Tag-arkiv: setting

Setting <3

Jeg elsker de gode unikke settings og holder meget af selv mindre originale settings. Der findes masser af dårlige og direkte åndssvage settings, men jeg er ret tålmodig når der kommer til verdensbeskrivelser. Meget mere tålmodig end jeg er med karakter i de historier, hvor også verden bliver malet frem.

Hvor ofte læser man ikke fantasy, hvor settingen er fed, men hovedpersonerne er trælse? Umiddelbart springer serier såsom Kingkiller Chronicles og Harry Potter frem. Gode og interessante verdener. Irriterede nævenyttige hovedpersoner. Suk, men det er en anden historie.

Jeg har tidligere lavet en top 13 over inspirerende bøger til fantasy rollespil og her er det nok især verdenerne som tænder mig, men der er så mange flere end dem fra bøgerne. Men der er mange settings i mange medier. Helt oplagt er der en masse fede rollespilssettings: The Old World (WFRP) og World of Darkness (V:tM) er måske dem jeg kender bedst, men jeg holder også meget af Mythic Europe, Athas, Pendragons England,

Jeg kan ikke læse en tegneserie som DMZ uden at tænke ”Manner, det kunne være en fed Apocalypse World setting”, men jeg har tidligere brændt nallerne på en anden tegneserie med en fed setting og et indiespil, nemlig Mouse Guard. Setting er desværre ikke nok.

Fed setting, mindre fed kampagne

Ikke nok med at jeg holder meget af at udforske andres verdener i fiktion, så holder jeg også meget af at bygge verdener til rollespil. Igen med forskelligt held.

Providence 1938

Der var vores superhelte call’ish savage gangster-kampagne, hvor jeg på en eller anden måde fik lavet en flaskehalse varulv.

A song of…

I vores Song of Mountain and Riverland (gæt selv en bog-serie den var inspireret af), hvor vi byggede forhistorie ved at spille Microscope og byggede adelshuse ved hjælp af terningeslag. Jeg tegnede kort og Ask lavede de fedeste våbenskjolde, som jeg brugte i løbet af kampagnen. Der var rigtig meget verdensbygning i den kampagne – mest af mig, men også af mine medspillere.

Berlin Files

Vi forsøgte at bygge en Dresden Files udgave af Berlin over to spilgange (1 og 2). Det blev en fed setting, men igen kom kampagnen ikke helt op og flyve og døde pga. lidt for mange afbud

Chaos in Carroburg

Også er der vores nuværende Warhammerkampagne, hvor jeg startede med at forsøge at bygge en kampagne selv – der var tæt forbundet med min hjemmelavede udgave af Carroburg, men gik over til at køre købekampagnen Terror in Talabheim og flytte den til Carroburg

Ens for alle disse er at jeg har været mere vild med verdenerne de foregik i end selve historien. Jeg har også været vild med historien, men settingen har været det fedeste ved dem.

Fantasyscenarier i fantasy verdener

Det er også tydeligt at hvis man kigger på min scenarieproduktion har verdensbygning spillet en stor rolle.

Imperiet

Vores Warhammer novelleantologi fra Fastaval 2009 var 11 scenarieforfatteres take på forskellige provinser i Imperiet. Det er forskelligt hvor meget Warhammer kanon og individuel verdensbygning betød for de bidrag og de var måske ikke mere settingsbestemte end scenariet som ofte er, men settingen kom først: Hver forfatter valgte en provins og skrev ud fra den.

Ascalon

Mit scenarie om en ond slavehandler og en by ovenpå en aktiv vulkan fra året efter var heller ikke mere settingstungt end fantasyscenarier som ofte er, men eftersom jeg ikke er den eneste der har arbejdet med dette sted, så blev mit og andres scenarier om Ascalon digteriske beretninger om denne setting.

Narzula City og Tanger

I mine to scenarier om Narzula City tabte jeg sutten totalt. Narzula City setting, som man møder i Jonas Hjorts Fantasy Gangster og Narzula City Noir måske er den fedeste settingbeskrivelse jeg har lavet, men det er bare ikke særlig gode scenarier. Det samme gælder faktisk også Martin og mit Sønner og Sammen, der foregår i beatnick Tanger. Der er ikke meget settingbeskrivelse i det scenarie, men når jeg kigger på det efter mange år efter, ser jeg, at det faktisk kun er settingen der holder.

Sådan kan det gå.

Problemet med DMZ

Det er min erfaring at det store problem med en fed setting er at man ofte kommer til at skabe for meget af spillet imens man læser op på og/eller bygger (videre) på settingen. Jeg har oplevet at ens massive verdensbyggerig ikke er en fordel og nogen gange kan en stærk kreativ forventning fra spillederen/scenarieforfatteren stå i vejen for det gode rollespil, fordi spillerne ofte ikke interagere med ens værk som man forventede.

Det ændre dog ikke ved at DMZ er en ret cool tegneserie og ville være en anderledes og god setting til Apocalypse World, som jeg nok begiver mig ud i på et tidspunkt. Øv, det kan virkelig gå galt.

Der er nok snak i verden

En stille science fiction.

https://youtu.be/EMfNB3fakB8

Hør musikken imens du læser.

I 2018 forsvandt al sprog fra verden. Hvis man stadigvæk kunne navngive sådanne fænomener kunne man havde kaldt det ”Den store nedsmeltning”, men det kunne man ikke. Efter begivenheden var der ikke nogen ord eller meningsfyldte tegn længere. Al sproglig semantik ophørte med at kunne eksistere. Den store nedsmeltning var både mental og fysisk smertefuld.

Efterfølgende forsøgte man naturligt at danne nye sprog både med lyde og med tegn, men hver gang blot to personer finder en enighed omkring tegnene og en semantik, så sker der en ny nedsmeltning – ligeså smertefuld som Den store nedsmeltning, men mere ensom.

Udover mangel på sprog og semantik, så er verden og samfundet forsat. Bonden malker stadig sit kvæg, mælken kommer ud til folk i supermarker. Pengesystemet er selvfølgelig ophørt, men det har ikke ændret så meget, vanen har taget over.

Og folk kan kun udtrykke de mest simple følelser overfor hinanden.

Settings

Fantastiske verdener en stor del af rollespilsoplevelsen for mig. Jeg synes både det er fedt at læse og digte en cool setting.

Jeg elsker købesettings a la The Old World i WFRP, The World of Darkness i Vampire: TM og København 2012 i Fusion. Ars Magica og Pendragon og (find selv på flere) har også gode settingbeskrivelser, selvom de tit bliver lidt for lange. Jeg kan i virkeligheden bedst lide korte og interessante settingbeskrivelser, hvor der er plads til at man digter videre på settingen.

Skov

Min ynglingssetting er dog ikke en købesetting og jeg har aldrig spillet i den – faktisk tror jeg ingen har. Det er Anders Skovgaards Skov-setting, udgivet på Anders blog for lidt over ti år siden. Der er to indlæg: En introduktion og et leksikon. Det er det og det er sygt fedt. Glasgræs FTW!

poul bonner maske

Nord

Jeg har også selv forsøgt at skrive en setting i blot et indlæg. Den hedder Nord og handler om is, dværge, trolde og klassekamp.

Rollespille settings frem

I to af mine kampagner har vi bygget settingen sammen på holdet. Det var sjovt. I den ene brugte vi spillet Microscope: Hvordan det var og noterne fra spillet. Microscope er et fedt spil i sig selv, men virker også super godt som settingfortællingsmotor.

skema

I den anden brugte vi Dresden Files rollespillet, hvor det er en del af spillet at man bygger settingen. Det var sjovt, men efterfølgende jeg synes det var lidt svært at bruge vores setting i selve spillet. Dresden Files er et Fate rollespil og generelt synes jeg Fate at svært at få helt op at ringe for mig og dem jeg spiller med. Måske er vi for gammeldags i hovedet.
Vi lavede Berlin. Vi lavede det over to spilgange: første spilgang + anden spilgang.

Dværgene i Nord

Jeg vil gerne fortælle om en setting som min ven Frederik lavede dengang vi gik på efterskole sammen. Det er en meget bask og kold setting som vi spillede nogen spilgange i og som jeg ofte har tænkt på at genoplive. Sidst i forbindelse med Mortens indlæg om Nis’ kampagne i Dark Sun.

Dette er mit version af Fredriks setting, jeg synes vi skal kalde den for “Nord”.

 

Nord

 

kort-nord

Kort over Nord

Midt på en næsten uendelig indlandsis ligger tre bjerge. I og imellem de tre bjerge ligger byen Hjem. Har har der altid boet dværge og det gør der stadigvæk. De arbejder i miner under bjergene og laver ekspeditioner ud i islandsskabet til fjerntliggende miner i små bakkedrag, hvor bjerge titter frem af is og sne. Ude på isen er der ingen træer og kun få ensomme buske med kilometer mellem sig. Vejret er hårdt og temperaturerne kommer kun over frysepunktet få gange om året. Måske har der ikke altid været så koldt og måske ligger der både marker, skove og hele byer langt nede under isen. Det ville man kunne læse om i dværgenes ældst skrifter, men disse skrifter er desværre pantsat til det gyldne folk. Det er ikke kun skrifterne, men faktisk alle dværgenes ejendele, altså deres jern, kul, selve byen Hjem og helt ned til deres kroppe der er pantsat til det gyldne folk.

 

Det Gyldne Folk

Det gyldne folk er høj og tynge. Deres guvernør Claudius Probus og nærmeste familie plus et lille følge er bosat i Hjem på det norlige bjerg, som dværgene kalder Krak Nord og som det gyldne folk kalder for Rector. Ellers er der ikke nogen af det gyldne folk i Hjem. Det gyldne folk og deres konge i det fjerne syd ejer dog alligevel byen Hjem, da dværgene i Hjem ikke kan oveleve uden sendinger af fødevarer fra syden. Det gyldne folk ankommer med deres skibe til landingsstedet Portu Aquilonem i øst, her mødes de af en dværgeekspedition og en repræsentant for Probus, som fragter varerne hjem til Hjem. Hvornår og hvordan denne praksis startende er der ingen der kan huske længere (fordi skrifterne er plansat), men man mener at dværgene i starten betalte for disse livsnødvendigheder med kunstværdigt jern og stålarbejde. Eftersom de havde monopol indså det gyldne folk at de kunne kræve hvad de ville og det gjorde de så. Varerne blev dyrere og dyrere, så dværgene var nødt til at måtte pantsætte alt og sælge deres afkom og dem selv i slaveri for mad.

poul bonner maske

Hvis Gerald Broms illustrationer er Dark Sun, så er Poul Bonners illustrationer Nord.

De tolv klaner

Dværgesamfundet er fra gammeltid opdelt i tolv klaner. I gammel tid holde de forskellige klaner forskellige rettigheder der var knyttet til forskellige faghemmeligheder: Amboltkanen kendte hemmeligheden bag stålet, den nu næsten opløste Mejselklanen kendte hemmeligheden bag runerne og deres kraft, Hakkeklanen stod for minearbejdet og kendte til byggefagets mange matematiske mysterier. Ti klaner pantsatte alt og solgte sig selv som slaver til det gyldne folk. Økseklanen, troldejægerne, der kender vildmarken, valgte aldrig at sælge sig selv til det gyldne folk. Da priserne på varerne fra syd blev for ublu sagde de simpelthen fra. I stedet overlever de på troldekød og hvad de ellers kan finde ude på isen. De stadigvæk er en fri klan, et frit folk, men det betyder også at de ofte sulter. Det sker de sælger deres færdigheder til ekspeditionerne ud i ismarken for stålvåben eller rustninger, men de sælger aldrig deres evner for madvarerne fra syden. På den måde forbliver de uafhængige af det gyldne folk. En tolvte klan, hvis navn nu er glemt, rejste væk for mange generationer siden måske for at undgå slaveriet, måske før det gyldne folk ankom.

Nogen af ti pantsatte klaner er næsten gået i opløsning. De har solgt deres hemmeligheder til det gyldne folk og medlemmer af mindre vigtige klaner i forhold til minedrift og produktionen af jern- og stålarbejde er blevet flyttet over i andre klaner. På den måde er Mejselklanen blevet opløst og efterkommerne fra denne klan arbejder nu i minerne eller ved smedjerne sammen med de ”rigtige” mine- og smededværge. Nogen få efterkommerne fra Mejselklanen mødes og deler deres viden om runerne når de har små afbræk i tvangsarbejde.

Paul Bonner

Paul Bonner, Trold og dværge.

Hvorfor er det en fed setting?

Jeg har mest spillet politisk intrige kampagner og aldrig været særlig god til overlevelse i vildmarken-spil, men overlevelsesspil kan noget. Noget som det kunne være interessant at undersøge i en minikampagne.

 

Kampagnemuligheder

Hvad ville der ske, hvis skibene fra syden holdt op med at ankomme til Portu Aquilonem?

Spilpersonerne er selvfølgelig del af den ekspeditionen, der er rejst ud til landingsstedet.

Her kunne en kampagne fyldt med troldeangreb, snestorme og social uretfærdig måske starte.

[Berlin]

Vi har valgt by, nemlig Berlin.

Det er en Berlin er en interessant by, en by som vi har besøgt og som vi derfor kan forestille os hvordan ser ud.

Nu skal den bare gendigts på en okkult Dresden files-måde.

1000px-Flag_of_Berlin.svg

Ring11

Det er historisk en vild by: som hovedsæde i Preussen med franske huguenotter og en af europas bedste krigsmaskiner, Weimarrepublikken i de lystige 20er, nazismen med det blodige slag om byen/Hitlers selvmord ude bag Førerbunkeren og muren. Ak muren og Berlin som et lille bitte stykke vesten midt i Østtyskland.

Berlin er der hvor øst- og vesteuropa mødes, men også arnested for så meget.

Udover de åbenlyse historiske ting, så ved jeg at der er et stort tyrkisk mindretal i bydelen Kreuzberg og jeg kunne læse på wikipedia at det er den by i den vestlige verden, hvor der er flest ateister.

Kulturhistorisk er tysk horror litteratur (som jeg ikke ved særlig meget om) og Wagners ringen med Nibelunger og fortolkning af nordisk/ germansk mytologi.