Tag-arkiv: Vaulunds hævn

Turen hjem fra Fastaval 2024

Skriv et svar

I år var jeg på Fastaval, men valgt at tage hjem inden Ottofesten. Selvom jeg havde fået den allersidste nomitering når man læste nominerne i Fastavals Facebooks opslag. Under Juryens Specialpris stod der:

Nomiteringsteksten

Sagnet om Vaulunds Hævn af Johannes Busted Vestergaard

Med rå streg, kopimaskine og klippe-klistre, oser scenariet af rendyrket punk. Når spilleder og spillere får illustrationerne i hænderne, inspirerer det til råt spil, hvor jernalderen får præg af de mytiske 80’ere.

Sejt. Jeg havde fået en formidlingsnominering – selvom der var formidlingsfejl i mit scenarie. Det kan noget, men det var også ret tydeligt for mig, at jeg nok ikke vandt Otto. Især i lyset af de andre seje scenarier som var nomineret.

Jeg opdagede, at det meget roste scenarie Brødrene fra Broløs havde vundet Ottoen, imens vi holdte en kørepause på McDonald’s. Resten af turen og hele mandagen var jeg bare glad for at jeg kom hjem med familien i god tid.

Men inden jeg tog afsted sendte jeg en tekst til Tim, som han havde lovet mig at læse op, hvis jeg vandt prisen. Det blev ikke nødvendigt, men så er det jo heldig at jeg har en blog, hvor jeg kan poste teksten. Here goes:

Min tale

Hej, jeg er ikke Johs, men modtager prisen på hans vegnede. (Og skal nok afleverede når vi spiller Wampire).

Johs har skrevet nogen ord: Tak! Jeg regnede overhovedet ikke med at vinde denne (jeg er jo taget hjem for fuckssake). De andre scenarier i kategorien er jo for awesome.

Men jeg er meget stolt og synes at det er sjovt og dejligt at man kan vinde en pris, fordi man er for nærig til at købe dyre layout programmer. Fuck dig Adobe! Du har intet på en gammel punker og en kopimaskine. Tak!

(Dans! ned af scenen).

Ønsker du at vide mere?

Hvis man ønsker at downloade scenariet, så kan det findes her på Alexanderia

Klippe-klister punk

2 svar

Nå ja, jeg har jeg allerede fortalt at jeg fik afleveret mit scenarie?

Det hedder Sagnet om Vaulunds Hævn og kan først og fremmest spilles på Fastaval.

Jeg tror, at det er ret sjovt at spille. En hurtig lille punkrock sag om selvforskyldt fortabelse.

Noget der var rigtig sjovt ved det her scenarie var at jeg ikke har layoutet det på en computer. Det er ikke den totale maskinstorm, scenariet er nemlig mere eller mindre skrevet i google doc.

Men derefter er teksten blevet klippet ud eller skrevet ind i hånden iblandt terninger, som jeg enten har kopiet og sat ind eller bare tegnet på papiret.

Nok snak, her er et par billeder, som måske forklarer det bedre end ord.

Dette er ikke en foromtale til Sagnet om Vaulunds hævn

Skriv et svar

Scenarieforfatterne til næste års Fastaval lægger pt. hånd på deres foromtaler til hjemmesiden. Jeg har også skrevet en tekst, der når Thomas har nikket til den, bliver sendt til de scenarieansvarlige. Jeg skriver Sagnet om Vaulunds hævn, der er et gammelt nordisk sagn sat i jernalderen.


I år var jeg sent ude og ende med en lidt kedelig beskrivelse af scenariet – som kommunikativt er fint og det som de fleste af os gør, men jeg overvejede inden da om at fortælle en rammefortælling om en arkæolog, der bærende på en masse af Vaulunds skatte, bryder igennem isen ud for øen Sævarholm. Men det ville blive noget rod, fordi scenariet jo ikke handler om arkæologer – men er et kammerspil sat i jernalderen.

Jeg overvejede også kort at skrive historie bag sagnet, men kunne ikke formå at gøre det kort nok. Så den får I her i stedet:

Litteraturhistorisk baggrund

Sagnet om Vaulunds hævn bygger ikke på en virkelig historie – men det er en sand historie.

Sagnet foregår i en mytisk jernalder, hvor kong Nidudur har tilfangetaget og lemlæstet mestersmeden Vaulund. Som hævn smeder Vaulund en række magiske genstande, der hver især tilfører mere og mere forfald til Nidudurs hus og slægt. Det er den version af sagnet vi skal fortælle.

I 1981, kulden af den anden oliekrise og den kolde krig, gendigter historikeren Ebbe Kløvedal Reich Sagnet om Vaulunds Hævn. I den version er tjenestedrengen Tuk en slags sejrherrer. Det er en herre/træl fortælling, der munder ud i en form frigørende revolution. Holger Drachmann har også gendigtet sagnet i 1894 og før det har den store nationaldigter Adam Oehlenschläger skrevet sin version i 1805.

Oehlenschläger tog udgangspunkt i den norrønske Vølundkvad fra Ældre Edda, nedskrevet i Island i 1270’erne og en del af Codex Regius. Codex Regius er som er 32 digte fra nordisk jernalder, som blev opdaget i 1643 i Island og 19 år efter sendt til København som en gave til Kong Frederik III fra Biskop Brynjólfur Sveinsson. Uretmæssigt – hvilket man især synes i Island og især efter landet blev en uafhængig republik i 1943. Danskerne beholdt manuskripterne indtil de efter lange og hårdere forhandlinger blev leveret tilbage til Island i 1971.

Sagnet om Vaulunds hævn er bl.a. en historie om grådige konger, der uretmæssigt tilraner sig og beholder andres skatte. Island var tilgivende over for den tidligere kolonimagt – Vaulund er i sagnet mindre tilgivende og lader vores hovedpersoner, hvis ikke bogstaveligt, så socialt, kløjs i sine kunstgenstande.

Scenariet er en sand historie om grådighed og hævn. Det bliver forhåbentlig en fortælling uden helte, men med al for menneskelige primæraktører. Jeg glæder mig sygt meget til at vi skal tage teten op fra Ebbe, Holger og Adam.

Jeg skriver sgu scenariet ind i hånden

7 svar

Til næste Fastaval skal jeg skrive novellescenariet Vaulunds hævn. Jeg er stadigvæk i gang med at planlægge og har ikke fået så mange ord ned endnu. I denne fase er der mange både gode og dårlige ideer.

Min nyeste idé er, at måske skriver jeg scenariet ind i hånden. Der er 3 grunde til, at jeg synes det kunne være sjovt.

  1. Det er sjovt at lave layout, men prisen på layout-programmer er ikke så sjov. Plus at de kræver andre slags computere end jeg har (kan ikke installere programer på min arbejdscomputer eller på min chrombook) og ungerne bliver træt af mig når jeg låner deres for lang tid af gangen.
  2. Mine evner indenfor computer layouy er ok. Jeg har måske en lidt skarp start 00’er stil, fordi jeg lærte at layoute i slut 90’erne og kun har gjort det sjældent siden slut 00’erne. Det betyder at jeg godt kan sætte et fint scenarie op, men jeg har ikke så mange udtryk som jeg mester. Og i disse dage er jeg ret fasineret af sådan en gammel 80’er punkrock DIY stil., som primært blev skrevet i hånden eller på skrivemaskine og layoutet i hånden ved hjælp af en limstift og kopimaskine.
  3. Også er jeg gammel nok til at havde afleveret danske stile, hvor man først skrev teksten i hånden for efterfølgende skrive dem ind i hånden. Senere skrev vi dem i hånden og skrev dem ind i et tekstprogram på computer. Det var en arv fra skrivemaskinen, hvor man ikke kunne rette tekst, men det er jo blevet 1000 gange lettere på computer, hvor alt altid allerede er en slags digital fluks. Den anden vej: Skrive det på computer og skrive det ind i hånden ville havde været smartere, så det gør jeg i dag. Det er selvfølgelig ikke en grund i sig selv, men måske pga. mine gamle danske stile, så har jeg et nostalgisk forhold til at skrive tekster i hånden. En følselse af autenticitet og chance for at komme lidt væk fra datamaten.

Jeg sagde ikke, at det er var gode grunde, men ville det ikke være meget sjovt med et fastaval-scenarie skrevet i hånden?

Ørkenvadring: Sydfyn, Nørrebro og off fastaval

Skriv et svar

Jeg tror, at Ørkenvandring er det scenarie som jeg har spillet mest.

I søndags spillede jeg det igen med Bror, som blev funfirmeret lørdag (hvor vi var med). Udover Bror var Brors ven Ole med og Brors far David. Ligesom jeg spillede det med Solbjørks aktivitetsgruppe for et halv års tid siden. Måske har jeg spillet Slavehandleren flere gange, men ift. at slavehandleren er over 13 år gammelt (2010) og Ørkenvandringen er halvandet (2022) så forudsiger jeg at Ørkenvandringen hurtigt kommer til at slå sin forgænger, hvis det ikke allerede har.

De fleste andre af mine scenarier har jeg spiltestet, skrevet, spillet på Fastaval og måske en gang mere (måske genopsat på en anden con) og det var så det. De har overhovedet ikke samme genspilbarhed som de to i Ascalon-serien. Noget de begge har er at de kan spilles med et variabel spiller antal, at de er forholdsvis korte og lette at spille – plus at jeg har vundet priser med dem.

Jeg holder nok lige meget af de to spil, men Ørkenvandringen er både lidt lettere at spille end Slavehandleren og det er, fordi det er en novelle og derfor kortere. I søndags tog det os vel halvanden time at komme igennem. Og det kan helt sikkert noget at man kan sige: ”Det tager max to timer”. Rollespil er ellers ofte en aktivitet, der tager mere tid og energi end man ellers kan mønster som fortravlet voksen. Det om det er hjemmebygget D&D eller et dejligt langt scenarie som Luftpirat.

Derudover har Ørkenvandringen en ret stram mekanik, som både er interessant og som er let at forstå og bruge. Det er et sgu et ok scenarie.

Drømmen er at mit næste scenarie Vaulunds hævn, som af omveje også er endt med at blive en novelle, også bliver dybt og let at spille. Samtidig er det mit mål at scenariets formidling skal være mindst ligeså elegant som indieklassiskeren Lady Blackbird, der formidler en mindre rollespilskampange med præskrevne spilpersoner på 10 flot layoutet side! Jeg har lidt en udfordring med at jeg pt. ikke har et layout-program, men det problem må jeg løse senere.