Bipersonskort og vejen tilbage til Vampire

Jeg overvejer at starte en Vampire kampagne. Det gør jeg med jævne mellemrum. Sidst jeg overvejede at spille Vampire overtalte Jonas mig til at lade være med argumenter om: At vi har fået for meget familie og anden stuff til at vi kan koncentrerer os om komplekse kampagner. Vampire kampagner med stemning, interessante bipersoner og intriger er alt for komplekse til hvad en familiefar kan overskue sådan en halvtræt onsdag hver anden uge. Disse hverdagsaftener er det lettere at overskue at baske skavens i Warhammers Carroburg.

Måske har Jonas ret. Det tænkte jeg han havde sidst vi talte om det, men jeg må også bare indset at jeg stadigvæk er ret bid af det der Vampire.

Imellem midt 90’erne og midt 00’erne var Vampire mit go to game. Jeg tror stadigvæk det er det system jeg har spillet mest (med Warhammer som en klar 2’er), men jeg er ret sikker på, at jeg ikke har spillet det de siden 13+ år. Det er et helt særligt spil. Det lover måske mere end den holder – jeg tror det var derfor vi droppede det back in the day. Og jeg er da bekymret for om:

  • Kan vi fange stemningen uden det bliver kedeligt?
  • Kan vi overskue intrigen midt i vores omfangsrige liv?
  • Kan vi bare huske bipersonerne fra spilgang til spilgang?

Jeg tror svarene til disse spørgsmål er “forenkling” og løsningen er at finde værktøjer og teknikker der netop forenkler det kedelige huskearbejde i Vampire. Jeg har overvejet værktøjer a la bipersonskort, åbne relationsdiagrammer og åbne hemmeligheder, men andre værktøjer modtages med kyshånd.

Bipersonskort

Vampire er et spil, der for mig, handler om hoved- og bipersonernes begær og handlinger. Følelsen af en sammenhængende og ”logisk” omverden er ret vigtigt for Vampire, synes jeg. Det er super fedt når man giver dette indtryk, men det kan være svært hvis man som spiller går og glemmer bipersonerne fra gang til gang.

Fordi bipersonerne er vigtige, tænker jeg at det ville være fedt med bipersonskort. Hver spiller får en kopi af de væsentlige bipersoner de møder i kampagnen, hvor deres navne, klan og hvad de er kendt som er angivet. Nogen er mere udfyldt end andre og det er meningen at spillerne selv kan skrive flere noter til bipersonen.

Åbne relationsdiagrammer og hemmeligheder

Uden at vide helt hvordan, så kunne det være fedt at arbejde med åbne med relationsdiagrammer – ligesom vi tidligere har spillet med åbne dungeon maps.

Far er troldmand

Endnu et party

endnu en kamp

endnu en dungeon har du tømt

 

endnu en sommer er gået & blev igen forsømt

 

Dette er et novellescenarie

Et novellescenarie, hvor en spiller spiller troldmanden i et eventyrparty, der jævnligt tømmer hulesystemer.

Resten af spilgruppen spiller to roller, nemlig troldmandens familie og hans kollegaer i eventyrpartyet.

Vi spiller highlights. To slags:

Kampene imod abefolk, levende døde og menneskesvampe i forskellige dungeons. Kampe, hvor vores troldmand kaster om sig med magi. Scener hvor de finder skatte og rigdomme, men også hvor de bruger dem igen.

Og scenerne hjemme hos Troldmanden, hvor han har sår og tømmermænd efter de mange dungeons. Scener hvor familien måske forsøger at være forstående og er glade for de mange skatte han bringer hjem, men hvor de også kræver ting af ham.

Kicker

Når troldmanden bruger magi slår spilleren terninger og der er en chance for at han bliver ramt af korruption. Korruption, der sætter sig som fysiske mærker på kroppen og fremmedgørende ham endnu mere overfor sin familie. Måske er det et lykkeligt scenarie om familiær kærlighed, men det behøver det virkelig ikke være.

Billedet er hugget over fra Mortens blog: https://mgreis.wordpress.com/2017/05/04/anmeldelse-dungeon-crawl-classics/
Billedet er hugget over fra Mortens blog

Der er en socialistisk pointe gemt her et sted, måske endda også en feministisk.

Morr-præsten Solveig

Jeg elsker nye spilpersoner. Når jeg selv er spiller er der altid en lille del af mig som håber på at min spilperson dør, så jeg kan lave en ny. Jeg elsker simpelthen duften af ny spilperson og det ikke kun mine egne nye spilpersoner jeg er glad for. Nogen gange får de andre spillere lavet nye spændende spilpersoner, som gør at man som GM har lyst til at bygge en hel kampagne op omkring dem.

Warhammer

Sådan er Renés nye spilperson Solveig. En spilperson som han har lavet, fordi jeg kom til at dræbe den geniale Erwin Veit.

Solveig er ambidextrous

Vi har ikke set hende i aktion endnu, men René skriver om hende:

MorrMin nye karakter hedder Solveig (slået random), er 16 år, er rødhåret (også slået random) og præstelærling for Morr. Hun har fået overraksende gode stats, så i princippet kan hun slås og alting (yay) og så har hun fået den sagnomspundne talent Ambidextrous (dobbelt yay).. Hun ved ret meget om guderne og ikke så meget om social interaktion. Hun er meget optimistisk af natur, men har til gengæld en morbid fascination af døden.

Nå, ja, så magler hun sin venstre lillefinger. Den historie får I senere.

I tidligere mails har han også kaldt hende for:

En lettere overentusiatisk Morr præst initiate. Sådan en upassende nonchelant holdning til døden og et kejtet forhold til de levende (men helt uden at være den introverte goth wannabee). Sådan lidt “Nøj, han har godt nok fået smået den fod til plukfisk. Ikke så mærkeligt han blødte ud og døde. Det må garanteret have gjort helt uhyre ondt. Jeg så en gang en mand dø ved at have… [insert upassende historie til alle de pårørende].

Hun skal ikke være mørk og dyster, nærmere modsat. Og hun har ikke et ondt ben i sin krop.

 

Jeg er vild med hende og hun passer rigtig godt i vores nuværende kampagne, men jeg så hende også gerne som hovedperson i en anden, fremtidig, hammer-kampagne.

Med Solveig på tur

Jeg forestiller mig en kampagne, hvor Solveig er hovedperson. Det er hendes quest vi følger – det kunne fx være søgen efter Morrs tre tabte nøgler: Morrstenen, Sandet og Hjelmen. Forskellige folk vælger af forskellige årsager at slå hende følgeskab, det er de andre spilpersoner. De skal nok også få masser af spotlys, men rammen er søgen efter de tre nøgler.

4fc8ea09a1a5fc06d879d09bd881fb86

De forskellige kapitler vil fører os til forskellige steder i den gamle verden. Det kunne være steder som, men ikke kun:

  • Nomine Surrexerunt, som er et indesneet Verena tempel i Grey Mountains, hvor der sker et munkemord
  • En sommernats fortælling i The Moot
  • Die Faunenberg – et fatalt møde på en coaching in lidt udenfor Wolfenburg
  • Don Q, en trist historie i Estalia
  • Krig og fred (mest krig) i Border Princes
  • Gangs of Marienburg, en gangsterfortælling

Det er ikke vigtigt at spille rejsen mellem de forskellige steder, da det ikke er en sådan kampagne. I nogen af kapitalerne er vores helte på sporet af en af de tre tabte nøgler. I andre er de bare på gennemrejse (og sneet fast som i Nomine Surrexerunt).

Solveig behøver forresten udvikle sig til at være præst. Man kan gå mange veje fra Morr-præstelærling og de fleste af dem ville være interessante.

Fik jeg sagt at jeg simpelthen elsker nye spilpersoner.

Det var, hvad det var (Fastaval 17)

I år var et Fastaval, hvor jeg drak lidt mindre, spillede lidt mere og var væsentlig mindre nostalgisk end jeg har været de sidste par år. Otto-festen var perfekt: fine små tekniske fejl, som blev slået hen med en joke og en kommentar om at: ”det er, hvad det er” af de fantastiske værter. Det vildeste tv-hold, der allerede her på deres første Fastaval viste et voldsomt overskud. Mads vandt to ottoer. På trods andre fine takketaler, de sjove værter og gode tv-indslag var ottovinder-mads det sjoveste, der har ramt den scene i flere år. Nu skal Mads bare også til at vinde scenarieottoer (igen), så vi kan se ham endnu mere på scenen.

Efterfølgende blev der snakket, drukket og danset. Ov manner, jeg elsker at danse.

Nå, men hvad spillet du, Johs?

 

The Pill

Et oplysnings-/terapiscenarie med det formål at man bliver en mere lyttede og sympatisk i sine parforholds skænderier. Rasmus og jeg blev bekræftet i at vi er bløde og lidt konfliktsvage mænd, der nok i virkeligheden ikke har brug for stoffer for at løse vores parforholds skænderier. Det var et fint lille scenarie, som kan noget. Noget godt.

Heksefeber & bar-quiz

Hekseafbrændingsscenarie sat i Warhammer universet.

Jeg var tilmeldt som spilleder til Heksefeber to gange, men kom “kun” til at spilledte det en gang. Det betød at jeg (sammen med nogen utrolig vidende folk) kunne vinde bar-quizen og samtidig opdigte en nørde-quiz. Vi er enige om at vi laver en bar-quiz kun med nørdespørgsmål næste år, ikke?

Nå, men jeg kom jo også til at spille Heksefeber og vores spilgang havde en virkelig fed 1. akt, en lidt tam 2. akt og en fin 3. akt. Jeg synes det virkede som om vi havde det lidt svært med at kæmpe os tilbage efter 2. akt, men der var mange sjove og smukke scener især i 1. og 3. akt. Det kunne være interessant at se scenariet udfolde sig anderledes, i en anden spilgang. Scenariet er på min liste over ting jeg bør spille igen (jeg har heldigvis også glemt at aflevere de fine træbrikker tilbage til Kristo, Anders og Simon).

Junior

Jeg kørte mit og Martins Magiskolen Rothfuss-scenarie to gange. Det var fint. Første gang spillede vi det lidt for hurtigt, så jeg digtende en forsættelse med havfruer og ubåde som vi også spillede. Næste år laver jeg et længere scenarier – evt. noget med en række missioner, hvor man kan, men ikke behøver spille dem alle sammen.

Anden spilgang var, blandt andet, med mine to ældste døtre og jeg blev lidt ”forældreblind” overfor hvor genert min ældste datter kan være. Ift. Rollespil er forældreskab sgu svært.

Vores scenarie var skrevet til de mindste og en del af dem har endnu ikke lært at læse. Derfor læste jeg deres spilpersoner højt for dem (de er ikke lange) og tegnede deres skills/evner med ikoner på papiret ved siden af evnernes navne. Næste år vil jeg fokusere mere på ikke skriftlig kommunikation i spilpersonerne – fx ikoner for evner og måske kan spilpersonen formidlet som en tegneserie?

Junior starter tidligt og det betyder at man ikke kan være sent i baren torsdag. Derudover man misser en dagsblok om fredagen, men det er fedt og dejligt at kunne havde sine unger med på Fastaval – uden at de skal være det hele tiden.

Vinterulvene

Jeg spilledte Kristian rock n roll warhammer jagtscenarie Vinterulvene lige efter mine børn havde kørt fra Hobro. Det er et fedt og hårdtslående scenarie. Den slags scenarier som jeg er allerbedst til kører. Det gik perfekt med nogen dejlige energifulde spillere. Perfekt.

Små problemer

Små problemer er et sjovt og velstruktureret D&D 5.ed. humorscenarie.

Samme aften (fredag) som Junior og Vinterulvene var jeg spiller på det. Jeg var lidt træt efter 3 gange spilleder, men blev overraskende glad, da jeg opdagende at jeg ikke kendte nogen af de andre spillere ved spilopstarten. Jeg kom på hold med scenariets forfatter Jesper som spilleder og han var den eneste i lokalet, som jeg havde prøvet at spille med før. Fedt!

Noget af det fedeste ved Fastaval er mødet med noget ”nyt”. Det kan være en ny slags historie, et nyt system eller ny mekanik. Her var det helt nye, søde og hyggelige medspillere. Så selvom det er også er cool at spille med kendte ansigter og mine venner er awesome, så er der noget magisk ved at sætte sig i klasseværelse og havde en fest med helt fremmede rollespillere.

I Will Know My Name

Man spiller klanledere (altså adelige) i 1600-tallets Irland imens den engelske overmagt voldtager landet – herunder spilpersonerne. Det var connens sidste scenarie for mit vedkommende. Jeg kunne høre på spillerne fra andre hold at det er et godt og stærkt scenarie, men vi fik det ikke rigtigt op og ringe. Måske var det spillersammensætningen (herunder mig selv), måske var det de mange handouts, måske var det bare sort uheld, jeg ved det ikke, men vi fik det ikke op at køre.

Ret ærgerligt.

Nå, men hvad spillede du?