Ørkennedturen

For lang tid siden skrev en flink arrangør fra Stockholm Scenario Festival at de gerne vil have Ørkenvandringen med på deres con. Det er jo en rar anerkendelse. Lige før det pitche jeg et helcon til Fastaval for at få med arrangører og forfattere med på ideen, hvor en lille håndfuld mega seje folk faktisk viste interesse. Og lige efter mailen fra Sverige gik jeg kold.

Radiotavshed

Jeg har ikke rigtig skrevet noget på min blog. Jeg har ikke svaret den flinke arrangør fra Stockholm eller mine venner, som synes det kunne være sjovt at lave helcon. Jeg har kun lige holdt min vampirekampagne i gang som siden Fastaval har været ramt af aflysninger og derfor ikke ligefrem været super hårdt arbejde. For jeg er simpelthen gået kold. Måske er det fordi jeg endelig har vundet Otto for Bedste Scenarie. Jeg har lige siden at jeg vandt mine to første Ottoer for mange år siden drømt om hvilke seje ting jeg ville sige fra scenen, hvis jeg nogensinde kom derop igen. Og jeg fik sagt det. Jeg fik anerkendelse for at skrive scenarier, hvilket har været overraskede vigtigt for mig.

Og nu har jeg ikke rigtig lyst til det mere. Det er skørt, for jeg har lyst til at spille rollespil, jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg skal spille Vampire, men jeg har ikke rigtig lyst til at skrive Fastaval-scenarier. Jeg har ikke lyst til at tage til Stockholm og kører Ørkenvandringen – det er et krav at man selv, som forfatter deltager og kører ens scenarie på connen. Samtidig ved jeg godt at scenariet fortjener at komme ud i verden. Det fortjener at blive oversat og spillet og diskuteret af andre end bare dem der fik det at se på Fastaval.

Jeg ved at jeg får lyst til at skrive scenarier igen en dag, men jeg tror virkelig ikke at jeg sender en synopsis i år. Det er første gang i måske 15-20 år hvor jeg har det sådan. Jeg har tidligere holdt pauser fra scenarieskrivning, men det har altid været hårdt for mig ikke at sende en synopsis. Det føler jeg ikke at det er i år. Samtidig har jeg mega meget lyst til rollespil. Til at læse, forberede og spille det (både som spilleder og spiller).

Johs tager sig sammen (og fortæller om sin barndom)

Det føles mærkeligt. Både skræmmende og godt og dårligt og rart og forkert og mange andre ting på samme tid, hvor den dominerede følelse skifter fra dag til dag.

Jeg ved godt at det er åndssvagt at den der pris åbenbart har betydet så meget for mig. Jeg er jo en mand i 40’erne, men rollespil har bare været så vigtig en del af mit liv i så mange år. De fleste af mine gode barndoms og ungdoms minder handler bl.a. om rollespil. Her om sommeren kan jeg ikke bevæge mig ud i sommerlandet uden at et varmt fortov i en stille provinsby ikke minder mig om at gå fra en vens hus over til andens for at spille 10-15 timers nonstop Shadowrun eller ad&d eller Vampire eller WFRP 1st eller … i sommervarmen. Jeg har selvfølgelig masser af dejlige minder med mine unger og min kone og mange andre ting, som ikke er rollespil, men der er en uskyld i de tider (og dem var der mange af) hvor jeg brugte utrolig mange ferier og weekender på at spille rollespil, røge smøger og drikke cola.

Fastaval og Otto var i mange år en måde hvor det der rollespil kunne være noget mere end endeløse kampagner. Fordi et godt Fastavalscenarie ikke bare er fjol, fordi vi tager det seriøst og faktisk anerkender hinanden for godt lavet rollespil. Og i den sammenhæng er Bedste Scenarie den største anerkendelse man kan få. Nu drømmer jeg om endeløse sommere, hvor jeg kan spilde tiden med at spille Shadowrun.

Men først må jeg heller se at få skrevet til de der seje helconsfolk og til ham fra Stockholm Scenario Festival – med mindre nogen ønsker at spille mig i Stokholm til efteråret (jeg tror kun det er Anna der ved hvordan jeg ser ud).

Drømmen om en pingvin i guld

Jeg har nok altid drømt om vinde Otto for bedste scenarie. Jeg har tidligere været nomineret i kategorien, men i år vandt jeg den med Ørkenvandring. Det er en kæmpe ting. Og ikke nok med det så vandt jeg også ottoen for bedste virkemidler, hvilket også er kæmpe stort.

Jeg har ikke altid fattet hvor stort det er. Da jeg begyndte at skrive scenarier for 20 år siden undervurderede det at vinde ottoer på Fastaval. Ryan og jeg havde en samtale på vej hjem fra en varulvekampagne for disse mange år siden. Ryan forklarede hvorfor liverollespil bare var mere interessant end klassisk bordrollespil og derfor heller ville lave lives end bordrollespil. Til gengæld proklamerede jeg, at for hvert scenarie jeg skrev ville jeg også vinde en otto. Selv med de to jeg vandt i år er jeg syv ottoer bagud så det løb er kørt. På den anden side var Ryans Morguls Grav fra i år just heller ikke ligefrem et live scenarie.

Stolthed

Nå ja, også synes jeg, at det er ret fedt at skrive rollespil selvom man ikke bliver nomineret for det. Jeg har skrevet masser af ikke nomineringsbare scenarier og haft en fest med det, men det er også rart med den anerkendelse en otto er.

Jeg er helt utrolig glad for at vinde to ottoer i år. Ørkenvandring er et godt scenarie, men manner der var altså mange gode scenarier med i år (især når man tænker på hvor få vi endte med at komme op på). Vi er tilbage som Fastaval og jeg er mega stolt over at vinde den første Otto efter pausen.

Også er Ørkenvandring det første novellescenarie til at vinde Bedste Scenarie-prisen. Jeg elsker novelleformen og vil igen gerne lige huske folk på at det var Jonas Harild, der opfandt denne korte rollespilsform i tid hvor scenarier helst skulle ligge på den gode tide af fem timer. Den nyskabelse var et af mange nybrud, der med til at gøre at vores rollespilstradition skaber nogen verdens bedste rollespilmanuskripter.

Det handler åbenbart om at falde

Min første otto fik jeg i 2009 for Imperiet, fordi mine mange medforfattere var mega awesome og skrev vanvittige fede noveller. Min første og i lang tid (12 år!) eneste solo-otto var bedste redigering som jeg vandt med Slavehandleren fra Ascalon i 2010.

Ligesom Ørkenvandring er Slavehandleren fra Ascalon et fantasy scenarie der kommer ud af en ikke-tolkiensk tradition. De ligner også hinanden ved at være systemscenarier med terningeslag og fokus på actiondrama. Sjovt nok har de også begge to noget med særlig personlige ting/dimser, der giver mekaniske bonusser.

Også har de begge to en central scene hvor gulvet forsvinder og spilpersonerne falder langt ned i mørket for at komme til sig selv i en dungeon. Jeg tænker, at i mine næste scenarie skal der helt sikkert være en ”fald ned i dungeon”-scene. Og måske skulle du også overveje det i dit næste scenarie.

De nye ottoer overfor de ældre ottoer

Jeg synes måske at de nye er lidt for store (høje), men jeg kan virkelig godt lide designet.

Tak.

Død over Banketten

Med de to nye brætspilsottoer er vi oppe på vel oppe på 13+ priser, der skal uddeles fra scenen til Ottofesten. (Regnestykke: 4 brætspilsottoer, 7 scenarieottoer, en æresotto, en gylden svupper og evt. en scenariekonkurranceæg og en brætspilskonkurrancepris).

Jeg synes, at vi bør tage en debat om vi ikke bare skal droppe de der priser til afslutningsfesten? Eller bare gøre noget andet end vi gør i dag. Jeg har et bud (og en forklaring på mit bud) i det nedenstående, men føler ikke at det nødvendigvis er den rigtige løsning.

Back in the day

For ti år siden lavede jeg min første banket på Fastaval. Jeg har været med til Banketten siden engang i slut 90’erne og virkelig haft det meget blandet med det. Før mine egne scenarier blev nomineret og før jeg rigtig kende de forfattere, hvis scenarier blev, synes jeg især prisuddelingen var røvsyg og kedelig til Banketten.  Men det var også formen på festen. I gamle dage spiste man en treretters menu og banketten tog derfor alt alt for lang tid – selvom mange gode kræfter forsøgte at gøre det bedre.

Så kom Lars og jeg til i 2012. Den første banket vi lavede var en “stå op”-banket. Det skulle gå strækt, hvilket Lars og Mads (der var Ottovært det første år) fik gjort ved at skære programmet hårdt ned. Mads, det skarpe program og især Dancing with the Clans (Oliver, Sigrid og Tims vampyrdansehelcon), som sluttede aften af gjorde det til en kæmpefællesfest.

De næste år, hvor Lars og jeg lavede banket holdt vi fast i det stramme programkoncept, men desværre ikke ligeså meget i kæmpefest-delen. Og Mads er stadigvæk den bedste vært, der har været til Ottofesten.

Drømmen om en anden Ottofest

Ottofesten har de seneste år handlet rigtig meget om repræsentation, mangel på det og kampen om det.

Hvor Fastaval ellers er det her dejlige og kreative inklusive rum, hvor der selvfølgelig er plads til en brætspilskonkurrance, da der begyndte at vokse et DIY-bærtspilsmiljø op og hvor der selvfølgelig også skal være plads til udenlandske scenarieforfattere, der med deres erfaringer og tranditioner går i direkte dialog med vores fastaval-rollespilstradition, så er festen mere en kampplads. Det er let at tage imod brætspilsdesignerne selvom man ikke går op i det når det bare betyder at de laver deres hyggelige og stemningsskabende demoer ude i fællesrummet.

Det er noget andet når brætspillernes to nye ottoer betyder at ottofesten enten bliver længere (og der er mindre festfest) eller at uddelingen af alle priserne skal overstås hurtigere hverisær. For mig, som er utrolig ligeglad med hobby-brætspilsdesign og hånden på hjertet heller vil se en uddeling af prisen til bedste figurmaler, sætter fire brætspilsottoer min tålmodighed på prøve.

Og er jeg sikker på at der er brætspilsdesignere som har det helt på samme måde med scenarieottoerne. For ikke at tale om nutidenssvar på slut90’er Johs. Hvis jeg ikke var så investeret i bare en af de to grupper ottoer, så ville jeg gå banans halvvejs igennem årets ottouddelingskompleks. Så hvorfor ikke droppe priserne fra festen?

Vi kunne uddele dem til et eller to korte, men fucking fancy, arrangementer før festen:

  • Først de to konkurrance + evt. vinder af helcon, så pause,
  • så brætspillene (med tid til takketaler), så pause
  • også scenarierne (med tid til takketaler).

Også gemme fællesskabspriserne (altså den gyldne svupper og hvad der ellers er), de der scenarie- og brætspilstitelvideoer og opråb af forfatterne og designere til festen. Også fuld fokuspå rigtig underholdning, masser af dans, repræsentation af de grupper som er underrepræsenteret + klappe af årets general, bunker, rengøring og næste års general.

Lade festen være en fest for fællesskab og ikke en konkurrence. Og give de forskellige kreative konkurrencer det rum de har brug for uden at andre vi skal kedes med det.

Ottofest 2022

Det bliver nok ikke lavet om inden Ottofesten i år – om lidt. Og i virkeligheden regner jeg med at Ottofestarrangørerne har tænkt længere og bedre over at gøre festen relevant, interessant og kick ass for alle deltagere – hvilket jeg principelt gerne vil støtte op om, men indtil jeg ser det ske så vil jeg gerne give en hånd med i udførelsen af to (eller flere) adskilte arrangementer søndag i Påsken i Hobro.

Ørken er opdateret

Nogen af mine Fastaval-spilledere har læst i mit scenarie og fundet en lille håndfuld uklarheder i Ørkenvandringen.

Derfor har jeg ændret lidt og skrevet lidt til i scenarieteksten et par steder.

 

Otto siger: Øv

Både professionelt og privat er jeg kæmpe fan af den slags adræt arbejde, hvor man har kort og hurtige feedback -> produktionsprocesser. Desværre er rettelserne lidt sent ift. Fastavals dommere og deres nomineringer – og der er kommet kommentarer til spilpersoner, virkemidler, formidling (især) og måske endda også til fortælling.

Normalt ville det ikke gå mig så meget på, men lige netop i år synes jeg at jeg har skrevet et virkelig godt scenarie.

Fremad

Det betyder, at næste gang jeg skriver skal jeg være endnu skarpere og klarere i mine formuleringer. Det er også derfor at jeg skal i gang med Opera-projektet så snart som muligt efter Fastaval. Det glæder jeg mig til.

Ligesom jeg glæder mig til mit næste Fastaval-scenarie, der evt. kunne blive en gendigtning af det klassiske Warhammer-scenarie A Through Night at the Three Feathers tilsat lidt Groundhog Day. Hvem ved? Det er jo først på den anden side af otte korte warhammer-scenarier, så måske har jeg fundet en endnu sjovere idé eller måske har jeg brug for en hammer-pause.

Hvem ved?

Så gik luften af ballonen!

Det har været en hård dag på hjemmekontoret.

Opera+1

Jeg når ikke i mål med mit Dämonjäger-forsøg. Måske tager jeg det op igen, senere. Tænker at det simpelhen ikke tæller med og at idé (og den tekst jeg har skrevet) først må bruges på den anden side af Opera+1.

Det er sjovt hvordan man laver regler for sig selv.  Holder en lille pause med projektet og forsøger ikke at skrive noget alt for seriøst på denne side af Fastaval.

 Vampirekampagne

Vi spiller en Vampirekampagne, hvor vi nu er kommet til indgangen af victorian age. Det betyder at spillerne skal lave nye spilpersoner og vi flytter kampagnen fra York (i virkeligheden Sheffield) til New York.

Jeg glæder mig til at møde de nye figurer og gå ombord i 1880’erne.

Desværre er vi helt praktisk løbet ind i en række aflysninger, fordi vi er et lidt for få på holdet og nogen af os har været udfordret af, ja, livet. Når man er voksen og har andre forpligtelser, så er det helt fair at ens hobby nogen gange kommer i anden række, men det giver nogen strukturelle udfordringer, så ens fremmøde ikke kan være 100%.

Vi har nogen på holdet som er meget presset og derfor ikke altid kan være med eller som holder længere pauser i ny og næ. 3 af spillerne er mega mødestabile, men der kan jo opstå sygdom eller overarbejde osv. og hvis bare en af de stabile bliver ramt er bliver vi ofte nød til at aflyse.

Vi er der, hvor bare en aflysning gør at vi ikke kan spille, fordi vi er for få. Det gør at vi ofte ender med at skulle aflyse på dagen (fordi fx sygdom jo ofte opstår på selve dagen). Som spilleder kan jeg virkelig mærke det ift. min motivation til forbedredelse. Jeg er i forvejen dårlig til at tage mig sammen til at forberede mig før næste spilgang, men når jeg ikke helt tror på at vi kommer til at spille, så er det virkelig op af bakke.

I går skulle vi spille og hvor det blev aflyst. Hvilket er helt fair! Men manner jeg er ødelagt i dag. Jeg fik nemlig planlagt noget ret fedt til i går. Det er en meget flad og uforløst fornemelse ikke at få det i spil.

Men er der nogen som har lyst til at spille Vampire hveranden tirsdag? Så er nu et rigtig godt tidspunkt at springe til. Jeg lover at med bare en til stabil spiller, så kan vi undgå aflysninger.