Tag-arkiv: Fate

Ars Magica fate hack

5 svar

Forhistorie

Jeg har fået lov til at købe Rasmus’ Ars Magica bog, hvilket er dejligt eftersom jeg for nogen år siden gav min egen til Kristian, men siden er flyttet til en større lejlighed med plads til en Ars Magica grundbog. Derudover er Rasmus’ 3. udgave, som jeg har et lidt nostalgisk forhold til, eftersom det er en den eneste udgave jeg har spille, og den jeg gav væk er 4. udgave. NB: Jeg har ikke Ars Magica grundbogen pt., så dette er lettere akademisk.

Jeg ved ikke hvilken udgave der er bedst og er også lidt ligeglad, for jeg kommer ikke til at bruge Ars Magica systemet. Det er verden jeg gerne vil bruge. NB: På et tidspunkt! Bruge på et tidspunkt, that is.

MythEuro

Et hack!

Ideen er at bruge Fate/Dresden Files til at power en Ars Magica kampagne. Ars Magica handler om troldmænd og deres venner – alle spiller begge dele – i en mytisk middelalder. Dette setup skal hacket kunne håndtere og det forudsætter en række underpunkter fra Ars Magica.

 

Grundlæggende magisystem

I Ars Magica bruger man et “Verb/Noun” system når man kaster magi. Alle formularer består af et latinsk udsagnsord: Creo (Jeg skaber), Intellego (Jeg opfatter), Muto (jeg ændre), Perdo (Jeg ødelægger), Rego (Jeg kontroller) og et latinsk navneord: Animal (alt biologisk, der ikke er mennesker og planter), Auram (vejrelementer, der ikke skal bruge væske – altså lyn og vind), Aquam (væske, dog minus blod), Corpus (menneskekroppen), Herbam (alt biologisk, der ikke er mennesker og dyr), Ignem (ild, varme og lys), Imaginem (billeder og lyde), Mentem (følelser, tanker, minder og ånder), Terram (jord, sten mm.) og Vim (kraft).

I Dresden håndtere man magi i to evner conviction og discipline, som man bruger når man skal kaste magi. Det er oplagt at bygge conviction ud med verb’er og discipline ud med noun’er. Måske en til en, da man i Ars Magica har forskellige stats i de forskellige verb’er og noun’er, men enten laver man en særegen evnestige til magievner eller også har man bare lidt flere point til evner end normalt når man er troldmand. Den del er jeg ikke så usikker på.

casale_monferrato_map_018_003

Toldmænd går i hi

I Ars Magica spiller man altid en ekstra spilperson (gerne en af de andre troldmænds ledsagere) udover sin toldmand. Det gør man, fordi ens toldmand skal forske og derfor ikke altid har tid til at deltage i eventyr. Når ens toldmand forsker, så bliver toldmanden bedre til magi. Det er forholdsvis let at lave seje ledsagere i Fate, så det er jeg ikke bange for. Jeg skal dog lige overveje, hvor meget og hvordan toldmænd stiger i magi evner eller får anden dims i disse perioder, hvor de forsker.

Der er indtil flere undersystemer til toldmændenes forskning i Ars Magica (tror jeg, det er lang tid siden jeg har kigget på det), måske kan man hugge og forenkle nogen af dem?

 

Formulaic spells and Spontaneous spells

I Ars Magica er der formulaic spells and spontaneous spells. Når man har en forberedt og kender den magi man vil kaste, er meget lettere at lave store effekter, hvis man ”bare” skal skabe en masse ild hurtigt, men ikke har forberedt det er det sværere. I Dresden Files har man også to forskellige måder at lave magi, nemlig thaumaturgy and evocation. Jeg er ikke super skarp på alle detaljer i thaumaturgy og kan ikke 100% huske den mekaniske forskel på formulaic spells and spontaneous spells, men jeg tror at man kan sidestille evocation med spontaneous spells og thaumaturgy og formulaic spells uden de store problemer (håber jeg).

Hvad har jeg glemt at forholde mig til?

[Berlin] Kroge og anslag

2 svar

I rollespil er der forskel på kroge og anslag. Krogen handler om hovedpersonernes motivation, anslaget slår fortællingen an. I andre fiktionsformer (fx film) er denne forskel ofte ikke så vigtig, da man som forfatter har kontrol over figurerne i ens værk. De er en del af fiktionen. I rollespil har man som forfatter-spilleder en forpligtelse til at vække spilpersonernes interesse for historien, da man ikke har kontrol over dem. Der er en spænding mellem figurerne og fortællingen i rollespil. I det sen90er rollespil, som jeg er rundet af, er der tradition for spillerne har kontrol over deres figurer og spillederen har det primære ansvar for fortællingen. Det er selvfølgelig mere komplekst end som så og end ikke jeg spiller ikke rollespil, som jeg gjorde det i 98, men i grove træk er det sådan. Krogen eller kroge bliver interessant fordi der er værktøjet hvormed spillederen får mulighed for at trække figurerne over i fortællingen.

På bloggen ”Stemmen fra Ådalen” skriver Morten om kroge. Morten laver ikke opdelingen mellem anslag og kroge (det er min), men han argumenterer for at kroge (i modsætning til anslaget) ikke bør være et pseudovalg, da de ofte ikke er særlig elegante.

Som spilleder i kampagner bruger jeg meget tid på kroge – især når man starter en ny kampagne og man spiller den første historie.

I går spillede vi første afsnit af vores ”rigtige” spil af vores Dresden Files og på trods af vores fine foldehistorier var det ikke let at få krogen i figurerne på elegant måde. Sådan er det tit, lidt svært og minder mig om min ungdom, hvor man mødte en pige man kunne lide og som faktisk også godt kunne lide en. Spillet inden man begyndte at holde i hånden and what not minder, for mig, om dansen om krogene i rollespil. Her er en beskrivelse af hvordan dansen gik i går:

 

Spillet

Vi kom meget sent i gang, da vi var udfordret af at to spillerne troede at jeg stadigvæk boede i Nordvest og en masse motorcyklister kørte i position ud til Bakken. De to spillere, plus Oliver der var fanget i en fiktiv bus, var på den forkerte side af 3000+ MC’er. Heldigvis havde Ask to(!) citronmåner med.

Jeg havde fem spilpersoner, som kendte hinanden mere eller mindre godt ud fra deres baggrundshistorier og jeg ville gerne de skulle ramme anslaget der var en kampscene samtidigt. Nå, ja, forresten: Kampagnen er sat i Berling, slutapril, 2009. Historien starter midt om natten.

sigyn

Sigyn og husbond

Lokes ambassadør og ex-SS officeren Otto Rahn (Kasper) har slået sig ned i lejligheden hos en nylig afdød gammel dame, hvis spøgelse har givet ham lov til bo der. Ottos vært (altså spøgelset) vækker ham, da der står en kvinde halvt iført fugleham og bakker på døren.  Det er Sigyn, Lokes kone. Hun har en besked fra Loke om at Lokes fosterbrors (Alfaderen Wotan) øje er blevet udstødt af Mimers brønd og nu befinder sig i Midgård (nærmere bestemt i Berlin). Hun foreslår at Otto hyrer den magikyndige listetyv Ralf W. (Jonas) til finde frem til øjet. <- Jo mere jeg tænker over det, indser jeg, at denne scene nok i virkeligheden var historiens anslag.

Stadigvæk midt om natten ringer Otto til rocker halvtrolden Dagobert Faust aka Dago (Ask), da de kender hinanden og Ralf fra en baggrundshistorie. Dago ved ikke hvor Ralf er, men lover at tjekke op på det og ringe tilbage (hvilket han aldrig gør). Igennem den lidt tungnem spøgelseskontakt Conrad får Otto kontakt til Ralf og lover ham guld, hvis han vil hjælpe i Ottos quest. De to hænger ud hos Otto, for at vente på Dagos opringning. (Otto har liget af sin vært gemt i køkkenet, så Ralf bruger lidt magi og energi på at lufte ud).

Rockermellemlederen Hother Neuerdoff skal mødes med sin forretningsforbindelse advokaten Jürgen König i Grosser Tiergarten. Hother bruger Dago som bodyguard. De skal dog lige droppe Hothers datter Oda af ved hendes musikpædagog, der bor og arbejder i et besat hus i Kreuzberg. Halvfe punkeren Ziggi (Oliver) bor i dette besatte hus og den hjemløse russiske præst Alexander (Morten) kommer tilfældigt forbi (en højere magt mener at han skal tage dertil). De kender også hinanden fra en baggrundshistorie.

I mellemtiden bruger Ralf magi på at sporer øjet. Det virker og nu ved Otto og han at øjet er i det selv samme besatte hus i Kreuzberg. Ziggi og Alexander drikker kaffe i Chaos Café i stuen i det besatte hus. Imens kan de hører Lulus musikpædagogik fra en taghave i huset. Også hører de kamplarm. De løber der op og ser et behåret bæst med Lulu over skulleren hoppe ud fra taget og over i rebstigen til en luftballon (langsomste getaway ever). De kaster magi og haveredskaber efter monsteret. Oda på 4 år sidder katatonisk ved en bongotromme.

mike-mignola-jack-kirby-tribute

Nede på gaden ankommer Hother og Dago for at hente Oda. Da de står ud af bilen ramler Dago ind i en mærkelig ormemand forklædt som menneske. Dago, som jo er halvtrold, slå ormemanden. Hvorefter ormemanden klatre op af vægen til taghaven. Dago følger efter, men bruger trappen inde i huset. På vejen møder han Ralf og Otto, som også er på vej op imod taghaven (Ralfs magi siger at øjet er der oppe – eller på vej væk derfra). Oppe på taghaven kommer ormemanden op og angriber Ziggi og Alexander. Efter et par runder kommer de andre spilpersoner til. Der kæmpes og spillerne opdager at det, i Fate, er meget mere effektivt, hvis man hjælper hinanden i stedet for blot alle sammen at slå løs. Ormemanden er sej, men ved fælles hjælp (og Dagos vilde kampskillz) bliver ormen dræbt.

Monstret der tog Lulu er efterhånden langt væk. Holter, der er løbet hen til sin datter, råber: “100.000 Euro, hvis I skaffer Lulu tilbage!”.

Denne spilgang var der en krog til hver spilperson: Otto fik en opgave af Loke, Ralf bliver lovet med guld af Otto, Dago følger efter og tager ordre fra sin rockerchef, Ziggi bor i det besatte hus og holder af Lulu, Alexander bliver velledt af Gud hen til huset. Alle disse er selvfølgelig anslag, men det centrale anslag er selve kampscenen (eller i virkeligheden scenen med Sigyn og Otto) og Hothers løfte om masser af penge.

Folde baggrundshistorier

1 svar

Vi laver spilpersoner til Dresden Files med setting i Berlin, Dresden Files er et Fate rollespil.

I Fate er ens baggrundshistorie vigtige, fordi man ud fra dem formulerer aspekter ved ens spilperson. Disse aspekter er det spilmekaniske fundament for den fatepoint spiløkonomi, som systemet er opkaldt efter.

Man laver en del af sin baggrundshistorie i fælledskab. Man skal selv finde på grundkoncept, ens skyggeside, ens barndom/ungdom og (i Dresden Files) ens første møde med det okkulte, men derudover laver man en fortælling, som de andre spillerne digter med på. Den er en form for foldefortælling, hvor man starter med at sætte fortællingen, derefter overtager en anden spiller digterpinden og digter sin spilperson ind i fortællingen og en helt tredje spiller skriver sin spilperson ind i afslutningen af fortællingen. Dresden Files er okkult plupbøger, derfor er de historier vi lavede også pænt rock n roll og jeg har valgt at dele dem her. (Alle stave-/slåfejl er mine).

berlin

Først spilpersonerne

Zinck har lavede Alexander, en russisk ortodoks præst, der er flygtet til Berlin og gået i hundene efter nogen vampyrer valgte at nedslagte hans familie.

Oliver spiller Ziggy – en tryllende BZ’er changeling med bånd til vinterhoffet (der i vores Berlin har en slavisk tone).

Ask har endnu ikke fundet på et navn til sin rocker changeling halvtrold.

Kasper har fundet den virkelige historiske okkulte SS officer Otto Rahn og bygget en skyldtynget ambassadør for den nordiske jættegud Loke.

Jonas arbejder på en listetyv/troldmandslæring, men da han ikke var med da vi skrev baggrundshistorier i går, skrev jeg hans.

 

skema

Der kommer en del okkulte fraktioner og andre bipersoner (<- se punkt 3) i spil i disse historier.

Historierne

Tyveriet fra den russiske kirke af Zinck/Ask/Kasper

Da det 5. fakultet stjæler et relikvie går Alexander ind i sagen for at få relikviet tilbage. Vil det lykkes Alexander eller vil han kun skaffe sig nye fjender?

En sen aften bevidner [Asks spilperson] en mand blive anholdt af politiet. Manden fumler med et objekt i hånden, han kæmper hårdt for at beholde det, men politiet er ham for stærk. Noget virker forkert! Er det manden? Er det objektet? Det synes uretfærdigt, forkert, ved siden af på en måde. Jeg handler! Vante bevægelser, muskelhukommelse. Næve møder ansigt. Kroppe møder asfalt. En mand er fri. Han vender sig om i det han løber fra scenen. ”Tak fremmede” råber han og så er han væk.

Præsten Alexander beder Otto om at hjælpe til at finde en ung mand i problemer med politiet og de får afsløret en gruppe i politiet der er under okkult kontrol.

 

tattoPå barrikaderne af Oliver/Johs/Zinck

Da Herman Schulz, den skruppelløse entreprenør forsøger at drive BZ’erne ud med alle midler, naturlige og overnaturlige, må Ziggy trække på alle sine kræfter i kampen for at beskytte sine venner.

[Jonas’ spilperson] skaffer Ziggy og venner ud af det besatte hus Rote Magcht, da Schulz’ agenter lukker alle udgange og magisk starter en brand i huset.

Efter branden og efter at Schulz’ agenter har sporet Ziggy og [Jonas’ spilperson] mødes de med Alexander, der tilbyder dem et safe house og hjælper dem med at finde et nyt sted at holde til hvor Schulz umiddelbart ikke kan ramme dem.

 

Blodbadet på Wilhelmstrasse 602 af Ask/Kasper/Johs

Da Grimm (en undergruppe af rockergruppen Gremium) skulle ud og likvidere Boris, Kaptajn for Night Wolves, dukker GSG13 op, uinviteret og uønsket. Vil [Asks spilperson] overleve blodbadet på Wilhelmstrasse 602?

Otto reder [Asks spilperson] ud af flammerne, en flugt gennem kloakkerne viser sig dog at bringe dem fra ilden til infernoet.

Da Otto og [Asks spilperson] bevæger sig ind på Fafners territorie provokere og distrahere [Jonas’ spilperson] dragen længe nok til at Otto og [Asks spilperson] kan kæmpe sig igennem Fafners ormehåndlangere og ud af kloakkerne.

mand

Fiery redemption af Kasper/Zinck/Oliver

En række mordbrande af jøder sender Otto ud på jagt efter en neonaziheks.

Otto bliver fejlagtigt beskyldt af jøderne for mordere, men bliver hjulpet af Alexander og laver derved en aftale med jøderne om at finde morderen.

Ziggy er også på neonaziheksens magiske spor og hjælper Otto med at opspore morderen, der efter en indædt duel falder for Lævateinns klinge.

 

Oceans 666 af Johs/Oliver/Ask

Da Die Hexenhammer bliver udstillet i Berlin bliver [Jonas’ spilperson] hyret af en ukendt ”kender” til at stjæle den, men både Fafner og Lichtenberg er også interesseret i kodekset.

[Jonas’ spilperson] undslipper med nød og næppe Fafners agenters baggrund efter tyveriet takket været Ziggy’s veltimede gadeuro. (Som tak for hjælpen).

I [Jonas’ spilperson] flugt fra scenen og Lichtenbergs Renfields krydser han Janovitz Brügge. [Asks spilperson] ser en mand flygte over broen, men de seks mænd, der kommer efter er for mange til ikke at skulle ”betale” told. ”Tak fremmede” hører jeg manden råbe idet jeg blokerer vejen for de seks.

Fate Street

1 svar

Efter et mislykket forsøg med Marco Polo tv-serien, har jeg fået en række afsnit af Ripper Street under bæltet. Ripper Street foregår i Londons Whitechapel-distrikt kort tid efter seriemorderen Jack the Ripper er stoppet med sine aldrig opklaret mord. Altså i 1890’s victorianske England. Det er en aktion fuld kriminalserie, hvor der er smæk på kostymer, stemning, slåskampe, totur og mere eller mindre søgte krimimysterier. Selvom jeg ikke helt ved om det er for meget af det gode, så tror jeg at serien gør denne del fint nok.

Ripper Street

Der er til gengæld noget andet, som serien gør rigtig godt. Det er at aktualisere sine gennemgående personers (hovedpersonen + venner og familie) forhistorie. Serieforfatterne har valgt at der i forbindelse med alle krimimysterierne skal komme mere og mere frem om en af de gennemgående personers baggrundshistorier. Ligesom serien overordnede kvalitet kan jeg ikke helt gennemskue om baggrundshistorierne er for klichefyldte eller bare seje, men jeg synes den måde de bliver aktualiseret i serien er interessant. Særligt interessant ift. hvordan man bør bruge aspekter i rollespilssystemer der bygger på Fate-motoren. Aspekter er sætninger, som er centrale for ens spilfigur og som har en mekanisk funktion i Fate system.

ripperstreet

Et aspekt bliver aktiveret ved at spilleren invoker det (og får plus 2 til at tæske en voldsmand, fordi spilfiguren er ”fuld af retfærdig hævn overfor de mænd, dér”) eller ved at spillederen compeller aspektet. Når spillederen compeller betyder at situationen bliver mere problematisk for spilpersonen og spilleren bliver belønnet med et fatepoint. Spilleren vælger selvom om spilleren vil tag compel’en. I Ripper Street tager de altid compel’en. Sergeant Drake begår røveri, fordi han har ”soldatertiden mærkede mig” og Jackson/Judge leder den onde drengebandesleder hen til børnehjemmet, fordi han har ”beskyt for alt i verden Caitlin”.

 

Det er meget let at tænke Fate systemet ind i Ripper Street, hvilket ville gør det fedt at se for mig, som fatespilleder, men måske er det også det der gør serien lidt flad og kliché.

[Dec. 20] <3 Fate core

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 20., er det:

fate core

 

Jeg har spillet en kort Warhammer kampagne i Fate Core og vi konverterede vores A Song of Mountain & Riverland-kampagne til Fate Core. Fate Core er blevet mit nye go to system. Det er forholdsvis klassisk, men har en elegant skæbne-overbygning, hvor forskellige aspekter af spillernes liv og personlig har en reel mekanisk betydning i systemet. Sjovt nok mangler jeg at spille en vellykket Fate-kampagne som kan bevise at systemet virker. I de to forsøg jeg har været med i, har vi endnu ikke for alvor fået hele personlighedsaspekt-tingen til virkelig at spille.

Men jeg er håbefuld og regner med min fascination med Fate Core giver kaster noget fedt rollespil af sig.