kunne finde på et grøntsagsmarked (såsom krigere, troll slayers, herremænd fucked op på gummegodt, kaosmutanter, hobbitkøbmænd rige på brune tobaksblade og “kyllinge”tærter, rottemænd, vikinger, søelver-typer, orker og sjove gobliner). Det er en setting fuldfed på humor og masser af umami.
Horror: Vampire: The Masquerade
Rammefortællingen om Kain som den første vampyr, der nødvendigvis vil føre til den uundgåelige (personlige og globale) dommedag, er fantastisk. Jeg elsker også alle de skøre (og ofte selvmodsigende) fortællinger om vampyrslægternes udvikling gennem en skyggeside af vores historie. Måske er det i virkeligheden ikke særlig uhyggeligt, men det er så goth!
Sci-fi: Shadowrun
Jeg har ikke spillet særlig meget sci-fi-rollespil og det er mange år siden at jeg har spillet Shadowrun. Den er måske lidt 80’er/90’er artig (ligesom de ovenstående), men ideen om en hackerelver eller trolde street samurai med magi og teknologi i en rå og punk op gangsterunderverden og endnu mere rå og stålklar megacorp oververden er altså ret tillokkende.
Hvad med dig?
Hvad er dine yndlingsrollespilssettings inden for fantasy, horror og sci-fi?
Jeg har fået en robot til at lave nogle illustrationer af min Symbaroum-karakter, hvilket viste sig at være sværere, end jeg havde forventet. Robotten er stadig ret tungnem. Er du ikke begejstret for AI-illustrationer, så tag et kig på mit minimanifest nederst i indlægget.
Først min spilperson ROHA
Min prompt var noget i stil med:
Kvindelig changeling til rollespillet symbaroum. Hun har en blanding af slidt læder og stykker af skin på som tøj. Det beskytter hende, men er et mismaks og tager ikke for meget af hendes bevægelsesmuligheder. Hun er i bjergene og har nok tøj på til ikke at fryse. Hun er en overlever også ude i den hårde natur.
Hun har bue og knive. Hendes næse er stor og hendes mund bred.
Den blev ændret undervejs og jeg prøvede forskellige grafiske udtryk af. Her er de bedste af AI’ens bud. Hvad kan du bedst lide?
1) Det klassiske AI bud
Det her er hvad den kommer op med efter noget frem og tilbage. Det er meget AI-artigt. Flot, men også kedeligt. Og jeg vil gerne havde Roha til at være sej, elver’ish, men ikke rigtig smuk. Det er svært for robotten.
2) Lidt mere comic book-artigt
Derfor forsøger jeg at få den over i en tegneserie illustration. Her er det svært for den vil ikke lave et billede, hvis man skriver “ligesom Frank Miller”, men man er nødt til at bede den beskrive Frank Millers stil – også skriv lav en prompt med den beskrivelse uden at nævne Frank Miller. Det nedenfor ligner forresten ikke rigtig noget Frank Miller kunne tegne.
3) Sort/Hvid og mere mørkt!
Jeg forsætter med at forsøge at få den til at lave noget a la Sin City. Hun forsat for køn.
4) Så blev det psyko!
Efter en del frem og tilbage og virkelig kedelige billeder kommer denne psykopat frem. Jeg er ret glad for hende. Man behøvede ikke at kunne se bryst, men det er heller ikke noget jeg dør over.
5) Mere realistisk, men også godt
Jeg er også ret glad for den her.
6) Den her også ok, tænker jeg
7-8) Efter en pause forsøger jeg igen og så bliver det mærkeligt!
9) Jeg forsøger at ramme noget a la Stan Sakai (Usagi Yojimbo)
Det går… mindre godt.
10) Kender du Tank Girl?
Jeg er ikke helt sikker på at AI’en gør.
11) Og efter en masse s/h begynder jeg at savne farve, så…
Hvilke kan du bedst lide? Og er det ikke sjovt, at AI’en ofte stiller sig på bagbenene, hvis man ønsker at udfordre skønhedsidealerne lidt og beder om en stor næse og bred mund til en elveragtig kvinde?
AI-kunst er tyveri, ligesom al anden god kunst og kultur!
Personligt har jeg ikke noget problem med AI, men andre har måske. De mener, at computerne og de store firmaer stjæler andres kunst og klipper den sammen på ny uden sjæl. Måske er det sådan, men jeg vil ikke lægge dem ord i munden.
Selv har jeg indimellem overvejet, om AI-kunst er tyveri. Men som Picasso sagde: Gode kunstnere låner, mens de virkelig gode stjæler. Nogle dage finder jeg forestillingen om det kunstneriske geni og den unikke identitet skadelig, men for det meste blot latterlig. Idéen om det store kunstnergeni er i virkeligheden kun opstået i romantikken – et ganske nyt fænomen i menneskehedens historie.
Idéhistorisk er dette knyttet til individualismen, som har været med til at forme det moderne samfund. Det moderne med alle sine goder: individuelle rettigheder (herunder ejendomsret), personlig identitet, stemmeret, kapitalisme og forestillingen om, at jeg, du og alle dem, vi kender, hver især gør en forskel.
Ligesom dig er jeg født ind i denne tankegang. Vi kan nok ikke undslippe den, og måske er det endda godt (for nu at bruge et lidt gammeldags ord), men det betyder ikke, at vi behøver at dyrke den mere end nødvendigt. Dyden ligger trods alt i midten.
Jeg kan da godt tegne og forme til husbehov, men intet af det, jeg skaber, udtrykker egentlig noget helt særligt ved mig som individ. Der er en form for selvvirkeliggørelse på spil, men alt, hvad jeg laver, bygger på idéstrømme, som andre har været med til at skubbe frem. Jeg skaber i og med et kulturelt-socialt materiale, der ikke er mere mit end AI-robotternes.
Pointen er: Vi stjæler altid allerede – uanset om vi bruger AI eller ej.
Folk, der kender mig ved, at jeg elsker at lave klippe/klister layout.
Her er første side af min Symbaroum-spilperson, der er en forskræmt og (allermest) voldelig vred changeling ved navn Roha.
Man har tre evner, men jeg er stadigvæk ved at overveje om jeg skal starte med Beast Lore og Witchsigt eller Beast Lore og Shapeshifter. Ligegyldt hvad, så bliver den jeg ikke vælger det første som jeg køber for xp.
Derefter bliver det Hunting Instinct og så bliver hun for alvor farlig med en bue.
