Jeg skriver sgu scenariet ind i hånden

7 svar

Til næste Fastaval skal jeg skrive novellescenariet Vaulunds hævn. Jeg er stadigvæk i gang med at planlægge og har ikke fået så mange ord ned endnu. I denne fase er der mange både gode og dårlige ideer.

Min nyeste idé er, at måske skriver jeg scenariet ind i hånden. Der er 3 grunde til, at jeg synes det kunne være sjovt.

  1. Det er sjovt at lave layout, men prisen på layout-programmer er ikke så sjov. Plus at de kræver andre slags computere end jeg har (kan ikke installere programer på min arbejdscomputer eller på min chrombook) og ungerne bliver træt af mig når jeg låner deres for lang tid af gangen.
  2. Mine evner indenfor computer layouy er ok. Jeg har måske en lidt skarp start 00’er stil, fordi jeg lærte at layoute i slut 90’erne og kun har gjort det sjældent siden slut 00’erne. Det betyder at jeg godt kan sætte et fint scenarie op, men jeg har ikke så mange udtryk som jeg mester. Og i disse dage er jeg ret fasineret af sådan en gammel 80’er punkrock DIY stil., som primært blev skrevet i hånden eller på skrivemaskine og layoutet i hånden ved hjælp af en limstift og kopimaskine.
  3. Også er jeg gammel nok til at havde afleveret danske stile, hvor man først skrev teksten i hånden for efterfølgende skrive dem ind i hånden. Senere skrev vi dem i hånden og skrev dem ind i et tekstprogram på computer. Det var en arv fra skrivemaskinen, hvor man ikke kunne rette tekst, men det er jo blevet 1000 gange lettere på computer, hvor alt altid allerede er en slags digital fluks. Den anden vej: Skrive det på computer og skrive det ind i hånden ville havde været smartere, så det gør jeg i dag. Det er selvfølgelig ikke en grund i sig selv, men måske pga. mine gamle danske stile, så har jeg et nostalgisk forhold til at skrive tekster i hånden. En følselse af autenticitet og chance for at komme lidt væk fra datamaten.

Jeg sagde ikke, at det er var gode grunde, men ville det ikke være meget sjovt med et fastaval-scenarie skrevet i hånden?

”Så vil jeg heller død”

2 svar

For mange år siden spillede jeg en kampagne inspireret af A Song of Ice and Fire (Bogserien som A Game of Thrones tv-serien bygger på – jeg var personligt ikke set tv-serien). I den forbindelse mødte jeg, som spilleder, et interessant problem. Noget af det vilde ved A Song of Ice and Fire er de character arc/dramatiske buer som karaktererne gennemgår i løbet af fortællingen. Næsten alle figurer gennemgår noget interessant og overraskende igennem romanerne. Ofte i voldsomme og skelsættende begivenheder. Fx så får en af verdens bedste sværdkæmper Jaime Lannister sin sværdhånd hugget af.

Det var bl.a. denne fanden-i-volds-hed som jeg var fascineret af ved A Song of Ice and Fire. Men jeg har også været game mester nok til at vide, at man ikke bare kan huggede armene af ens spillernes spilpersoner uden at de brokker sig. Eller mange spillerne vil føle det som et overgreb. Prøv at forestil dig det: Du har tirsdag efter tirsdag, igennem eventyr, spil og xp bygget sin fighter ”Laime Jannister” op til at være maxet helt ud i melee og understøttede skills og evner.

Faktisk synes du at sværdkampsevnerne og en dertilhørende storsnudet attitude det allermest interessant ved spilpersonen. Du er glad for Laime – også hugger en eller anden semi-random NPC hans hånd af!

Det er svært at arbejde med. Også selvom du får alle xp’ene tilbage og må bruge dem på noget andet. Dit koncept for Laime er ligesom ødelagt ud af det blå og det er helt sikkert at det dybe karakterspil spillederen håbede på med lemlæstelsen. Ikke den store overraskelse. De fleste spillerne så så heller at deres spilperson døde, fordi man så kan spille en ny – ikke ødelagt spilperson.

Spilleren skal være med på den, hvis en genfortælling af Jaime Lannisters skæbne skal fortælles. Samtidig er det måske lidt kedeligt, hvis man aftaler det for indgående og man skal spille glad for ens sværdkampsevne i 15 spilgang, kun for at vide at det i at til spilgang 16 får armen øksen. I stedet, så tænker jeg at man under spilskabelse kunne lave et skema, hvor man svarer på en række ting omkring ens figur.

Nogen af spørgsmålene kunne være:

  • Hvad er vigtigt for dig, som spiller, og som må blive truet, men som din spilperson aldrig må miste/ få ødelagt? (fredet)
  • Nævn en vigtig for din spilperson og som h/n må miste / få ødelagt? (Gør dig tanker om hvilket interessant spil et tab kan afstedkomme)

Kunne det virke? Eller kunne man gøre noget mere elegant?

Hvilke andre spørgsmål er interessant at have med i karakterskabelse?

Jeg synes personligt at de skal pege fremad og lægge op til spil. Familie, hjemegn og tidligere erhverv er uinteressante, hvis de ikke forholdsvis let kan trækkes ind i spillet på en eller anden måde.

Lore: Ascalon-serien

Skriv et svar

Ascalon-serien er scenarier, som foregår i og omkring fantasy bystaten Ascalon. Den starter med Lichkongen fra Ascalon, en ikke færdiggjort scenarieidé af Lars Kaos Andresen, men ellers består serien af:

  • Slavehandleren fra Ascalon (Johannes Busted Vestergaard, Fastaval 2010)
  • Ascalon-dynastiet (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Fastaval 2010)
  • Legenden om … III (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Vikinge-Con 2010)
  • Legenden om … IV (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Vikinge-Con 2011)
  • Legenden om … V (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Vikinge-Con 2012)
  • Barbarer! (Troels Ken Pedersen, Vikinge-Con 2021)
  • Ørkenvandring (Johannes Busted Vestergaard, Fastaval 2022)

Fælles for disse er at de foregår i en sword and sorcery fantasy verden, som inspireret af amerikansk 1930’er fantasy. Tjek evt. et af de tidlige ”Legenden om…”-scenarier ud for en mere udtømmende beskrivelse af sword and sorcery-genren.

De første to Legenden om… (Vikinge-Con 2008 og 2009) foregår måske, måske ikke, i samme sword and sorcery univers som Ascalon, men nævner ikke bystaten. Ligesom mine to scenarier Jonas Hjorts Fantasy Gangster (Fastaval 2013) og Narzula City Noir (Fastaval 2014) nok også gør. De sidste to behøver man dog ikke læse.

Man kan finde links til alle scenarier i serien på Alexandria. Skriv gerne selv flere rollespil i serien.

Ørkenvadring: Sydfyn, Nørrebro og off fastaval

Skriv et svar

Jeg tror, at Ørkenvandring er det scenarie som jeg har spillet mest.

I søndags spillede jeg det igen med Bror, som blev funfirmeret lørdag (hvor vi var med). Udover Bror var Brors ven Ole med og Brors far David. Ligesom jeg spillede det med Solbjørks aktivitetsgruppe for et halv års tid siden. Måske har jeg spillet Slavehandleren flere gange, men ift. at slavehandleren er over 13 år gammelt (2010) og Ørkenvandringen er halvandet (2022) så forudsiger jeg at Ørkenvandringen hurtigt kommer til at slå sin forgænger, hvis det ikke allerede har.

De fleste andre af mine scenarier har jeg spiltestet, skrevet, spillet på Fastaval og måske en gang mere (måske genopsat på en anden con) og det var så det. De har overhovedet ikke samme genspilbarhed som de to i Ascalon-serien. Noget de begge har er at de kan spilles med et variabel spiller antal, at de er forholdsvis korte og lette at spille – plus at jeg har vundet priser med dem.

Jeg holder nok lige meget af de to spil, men Ørkenvandringen er både lidt lettere at spille end Slavehandleren og det er, fordi det er en novelle og derfor kortere. I søndags tog det os vel halvanden time at komme igennem. Og det kan helt sikkert noget at man kan sige: ”Det tager max to timer”. Rollespil er ellers ofte en aktivitet, der tager mere tid og energi end man ellers kan mønster som fortravlet voksen. Det om det er hjemmebygget D&D eller et dejligt langt scenarie som Luftpirat.

Derudover har Ørkenvandringen en ret stram mekanik, som både er interessant og som er let at forstå og bruge. Det er et sgu et ok scenarie.

Drømmen er at mit næste scenarie Vaulunds hævn, som af omveje også er endt med at blive en novelle, også bliver dybt og let at spille. Samtidig er det mit mål at scenariets formidling skal være mindst ligeså elegant som indieklassiskeren Lady Blackbird, der formidler en mindre rollespilskampange med præskrevne spilpersoner på 10 flot layoutet side! Jeg har lidt en udfordring med at jeg pt. ikke har et layout-program, men det problem må jeg løse senere.

F2023 synopsis: Vaulunds hævn

2 svar

Jeg har sendt en synopsis til Fastaval 2024. Om den kommer med ved man jo aldrig, men jeg vil gerne dele idéen med jer på internettet og høre hvad I synes. Skriv gerne en kommentar, men rettelser til selve synopsen er lige en postgang for sent 🙂

Vaulunds Hævn

Et kammerspil sat på Svitjod, en mindre kongsgård et sted i den nordiske jernalder, og den dertilhørende fangeø Sævarholm. Frit efter Ebbe Kløvedal Reich og Adam Oehlenschlägers fortolkning af sagnet om Vaulund – en mytologisk og magisk smed, hans fangenskab, tortur, flugt og hævn.

Der var engang en kongsgård

Kong Nidudur har taget mestersmeden Vaulund til fange. Efter et flugtforsøg har kong Nidudur fået klippet smedens haser, så Vaulund humper rundt på sine knæ og ikke længere kan flygte.

Vaulund har dog en hævn- og flugtplan. Som hævn vil Vaulund besnære folkene på kongsgården gennem sin smedekunst, så de forårsager svig, død og kongens fald. Imens smeder han også en fugleham og flyver væk mod slutningen af scenariet.

Dramatis personae

  • Mestersmeden Vaulund – NPC
  • Kong Nidudur
  • Tjenestedrengen Tuk
  • Kongedatter Bødvild
  • De to kongesønner Otvin og Nidung
  • Ærkekogler Thye (gæst)

Otvin og Thye bliver spillet af samme spiller. Nidung skifter rundt og bliver spillet af en anden spiller eller spilleder efter behov.

Spillet mellem skæbne og tilbøjelighed

Hver spilperson er designet til at understøtte Vaulunds hævn i deres personlige fortælling.

De har hver en særlig evne, hvor de med smedens genstande kan gøre noget helt særligt. For eksempel, hver gang Bødvild får guldringen på, kan hun påvirke andre til at gøre sit bud.

Udover disse særlige evner har spilpersonerne også to evner, der mekanisk udtrykker en tilbøjelighed og en skæbne, med uddybende stikord.

Skæbne og tilbøjelighed vejleder, hvilke to retninger det er meningen, at man kan føre spilpersonen i, men udover det skal man også rulle sin “skæbne” eller “tilbøjelighed”, når spilpersonen forsøger at gøre noget farligt eller svært, og hvor de to mulige udfald (om det lykkes eller ej) kan skabe en ny interessant situation.

For eksempel, Otvins tilbøjelighed er ”At påføre andre smerte” med stikord som ”Nedsættende tale”, ”Beskidte tricks”, ”Uretfærdig vrede”, ”Stik” og ”Lemlæstelse”. Otvins skæbne er dog ”At dø en voldelig død” med stikord som ”Overmodig”, ”Ilter” og ”Uigennemtænkte beslutninger”.

Man får en terning for hvert stikord, der indgår i ens beskrivelse. Dette betyder, at Otvins spiller kan rulle med 4 terninger, hvis Otvin påfører Tuk smerte i en (uretfærdig) vredesfuld handling, for eksempel ved at stikke ham med en kniv, som Tuk aldrig så komme (beskidt trick).

I nogle konflikter, som i ovenstående eksempel, kan nogen komme til skade. Hvis Otvins spiller lykkes med sin handling, tager Tuk skade. Mulige skader er specificeret på karakterarket som ”Halthed”, ”Blødende”, ”Vrede” og ”Forstummet”, og i dette eksempel ville Tuks spiller krydse en passende skadebeskrivelse af og spille efter det resten af akten.

Tre akter og næsten ingen prædefinerede scener

Skæbne og tilbøjelighed driver fortællingen, men disse to evner er ikke alene om at styre rollespillet.

Scenariet er opdelt i tre akter fordelt over tre årstider: sommer, efterår og vinter. I begyndelsen af hver akt modtager hver deltager et nyt karakterark til deres spilperson. Al skade nulstilles ved starten af den nye akt. I hver akt får spilpersonerne flere stikord i skæbne og færre stikord i tilbøjelighed.

Der er også angivet på karakterarket, hvordan hver akt skal afsluttes: en scene, der skal udspilles, inden næste akt og årstid kan begynde. For eksempel slutter anden akt (og sommeren går på hæld), når Otvin og Nidung er alene med Vaulund ude på Sævarholm og ikke vender tilbage derfra i live.

Igennem scenariet kæmper spilpersonerne om Vaulunds mesterværker, og fortællingen bevæger sig hele tiden hen imod skabelsen af den næste magiske genstand. Inden spilstart har Vaulund smedet en guldring; i løbet af scenariets tre akter smeder han en sårkniv om sommeren, to drikkebægre i efteråret og en fugleham i løbet af vinteren.

Scenariet afsluttes med, at Vaulund fremstiller sin sidste genstand, en fugleham, og herefter afrundes scenariet, imens mestersmeden flyvende flygter ud af menneskenes land. 

Praktisk

  • Type og længde: Et fuldlængde scenarie på 3 timer
  • Antal deltagere: 4 spillere og en spilleder
  • Genre: Non-fantasy fantasy/mytologisk jernalder
  • Stikord: Mekanisk karakterdrama
  • Forfatter: Johs
  • Personlig information: Johs er far til tre, spiller en betydelig mængde Vampire og arbejder i kommunen i sin fritid. Han har halvregelmæssigt skrevet scenarier til Fastaval siden 2004, ofte action-fantasyscenarier med en terningemekanik, der understøtter fortællingen, ligesom dette

Forslag til pitch

Et sted i jernalderen sidder kong Nidudur på kongsgården Svitjod og har fanget og lemlæstet mestersmeden Vaulund. Svitjod flyder med vidunderlige ting, men for hver magisk ring og sværd, Vaulund skaber, tilføres mere og mere forfald til Nidudurs hus og slægt. Det ender galt.

Nå, hvad synes du? Hot eller not?