Tag-arkiv: F2024

Turen hjem fra Fastaval 2024

Skriv et svar

I år var jeg på Fastaval, men valgt at tage hjem inden Ottofesten. Selvom jeg havde fået den allersidste nomitering når man læste nominerne i Fastavals Facebooks opslag. Under Juryens Specialpris stod der:

Nomiteringsteksten

Sagnet om Vaulunds Hævn af Johannes Busted Vestergaard

Med rå streg, kopimaskine og klippe-klistre, oser scenariet af rendyrket punk. Når spilleder og spillere får illustrationerne i hænderne, inspirerer det til råt spil, hvor jernalderen får præg af de mytiske 80’ere.

Sejt. Jeg havde fået en formidlingsnominering – selvom der var formidlingsfejl i mit scenarie. Det kan noget, men det var også ret tydeligt for mig, at jeg nok ikke vandt Otto. Især i lyset af de andre seje scenarier som var nomineret.

Jeg opdagede, at det meget roste scenarie Brødrene fra Broløs havde vundet Ottoen, imens vi holdte en kørepause på McDonald’s. Resten af turen og hele mandagen var jeg bare glad for at jeg kom hjem med familien i god tid.

Men inden jeg tog afsted sendte jeg en tekst til Tim, som han havde lovet mig at læse op, hvis jeg vandt prisen. Det blev ikke nødvendigt, men så er det jo heldig at jeg har en blog, hvor jeg kan poste teksten. Here goes:

Min tale

Hej, jeg er ikke Johs, men modtager prisen på hans vegnede. (Og skal nok afleverede når vi spiller Wampire).

Johs har skrevet nogen ord: Tak! Jeg regnede overhovedet ikke med at vinde denne (jeg er jo taget hjem for fuckssake). De andre scenarier i kategorien er jo for awesome.

Men jeg er meget stolt og synes at det er sjovt og dejligt at man kan vinde en pris, fordi man er for nærig til at købe dyre layout programmer. Fuck dig Adobe! Du har intet på en gammel punker og en kopimaskine. Tak!

(Dans! ned af scenen).

Ønsker du at vide mere?

Hvis man ønsker at downloade scenariet, så kan det findes her på Alexanderia

Klippe-klister punk

2 svar

Nå ja, jeg har jeg allerede fortalt at jeg fik afleveret mit scenarie?

Det hedder Sagnet om Vaulunds Hævn og kan først og fremmest spilles på Fastaval.

Jeg tror, at det er ret sjovt at spille. En hurtig lille punkrock sag om selvforskyldt fortabelse.

Noget der var rigtig sjovt ved det her scenarie var at jeg ikke har layoutet det på en computer. Det er ikke den totale maskinstorm, scenariet er nemlig mere eller mindre skrevet i google doc.

Men derefter er teksten blevet klippet ud eller skrevet ind i hånden iblandt terninger, som jeg enten har kopiet og sat ind eller bare tegnet på papiret.

Nok snak, her er et par billeder, som måske forklarer det bedre end ord.

Dette er ikke en foromtale til Sagnet om Vaulunds hævn

Skriv et svar

Scenarieforfatterne til næste års Fastaval lægger pt. hånd på deres foromtaler til hjemmesiden. Jeg har også skrevet en tekst, der når Thomas har nikket til den, bliver sendt til de scenarieansvarlige. Jeg skriver Sagnet om Vaulunds hævn, der er et gammelt nordisk sagn sat i jernalderen.


I år var jeg sent ude og ende med en lidt kedelig beskrivelse af scenariet – som kommunikativt er fint og det som de fleste af os gør, men jeg overvejede inden da om at fortælle en rammefortælling om en arkæolog, der bærende på en masse af Vaulunds skatte, bryder igennem isen ud for øen Sævarholm. Men det ville blive noget rod, fordi scenariet jo ikke handler om arkæologer – men er et kammerspil sat i jernalderen.

Jeg overvejede også kort at skrive historie bag sagnet, men kunne ikke formå at gøre det kort nok. Så den får I her i stedet:

Litteraturhistorisk baggrund

Sagnet om Vaulunds hævn bygger ikke på en virkelig historie – men det er en sand historie.

Sagnet foregår i en mytisk jernalder, hvor kong Nidudur har tilfangetaget og lemlæstet mestersmeden Vaulund. Som hævn smeder Vaulund en række magiske genstande, der hver især tilfører mere og mere forfald til Nidudurs hus og slægt. Det er den version af sagnet vi skal fortælle.

I 1981, kulden af den anden oliekrise og den kolde krig, gendigter historikeren Ebbe Kløvedal Reich Sagnet om Vaulunds Hævn. I den version er tjenestedrengen Tuk en slags sejrherrer. Det er en herre/træl fortælling, der munder ud i en form frigørende revolution. Holger Drachmann har også gendigtet sagnet i 1894 og før det har den store nationaldigter Adam Oehlenschläger skrevet sin version i 1805.

Oehlenschläger tog udgangspunkt i den norrønske Vølundkvad fra Ældre Edda, nedskrevet i Island i 1270’erne og en del af Codex Regius. Codex Regius er som er 32 digte fra nordisk jernalder, som blev opdaget i 1643 i Island og 19 år efter sendt til København som en gave til Kong Frederik III fra Biskop Brynjólfur Sveinsson. Uretmæssigt – hvilket man især synes i Island og især efter landet blev en uafhængig republik i 1943. Danskerne beholdt manuskripterne indtil de efter lange og hårdere forhandlinger blev leveret tilbage til Island i 1971.

Sagnet om Vaulunds hævn er bl.a. en historie om grådige konger, der uretmæssigt tilraner sig og beholder andres skatte. Island var tilgivende over for den tidligere kolonimagt – Vaulund er i sagnet mindre tilgivende og lader vores hovedpersoner, hvis ikke bogstaveligt, så socialt, kløjs i sine kunstgenstande.

Scenariet er en sand historie om grådighed og hævn. Det bliver forhåbentlig en fortælling uden helte, men med al for menneskelige primæraktører. Jeg glæder mig sygt meget til at vi skal tage teten op fra Ebbe, Holger og Adam.

F2023 synopsis: Vaulunds hævn

2 svar

Jeg har sendt en synopsis til Fastaval 2024. Om den kommer med ved man jo aldrig, men jeg vil gerne dele idéen med jer på internettet og høre hvad I synes. Skriv gerne en kommentar, men rettelser til selve synopsen er lige en postgang for sent 🙂

Vaulunds Hævn

Et kammerspil sat på Svitjod, en mindre kongsgård et sted i den nordiske jernalder, og den dertilhørende fangeø Sævarholm. Frit efter Ebbe Kløvedal Reich og Adam Oehlenschlägers fortolkning af sagnet om Vaulund – en mytologisk og magisk smed, hans fangenskab, tortur, flugt og hævn.

Der var engang en kongsgård

Kong Nidudur har taget mestersmeden Vaulund til fange. Efter et flugtforsøg har kong Nidudur fået klippet smedens haser, så Vaulund humper rundt på sine knæ og ikke længere kan flygte.

Vaulund har dog en hævn- og flugtplan. Som hævn vil Vaulund besnære folkene på kongsgården gennem sin smedekunst, så de forårsager svig, død og kongens fald. Imens smeder han også en fugleham og flyver væk mod slutningen af scenariet.

Dramatis personae

  • Mestersmeden Vaulund – NPC
  • Kong Nidudur
  • Tjenestedrengen Tuk
  • Kongedatter Bødvild
  • De to kongesønner Otvin og Nidung
  • Ærkekogler Thye (gæst)

Otvin og Thye bliver spillet af samme spiller. Nidung skifter rundt og bliver spillet af en anden spiller eller spilleder efter behov.

Spillet mellem skæbne og tilbøjelighed

Hver spilperson er designet til at understøtte Vaulunds hævn i deres personlige fortælling.

De har hver en særlig evne, hvor de med smedens genstande kan gøre noget helt særligt. For eksempel, hver gang Bødvild får guldringen på, kan hun påvirke andre til at gøre sit bud.

Udover disse særlige evner har spilpersonerne også to evner, der mekanisk udtrykker en tilbøjelighed og en skæbne, med uddybende stikord.

Skæbne og tilbøjelighed vejleder, hvilke to retninger det er meningen, at man kan føre spilpersonen i, men udover det skal man også rulle sin “skæbne” eller “tilbøjelighed”, når spilpersonen forsøger at gøre noget farligt eller svært, og hvor de to mulige udfald (om det lykkes eller ej) kan skabe en ny interessant situation.

For eksempel, Otvins tilbøjelighed er ”At påføre andre smerte” med stikord som ”Nedsættende tale”, ”Beskidte tricks”, ”Uretfærdig vrede”, ”Stik” og ”Lemlæstelse”. Otvins skæbne er dog ”At dø en voldelig død” med stikord som ”Overmodig”, ”Ilter” og ”Uigennemtænkte beslutninger”.

Man får en terning for hvert stikord, der indgår i ens beskrivelse. Dette betyder, at Otvins spiller kan rulle med 4 terninger, hvis Otvin påfører Tuk smerte i en (uretfærdig) vredesfuld handling, for eksempel ved at stikke ham med en kniv, som Tuk aldrig så komme (beskidt trick).

I nogle konflikter, som i ovenstående eksempel, kan nogen komme til skade. Hvis Otvins spiller lykkes med sin handling, tager Tuk skade. Mulige skader er specificeret på karakterarket som ”Halthed”, ”Blødende”, ”Vrede” og ”Forstummet”, og i dette eksempel ville Tuks spiller krydse en passende skadebeskrivelse af og spille efter det resten af akten.

Tre akter og næsten ingen prædefinerede scener

Skæbne og tilbøjelighed driver fortællingen, men disse to evner er ikke alene om at styre rollespillet.

Scenariet er opdelt i tre akter fordelt over tre årstider: sommer, efterår og vinter. I begyndelsen af hver akt modtager hver deltager et nyt karakterark til deres spilperson. Al skade nulstilles ved starten af den nye akt. I hver akt får spilpersonerne flere stikord i skæbne og færre stikord i tilbøjelighed.

Der er også angivet på karakterarket, hvordan hver akt skal afsluttes: en scene, der skal udspilles, inden næste akt og årstid kan begynde. For eksempel slutter anden akt (og sommeren går på hæld), når Otvin og Nidung er alene med Vaulund ude på Sævarholm og ikke vender tilbage derfra i live.

Igennem scenariet kæmper spilpersonerne om Vaulunds mesterværker, og fortællingen bevæger sig hele tiden hen imod skabelsen af den næste magiske genstand. Inden spilstart har Vaulund smedet en guldring; i løbet af scenariets tre akter smeder han en sårkniv om sommeren, to drikkebægre i efteråret og en fugleham i løbet af vinteren.

Scenariet afsluttes med, at Vaulund fremstiller sin sidste genstand, en fugleham, og herefter afrundes scenariet, imens mestersmeden flyvende flygter ud af menneskenes land. 

Praktisk

  • Type og længde: Et fuldlængde scenarie på 3 timer
  • Antal deltagere: 4 spillere og en spilleder
  • Genre: Non-fantasy fantasy/mytologisk jernalder
  • Stikord: Mekanisk karakterdrama
  • Forfatter: Johs
  • Personlig information: Johs er far til tre, spiller en betydelig mængde Vampire og arbejder i kommunen i sin fritid. Han har halvregelmæssigt skrevet scenarier til Fastaval siden 2004, ofte action-fantasyscenarier med en terningemekanik, der understøtter fortællingen, ligesom dette

Forslag til pitch

Et sted i jernalderen sidder kong Nidudur på kongsgården Svitjod og har fanget og lemlæstet mestersmeden Vaulund. Svitjod flyder med vidunderlige ting, men for hver magisk ring og sværd, Vaulund skaber, tilføres mere og mere forfald til Nidudurs hus og slægt. Det ender galt.

Nå, hvad synes du? Hot eller not?

Synopsis-forsøg

Skriv et svar

Nu er jeg gået fra rodet tekst til et forsøg på en synopsis. Dit, ja dig, feedback vil blive modtaget med kyshånd. Og kan du gennemskue hvilken scenarietrilogi jeg er inspireret af?

Jeg er stadigvæk i tvivl om navnet – og modtager gerne forslag. Har overvejet “Klippet haser”, “Vaulunds hævn”, “Fuglehammen”, men pt. er jeg endt på:

Svitjord

Et kammerspil sat på Svitjord, en mindre kongsgård, et sted i dansk jernalder og den dertilhørende fangeø Sævarholm.

Fri efter Ebbe Kløvedal Reich og Adam Oehlenschlägers fortolkning af sagnet om Vaulund. En mytologisk og magisk smed, dennes fangenskab, totur, flugt og hævn. 

Der var engang en kongsgård

Kong Nidudur har taget mestersmeden Vaulund til fange. Efter et flugtforsøg har kong Nidudur fået smedens haser klippet, så Vaulund humper rundt på sine knæ og ikke længere kan flygte. 

Vaulund har dog en hævn- og flugtplan. Som hævn vil Vaulund besnære folkene på Kongsgården igennem sin smedekunst, så de forårsager svig, død og kongens fald. Imens smeder han også en fugleham og flyver væk i slutningen af scenariet.  

Personae dramatis

  • Mestersmeden Vaulund – NPC
  • Kong Nidudur
  • Tjenestedreng Tuk
  • Kongedatter Bødvild
  • De to kongesønner Otvin og Nidung
  • Ærkekogler Thye (gæst)

Otvin og Thye bliver spillet af samme spiller. Nidung skifter rundt og bliver spillet af en spiller, hvis spilperson ikke er med i scenen.

Spillet mellem skæbne og tilbøjelighed

Hver spilperson er designet til at underbygge Vaulunds hævn i sin personlige fortælling. 

De har hver en særlig evne, hvor de med smedens genstande kan noget helt særligt. Fx Hver gang Bødvild får guldringen på ny, kan hun få  andre til at gøre sit bud.

Det er en ret mekanisk opsætning, hvor hver spilperson har to evner –en tilbøjelighed og en skæbne med uddybede stikord.

Fx er Otvin tilbøjelighed ”Påføre andre smerte” med stikord a la ”Nedsættende tale”, ”Beskidte tricks”, ”Uretfærdig vrede”, ”Stik” og ”Lemlæstelse”.  Otvins skæbne er derimod ”Dø en voldelig død” med stikord a la ”Overmodig”, ”Ilter” og ”Lutter dumme beslutninger”.

Skæbne og tilbøjelighed adviser hvilke to retninger det er meningen at man kan styre spilpersonen, men derudover er det også meningen at man slår sin “skæbne” eller “tilbøjelighed” når spilpersonen forsøger at handle. 

Man får en terning for hver stikord man får fedtet ind i sin beskrivelse, sådan at Otvins spiller kan få lov til at slå med 4 terninger, hvis Otvin påføre Tuk smerte i (uretfærdig) vrede ved at stikke ham med en kniv som Tuk aldrig så komme (beskidt trick).

Hvis man fejrer sit slag, får man skade. Ligesom man får skede, hvis andre gør skade på en. 

Mulig skade er defineret på karakterarket a la ”Halt”, ”Blødende”, ”Vred” og ”Forstummet” som man krydser af og spiller efter.

Tre akter og næsten ingen prædefineret scener

Skæbne og tilbøjelighed skal helst kunne drive fortællingen frem uden, at der er en klassisk prædefineret række scener i scenariet, men de to evner står ikke alene for fremdriften i rollespillet.

Scenariet er opdelt i tre akter. I begyndelsen af hver akt får hver spiller et nyt karakterark til deres spilperson. Al skade er nulstillet i den nye akt. Og i hver akt får spilpersonerne flere stikord i Skæbne og færre stikord i Tilbøjelighed. 

Der er også angivet på karakterarket, hvad akten skal ende med: En scene som skal udspilles før næste akt kan starte. Fx ender anden akt når Otvin og Nidung er alene med Vaulund ude på Sævarholm og ikke kommer tilbage derfra levende.

I løbet af fortællingen smeder Vaulund en guldring, en sår-kniv, to drikkebægre og en fugleham. 

Akterne tager navn efter disse genstande, altså: Guldringen, Sår-kniven og Drikkebægrene. De handler om spilpersonernes interne strid om Vaulunds mesterværker og henimod skabelse af næste magiske genstand.

Scenariet slutter med at Vaulund laver en fugleham og scenariet rundes af. .

Praktisk

  • Type og længde: Et fuldlængde scenarie på 3 timers 
  • Antal: 4 spillere og en spilleder
  • Genre: Non-fantasy fantasy /mytologisk jernalder
  • Stikord: Mekanisk karakterdrama 
  • Forfatter: Johannes Busted Vestergaard
  • Personlig information: Johs er far til tre, spiller ordentlig meget Vampire og arbejder i kommunen i sin fritid. Han har semifast skrevet scenarier til Fastaval siden 2004. Ofte action fantasy scenarier med en terningemekanik, der understøtter fortællingen, ligesom dette.

Forslag til pitch

På kongsgården Svitjord, et sted i jernalderen, sidder Kong Nidudur og har fanget og lemlæstet mestersmeden Vaulund. Kongsgården flyder med vidunderligt tingeltangel, men for hver magisk ring og sværd tilfører Vaulund mere og mere spild til Svitjord. Det ender galt.