Tag-arkiv: Ars Magica

Onlinerollespil II

Udover de to(!) kampagne jeg allerede spiller i, så har den her karantæne situation gjort, at jeg virkelig har lyst til at spille online rollespil. Det er stadigvæk meget nyt, men for en familiefar som mig, der ikke har meget fritid virker det tillokkende. Måske kunne man endda spille med nogen af venner fra Århus eller hjemme fra Aalborg, som jeg ikke ser så ofte.

Hvad jeg tror virker godt online

Jeg har tænkt over hvordan man får online rollespil til at virke bedst. Her er hvad jeg er kommet frem til.

Hold det kort og godt

Forholdsvis korte spilgange og gode pauser (med meget faste vi-er-tilbage-tidspunkter), da det er hårdere, at spille online end offline og da man jo ikke bare kan hente folk, der hænger ud ved køleren i køkkenet.

Jeg tænker også at man skal holde spilgruppen forholdsvis lille. Jeg ville foretrække tre spillere, max fire spillere.

Som sidebonus kan man evt. klippe alt det kedelige ud af spillet, såsom ligegyldige scener hos smeden, hvor man køber ligegyldige sværd og rustning eller turer på biblioteket efter okkulte værker.  Måske kan man lade det afløse af mekanik. Jeg tænker GM og spillerturer a la Mouse Guard eller lave flashbacks til planlægningsscener undervejs i kuppet a la Blades in the Dark. Sådan at man kun spiller planlægningsscener, hvis det er nødvendigt for kuppet/missionen.

Quentin

Quentin fra Mouse Guard

Hold mikrofondisclin

God mikrofondisciplin er key. Det er ok, at det ikke lykkes hele tiden, men man skal tænke over at man ikke snakker i munden på hinanden.

Det skal helst være fortællinger, der understøtter monolog-baseret spil end vi råber i munden på hinanden-dramaer, fordi det første virker utrolig meget bedre end det sidste online.

Både mikrofondisciplinen og monologerne betyder at man (alle, men især GM) skal tænke endnu mere over samtaleøkonomien i spillet end vi normalt gør. Vi skal altid huske dem, der ikke nødvendigvis siger så meget af sig selv når vi spiller, men når vi spiller online er det endnu mere vigtigt at hjælpe dem med at komme til orde.

Personlige præferencer

Jeg kan godt lide at spille med video, hvor vi kan se hinanden og evt. faktisk kan ligge noget krop i vores spil.

Handouts og kort er ikke så vigtigt for mig, men det er fint at man kan dele billeder mm. undervej. Det virker meget sejt med at alle de taktiske funktioner og opslagsværker, der fx er på roll20, men det virker til at hvis man bevæger væk fra D&D, Call og Fate(?), så er der ikke så meget hjælp at hente i platformen.

Terninger. Det er måske fint nok at dele en dice-roller app, så man kan se hinandens terningeslag, men for mig virker det lige så fint at rolle terninger analog hver for sig.

Mulige kampagner og systemer

Hvis jeg skulle være GM i en onlinekampagne, så har jeg et hav af ideer, men de mest formulerende har jeg skrevet nedenfor. Man er velkommen til at kontakte mig, hvis man synes det kunne være sjovt at prøve noget af det nedenstående.

Eksperterne

Jeg har længe basket med en warhammer-kampagne om en gruppe soldater, der er under kaos-krigen, bliver sat til at hente (kunst)skatte ud fra en adelsmands nordlige slotte og andre besiddelser, så de kan blive hentet ”hjem” til Reikland og i sikkerhed.

Jeg synes det er en sjov kampagne-idé, fordi det grundlæggende er en dungeon crawler, men i stedet for at man skal finde magiske sværd, så skal man rede et værdifuldt maleri af den tileanske maler Leonardo Vecelli. Der er selvfølgelig fuld af kaosvæsner, fristelser og hærintriger undervejs.

Er det Warhammer?

Det ville være oplagt at spille det i Warhammer 4. ed., fordi spillet er sat i det univers, fordi jeg både ejer 4. udgave og det er det nyeste warhammersystem. Desværre er jeg stadigvæk ikke så stærk i systemet og det virker lidt… rodet. Hvis jeg skulle kører det i Warhammer, så skulle det nok være med Thomas’ husregler og spillere, som kender reglerne bedre end mig.

Man kunne selvfølgelig også bare spille det i 2. udgave, men det virker næsten lidt forkert når nu 4. udgave findes og der er mange gode ting i 4. udgave. Suk.

Det kunne også være noget som man kunne spille i gode gamle Drager og dæmoner eller det nemme og dejlige Savage Worlds. Måske endda lave en hjemmelavet verden – hvor ”Kaos” invasionen kan være orker eller måske bare et andet menneskerige. Man kunne endda lave verden i fællesskab igennem et spil online Microscope, men så er man måske over i noget helt andet.

Sidst, men ikke mindst kunne det nok let laves i Blades in the Dark, men skal Blades in the Dark først lige hackes og det virker som lidt for meget arbejde.

Alternative kampagnemuligheder

Ville det være oplagt at lave en Pendragon, Ars Magica eller Vampire-kampagne med masser af downtime og excel-ark.

I disse systemer har jeg, personligt, ikke nogen færdige kampagner på hånden. Vampire har jeg lidt en iberisk dark ages ting. Pendragon og Ars Magica har bedre downtime værdi, men til gengæld kender jeg ikke reglerne og verden ligeså godt som i Vampire.

Derudover har jeg ikke helt opgivet en B.P.R.D.-kampagne endnu, men om den skal online, hvilket system man skulle bruge og dens fokus er et senere indlæg værd.

Onlinerollespil

Jeg har tænkt over hvilke slags rollespil, der passer bedst til online spil. Udover meget strategiske spil a la D&D, som ikke rigtig gør noget for mig.

Warhammer 4 ed.

Her under Corona-virus lock down er jeg nemlig kommet med i en Warhammer kampagne. Jeg tror de andre nåede at mødes off-line og lave spilpersoner inden vi gik i karantæne, men forrige lørdag lavede jeg min over Skype.

Samme aften spillede vi første spilgang og i torsdags spillede anden spilgang. Vi gør det super simpelt med videoopkald over Skype. Terningerne slog vi hver for sig analog. Ask forsøgte at vise os et særlig godt slag, men det viste sig blot som et par blå prikker. Det er en tillid sag, hvilket er ret sympatisk.

Det virker ret godt at spille online. Vi har spillet A Rough Night at The Three Feathers, som er et scenarie, som jeg gerne har ville spille længe. Men det er lettere eller federe at spille Warhammer off-line.

Vi skulle havde spillet i går, men det blev desværre aflyst.

Vampire

Inspireret af vores Warhammerspilgange vi aftalt en spilgang i vores vampirekampagne her i mandags. Desværre blev det også aflyst – vi har ikke nok der kunne møde tidligt nok op, så vi fik bare snakket lidt både om kampagnen og hvordan det ellers går med os. Det var fint, men også lidt ærgerligt.

 

En tredje kampagne?

Faktisk var jeg begyndt at læse Ars Magica i starten af karantænen, fordi jeg tænkte det ville være det perfekt Corona spil!

En videochat og et Google Sheet også kører bussen, men da jeg kom til afsnittet om hvordan man laver spilpersoner gik jeg allerede død og kunne godt se at der simpelthen er for meget arbejde i Ars Magica. Der er noget med det der fedt spil a la Ars Magica, som jeg tænker online rollespil kan. Jeg kan bare ikke lige gennemskue om hvad det skulle være, men det kribler i fingerne for at lave en mini-online kampagne i noget der passer til online formen.

Jeg tror noget med planlægning, federig og lidt mere monolog baseret spil er vejen frem, men jeg ved det ikke. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at lave en minikampagne i Hellboy/B.P.R.D. universet.

Det kunne være noget Vampire eller Apocalypse World’ish?

Skal vi spille fjenden?

Jeg har altid været fascineret af fiktion, der bliver fortalt igennem forskellige perspektiver of fortællerstemmer. Hvis det laves godt, så belyser de forskellige perspektiver meget forskellige ”takes” på handlingen. Det er bl.a. dette greb som A Song of Ice and Fire-bogserien bedre og nuanceret end så meget andet fantasy. I film skabes det i de rigtig gode ensemblefilm, såsom Short Cuts og Magnolia. Nogen tv-serier gør det også rigtig godt, fx mener jeg at The Wire til dels formår det og Per Flys Forestillinger fra 2007 gør det rigtig godt.

Rollespil kan selvfølgelig også noget med perspektiver, hvilket særligt Mikkel Bækgaard og traditionen efter ham har undersøgt i en række fantastiske scenarier, her synes jeg at især Chiaroscuro, A Day in the Life, Løgstør, Vasen, Dyst, 15 Mand og Heksefeber gør det rigtig godt, men der bør sikkert nævnes flere (brug gerne kommentarfeltet til det).

Perspektiver og spillet mellem forskellige perspektiver kan noget, men jeg har næsten aldrig brugt det i kampagnerollespil. Måske fordi jeg har spillet alt for lidt Ars Magica, hvor hver spiller som minimum styrere et par bipersoner udover sin hovedperson-troldmand.

Sabbat crusades

I Vampire podcasten 25 years of vampire the masquerades afsnit 14 om The Storytellers Handbook to Sabbat beskriver værterne fordele ved at samme hold spillerne både spiller et Camarilla Coterie og et Sabbat Pack, hvis man ønsker at udspille et Sabbat crusade (altså et Sabbat angreb på en Camarilla by). Jeg tror ideen er at Sabbat packet er dem vi følger mest i denne sammenhæng, da det er dem som er historiens primære aktører, men principielt skifter man mellem at spille Camarilla den ene uge og Sabbat den næste.

Skaven infections

I min Warhammer spilgruppe spiller vi pt. anden sidste kapitel i købekampagnen Terror in Talabheim. Det er, spoiler spoiler, en dejlig historie om hvordan Talabheim bliver angrebet og besat af Skavens. Vi har spillet ret meget som den er skrevet, udover at vores start på kampagnen var lidt anderledes, fordi vi faktisk var gået i gang med en anden (hjemmelavet) kampagne. Derfor er handlingen også flyttet fra Talabheim til Carroburg, men ellers er den – næsten – spillet som den står skrevet.

Imens vi spillede den overvejede jeg om jeg skulle lade spillerne spille skavens undervejs – altså udover deres normale spilpersoner. Min ven Martin Svendsen har nemlig tidligere gjort det med stort held. Det fik vi ikke gjort, fordi jeg kom i tanke om det for sent i forløbet til at det ville være rigtig fedt. Hvis jeg skulle spille Terror in Talabheim en anden gang, så ville lave skaven npc’er som spillerne skulle i ny og næ. Jeg ville nok også lade handlingen foregå i Talabheim, men det er en anden historie.

Spil det andet perspektiv

I modsætning til Mikkels scenarier og Ars Magica (og Ars-inspireret spil), hvor en spiller en af de andres tjenere eller npc-venner, så er jeg overbevist om at spil, hvor man spiller fjender kan noget helt særligt. Jeg har desværre bare ikke spillet et, men indtil nogen sætter en sådan kampagne op for mig, må jeg jo gøre det selv. Selvom spillederoplevelsen og spilleroplevelsen er forskellig, så sidder jeg alligevel og overvejer i hvilke kampagneideer man kunne gøre brug af fjendeperspektivet.

Shortlist: Warhammer

Terror in Talabheim, nu hvor man også spiller Skavens. Det er en sjov idé med Skavens, men så god er kampagnen heller ikke at jeg har lyst til at spille den igen. Alternativt kunne man skrive nogen scener fra Skavenslayer romanen ind i en og man kunne spille den i stedet for “Something Rotten in Kislev” i en ”The Enemy Within”-kampagne, som Glen foreslår. Sandsynligheden for at det kommer til at ske er ikke voldsom stor.

Shortlist: Vampire

I min kommende Vampire-kampagne, kan jeg uden at afsløre alt for meget, kommer der nok til at være konflikter med Sabbatten i en eller anden form. Der kunne derfor godt være en periode, hvor spillerne også spillede Sabbat-vampyrer. Men eftersom det er mit mål at kampagnen skal afsluttes på et tidspunkt og ikke køre for evigt. Og eftersom spillerne som minimum kommer til at spille tre generationer af vampyrer (hinandens sire, childer og grandchilder) plus hinandens gouls og what dont, så behøver de måske ikke også spille et Sabbat Pack. Vampire-kampagnen er også historien om tre blodlinjer/vampyrfamilier – og det ville næsten være synd, hvis Sabbat-vampyrerne ikke var en del af disse fortællinger på en eller anden måde. Det ville gøre det hele lidt mere komplekst, ikke nødvendigvis dårligt, men mere komplekst.

So everybody?

I virkeligheden kan man lave ”vi spiller vores fjender”-set up’et i en del kampagner, hvor der er en gruppe interessante fjender. Her er Sabbat og Skavens er ret perfekte, fordi de er ret interessante grupper, som der er kastet en masser kærlighed i fra rollespilsforfattere.

Hvis du prøvet at spille en kampagne, hvor man også spillede fjenden, så del meget gerne dine erfaringer.

Ars Magica fate hack

Forhistorie

Jeg har fået lov til at købe Rasmus’ Ars Magica bog, hvilket er dejligt eftersom jeg for nogen år siden gav min egen til Kristian, men siden er flyttet til en større lejlighed med plads til en Ars Magica grundbog. Derudover er Rasmus’ 3. udgave, som jeg har et lidt nostalgisk forhold til, eftersom det er en den eneste udgave jeg har spille, og den jeg gav væk er 4. udgave. NB: Jeg har ikke Ars Magica grundbogen pt., så dette er lettere akademisk.

Jeg ved ikke hvilken udgave der er bedst og er også lidt ligeglad, for jeg kommer ikke til at bruge Ars Magica systemet. Det er verden jeg gerne vil bruge. NB: På et tidspunkt! Bruge på et tidspunkt, that is.

MythEuro

Et hack!

Ideen er at bruge Fate/Dresden Files til at power en Ars Magica kampagne. Ars Magica handler om troldmænd og deres venner – alle spiller begge dele – i en mytisk middelalder. Dette setup skal hacket kunne håndtere og det forudsætter en række underpunkter fra Ars Magica.

 

Grundlæggende magisystem

I Ars Magica bruger man et “Verb/Noun” system når man kaster magi. Alle formularer består af et latinsk udsagnsord: Creo (Jeg skaber), Intellego (Jeg opfatter), Muto (jeg ændre), Perdo (Jeg ødelægger), Rego (Jeg kontroller) og et latinsk navneord: Animal (alt biologisk, der ikke er mennesker og planter), Auram (vejrelementer, der ikke skal bruge væske – altså lyn og vind), Aquam (væske, dog minus blod), Corpus (menneskekroppen), Herbam (alt biologisk, der ikke er mennesker og dyr), Ignem (ild, varme og lys), Imaginem (billeder og lyde), Mentem (følelser, tanker, minder og ånder), Terram (jord, sten mm.) og Vim (kraft).

I Dresden håndtere man magi i to evner conviction og discipline, som man bruger når man skal kaste magi. Det er oplagt at bygge conviction ud med verb’er og discipline ud med noun’er. Måske en til en, da man i Ars Magica har forskellige stats i de forskellige verb’er og noun’er, men enten laver man en særegen evnestige til magievner eller også har man bare lidt flere point til evner end normalt når man er troldmand. Den del er jeg ikke så usikker på.

casale_monferrato_map_018_003

Toldmænd går i hi

I Ars Magica spiller man altid en ekstra spilperson (gerne en af de andre troldmænds ledsagere) udover sin toldmand. Det gør man, fordi ens toldmand skal forske og derfor ikke altid har tid til at deltage i eventyr. Når ens toldmand forsker, så bliver toldmanden bedre til magi. Det er forholdsvis let at lave seje ledsagere i Fate, så det er jeg ikke bange for. Jeg skal dog lige overveje, hvor meget og hvordan toldmænd stiger i magi evner eller får anden dims i disse perioder, hvor de forsker.

Der er indtil flere undersystemer til toldmændenes forskning i Ars Magica (tror jeg, det er lang tid siden jeg har kigget på det), måske kan man hugge og forenkle nogen af dem?

 

Formulaic spells and Spontaneous spells

I Ars Magica er der formulaic spells and spontaneous spells. Når man har en forberedt og kender den magi man vil kaste, er meget lettere at lave store effekter, hvis man ”bare” skal skabe en masse ild hurtigt, men ikke har forberedt det er det sværere. I Dresden Files har man også to forskellige måder at lave magi, nemlig thaumaturgy and evocation. Jeg er ikke super skarp på alle detaljer i thaumaturgy og kan ikke 100% huske den mekaniske forskel på formulaic spells and spontaneous spells, men jeg tror at man kan sidestille evocation med spontaneous spells og thaumaturgy og formulaic spells uden de store problemer (håber jeg).

Hvad har jeg glemt at forholde mig til?

[Dec. 18] <3 Ars Magica

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 18., er det:

189px-Arm3_cover

Jeg kan desværre kun spillet meget lidt Ars Magica.

Men jeg elsker ideen om troupe play, magisystemet, settingen (både i sig selv og at den er en slags forløber for Vampire). Der er ondskabsfulde feer, gudfrygtige præster og nidkære troldmænd – fuck yes! Jeg elsker ikke bogføreringen, som trofast følger med en Ars Magica kampagne, men det kan man holde på et minimum.

Jeg har været forelsket i Ars Magica siden første gang jeg åbnede grundbogen og der et stadigvæk.