Forfatterarkiv: Johs Busted

Top 13 inspirerende bøger til fantasy rollespil

Skriv et svar

På sin blog skriver Morten om inspirerende tegneserier og over på Facebook har Kristo postet denne top 51 over fantasy-serier på Anders’ væg. Inspiration er en sjov størrelse og det er altid sjovt at læse lister med værker og forholde sig til dem, så her over weekenden har jeg lavet en top 13 over mest inspirerende bøger ift. fantasy rollespil.

Afgrænsning

Denne liste er altså ikke en top 13 over fantasy bøger. Jeg har bøger med som ikke er som sådan er fantasy værker, ligesom jeg nok ville liste  bøgerne anderledes, hvis jeg blot skulle vurdere dem ud fra deres litterære kvalitet. Samtidig har jeg kun bøger der inspirere til fantasy rollespil og ikke bøger som inspirere til sci fi rollespil (fx Gibsons Neuromancer), moderne urban fantasy rollespil (fx Gaimans American Gods eller Butchers Dresden Files) eller horror rollespil (fx Lovecrafts forfatterskab) – selvom disse og mange andre er voldsomt inspirerende. Nogen af bøgerne på listen kunne dog godt være med i andre top 13’er i andre genre. Sidst, men ikke mindst, har jeg kun taget bøger med som jeg rent faktisk har læst (i) – og man må meget gerne foreslå bøger som jeg ikke har læst.

 

Top 13

 

_96_a_song_of_ice_and_fire_by_365_daysofdoodles-d7dcyri

Nr. 1: A Song of Ice and Fire af George RR Martin

Jeg har hørt bøgerne på lydbog og ikke set tv-serien. Kort tid efter jeg hørte dem  lavede vi en kampagne og fantasy verden, der dybt inspireret af Martins westeros og de magtkampe, der danner grundlag for serien. Udover en rigtig fin low fantasy verden, der bliver mere og mere high fantasy. Udover det ridderlige Westeros er der nogen fine (og få kedelige) steder i Martins fiktionsverden, så er der meget inspiration at hente. Derudover er Martins personbeskrivelser virkelig fine og han laver nogen meget inspirerede (indviklende) plottråde. Også er han mester i miljøbeskrivelser (især ift. måltider), hvilket man kan planke meget fra som GM.

 

hob

Nr. 2: Ringenes herre (plus Hobbitten og Silmarillion) af J.R.R. Tolkien

Tolkiens forfatterskab er  et must read, hvis man gerne ville spille fantasy, da formår at lave et fantastisk inspirere univers og nogle virkelig gode narrative eposser. Hans betydning for fantasy genren – især i rollespil – er second to none. Fordi, især Ringenes herre, er så betydningsfuld er det svært at sige hvor Tolkiens indflydelse starter og slutter. Personligt ligner mine rollespilsverdener ikke Tolkiens Middle-earth særlig meget, men det betyder ikke at jeg ikke er inspireret af Tolkien. Netop ved ikke at lave tolkiensk fantasy er jeg måske mere styreret og inspireret af forfatterskabet end så mange andre.

 

kingsbridge

Nr. 3: Jordens søjler og forsættelsen Uendelige verden af Ken Follett

Folletts to historiske værker er ikke fantasy, men det er gode middelalderfortællinger med de bedste miljøbeskrivelser og fine plottråde. Bl.a. beskæftiger de sig med tro og politik på en måde som jeg ofte savner i rigtige fantasy fortællinger og som man kan hente meget fra. Jeg tror næsten altid der er elementer fra disse to værker når jeg spilleder fantasy kampagner.

 

map_FirstLaw_v2_Scubamarco_cropped

Nr. 4: First Law-serien af Joe Abercrombie

Med hovedpersoner som den tragiske barbar Logen Ninefinger og den ligeså tragiske torturmester Sand dan Glokta, så bliver det ikke mere kick ass Warhammer – det dog uden at handlingen foregår i Warhammer universet. Udover de to hovedpersoner, består personerne i serien af inkompetente adelige, skæve typer og rå krigere, hvilket også er pænt Warhammer. Fiktionsverden er fin og overskuelig uden at blive for simpel og fortænkt. Der er meget at hente, selvom slutningen af serien afslører en (for mig) lidt for simpel og lidt for højstemt metafysik i verden.

 

felix

Nr. 5: Trollslayer-serien (Gotrek and Felix) af William King

Hvor First Law-serien er næsten Warhammer, så er Gotrek and Felix the real deal. Hovedpersonen Felix rejser rundt med Trollslayeren Gotrek i the Old Wolrd for at dokumentere Gotreks glorværdig død (i kamp). Gotrek har det bare med at være rimelig sejlivet, så det bliver til mange eventyr, der mest går ud på at finde nye og sejere monstre at dræbe. Undervejs bliver Felix også sejere og sejere, men ift. Gotrek vil han være en man skal beskytte – det alene er en sjov dynamik, som man bør planke. Jeg vil utrolig gerne lave en kampagne der blot handler om en Trollslayer (+ venner) der søger den ene fare efter den anden. Grunden til at bøgerne ikke er længere oppe på listen er at bøgerne simpelthen ikke er så gode eller det vil sige de senere bøger i serien er ikke så gode (men en 5. plads er vel også ok). Seriens bedste bog ”Skavenslayer” bør dog være pligtlæsning for en Warhammer-GM.

 

Farfar

Nr. 6: Fafhrd and the Gray Mouser-serien af Fritz Leiber

På mange måder kan jeg bedre lide Leibers sword and sorcery fantasy end klassisk Tolkien-fantasy. Det er beskidt, mørkt og fremmet. Nogen af historierne om Fafhrd and the Gray Mouser er de bedste fantasy noveller jeg har læst, andet er mere bare lidt underligt horror’ish. Jeg planker mest stemning, lidt setting og plotstruktur fra Leiber, men elementerne fra denne verden er ikke ligeså plug n play som de ovenstående serier (for mig).

 

The_name_of_the_wind_2d_fantasy_landscape_adventurer_picture_image_digital_art

Nr. 7: The Kingkiller Chronicle af Patrick Rothfuss

Hvis Rothfuss var stoppet efter første bog, så ville denne serie være langt højere oppe på listen, men i anden bog (som jeg ikke har læst færdig) viser Rothfuss at hans fiktionsverden i virkeligheden er ligeså kedelig som hans hovedperson og seriens overordrende plot. Det er synd. Helten Kvothe er aldrig interessant, sådan er det med mange fantasyhelte (fx Arn nedenfor), men især universitetet i Imre, dets kæmpebibliotek og magien i Rofhfuss’ verden er super godt beskrevet og lige til at planke i en fantasy kampagne a la Mortens Magiskole-kampagne.

 

Ring5

Nr. 8: Fæ og Frænde af Ebbe Kløvedal Reich

Fæ og Frænde kan alle mulige ting. Miljøbeskrivelser, samfundsbeskrivelser, personbeskrivelser, Kløvedal Reichs brug af mytologi i sine fortællinger er virkelig seje. Jeg ville gerne sætte Kløvedal Reichs ”De første” plus ”Ploven og de to sværd” ind i titlen her, men jeg er stadigvæk ved at læse første bind (De første). Jeg har dog allerede brugt rigtig meget fra den bog i spil. Hvis resten af bøgerne er lige så stærke kommer Kløvedal Reich op på 3. pladsen i denne liste.

 

6103678070_72fc741d68_b (1)

Nr. 9: Korstogsserien af Jan Guillou

Arn-bøgerne er historiske romaner om middelaldersuperhelten Arn Magnusson. De er fede, hurtig læst og ganske brugbare, hvis man som mig godt kan lide nordisk virkelighedsnær fantasy rollespil – altså fantasy der foregår i noget der minder om Norden uden mærkelige (spiller)racer og hvor det okkulte er mere skjult end i klassisk D&D, så er de bomben. Jeg har været der med Drager og Dæmoner for nogen år siden og det var helt sikkert ikke sidste gang.

 

Drizzt-1

Nr. 10: Drizzt Do’Urden-bøgerne af R.A. Salvatore

Jeg har hørt The Dark Elf Trilogy og The Icewind Dale Trilogy som voksen. Man lærer en del om forgotten realms-fantasy, hvilket sikkert er meget godt. Det er rigtig fin fantasy og ift. dungeonspil, som jeg aldrig rigtig har gjort det i, er det bomben.

 

Røde_Orm_vingnet (1)

Nr. 11: Røde Orm af Frans G. Bengtsson

Jeg læste disse to historiske romaner som barn og skal se at få det genlæst ved lejlighed. Der er noget med samfundsstrukturer og hvordan man fortæller et stort rejseepos, som man kan hente i disse bøger. Jeg tror også man lærer en ting eller to om at lave interessante scener i forbindelse med fester og håndgemæng – det er altid brugbart både som spiller og GM.

 

watership_down_rabbits_by_fisi-d4o44xe

Nr. 12: Kaninbjerget af Richard Adams

Kaniner og politik – what’s not to like? Kaninbjerget er en fantastisk og dramatisk fortælling, som kan læses politisk. Der er en lang tradition for at lege med forskellige politiske samfund i Sci Fi, men det virker også rigtig fint i fantasy rollespil. White Wolf gør det ret fint i deres D&D setting Scarred Lands, men hvis man selv vil i gang er Kaninbjerget en god inspiration til hvordan man gør det elegant.

 

hp-harry-potter-17698382-500-292

Nr. 13: Harry Potter-serien af J.K. Rowling

Hvis man nu skulle til at lave Magiskole-kampagne, så er man simpelthen nødt til at læse Potter-serien. Om ikke andet, fordi en stor del af spillerne har læst den og vil have den som reference. Derudover er det en fin ungdomsserie og kan give en fornemmelse for et magikostskoleliv.

Ars Magica fate hack

5 svar

Forhistorie

Jeg har fået lov til at købe Rasmus’ Ars Magica bog, hvilket er dejligt eftersom jeg for nogen år siden gav min egen til Kristian, men siden er flyttet til en større lejlighed med plads til en Ars Magica grundbog. Derudover er Rasmus’ 3. udgave, som jeg har et lidt nostalgisk forhold til, eftersom det er en den eneste udgave jeg har spille, og den jeg gav væk er 4. udgave. NB: Jeg har ikke Ars Magica grundbogen pt., så dette er lettere akademisk.

Jeg ved ikke hvilken udgave der er bedst og er også lidt ligeglad, for jeg kommer ikke til at bruge Ars Magica systemet. Det er verden jeg gerne vil bruge. NB: På et tidspunkt! Bruge på et tidspunkt, that is.

MythEuro

Et hack!

Ideen er at bruge Fate/Dresden Files til at power en Ars Magica kampagne. Ars Magica handler om troldmænd og deres venner – alle spiller begge dele – i en mytisk middelalder. Dette setup skal hacket kunne håndtere og det forudsætter en række underpunkter fra Ars Magica.

 

Grundlæggende magisystem

I Ars Magica bruger man et “Verb/Noun” system når man kaster magi. Alle formularer består af et latinsk udsagnsord: Creo (Jeg skaber), Intellego (Jeg opfatter), Muto (jeg ændre), Perdo (Jeg ødelægger), Rego (Jeg kontroller) og et latinsk navneord: Animal (alt biologisk, der ikke er mennesker og planter), Auram (vejrelementer, der ikke skal bruge væske – altså lyn og vind), Aquam (væske, dog minus blod), Corpus (menneskekroppen), Herbam (alt biologisk, der ikke er mennesker og dyr), Ignem (ild, varme og lys), Imaginem (billeder og lyde), Mentem (følelser, tanker, minder og ånder), Terram (jord, sten mm.) og Vim (kraft).

I Dresden håndtere man magi i to evner conviction og discipline, som man bruger når man skal kaste magi. Det er oplagt at bygge conviction ud med verb’er og discipline ud med noun’er. Måske en til en, da man i Ars Magica har forskellige stats i de forskellige verb’er og noun’er, men enten laver man en særegen evnestige til magievner eller også har man bare lidt flere point til evner end normalt når man er troldmand. Den del er jeg ikke så usikker på.

casale_monferrato_map_018_003

Toldmænd går i hi

I Ars Magica spiller man altid en ekstra spilperson (gerne en af de andre troldmænds ledsagere) udover sin toldmand. Det gør man, fordi ens toldmand skal forske og derfor ikke altid har tid til at deltage i eventyr. Når ens toldmand forsker, så bliver toldmanden bedre til magi. Det er forholdsvis let at lave seje ledsagere i Fate, så det er jeg ikke bange for. Jeg skal dog lige overveje, hvor meget og hvordan toldmænd stiger i magi evner eller får anden dims i disse perioder, hvor de forsker.

Der er indtil flere undersystemer til toldmændenes forskning i Ars Magica (tror jeg, det er lang tid siden jeg har kigget på det), måske kan man hugge og forenkle nogen af dem?

 

Formulaic spells and Spontaneous spells

I Ars Magica er der formulaic spells and spontaneous spells. Når man har en forberedt og kender den magi man vil kaste, er meget lettere at lave store effekter, hvis man ”bare” skal skabe en masse ild hurtigt, men ikke har forberedt det er det sværere. I Dresden Files har man også to forskellige måder at lave magi, nemlig thaumaturgy and evocation. Jeg er ikke super skarp på alle detaljer i thaumaturgy og kan ikke 100% huske den mekaniske forskel på formulaic spells and spontaneous spells, men jeg tror at man kan sidestille evocation med spontaneous spells og thaumaturgy og formulaic spells uden de store problemer (håber jeg).

Hvad har jeg glemt at forholde mig til?

Spilpersonerne fra mine con-scenarier

Skriv et svar

Jeg lavet en opgørelse og talt spilpersonerne fra mine 12 con-scenarier. I alt har jeg skrevet 65 spilpersoner.

De 6 klasser fra Slavehandleren fra Ascalon er ikke talt med, da de er klasser og ikke personer. Til gengæld har jeg talt de 4 spilpersoner (Krigeren, Mystikeren, Jægeren og Ridderen) fra mit første remake af Thais’ De Navnløse med, selvom det ikke er mig der har fundet på deres navne. Fra 9000 Beton har jeg kun taget Pikken med, da jeg ikke har skrevet de andre spilpersoner. Fra Dobbelt A har jeg 5 bipersoner med, da man spiller dem i en scene og de derfor er en slags spilpersoner.

Simon6

Her er de i alfabetisk rækkefølge:

  • Adam
  • Anklager Jesper Wonner-Shipztonner
  • Bette Kalle (Fax’n)
  • Bjørnemanden Boris
  • Byvagten Morgan Coby
  • Dadelimportør Roff da Nor
  • Den Niperkanaza
  • Den talentfulde Mister Rentoff
  • Donn Dexter
  • Dr. Gummegodt
  • Dric
  • Eiznekcam
  • Eoj
  • Frigard Sortblod
  • Gadedrengen Flash
  • Geo Bataille
  • Giftige Sandra Solé
  • Gorillasoldaten Hurten
  • Great Wizard Sokorn
  • Hajul Slagter-Jæger
  • HAM
  • Hector
  • Hævner Lizzi
  • Ivan
  • Jheck
  • Joe
  • Jægeren
  • Konstantine
  • Krigeren
  • Kristian
  • Kristoffer
  • Leunam
  • Lila
  • Low Darok
  • Mackenzie
  • Mada
  • Manuel
  • Mary Known
  • Max Lange
  • Mc 10’ern
  • Mikko
  • Morten
  • Mystikeren
  • Nastasia
  • Natanael
  • Navi
  • Nippababavonkafar (Nip’)
  • Pengelåneren Jepp Zanal den Vantro
  • Peter
  • Petro Power
  • PIKKEN
  • Politikeren
  • Prinsesse Dejah
  • Ridderen
  • Rofus Rotzen
  • Simon
  • Skuespilleren
  • Spider Narzula
  • Store Jakob
  • Sårkonen Madam Jorph
  • Thomas
  • Tiggermunken Sixen
  • Tøsen
  • Uffe
  • Zorro Zulu

Oliver Korttegners rejse

5 svar

Oliver har lavet en række tegningerne af interessante lokationer. Det ville vær oplagt at bruge dem som ramme for en novelleantologi. Novelleantologier er en samling af noveller, der er tematisk bundet sammen. Måske kan du huske Warhammer novelleantolgi ”Imperiet”, som Lars Andresen og jeg samlende og som vandt Juryens Specialpris i 2009. Det var dog ikke den første af slagsen, i sin tid blev der hver år lavet en novelleantolgi til Orkon, hvor et given års novellescenarier var bundet sammen af et tema eller en setting. Jeg husker især året, hvor ”Højhuset” var rammen, som et år der producerede en række virkelig fine noveller.

refuge1

Wrecker’s Exile

refuge2

Floodplain Colony

Marco og Oliver

Som sagt, synes at vi skal bruge Olivers tegninger som ramme om en novelleantolgi, men synes også det ville være sjovt at binde novellerne lidt mere sammen end tidligere antologier. Så med udgangspunkt i Calvinos Usynlige byer, der er en udknaldet digtning over Marco Polo rejse til Kina, kunne de forskellige tegninger være lokationer som Oliver Korttegner (vores version af Marco Polo) rejser igennem på vej til Khans Kina. Hver forfatter beskriver en lokation på rejsen, som Polo måske rejser igennem. Stederne er opdigtede og må godt være anderledes end virkelighedens Mellemøsten og Asien. I antologien er Polos Europa (hvor Oliver kommer fra) er den sammen som det virkelig Europa på Polos tid, Khans Kina er måske også det samme, men alt derimellem er til fri digtning.

mesatropolis

Byen ved folden

refugie5

Hulby

Form

Pt. har Oliver tegnet fem lokationer, men jeg regner med at vi skal bruge omkring otte-ti stykker – alt efter hvor mange forfattere vi kan få med på spøgen.
Hver lokation er et scenarie, hvor Oliver Korttegner indgår (enten som spilperson eller npc) og som skal kunne spilles på en times tid. Selv med ret korte noveller (en time er ikke lang tid) er otte novellescenarier alt alt for meget, derfor kommer alle gruppe ikke til at spille alle lokationer. Hvilke lokationer man kommer til at spille kommer an på, hvilken rute man beslutter sig for at Oliver Korttegner tager til Khans Kina. Når man har valgt en rute spiller man de lokationer (og hermed også scenarier) der ligger på ruten.

korrt

 

Hvem er game?

Dværgene i Nord

5 svar

Jeg vil gerne fortælle om en setting som min ven Frederik lavede dengang vi gik på efterskole sammen. Det er en meget bask og kold setting som vi spillede nogen spilgange i og som jeg ofte har tænkt på at genoplive. Sidst i forbindelse med Mortens indlæg om Nis’ kampagne i Dark Sun.

Dette er mit version af Fredriks setting, jeg synes vi skal kalde den for “Nord”.

 

Nord

 

kort-nord

Kort over Nord

Midt på en næsten uendelig indlandsis ligger tre bjerge. I og imellem de tre bjerge ligger byen Hjem. Har har der altid boet dværge og det gør der stadigvæk. De arbejder i miner under bjergene og laver ekspeditioner ud i islandsskabet til fjerntliggende miner i små bakkedrag, hvor bjerge titter frem af is og sne. Ude på isen er der ingen træer og kun få ensomme buske med kilometer mellem sig. Vejret er hårdt og temperaturerne kommer kun over frysepunktet få gange om året. Måske har der ikke altid været så koldt og måske ligger der både marker, skove og hele byer langt nede under isen. Det ville man kunne læse om i dværgenes ældst skrifter, men disse skrifter er desværre pantsat til det gyldne folk. Det er ikke kun skrifterne, men faktisk alle dværgenes ejendele, altså deres jern, kul, selve byen Hjem og helt ned til deres kroppe der er pantsat til det gyldne folk.

 

Det Gyldne Folk

Det gyldne folk er høj og tynge. Deres guvernør Claudius Probus og nærmeste familie plus et lille følge er bosat i Hjem på det norlige bjerg, som dværgene kalder Krak Nord og som det gyldne folk kalder for Rector. Ellers er der ikke nogen af det gyldne folk i Hjem. Det gyldne folk og deres konge i det fjerne syd ejer dog alligevel byen Hjem, da dværgene i Hjem ikke kan oveleve uden sendinger af fødevarer fra syden. Det gyldne folk ankommer med deres skibe til landingsstedet Portu Aquilonem i øst, her mødes de af en dværgeekspedition og en repræsentant for Probus, som fragter varerne hjem til Hjem. Hvornår og hvordan denne praksis startende er der ingen der kan huske længere (fordi skrifterne er plansat), men man mener at dværgene i starten betalte for disse livsnødvendigheder med kunstværdigt jern og stålarbejde. Eftersom de havde monopol indså det gyldne folk at de kunne kræve hvad de ville og det gjorde de så. Varerne blev dyrere og dyrere, så dværgene var nødt til at måtte pantsætte alt og sælge deres afkom og dem selv i slaveri for mad.

poul bonner maske

Hvis Gerald Broms illustrationer er Dark Sun, så er Poul Bonners illustrationer Nord.

De tolv klaner

Dværgesamfundet er fra gammeltid opdelt i tolv klaner. I gammel tid holde de forskellige klaner forskellige rettigheder der var knyttet til forskellige faghemmeligheder: Amboltkanen kendte hemmeligheden bag stålet, den nu næsten opløste Mejselklanen kendte hemmeligheden bag runerne og deres kraft, Hakkeklanen stod for minearbejdet og kendte til byggefagets mange matematiske mysterier. Ti klaner pantsatte alt og solgte sig selv som slaver til det gyldne folk. Økseklanen, troldejægerne, der kender vildmarken, valgte aldrig at sælge sig selv til det gyldne folk. Da priserne på varerne fra syd blev for ublu sagde de simpelthen fra. I stedet overlever de på troldekød og hvad de ellers kan finde ude på isen. De stadigvæk er en fri klan, et frit folk, men det betyder også at de ofte sulter. Det sker de sælger deres færdigheder til ekspeditionerne ud i ismarken for stålvåben eller rustninger, men de sælger aldrig deres evner for madvarerne fra syden. På den måde forbliver de uafhængige af det gyldne folk. En tolvte klan, hvis navn nu er glemt, rejste væk for mange generationer siden måske for at undgå slaveriet, måske før det gyldne folk ankom.

Nogen af ti pantsatte klaner er næsten gået i opløsning. De har solgt deres hemmeligheder til det gyldne folk og medlemmer af mindre vigtige klaner i forhold til minedrift og produktionen af jern- og stålarbejde er blevet flyttet over i andre klaner. På den måde er Mejselklanen blevet opløst og efterkommerne fra denne klan arbejder nu i minerne eller ved smedjerne sammen med de ”rigtige” mine- og smededværge. Nogen få efterkommerne fra Mejselklanen mødes og deler deres viden om runerne når de har små afbræk i tvangsarbejde.

Paul Bonner

Paul Bonner, Trold og dværge.

Hvorfor er det en fed setting?

Jeg har mest spillet politisk intrige kampagner og aldrig været særlig god til overlevelse i vildmarken-spil, men overlevelsesspil kan noget. Noget som det kunne være interessant at undersøge i en minikampagne.

 

Kampagnemuligheder

Hvad ville der ske, hvis skibene fra syden holdt op med at ankomme til Portu Aquilonem?

Spilpersonerne er selvfølgelig del af den ekspeditionen, der er rejst ud til landingsstedet.

Her kunne en kampagne fyldt med troldeangreb, snestorme og social uretfærdig måske starte.