B.P.R.D.: Hvilket rollespilssystem?

1 svar

Scion: Hero

For nyligt købte jeg Scion brugt og billigt. Jeg har lige læst intronovellen og selvom den er meget sjov og sejt, så giver hele Scion set up’et mig lidt en tør fornemmelse i munden. Man spiller gudebørn fra seks forskellige bedaget panteoner (græsk, nordisk mytologi, voodoo, traditionelt japansk og aztekernes guder) og kæmper imod disse guders ærkefjender Titanerne. Nu er jeg ikke religionshistoriker, men jeg tænker at titanhistorien passer godt ind i nogen af mytologierne og mindre godt ind i andre.

Scion: Hero

Min hånd og bog.

Når man har læst intronovellen, som er et nordamerikansk nordisk epos, så virker resten af bogen lidt som nogen postmoderne rod uden mål. Jeg ville ønske det var et spil til at spille en American Gods-historie, men virker det ikke til at være.

Og jeg ville endnu mere ønske at det var et B.P.R.D. rollespil. Men det er det godt nok heller ikke.

Corona og B.P.R.D.

Under vores lock down fik jeg læst sygt meget B.P.R.D.

Infoboks: B.P.R.D. er en Hellboy spinoff tegneserie. Hvis du ikke kender den eller Hellboy tegneserien, så slå den op på nettet. De er ret fine.

Mine B.P.R.D. tegneserier

Fem B.P.R.D. samlebind i en klassisk Billy reol.

Jeg var flere gange inde i Faros og (halv nervøst) købe endnu en del af Hell on Earth. Jeg havde i forvejen læst Plague of Frogs og i julen læste jeg 1946-1948. Samlet er det den vildeste historie. Det er oppe på den helt store klinge – med kæmpe monstre og verdens undergang fortalt igennem et ret stort persongalleri med næsten små, men meget nærkommende horror- og okkulte fortællinger.

Jeg har bygget meget af min online Warhammer kampagne op over samme formel (bare med et mere fast persongalleri). Man kan læse mere om den kampagne hvor på Thomas’ blog.

 

Lad os sige, at vi skulle spille B.P.R.D.

På fredag går jeg på ferie og det er lidt dødt med rollespil i ferien. I virkeligheden mangler jeg ikke kampagner. Principielt spilleder jeg tre og spiller med i en, hvilket mindst er to for mange, men for folk som mig er det ret hyggeligt at dagdrømme om ens næste kampagne.

Og hvis jeg fik tid engang, hvordan kunne man så lave en B.P.R.D. kampagne?

Det ville være noget med at spillerne spiller flere forskellige personer eller i det mindste hjælper med at spille biperson. Der skal være plads til forskelligt powerlevel – nogen kan vanvittig magi, andre er semiudødelige mærkelige væsener/konstruktioner og andre er ret normale forskere/soldatertyper. Der dør en del hovedpersoner undervejs, men aldrig i ligegyldige kampe og uden en god opbygning. Generelt er serien ikke bange for karakterudvikling (både personlig, men også i figurernes evner) – man kan faktisk sige at den er drevet af det og den gør det virkelig godt.

Nå ja, også er baggrundshistorien og hovedplottet verdens undergang – og alle de små fortællinger, der foregår imens kæmpemonster ødelægger Jorden/virkeligheden/kosmos.  Jeg tænker, at rollespilssystemet skal kunne rumme dødeligheden på en god måde, forskellige evner (herunder ret magiske af slagsen), et stort persongalleri og de små og store sidehistorier.

 

Dresden Files, Savage Worlds, World of Darkness or what?

Af en eller anden grund håbede jeg på at Scion kunne rumme et B.P.R.D., men det kan det overhovedet ikke.

Dresden Files

Når jeg kigger i min egen systemsamling, så kunne et hack af Fate-spillet Dresden Files måske gøre det. Jeg kunne bare ikke rigtig få Dresden Files til sådan rigtig at virke sidst jeg prøvede at spille det. Faktisk er det et generelt problem jeg har med Fate.

Derudover ligner Dresden Files universet på nogen måder lidt B.P.R.D. og andre overhovedet ikke. Jeg ved ikke om det kunne gå hen og blive forvirrende i længen.

Savage Worlds

Savage Worlds har jeg ikke spillet særlig meget, men det er enkelt og virker fint og jeg har en meget superpower-bog til det (som godt nok har mindre personlighed end Bilka). Det er ikke det mest inspirerende rollespilssystem, så stabilt og det er hurtigt at lave spilpersoner i det – hvilket er godt, hvis man skal lave mange af dem.

World of Darkness

World of Darkness, som jeg har også har stående, er modsat Savage Worlds fuldt med stemning. Nogen af stemningen passer endda på B.P.R.D. Man kunne kører det semisystemløst, eller retter sagt man ville være nødt til at køre det semisystemløst, da World of Darkness-system er ret rædsomt. Til gengæld er det let at hacke. Sidst jeg forsøgte at spille noget ikke WoD med World of Darkness som system – gik det dog mindre godt.

Ingen af de ovenstående systemer er nødvendigvis særlig gode til at rumme fortællestrukturen i B.P.R.D. Jeg ved ikke om et system behøver hjælpe med det eller om det bare er fint nok at der er et system for action og xp. Eller om det ville være rart med hjælp til flere spilpersoner og noget mekanisk til både at rumme dommedag, et vampyrsideplot og karakterudvikling.

Hvilket system ville du bruge til at spille B.P.R.D.?

 

Tænkt dig om – også selvom du ikke orker

1 svar

Der har de sidste par år været er en del opmærksomhed på repræsentation i rollespil og, ikke kun, men måske især i D&D’s udgivelser. Jeg er i gange med at starte en fantasy kampagne, som vi forsøger at gøre mindre eurocentrisk end klassisk fantasy. Kort fortalt foregår vores fortælling på et kæmpe hav, hvor der kun finde meget små og meget forskellige øsamfund, som jeg slår frem på en række tabeller. Mere om det senere, for først vil jeg gerne fortælle om en anden hjemmelavet fantasy setting, som jeg lavede tilbage i midt 00’erne.

Kort fra vores kommende kampagne.

Vores racistiske piratrollespil

Jeg er ikke og har aldrig været racist, men jeg har opført mig tankeløst en et utal af gange også ift. racistiske problemstillinger. En af tingene var vores piratkampagne. Den foregik i en verden der ligner vores til forveksling og i en slags pirates of the caribbean-setting (jeg husker det, som det var kort før filmen, men pirater fra ret hotte i midt 00’ernes populærkultur).

Se en piratelver!

Den eneste forskel var at verden var beboet af fantasy racer udover mennesker. De forskellige racer var knyttet til de forskellige store søfartsnationer. Elver i Frankrig, Dværge i Spanien, Hobbitter i Holland og Gnomer i England. Det var ikke sådan at der kun fandtes franske elverne og fantasy racerne er minoriteter i de forskellige lande. Det er nok ikke alle spaniere der synes det er bomben at blive sammenlignet med fantasy dværge, men det i sig selv er ikke det setting-valg, som gør kampagnen virkelig problematisk.

For der var også orker og gobliner og de kom sjovt nok fra Afrika. De var slaverne. Der blev flyttet en del slaver til de nye kolonier i Caribien. Stakkels mennesker, nogen af historiens største ofrer, som jeg så valgte at repræsentere som dyriske grønhuder.

Men jeg var jo antiracist

Jeg havde allerede, i midt 00’er, brugt 10 år med antiracistiske aktivisme (mest anti-nazisme) og deltaget i et hav af feministiske aktiviteter, fx en mandlig feministisk basisgruppe. I 00’er-standarder var jeg altså pænt woke.

Min undskyldning var at de ikke ontologisk var orker og gobliner, men at det var en måde at repræsentere deres andenhed set fra fra et europæisk perspektiv. En undersøgelse af hvilke struktur, der gjorde at ellers sympatiske mennesker, kunne få sig selv til at være kæmpe røvhuller overfor andre mennesker.

Men det var en hvid undersøgelse af et historisk hvidt perspektiv (som vi for resten aldrig fik udforsket i spil). Det er interessant at overveje og udforske hvorfor nogen er racister og kun ser andenheden og derfor ikke ser menneskeligheden i deres medmennesker, men hvis vi skulle det skulle det være meget mere fokuseret – som det fx er i Anders og Simons fantastiske Fastaval-scenarie Fredløs – ikke en sidebemærkning i en småfjollet fantasy piratkampagne.

Hvis vi orker

Jeg er 110% en hvid, cis-kønnet midaldrende mand med et velbetalt akademisk job og måske halvforældet meget venstreorienteret livssyn. Jeg er ikke i tvivl om at jeg har svært ved at se udover mit privilegerede liv og at jeg er ok blind ift. de strukturelle urimeligheder man står overfor som mininotet. Ligesom jeg ikke er særlig sikker i den internetjargon, som for tiden åbenbart følger med, hvis man skal være et ordentligt menneske.

Det er min lillesøster der hedder Karen, men nogle gange synes jeg at det er synd for mig, at jeg skal føle mig som en elefant i en glasbutik når jeg bl.a. spiller rollespil, men sådan er det nu engang og hvis jeg ellers kan komme over mig selv, så kan jeg godt forstå at de mange mange års racisme vores samfund bygger på selvfølgelig også har sproglige og narrative konsekvenser – og at vi opretholder denne racisme i vores eget perspektiv, hvis vi forsætter med at holde fast i sproglig og narrativ racisme.

Orc!

Orker har altid være menneskets grimme og voldelig andenhed i fantasy og mennesket har i klassisk fantasy været en hvid mand. I rollespil kan vi være hvad som helst – også vælger vi at gentage de samme forældet fortællinger om hvide middelalderhelte med en problematisk hang til uopfindsomme eventyr og vold. Hvor kedeligt er det ikke? Det er ikke fordi der er noget forkert eller ulovligt i at spille en ridder, der basker nogen orker i ny og næ.

Vi kan bare så meget mere end det, hvis vi tør at lege med de klassiske troperne. Jeg lover det både er sjovt og sympatisk. Man bliver bare nødt til at tænke sig om en ekstra gang, så man ikke hovedløst kommer til gentage den strukturelle racisme, som vi går og lever til hverdag. Ellers ender man bare med at skulle skrive et langt blogindlæg 15 år efter, når man endelig er blevet lidt klogere.

Status for Hexenjäger I efter Ottoshow 2020

1 svar

I går var der digital prisuddeling af Fastaval 2020’s ottoer. Martin og mit Hexenjäger I: Vampirjäger var nomineret i kategorien “bedste virkemidler”.

Du kan downloade scenariet på Alexandria.dk

Flytilstand

Da, det ellers udmærkende, show nåede til afsløringen af vinderen i vores kategori gik min computer uden videre over i Flytilstand (og slog derfor wifi fra). Jeg nåede lidt at høre de nominerede og dommerne sagde-delen. Da jeg kom på igen havde Mads vundet og jeg kunne skrive tillykke.

Det lyder dog som det helt rigtige scenarie vandt i den kategori – for Mads’ virkemidler lyder ret gode og interessante. Jeg glæder mig til at læse Glemsel . Når jeg kigger på vores scenarie, kan jeg godt se, hvorfor det blev nomineret i virkemidler og hvorfor vi ”kun” blev nomineret i virkemidler. Det virker bedst når jeg ikke tænker over de andre scenarier, da jeg ikke kender dem godt nok. Men ift. en normal Fastaval, som fx forrige års – giver det mening.

Tak for nomineringen

Vores scenarie er et rigtig godt scenarie med en god kortmekanik, der understøtter selve spillet, historien og tonen i spillet. Det er ikke lige så vanvittigt som det Mads har gang i, men det giver mening for mig, at det ligger i top 5 på en given Fastaval. Det var den helt rigtige nominering til lige netop det scenarie. Personligt er jeg også ret stolt over en række af vores formidlingsvalg, men jeg ved også vi lidt er nogen rodehoveder, så jeg forstår godt hvorfor vi ikke fik en nominering i den kategori.

Spil det, så er du mega sød

Nu skal scenariet ud og leve. Først skal jeg have trykket kort i pap også skal det først på Viking-Con og så Fastaval 2021. Jeg håber også andre vil printe og spille det. Både Martin og jeg har spiltestet det og det er altså ret god warhammer-action!

Hvis du spiller det, så må du meget gerne kontakte mig. Jeg vil elske at høre om det.

Fik jeg sagt, at: Du kan downloade scenariet på Alexandria.dk?

Moebius 80’er fantasy

1 svar

Anbefaling

Heavy Metals hjemmeside har et 17-billeder galleri med “Moebius Concept Art for ‘Willow’”, som jeg ikke kendte.

Willow, som vi kender den.

Moebius’ streg er fantastisk, men jeg ærlig talt ikke genkende særlig meget af Willow i det. Det er federe end Willow!

Se billederne på Heavy Metals hjemmeside!

Jeg har læst Moebius, men det har aldrig rigtig sagt mig noget, men det her er japansk, 80’er og manner, hvor kunne jeg godt tænke mig at køre en kampagne med udgangspunkt i det artwork. Tjek det ud.