Jeg brude lave en podcast

2 svar

For tiden genhører jeg podcasten ”Den nye stil” om dansk hiphops historie. Den er tæske fed – især første sæson, hvor man hører om 80’erne med aktører som Rockers By Choice (Chef 1 og Dee Pee) og MC Einar (Peyk). Samtidig savner jeg rollespilsmiljøet omkring Fastaval. Det er ikke fordi jeg kommer så meget ud når der ikke er pandaminer, men fordi der ikke var Fastaval sidste år og heller ikke er en fysisk Fastaval i år, så virker den længere væk end normalt.

Derfor (og måske også lidt fordi det er Lars Andreasens fødselsdag) kom jeg til at tænke at det kunne være fedt med en podcast-serie om Fastavals rollespilsscenariehistorie. Der kunne være afsnit om individuelle forfatterskaber (Lars A., Alex og Mikkel Bækgaard osv.), om da far var del af de unge punks (Fastaval-TV, Dirt Busters, Natural Born Holmers, Absurth osv.), dem der forlod miljøet (og dem der forlod og kom tilbage), da der langt om længe kom en bedre kønsfordeling – både på connen og i b.la. scenarieforfatterne, de vanvittige lange natlige spilgange (og at scenarierne kun kørte i en blok), da novellescenariet opstod, Orkon osv.

En rejse op igennem Fastavals historie. Jeg har været med en del af vejen, men de første mange år (indtil 2002 var jeg kun på Fastaval i 96 og 98) har jeg kun hørt om og kunne jeg godt tænke mig at få (gen)fortalt. Ligesom jeg kan forestille mig at folk, der er yngre end mig ville synes det var sjovt at høre, hvis det altså blev lavet godt. Og her ligger hunden begraves. Jeg er ikke journalist og har ingen begreb om hvordan man strukturere en god podcast som ”Den nye stil” eller rammesætter og får fortalt de bedste historier. Derudover er der det lydtekniske, som jeg ikke engang tør tænke over hvordan man skulle håndtere.

Så Fastavals historie-podcasten bliver i idéen-skuffen.

B.B.P.R.D. er aflyst

Skriv et svar

Ok, måske har du ikke set det, men det var meningen at jeg skulle have et helcon med til Fastaval. Det skal jeg så ikke alligevel. Jeg har aflyst scenariet.

Det var et helcon

Man skulle spillede mere eller mindre overnaturlige agenter fra den britiske udgave af “Bureau for Paranormal Research and Defense”. Spillet skulle udfolde sig indimellem de andre aktiviteter på connen og bestå af en række mikroscenarier.

Ideen var at der var et scenarie per spilleder, hvert scenarie skulle have tre akter og to nye spillere til hver akt – sådan at mange forskellige spillede på kryds og tværs med hinanden. Et utrolig lidt covid-19 sikkert set up.

Jeg havde også en idé om at holde styr på en score for hver agent undervejs (på en offentlig planche), at ens spilperson fik nye evner undervejs, at man skulle gå med batches og at ens spilperson kunne blive “fanget” i et scenarie, så de næste agenter, der spillede næste akt i scenariet, skulle rede en.

Det er en fed idé, men med udsigten til at den fysiske Fastaval nok bliver aflyst igen og forhåbentligt digitaliseret, så kan jeg ikke overskue at skrive endnu et scenarie, der ikke bliver spillet på Fastaval. Selvom formen med meget korte scenarier og spille på kryds og tværs kunne fungere super godt online, så er motivationen der simpelthen ikke og det betyder at jeg venter med at aflevere scenariet til efter pandimien.

Hexenjäger kommer desværre ikke på Viking-Con

Skriv et svar

Bulletin

Pga. Covid-19 bliver VC 39 til en online-event og selvom både Martin og jeg gerne vil støtte op omkring dette, så er vi desværre nødt til at trække Hexenjäger fra programmet. Det er både ansvarligt og faktisk også ret interessant at lave en online con, men vores scenarie fungerer primært via en mekanik som formidles i handouts og som vi ikke bare lige sådan kan digitalisere.

Jeg glæder mig stadigvæk til VC 39, men det bliver ikke som scenarieforfatter i år.

Hexenjäger er på programmet til Fastaval 2021, inshallah.

B.P.R.D.: Hvilket rollespilssystem?

2 svar

Scion: Hero

For nyligt købte jeg Scion brugt og billigt. Jeg har lige læst intronovellen og selvom den er meget sjov og sejt, så giver hele Scion set up’et mig lidt en tør fornemmelse i munden. Man spiller gudebørn fra seks forskellige bedaget panteoner (græsk, nordisk mytologi, voodoo, traditionelt japansk og aztekernes guder) og kæmper imod disse guders ærkefjender Titanerne. Nu er jeg ikke religionshistoriker, men jeg tænker at titanhistorien passer godt ind i nogen af mytologierne og mindre godt ind i andre.

Scion: Hero

Min hånd og bog.

Når man har læst intronovellen, som er et nordamerikansk nordisk epos, så virker resten af bogen lidt som nogen postmoderne rod uden mål. Jeg ville ønske det var et spil til at spille en American Gods-historie, men virker det ikke til at være.

Og jeg ville endnu mere ønske at det var et B.P.R.D. rollespil. Men det er det godt nok heller ikke.

Corona og B.P.R.D.

Under vores lock down fik jeg læst sygt meget B.P.R.D.

Infoboks: B.P.R.D. er en Hellboy spinoff tegneserie. Hvis du ikke kender den eller Hellboy tegneserien, så slå den op på nettet. De er ret fine.

Mine B.P.R.D. tegneserier

Fem B.P.R.D. samlebind i en klassisk Billy reol.

Jeg var flere gange inde i Faros og (halv nervøst) købe endnu en del af Hell on Earth. Jeg havde i forvejen læst Plague of Frogs og i julen læste jeg 1946-1948. Samlet er det den vildeste historie. Det er oppe på den helt store klinge – med kæmpe monstre og verdens undergang fortalt igennem et ret stort persongalleri med næsten små, men meget nærkommende horror- og okkulte fortællinger.

Jeg har bygget meget af min online Warhammer kampagne op over samme formel (bare med et mere fast persongalleri). Man kan læse mere om den kampagne hvor på Thomas’ blog.

 

Lad os sige, at vi skulle spille B.P.R.D.

På fredag går jeg på ferie og det er lidt dødt med rollespil i ferien. I virkeligheden mangler jeg ikke kampagner. Principielt spilleder jeg tre og spiller med i en, hvilket mindst er to for mange, men for folk som mig er det ret hyggeligt at dagdrømme om ens næste kampagne.

Og hvis jeg fik tid engang, hvordan kunne man så lave en B.P.R.D. kampagne?

Det ville være noget med at spillerne spiller flere forskellige personer eller i det mindste hjælper med at spille biperson. Der skal være plads til forskelligt powerlevel – nogen kan vanvittig magi, andre er semiudødelige mærkelige væsener/konstruktioner og andre er ret normale forskere/soldatertyper. Der dør en del hovedpersoner undervejs, men aldrig i ligegyldige kampe og uden en god opbygning. Generelt er serien ikke bange for karakterudvikling (både personlig, men også i figurernes evner) – man kan faktisk sige at den er drevet af det og den gør det virkelig godt.

Nå ja, også er baggrundshistorien og hovedplottet verdens undergang – og alle de små fortællinger, der foregår imens kæmpemonster ødelægger Jorden/virkeligheden/kosmos.  Jeg tænker, at rollespilssystemet skal kunne rumme dødeligheden på en god måde, forskellige evner (herunder ret magiske af slagsen), et stort persongalleri og de små og store sidehistorier.

 

Dresden Files, Savage Worlds, World of Darkness or what?

Af en eller anden grund håbede jeg på at Scion kunne rumme et B.P.R.D., men det kan det overhovedet ikke.

Dresden Files

Når jeg kigger i min egen systemsamling, så kunne et hack af Fate-spillet Dresden Files måske gøre det. Jeg kunne bare ikke rigtig få Dresden Files til sådan rigtig at virke sidst jeg prøvede at spille det. Faktisk er det et generelt problem jeg har med Fate.

Derudover ligner Dresden Files universet på nogen måder lidt B.P.R.D. og andre overhovedet ikke. Jeg ved ikke om det kunne gå hen og blive forvirrende i længen.

Savage Worlds

Savage Worlds har jeg ikke spillet særlig meget, men det er enkelt og virker fint og jeg har en meget superpower-bog til det (som godt nok har mindre personlighed end Bilka). Det er ikke det mest inspirerende rollespilssystem, så stabilt og det er hurtigt at lave spilpersoner i det – hvilket er godt, hvis man skal lave mange af dem.

World of Darkness

World of Darkness, som jeg har også har stående, er modsat Savage Worlds fuldt med stemning. Nogen af stemningen passer endda på B.P.R.D. Man kunne kører det semisystemløst, eller retter sagt man ville være nødt til at køre det semisystemløst, da World of Darkness-system er ret rædsomt. Til gengæld er det let at hacke. Sidst jeg forsøgte at spille noget ikke WoD med World of Darkness som system – gik det dog mindre godt.

Ingen af de ovenstående systemer er nødvendigvis særlig gode til at rumme fortællestrukturen i B.P.R.D. Jeg ved ikke om et system behøver hjælpe med det eller om det bare er fint nok at der er et system for action og xp. Eller om det ville være rart med hjælp til flere spilpersoner og noget mekanisk til både at rumme dommedag, et vampyrsideplot og karakterudvikling.

Hvilket system ville du bruge til at spille B.P.R.D.?

 

Tænkt dig om – også selvom du ikke orker

1 svar

Der har de sidste par år været er en del opmærksomhed på repræsentation i rollespil og, ikke kun, men måske især i D&D’s udgivelser. Jeg er i gange med at starte en fantasy kampagne, som vi forsøger at gøre mindre eurocentrisk end klassisk fantasy. Kort fortalt foregår vores fortælling på et kæmpe hav, hvor der kun finde meget små og meget forskellige øsamfund, som jeg slår frem på en række tabeller. Mere om det senere, for først vil jeg gerne fortælle om en anden hjemmelavet fantasy setting, som jeg lavede tilbage i midt 00’erne.

Kort fra vores kommende kampagne.

Vores racistiske piratrollespil

Jeg er ikke og har aldrig været racist, men jeg har opført mig tankeløst en et utal af gange også ift. racistiske problemstillinger. En af tingene var vores piratkampagne. Den foregik i en verden der ligner vores til forveksling og i en slags pirates of the caribbean-setting (jeg husker det, som det var kort før filmen, men pirater fra ret hotte i midt 00’ernes populærkultur).

Se en piratelver!

Den eneste forskel var at verden var beboet af fantasy racer udover mennesker. De forskellige racer var knyttet til de forskellige store søfartsnationer. Elver i Frankrig, Dværge i Spanien, Hobbitter i Holland og Gnomer i England. Det var ikke sådan at der kun fandtes franske elverne og fantasy racerne er minoriteter i de forskellige lande. Det er nok ikke alle spaniere der synes det er bomben at blive sammenlignet med fantasy dværge, men det i sig selv er ikke det setting-valg, som gør kampagnen virkelig problematisk.

For der var også orker og gobliner og de kom sjovt nok fra Afrika. De var slaverne. Der blev flyttet en del slaver til de nye kolonier i Caribien. Stakkels mennesker, nogen af historiens største ofrer, som jeg så valgte at repræsentere som dyriske grønhuder.

Men jeg var jo antiracist

Jeg havde allerede, i midt 00’er, brugt 10 år med antiracistiske aktivisme (mest anti-nazisme) og deltaget i et hav af feministiske aktiviteter, fx en mandlig feministisk basisgruppe. I 00’er-standarder var jeg altså pænt woke.

Min undskyldning var at de ikke ontologisk var orker og gobliner, men at det var en måde at repræsentere deres andenhed set fra fra et europæisk perspektiv. En undersøgelse af hvilke struktur, der gjorde at ellers sympatiske mennesker, kunne få sig selv til at være kæmpe røvhuller overfor andre mennesker.

Men det var en hvid undersøgelse af et historisk hvidt perspektiv (som vi for resten aldrig fik udforsket i spil). Det er interessant at overveje og udforske hvorfor nogen er racister og kun ser andenheden og derfor ikke ser menneskeligheden i deres medmennesker, men hvis vi skulle det skulle det være meget mere fokuseret – som det fx er i Anders og Simons fantastiske Fastaval-scenarie Fredløs – ikke en sidebemærkning i en småfjollet fantasy piratkampagne.

Hvis vi orker

Jeg er 110% en hvid, cis-kønnet midaldrende mand med et velbetalt akademisk job og måske halvforældet meget venstreorienteret livssyn. Jeg er ikke i tvivl om at jeg har svært ved at se udover mit privilegerede liv og at jeg er ok blind ift. de strukturelle urimeligheder man står overfor som mininotet. Ligesom jeg ikke er særlig sikker i den internetjargon, som for tiden åbenbart følger med, hvis man skal være et ordentligt menneske.

Det er min lillesøster der hedder Karen, men nogle gange synes jeg at det er synd for mig, at jeg skal føle mig som en elefant i en glasbutik når jeg bl.a. spiller rollespil, men sådan er det nu engang og hvis jeg ellers kan komme over mig selv, så kan jeg godt forstå at de mange mange års racisme vores samfund bygger på selvfølgelig også har sproglige og narrative konsekvenser – og at vi opretholder denne racisme i vores eget perspektiv, hvis vi forsætter med at holde fast i sproglig og narrativ racisme.

Orc!

Orker har altid være menneskets grimme og voldelig andenhed i fantasy og mennesket har i klassisk fantasy været en hvid mand. I rollespil kan vi være hvad som helst – også vælger vi at gentage de samme forældet fortællinger om hvide middelalderhelte med en problematisk hang til uopfindsomme eventyr og vold. Hvor kedeligt er det ikke? Det er ikke fordi der er noget forkert eller ulovligt i at spille en ridder, der basker nogen orker i ny og næ.

Vi kan bare så meget mere end det, hvis vi tør at lege med de klassiske troperne. Jeg lover det både er sjovt og sympatisk. Man bliver bare nødt til at tænke sig om en ekstra gang, så man ikke hovedløst kommer til gentage den strukturelle racisme, som vi går og lever til hverdag. Ellers ender man bare med at skulle skrive et langt blogindlæg 15 år efter, når man endelig er blevet lidt klogere.