[Providence] Racketeer

Hvis du har tænkt dig at spille med i kampagnen bør du nok ikke læse videre.

Bang! Endnu en bipersonsbeskrivelse til min  1938er superhelte cthulhu kampagne.
Du kan læse mere om kampagnen her.

 

“It’s easier to corrupt a small state”

Da gangsterbossen Raymond L.S. Patriarca i sine velmagtsdage bliver spurgt om hvorfor han ikke flytter til Boston eller en anden større by skulle han eftersigende havde svaret: “It’s easier to corrupt a small state”. I min kampagne er udsagnet måske rigtigt, men det ikke grunden til at Patriarca aldrig flytter. Patriarca slår nemlig en handel af med kræfter i Providence om at han vil beskytte byen, såfremt han får lov til at herske i den.

I 1938 er han dog ikke nået så langt. Han er 30 år, lige kommet ud af fængsel og er ved at overtage byen fra Gangsteren Cuccinni. Se kapitel 1. Det er her vi møder ham. I starten af kampagnen er han hverken overtroisk eller har mødt nogle af de okkulte magter i byen, men i sin magtovertagelse begynder han at rode sig ud i mørkt og farligt. I løbet af de første par spilgang vil Patriarca mere eller mindre blive overhoved i Providences underverden. Den eneste der udfordre ham på titlen er ireren Carlton O’Brien, der har sin egen bande.

Patriarca er en historisk person og i virkeligheden lever han til han bliver 76 år i 1984. Det betyder ikke at han er udødelig i min kampagne, men jeg har intet behov for at slå ham ihjel. Med andre ord, hvis spilepersonerne ønsker at dræbe ham, så kan det godt lykkes for dem. Patriarcas indrelogik/skæbne driver ham henimod at lave en pagt med noget overnaturligt. Helst spilpersonerne eller nogle magiske væsener hovedpersoner sætter Patriarca i forbindelse med. Spilpersonerne må meget gerne ende med at hjælpe hans skæbne på vej.

En ældre udgave af Raymond Patriarca

 

Gangsterbossen kommer første gang i spil, fordi han dræber spilpersonernes arbejdsgiver. Senere i kampagnen får han mere og mere betydning som hans magt vokser. Ikke mindst i deres mondæne liv, hvor deres familier også støder på byens nye boss.

 

Referencer: Gangster, dæmoner og pagter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.