Tag-arkiv: 1938

Setting <3

Jeg elsker de gode unikke settings og holder meget af selv mindre originale settings. Der findes masser af dårlige og direkte åndssvage settings, men jeg er ret tålmodig når der kommer til verdensbeskrivelser. Meget mere tålmodig end jeg er med karakter i de historier, hvor også verden bliver malet frem.

Hvor ofte læser man ikke fantasy, hvor settingen er fed, men hovedpersonerne er trælse? Umiddelbart springer serier såsom Kingkiller Chronicles og Harry Potter frem. Gode og interessante verdener. Irriterede nævenyttige hovedpersoner. Suk, men det er en anden historie.

Jeg har tidligere lavet en top 13 over inspirerende bøger til fantasy rollespil og her er det nok især verdenerne som tænder mig, men der er så mange flere end dem fra bøgerne. Men der er mange settings i mange medier. Helt oplagt er der en masse fede rollespilssettings: The Old World (WFRP) og World of Darkness (V:tM) er måske dem jeg kender bedst, men jeg holder også meget af Mythic Europe, Athas, Pendragons England,

Jeg kan ikke læse en tegneserie som DMZ uden at tænke ”Manner, det kunne være en fed Apocalypse World setting”, men jeg har tidligere brændt nallerne på en anden tegneserie med en fed setting og et indiespil, nemlig Mouse Guard. Setting er desværre ikke nok.

Fed setting, mindre fed kampagne

Ikke nok med at jeg holder meget af at udforske andres verdener i fiktion, så holder jeg også meget af at bygge verdener til rollespil. Igen med forskelligt held.

Providence 1938

Der var vores superhelte call’ish savage gangster-kampagne, hvor jeg på en eller anden måde fik lavet en flaskehalse varulv.

A song of…

I vores Song of Mountain and Riverland (gæt selv en bog-serie den var inspireret af), hvor vi byggede forhistorie ved at spille Microscope og byggede adelshuse ved hjælp af terningeslag. Jeg tegnede kort og Ask lavede de fedeste våbenskjolde, som jeg brugte i løbet af kampagnen. Der var rigtig meget verdensbygning i den kampagne – mest af mig, men også af mine medspillere.

Berlin Files

Vi forsøgte at bygge en Dresden Files udgave af Berlin over to spilgange (1 og 2). Det blev en fed setting, men igen kom kampagnen ikke helt op og flyve og døde pga. lidt for mange afbud

Chaos in Carroburg

Også er der vores nuværende Warhammerkampagne, hvor jeg startede med at forsøge at bygge en kampagne selv – der var tæt forbundet med min hjemmelavede udgave af Carroburg, men gik over til at køre købekampagnen Terror in Talabheim og flytte den til Carroburg

Ens for alle disse er at jeg har været mere vild med verdenerne de foregik i end selve historien. Jeg har også været vild med historien, men settingen har været det fedeste ved dem.

Fantasyscenarier i fantasy verdener

Det er også tydeligt at hvis man kigger på min scenarieproduktion har verdensbygning spillet en stor rolle.

Imperiet

Vores Warhammer novelleantologi fra Fastaval 2009 var 11 scenarieforfatteres take på forskellige provinser i Imperiet. Det er forskelligt hvor meget Warhammer kanon og individuel verdensbygning betød for de bidrag og de var måske ikke mere settingsbestemte end scenariet som ofte er, men settingen kom først: Hver forfatter valgte en provins og skrev ud fra den.

Ascalon

Mit scenarie om en ond slavehandler og en by ovenpå en aktiv vulkan fra året efter var heller ikke mere settingstungt end fantasyscenarier som ofte er, men eftersom jeg ikke er den eneste der har arbejdet med dette sted, så blev mit og andres scenarier om Ascalon digteriske beretninger om denne setting.

Narzula City og Tanger

I mine to scenarier om Narzula City tabte jeg sutten totalt. Narzula City setting, som man møder i Jonas Hjorts Fantasy Gangster og Narzula City Noir måske er den fedeste settingbeskrivelse jeg har lavet, men det er bare ikke særlig gode scenarier. Det samme gælder faktisk også Martin og mit Sønner og Sammen, der foregår i beatnick Tanger. Der er ikke meget settingbeskrivelse i det scenarie, men når jeg kigger på det efter mange år efter, ser jeg, at det faktisk kun er settingen der holder.

Sådan kan det gå.

Problemet med DMZ

Det er min erfaring at det store problem med en fed setting er at man ofte kommer til at skabe for meget af spillet imens man læser op på og/eller bygger (videre) på settingen. Jeg har oplevet at ens massive verdensbyggerig ikke er en fordel og nogen gange kan en stærk kreativ forventning fra spillederen/scenarieforfatteren stå i vejen for det gode rollespil, fordi spillerne ofte ikke interagere med ens værk som man forventede.

Det ændre dog ikke ved at DMZ er en ret cool tegneserie og ville være en anderledes og god setting til Apocalypse World, som jeg nok begiver mig ud i på et tidspunkt. Øv, det kan virkelig gå galt.

Gangsters!

I starten af sidste år spillede jeg noget superhelte/cthulhu/gangster rollespil sat i Providence 1938. Det blev til en masse forberedelse og ret få spilgange.

En af grundene til jeg gerne ville spille denne kampagne er fordi 1920-1930erne er så fucking stillet.

Se bare et udsnit af disse politi mugshots:

 

Se alle billederne på http://imgur.com

[Providence] varulven, anden omgang

Ok, jeg har ikke skrevet om vores første spilgang med varulven. Der er altså en spilgang mellem “Varulven, anden omgang” og spilgangen: The Boys Are Back In Town.

I en mail beskrev Ask vores spilgang som:

“Så vidt jeg husker gav vi varulven endnu et forsøg, denne gang med sølvkugler, men den opløste sig, månen blev rød og granny var tilbage til sindsyge hospitalet. Hverken James Kingmaker eller præsten vidste besked om den røde måne. Endvidere, blev LOC’s to politi kollegaer involveret i varulve situationen og den unge døde, men den gl. beat cop overlevede og vi fandt på en passende historie til politiet han skulle fortælle. Det er godt og vel hvad jeg kan huske. Tror vidst også Allan’s karakter snakkede med granny’s luny bror, men kan ikke huske om der kom noget ud af det.”

Ask har skrevet en dejlig tekst, som jeg gerne ville lade stå.
Jeg har, desværre dog, nogle ekstra punkter:

1) Allans karakter hedder “Ben(jamin) O’Conner”
2) Granny er varulven – det er ikke en hemmelighed, men indforstået i Asks tekst.
3) Der kom noget ud af Bens samtale med varulvens luny bror. Det kom frem at luny manden havde været på jagt.
4) Det der med politiet og varulven er ikke helt godt og vel.
5) Mest fordi vi stoppede spilgangen hvor varulven meget sikkert er gået på jagt igen. På jagt i den park, hvor alle LOCs kollegaer er udstationeret til.

Tak Ask.

[Providence] The Boys Are Back In Town

I onsdags spillede vi anden spil af min kampagne. Den hedder for resten ”Forsyn” – mest fordi Providence er latinsk for ”forsyn”. Rasmus var syg, så vi var fem med mig. Læs efterspilsrapporten fra første spilgang.

(Hvis du er spiller i kampagnen må du ikke bruge resten af links’ne i teksten).

Tordengudens fisketur

I starter med et drømmeartigt bipersonsspil. De mytiske væsener Tordenguden, Retsguden, Forsterbroren og Menneskebarnet er på besøg hos Trolden ved havet. Asger spillede Trolden ved havet, de andre tre spillede Retsguden, Forsterbroren og menneskebarnet plus forskellige aspekter af Tordenguden (som altså var en slags fællesspilperson). De fik et skriftligt oplæg.

Tordenguden og Trolden tog ud og fiske. De fiskede efter et Kaosbæst, en orm. Da de den på krogen gik voldsomt for sig. Der var både en voldsom havdal, regn og lynild. Det blev så voldsomt at Trolden så sig nødsaget til at klippe fiskelinjen (der stod i Asgers papir at han havde ansvaret for at stoppe scenen og den gjorde den når Trolden klippede fiskelinjen).

Derefter vågner spilpersonerne og action!

Rettere sagt så vågner alle spilpersonerne på nær Eric (Rasmus’ spilperson), der er ligger i en form for komatilstand. De sidder i Erics bil i et industrikvarter i Providence. Det er søndag morgen. De er våde og bilen er våd indvendig. De kører Eric på hospitalet. Hører bank fra bilens bagagerum – dernede er den mumificeret blæksprutte! Den er tør og død, men banker på bilen når de lukker den ind i bagagerummet.

Hurtigt kører de hen til Als bar for at kunne overbringe blæksprutten til Don Vito Cuccinni. Her møder de Raymond L.S. Patriarca og dennes mænd og disses tommy guns. De har dræbt Don Vito, Al og to andre gangsters som spilpersonerne ikke kender. Det kommer hurtigt til kamp og vi opdager at tommy guns er farlige. Under kampen opdager Harry at han er ekstra hurtig, da han på et tidspunkt forsøger at hoppe om bag bardisken. Ben føler sig lidt mere holdbar, det gør Giuseppe også og Liam (LOC) er mere overvågen end normalt (og det er derfor sværere at ramme ham). Savage Worlds er et hurtigt kampsystem og dødeligt*, så på et tidspunkt bliver Asger ved at slå aces på sit skadeslag og giver Patriarca åndssvagt meget i skade. Den kommende historisk rigtige gangsterboss og keyplayer i min kampagne dør (og det eneste han nående i kampen var at forsøge at flygte). Oh well.

*) Det gik op for mig at han kunne godt havde overlevet, fordi man ikke dør af skade i Savage Worlds, men at man bliver ”incapacitated” og spilpersonerne ville nok ikke havde dræbt ham i koldt blod.

Edit: Der er også soaking regler som jeg ikke lige havde fået læst, men eftersom Patriarca faktisk havde 4 bennys (SW’s plotpoints) tilbage, så tror jeg faktisk han kunne havde soaked det hele. Oh well.

Resten af spilgangen gik med:

  • At spilpersonerne “overtalte” en overlevende gangster til at tag til Innsmouth og være deres spion der oppe.
  • At Giuseppe var til familiemiddag og blev på den måde fri for skade. Her han nødt til at fortælle at det var Tysker Otto der havde gjort søsteren gravid. Der blev grædt, skældt og planlagt bryllup. Vi spillede bipersonsspil og fik alle udlevet vores indre italienske stereotyper.
  • At de to irer Ben og LOC gav blæksprutten til Fader Finnegan O’Doran.
  • Til slut kom de alle til møde hos James Kingsmaker der fortalte at han gerne ville give 1000 $ for blæksprutten.
    Derudover ville han gerne betale dem for at finde Maria Lopes dos Reis som er blevet væk. James Kingsmaker er meget underlig og antyder at han kender spilpersonerne, selvom han påstår at han først just nu er flyttet til staterne fra Storbritannien.

 

Vi har spillet os frem til tirsdag d. 7. juni 1938, altså små fire dage in game på to spilgange, det bliver en lang kampagne. Ellers er vi godt i gang 😀

[Providence] All american hero

Onsdag aften spillede vi første spilgang af min nye kampagne. Vi havde lavet spilpersoner før jul, men nu skulle de i aktion.Det sagt så startede vi langsomt op. Jeg satte scenen: En varm New England sommer i byen. Lørdag d. 4. juni 1938 – altså en halv arbejdsdag.

De fem spilpersoner blev præsenteret:

  • Brandmanden Harry Millwall slapper af på hans vagt, før han skal ud og spille Baseball om eftermiddagen (han er kvarterets sportsstjerne).
  • Ben O’Conner passer sin frugtvogn.
  • Mekanikeren Giuseppe etellerandet italiensk roder i familiens værksted og forsøger at undgå sine tre brødre, da der er nogle familieproblemer.
  • Politimanden Liam O’Ceallaigh går en kollegas beat, fordi han har arvet en gæld til mafiaen fra sin familie (laaaang baggrundhistorie).
  • Wannabe gangsteren Erik Johnson er ude sammen med sit idol Al og tæske gæld ind før dagens kamp.

Liam ser Erik overfalde en skyldner og stopper Erik i hans forehavende. Al træder til og husker Erik på at han stadigvæk skylder og at han skal møde op samme aften på Als sted (en bar).

 

Der er Baseball kamp. Giuseppe og hans tre brødre har taget jernrør med til kampen, fordi de regner med at deres søsters hemmelige kæreste David Miller også er til kampen. Problemet er blot at Giuseppe godt ved at David Miller ikke er søsterens kæreste, da han kender den rigtige kæreste: Tysker Otto. Efter kampen, ved at involver Liam, undgår Giuseppe at hans brødre tæver en uskyldig. Under kampen spiller Ben (hos Erik som bookmaker) på at Harry slår en home run. Jonas, som spiller Harry, slår ikke godt nok på terningerne, taber dermed Bens penge og baseballkampen.

Al kontakter Ben, som skylder penge, og Harry, der tilfældigt står sammen med Ben og Erik, og lover dem 100$, hvis de henter noget for ham i en fiskerby oppe nord på. Nu har Ben, Harry, Liam og Erik (fordi han i forvejen løber ærinder for Al) lovet at komme til mødet om aften.

Men som GM manglende jeg stadigvæk at få Giuseppe til at komme til mødet. Det er ender med at vi får spillet os frem til at søsteren er blevet gravid og Giuseppe finder ud af at Tysker Otto skylder penge til Al. Det er ikke den mest elegante historie, men vi spille det frem sammen og de andre spillere spillede diverse bipersoner.

Til mødet finder vores helte ud af at det faktisk ikke er Al der er opgavestiller, men overgangsterbossen Vito ”Superstizioso” Cuccinni. De finder også ud af at de skal til Innsmouth og hente en mumificeret blæksprutte. For ti år siden var der er et militært (politi)raid i Innsmouth, men siden er byen blevet bygget op igen. Blæksprutten er i en efterladt Frimurerloge.

En lang biltur 5-6 timer senere er vores helte i Innsmouth og med lidt besvær og et møde med en mærkelig mand finder de logen. Den er dog ikke helt forladt og der går pulp’ed vold i den – de dræber to indavlet kultister. De roder rundt i huset og efter noget tid finder de kælderen. Hernede finder de tre ødelagte staturer og en overkultisk. Ham får de også dræbt, men i det han dør strømmer der saltvand ud af hans sår. Samtidigt kan de høre at der er flere kultister på vej. De finder en underjordisk gang som de løber ned af. Der kommer mere og mere vand ind i gangen og på trods af flere paniske handlinger drukner de. De finder ikke den mumificeret blæksprutte.

Erik er den første der vågner. Han sidder i sin bil (bilen som kører til Innsmouth i). Den er fuld af vand og han åbner døren. Vandet løber ud og vi stopper spilgangen. Næste gang starter med at spille hvad spilpersonerne drømte efter de var druknet. Spiller synes det var en ret syret afslutning, men var alt i alt ret vel tilfredse med vores første spilgang.

.

Refleksioner

 

Bipersoner

Vi fik nogle bipersoner i spil: Gangster Al, Gangsterbossen Vito ”Superstizioso” Cuccinni, Giuseppes familie (minus moderen), David Miller (lidt), Tysker Otto, en unavngiven skyldner og nogle jeg ikke har nævnt i det ovenstående: Baseballtræner Steve (good guy), Brandmajor Jeppers (bad guy), den unavngivende skyldners 5-årige datter og plus nogle Innsmouth kultister. De ryger ind på det store bipersonsark hvor jeg har angivet navn, ”profission”, spilgang og relation og så bliver de hentet frem, når jeg skal bruge dem igen.

 

iPad

Jeg brugte min ipad hvorpå jeg havde to pdf’er som jeg skulle bruge undervejs. Det blev lidt noget rod når jeg skulle skifte mellem de to pdf’er. Næste gang printer jeg de sider jeg skal bruge, men jeg var løbet tør for blæk, broen var oppe osv. Ydermere brugte jeg ipad’en et at slå ting op på Wikipedia og det virkede faktisk ok. Jeg er i forvejen en GM der godt kan finde på at trække mig lidt tilbage imens spillerne spiller hinandens bipersoner. Der slår jeg som oftest ting op i regelbøger, så når jeg slog ting op på ipad’en var forskellen den samme.

 

Baseball

I baseballkampen, som var en central scene i aftens spil, lavede vi et lidt interessant sæt op. Ben (Allan) ville gerne gamble på udfaldet. Vi bestemte at Harry ville afgøre kampen og det derfor var Jonas der skulle slå for om hans hold vandt kampen og om Ben vandt sit væddemål.

Jeg satte nogle odds som Allan kunne vælge imellem alt efter hvor mange penge han gerne ville kunne vinde og hvor svær en sværhedsgrad Jonas skulle havde. Ben havde 10$ at spille for og skyldte i forvejen 17$ til Erik fra tidligere spil (baggrundshistorie).

Odds 1: Hvis Jonas blot skulle klare en sværhedsgrad på 4 ville Allan få sine penge igen (10$) og 5$ oveni hatten.

Odds 2: Hvis Jonas skulle klare en sværhedsgrad på 8(!) ville Allan få sine penge igen (10$) og 10$ oveni (altså 20$ i alt).

Odds 3: Hvis Jonas skulle klare en sværhedsgrad på 12 ville Allan få sine penge igen plus 20$ oveni!

Allan valgte odds 2. Det betød at hvis Jonas kom op på en 8er så ville Allan stå med 20$ i hånden efter kampen – nok til at betale sin gæld og stadigvæk have 3$ at hygge sig for. Jonas slog (med et re roll vha. Bennis) 7. Det virkede virkelig godt. Der var tre spiller involveret i konflikten, de to andre var også på, fordi der er noget på spil – især for Allans spilperson Ben. Derudover er det sjovt at en spiller sætter sværhedsgraden for en anden spillers handlinger.

 

Savage Worlds

Jeg bør blive bedre til Savage Worlds reglerne, men det kommer nok hen af vejen. Det er et ret fedt system. Også er det vigtigt at huske spillekort (de endte med at bruge en app på Allans iPhone) til initiativsystemet.