Tag-arkiv: Savage worlds

[Dec. 23] <3 Savage Worlds

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 23., er det:

SavageWorldfrontLogo4501 (1)

 

For et par år siden kørte jeg en mindre kampagne i Savage Worlds. Savage Worlds er et simpelt, let, hurtigt, godt og noget klassisk rollespilssystem der passer perfekt til lidt plup’ed kampagner. Desværre kan Fate Core meget af det samme og jeg vil som oftest vælge dette, men når/hvis vi bliver træt af aspekter, så står Savage World klar.

Savage World er et godt lille system.

Hvorfor jeg hacker spil

Peter skriver om hvad han (ikke) forbereder når han planlægger rollespil. Det har fået mig til at tænke på hvordan jeg har det med en kategori af spil, som jeg i mangel på bedre ord har valgt at kalde for no prep-spil.

Jeg har det ikke ligesom Peter: Jeg kan godt lide at lave settingbeskrivelser, men kun nogen gange. For mig skal det være let at spille selvom jeg ikke lige har tid til at lave npcer eller forberede noget som helst. Til gengæld skal det også være muligt for mig som GM at forberede mig (og skrive den ene blogpost efter den anden om alle mulige npcer eller settingen mere eller mindre generelt).

 

Med mit omskiftelige behov sætter jeg mig lidt mellem to stole. Mange af de forskellige indiespil er designet ud fra en no prep-filosofi og giver mig alle mulige værktøjer til at lave fedt rollespil fra en løst defineret setting. Det vil jeg gerne, men kun nogen gange. Andre gange har jeg behov for at kunne forberede mig og planlægge, fordi jeg synes det er sjovt at se hvordan det jeg har forberedt og planlagt udspiller sig i spil. Det er diverse no prep-spil ikke så gode til.

Sidst, men ikke mindst så gider jeg ikke læse regler. Jeg gør det selvfølgelig, hvis jeg skal, men jeg synes ikke det er særlig sjovt. Omvendt synes jeg det er sjovt at bygge regelsæt ind i andre regelsæt.

Derfor har jeg i en tidligere kampagne taget Warhammer FRP og bygger alle mulige regler ind i det. De fleste regler læste om på Mortens blog – enten som regler han fundet på eller i nogle af hans mange spilrapporter. Det virker for mig og er grunden til at jeg næsten aldrig spiller som reglerne er beskrevet.

 

[Providence] The Boys Are Back In Town

I onsdags spillede vi anden spil af min kampagne. Den hedder for resten ”Forsyn” – mest fordi Providence er latinsk for ”forsyn”. Rasmus var syg, så vi var fem med mig. Læs efterspilsrapporten fra første spilgang.

(Hvis du er spiller i kampagnen må du ikke bruge resten af links’ne i teksten).

Tordengudens fisketur

I starter med et drømmeartigt bipersonsspil. De mytiske væsener Tordenguden, Retsguden, Forsterbroren og Menneskebarnet er på besøg hos Trolden ved havet. Asger spillede Trolden ved havet, de andre tre spillede Retsguden, Forsterbroren og menneskebarnet plus forskellige aspekter af Tordenguden (som altså var en slags fællesspilperson). De fik et skriftligt oplæg.

Tordenguden og Trolden tog ud og fiske. De fiskede efter et Kaosbæst, en orm. Da de den på krogen gik voldsomt for sig. Der var både en voldsom havdal, regn og lynild. Det blev så voldsomt at Trolden så sig nødsaget til at klippe fiskelinjen (der stod i Asgers papir at han havde ansvaret for at stoppe scenen og den gjorde den når Trolden klippede fiskelinjen).

Derefter vågner spilpersonerne og action!

Rettere sagt så vågner alle spilpersonerne på nær Eric (Rasmus’ spilperson), der er ligger i en form for komatilstand. De sidder i Erics bil i et industrikvarter i Providence. Det er søndag morgen. De er våde og bilen er våd indvendig. De kører Eric på hospitalet. Hører bank fra bilens bagagerum – dernede er den mumificeret blæksprutte! Den er tør og død, men banker på bilen når de lukker den ind i bagagerummet.

Hurtigt kører de hen til Als bar for at kunne overbringe blæksprutten til Don Vito Cuccinni. Her møder de Raymond L.S. Patriarca og dennes mænd og disses tommy guns. De har dræbt Don Vito, Al og to andre gangsters som spilpersonerne ikke kender. Det kommer hurtigt til kamp og vi opdager at tommy guns er farlige. Under kampen opdager Harry at han er ekstra hurtig, da han på et tidspunkt forsøger at hoppe om bag bardisken. Ben føler sig lidt mere holdbar, det gør Giuseppe også og Liam (LOC) er mere overvågen end normalt (og det er derfor sværere at ramme ham). Savage Worlds er et hurtigt kampsystem og dødeligt*, så på et tidspunkt bliver Asger ved at slå aces på sit skadeslag og giver Patriarca åndssvagt meget i skade. Den kommende historisk rigtige gangsterboss og keyplayer i min kampagne dør (og det eneste han nående i kampen var at forsøge at flygte). Oh well.

*) Det gik op for mig at han kunne godt havde overlevet, fordi man ikke dør af skade i Savage Worlds, men at man bliver ”incapacitated” og spilpersonerne ville nok ikke havde dræbt ham i koldt blod.

Edit: Der er også soaking regler som jeg ikke lige havde fået læst, men eftersom Patriarca faktisk havde 4 bennys (SW’s plotpoints) tilbage, så tror jeg faktisk han kunne havde soaked det hele. Oh well.

Resten af spilgangen gik med:

  • At spilpersonerne “overtalte” en overlevende gangster til at tag til Innsmouth og være deres spion der oppe.
  • At Giuseppe var til familiemiddag og blev på den måde fri for skade. Her han nødt til at fortælle at det var Tysker Otto der havde gjort søsteren gravid. Der blev grædt, skældt og planlagt bryllup. Vi spillede bipersonsspil og fik alle udlevet vores indre italienske stereotyper.
  • At de to irer Ben og LOC gav blæksprutten til Fader Finnegan O’Doran.
  • Til slut kom de alle til møde hos James Kingsmaker der fortalte at han gerne ville give 1000 $ for blæksprutten.
    Derudover ville han gerne betale dem for at finde Maria Lopes dos Reis som er blevet væk. James Kingsmaker er meget underlig og antyder at han kender spilpersonerne, selvom han påstår at han først just nu er flyttet til staterne fra Storbritannien.

 

Vi har spillet os frem til tirsdag d. 7. juni 1938, altså små fire dage in game på to spilgange, det bliver en lang kampagne. Ellers er vi godt i gang 😀

[Providence] All american hero

Onsdag aften spillede vi første spilgang af min nye kampagne. Vi havde lavet spilpersoner før jul, men nu skulle de i aktion.Det sagt så startede vi langsomt op. Jeg satte scenen: En varm New England sommer i byen. Lørdag d. 4. juni 1938 – altså en halv arbejdsdag.

De fem spilpersoner blev præsenteret:

  • Brandmanden Harry Millwall slapper af på hans vagt, før han skal ud og spille Baseball om eftermiddagen (han er kvarterets sportsstjerne).
  • Ben O’Conner passer sin frugtvogn.
  • Mekanikeren Giuseppe etellerandet italiensk roder i familiens værksted og forsøger at undgå sine tre brødre, da der er nogle familieproblemer.
  • Politimanden Liam O’Ceallaigh går en kollegas beat, fordi han har arvet en gæld til mafiaen fra sin familie (laaaang baggrundhistorie).
  • Wannabe gangsteren Erik Johnson er ude sammen med sit idol Al og tæske gæld ind før dagens kamp.

Liam ser Erik overfalde en skyldner og stopper Erik i hans forehavende. Al træder til og husker Erik på at han stadigvæk skylder og at han skal møde op samme aften på Als sted (en bar).

 

Der er Baseball kamp. Giuseppe og hans tre brødre har taget jernrør med til kampen, fordi de regner med at deres søsters hemmelige kæreste David Miller også er til kampen. Problemet er blot at Giuseppe godt ved at David Miller ikke er søsterens kæreste, da han kender den rigtige kæreste: Tysker Otto. Efter kampen, ved at involver Liam, undgår Giuseppe at hans brødre tæver en uskyldig. Under kampen spiller Ben (hos Erik som bookmaker) på at Harry slår en home run. Jonas, som spiller Harry, slår ikke godt nok på terningerne, taber dermed Bens penge og baseballkampen.

Al kontakter Ben, som skylder penge, og Harry, der tilfældigt står sammen med Ben og Erik, og lover dem 100$, hvis de henter noget for ham i en fiskerby oppe nord på. Nu har Ben, Harry, Liam og Erik (fordi han i forvejen løber ærinder for Al) lovet at komme til mødet om aften.

Men som GM manglende jeg stadigvæk at få Giuseppe til at komme til mødet. Det er ender med at vi får spillet os frem til at søsteren er blevet gravid og Giuseppe finder ud af at Tysker Otto skylder penge til Al. Det er ikke den mest elegante historie, men vi spille det frem sammen og de andre spillere spillede diverse bipersoner.

Til mødet finder vores helte ud af at det faktisk ikke er Al der er opgavestiller, men overgangsterbossen Vito ”Superstizioso” Cuccinni. De finder også ud af at de skal til Innsmouth og hente en mumificeret blæksprutte. For ti år siden var der er et militært (politi)raid i Innsmouth, men siden er byen blevet bygget op igen. Blæksprutten er i en efterladt Frimurerloge.

En lang biltur 5-6 timer senere er vores helte i Innsmouth og med lidt besvær og et møde med en mærkelig mand finder de logen. Den er dog ikke helt forladt og der går pulp’ed vold i den – de dræber to indavlet kultister. De roder rundt i huset og efter noget tid finder de kælderen. Hernede finder de tre ødelagte staturer og en overkultisk. Ham får de også dræbt, men i det han dør strømmer der saltvand ud af hans sår. Samtidigt kan de høre at der er flere kultister på vej. De finder en underjordisk gang som de løber ned af. Der kommer mere og mere vand ind i gangen og på trods af flere paniske handlinger drukner de. De finder ikke den mumificeret blæksprutte.

Erik er den første der vågner. Han sidder i sin bil (bilen som kører til Innsmouth i). Den er fuld af vand og han åbner døren. Vandet løber ud og vi stopper spilgangen. Næste gang starter med at spille hvad spilpersonerne drømte efter de var druknet. Spiller synes det var en ret syret afslutning, men var alt i alt ret vel tilfredse med vores første spilgang.

.

Refleksioner

 

Bipersoner

Vi fik nogle bipersoner i spil: Gangster Al, Gangsterbossen Vito ”Superstizioso” Cuccinni, Giuseppes familie (minus moderen), David Miller (lidt), Tysker Otto, en unavngiven skyldner og nogle jeg ikke har nævnt i det ovenstående: Baseballtræner Steve (good guy), Brandmajor Jeppers (bad guy), den unavngivende skyldners 5-årige datter og plus nogle Innsmouth kultister. De ryger ind på det store bipersonsark hvor jeg har angivet navn, ”profission”, spilgang og relation og så bliver de hentet frem, når jeg skal bruge dem igen.

 

iPad

Jeg brugte min ipad hvorpå jeg havde to pdf’er som jeg skulle bruge undervejs. Det blev lidt noget rod når jeg skulle skifte mellem de to pdf’er. Næste gang printer jeg de sider jeg skal bruge, men jeg var løbet tør for blæk, broen var oppe osv. Ydermere brugte jeg ipad’en et at slå ting op på Wikipedia og det virkede faktisk ok. Jeg er i forvejen en GM der godt kan finde på at trække mig lidt tilbage imens spillerne spiller hinandens bipersoner. Der slår jeg som oftest ting op i regelbøger, så når jeg slog ting op på ipad’en var forskellen den samme.

 

Baseball

I baseballkampen, som var en central scene i aftens spil, lavede vi et lidt interessant sæt op. Ben (Allan) ville gerne gamble på udfaldet. Vi bestemte at Harry ville afgøre kampen og det derfor var Jonas der skulle slå for om hans hold vandt kampen og om Ben vandt sit væddemål.

Jeg satte nogle odds som Allan kunne vælge imellem alt efter hvor mange penge han gerne ville kunne vinde og hvor svær en sværhedsgrad Jonas skulle havde. Ben havde 10$ at spille for og skyldte i forvejen 17$ til Erik fra tidligere spil (baggrundshistorie).

Odds 1: Hvis Jonas blot skulle klare en sværhedsgrad på 4 ville Allan få sine penge igen (10$) og 5$ oveni hatten.

Odds 2: Hvis Jonas skulle klare en sværhedsgrad på 8(!) ville Allan få sine penge igen (10$) og 10$ oveni (altså 20$ i alt).

Odds 3: Hvis Jonas skulle klare en sværhedsgrad på 12 ville Allan få sine penge igen plus 20$ oveni!

Allan valgte odds 2. Det betød at hvis Jonas kom op på en 8er så ville Allan stå med 20$ i hånden efter kampen – nok til at betale sin gæld og stadigvæk have 3$ at hygge sig for. Jonas slog (med et re roll vha. Bennis) 7. Det virkede virkelig godt. Der var tre spiller involveret i konflikten, de to andre var også på, fordi der er noget på spil – især for Allans spilperson Ben. Derudover er det sjovt at en spiller sætter sværhedsgraden for en anden spillers handlinger.

 

Savage Worlds

Jeg bør blive bedre til Savage Worlds reglerne, men det kommer nok hen af vejen. Det er et ret fedt system. Også er det vigtigt at huske spillekort (de endte med at bruge en app på Allans iPhone) til initiativsystemet.

[Providence] Opstart I

I midt og slut december lavede vi spilpersoner til min nye kampagne. Inden vi satte os sammen, skrev og sendte jeg tre tekster til spillerne. Den første var et one sheet – altså en kort beskrivelse af kampagnen. Den næste tekst var et hjemmelavet sæt retningslinjer til hvordan de skulle lave deres spilpersoner. Retningslinjerne er inspireret af Mouse Guard rollespillet, men rettet ind så det passer med Savage Worlds og med udgangspunkt i vores setting.

Den sidste tekst var et oplæg til forventningsafstemning af spilstil:

the pittsburg

Brev til spillerne:

Ok, vi har efterhånden spillet sammen i lang tid, men måske fordi Allan er ny på holdet, måske fordi jeg bare er har glædet mig meget til at være spilleder igen, har jeg forsøgt at formulere nogle tanker omkring hvordan vi spiller og (mest om) hvordan jeg synes vi bør spille i den nye kampagne. Det er ikke fordi jeg synes vi spiller dårligt eller noget, jeg synes vi har en rigtig god gruppe, men som projektleder er jeg blev ret van til tænke i forventningsafstemning.

Arbejdsskade?

Det nedenstående er et oplæg og kan naturligvis diskuteres, men forvent at der nok er et par darlings iblandt. 😀

Det sociale: Karakterspil & Kage

Det vigtigste for mig ved vores rollespil er at vi ses og hygger os med at rollespille med hinanden. Det er megavigtigt at der er kage og hyggelige drillerier og snak og whatnot. Vi har det godt sammen og det er vigtigt. Men det er selvfølgelig også vigtigt at vi spiller noget godt og rørende rollespil. Når man spiller kampagnerollespil gør man ikke det hele tiden, men jeg synes vi generelt er gode til at mærke hvornår man kan være fætter fiffy og hvornår man bør være mere på. Lad os blive endnu bedre til det – for jeg vil helst ikke undvære nogen af de to dele.

 

System basis: Savage Worlds

Vi spiller rollespilssystemet Savage Worlds. Jeg har sendt en gratis version af reglerne med – I må meget gerne læse dem ved lejlighed. Det udmærker sig ved at man slår mange forskellig sidetegninger og er et såkaldt universalt system, som skulle kunne bruges fra alt til Fantasy til Moderne Superhelte, dog er alle de officielle settings der er skrevet til systemet ret Pulpet. Det er et hurtigt system der er godt til at håndter slåskampe og ”klassisk” rollespil i den systemlette afdeling. Ellers udmærker systemet sig ved at man bruger spillekort til initiativ, at man har nogle helt særlige point Bennies – som er meget ligesom fate points i Warhammer som man kan bruge når man er presset og der forskel på om ens modstanderne er håndlanger eller bosser.

 

System overbygning: Indie love

Udover Savage Worlds vil jeg bruge et vel af systemer og mekanikker som jeg enten finder på eller låner fra andre spil. Fx skal vi spille Klodsmajor på et tidspunkt. Jeg forbeholder mig retten til bygge ovenpå det vi spiller. Jeg laver ikke om på selve grundsystemet (Savage Worlds) med minde vi alle bliver enige om det er en god idé, men jeg vil indfører flere og nye regler som vil påvirke vores spil fra spilgang til spilgang. Vi har gjort det før og det virkede rigtig godt da vi spille Warhammer – med undtagelse af en eller to gange, hvor jeg lavede reglerne om undervejs i spillet. Jeg lover at jeg ikke vil lave reglerne om når de først er introduceret og spillet er i gang – med mindre vi alle bliver enige om det.

Terningeslag: Roll dice or say yes

Det skal være interessant at fejle. Jeg vil ikke lade jer slå terninger om I finder et spor eller ej, hvis det er nødvendigt for historiens gang at I finder sporet. Man auto-finder vigtige spor. Ligesom at hvis I får en god ide til at gøre noget, så lykkes det automatisk, indtil jeg kan finde på hvorfor det skulle interessante om det fejlede. Med andre ord: Hvis der er en konflikt mellem to interessante alternativer, så slår vi terninger – ellers kører vi mere fristil. Det gælder også den anden vej rundt: jeg kan også finde på at digte løs og alt hvad mine npcer/omgivelser foretager sig overfor jeres spilpersoner lykkes automatisk indtil I siger stop! og jeres spilperson forsøger at modsætte sig mine npcers mærkelig handlinger. Sig ”ja” eller slå terninger gælder begge veje.

At det er interessant at fejle betyder ikke det er rart at fejle, men jeg vil forsøge at tydelig omkring hvad der sker, hvis I ikke lykkes i jeres terningslag. Derudover er Savage Worlds (så vidt jeg kan gennemskue det) et system hvor ting ofte lykkes.

En sidste ting er: at hvis vi har en situation hvor der er to interessant alternative udfald, så har vi en konflikt også slår vi terninger! Det betyder at man ikke nødvendigvis kan rollespille sig til at ens spilperson overtaler borgmesteren til et eller andet. Man kan få bonusser til ens terningeslag, hvis man rollespiller, men man undgår ikke terningslag.

Det ovenstående er en målsætning og jeg vil ikke altid kunne ramme det helt dead on hver spilgang, men det er mit ideal som spilleder og jeg lover jer at det bliver fedt.