Tag-arkiv: Ørkenvandringen

Ørkennedturen

For lang tid siden skrev en flink arrangør fra Stockholm Scenario Festival at de gerne vil have Ørkenvandringen med på deres con. Det er jo en rar anerkendelse. Lige før den mail, nående jeg at pitche et helcon til Fastaval for at få medarrangører og medforfattere på ideen. En lille håndfuld mega seje folk faktisk viste interesse. Yay.

Men lige efter mailen fra Sverige gik jeg kold. Helt kold.

Radiotavshed

Jeg har ikke rigtig skrevet noget på min blog siden. Jeg har ikke svaret den flinke arrangør fra Stockholm eller de af mine venner som synes det kunne være sjovt at lave helcon sammen med mig. Jeg har kun lige holdt min vampirekampagne i gang som siden Fastaval har været ramt af aflysninger og derfor ikke ligefrem været super hårdt arbejde. For jeg er simpelthen gået kold. Måske er det fordi jeg endelig har vundet Otto for Bedste Scenarie. Jeg har lige siden at jeg vandt mine to første Ottoer for mange år siden drømt om hvilke seje ting jeg ville sige fra scenen, hvis jeg nogensinde kom derop igen. Og jeg fik sagt det. Jeg fik anerkendelse for at skrive scenarier, hvilket har været overraskede vigtigt for mig.

Og nu har jeg ikke rigtig lyst til det mere. Det er skørt, for jeg har lyst til at spille rollespil, jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg skal spille Vampire, men jeg har ikke rigtig lyst til at skrive Fastaval-scenarier. Jeg har ikke lyst til at tage til Stockholm og kører Ørkenvandringen – det er et krav at man selv, som forfatter deltager og kører ens scenarie på connen. Samtidig ved jeg godt at scenariet fortjener at komme ud i verden. Det fortjener at blive oversat og spillet og diskuteret af andre end bare dem der fik det at se på Fastaval.

Jeg ved at jeg får lyst til at skrive scenarier igen en dag, men jeg tror virkelig ikke at jeg sender en synopsis i år. Det er første gang i måske 15-20 år hvor jeg har det sådan. Jeg har tidligere holdt pauser fra scenarieskrivning, men det har altid været hårdt for mig ikke at sende en synopsis. Det føler jeg ikke at det er i år. Samtidig har jeg mega meget lyst til rollespil. Til at læse, forberede og spille det (både som spilleder og spiller).

Johs tager sig sammen (og fortæller om sin barndom)

Det føles mærkeligt. Både skræmmende og godt og dårligt og rart og forkert og mange andre ting på samme tid, hvor den dominerede følelse skifter fra dag til dag.

Jeg ved godt at det er åndssvagt at den der pris åbenbart har betydet så meget for mig. Jeg er jo en mand i 40’erne, men rollespil har bare været så vigtig en del af mit liv i så mange år. De fleste af mine gode barndoms og ungdoms minder handler bl.a. om rollespil. Her om sommeren kan jeg ikke bevæge mig ud i sommerlandet uden at et varmt fortov i en stille provinsby ikke minder mig om at gå fra en vens hus over til andens for at spille 10-15 timers nonstop Shadowrun eller ad&d eller Vampire eller WFRP 1st eller … i sommervarmen. Jeg har selvfølgelig masser af dejlige minder med mine unger og min kone og mange andre ting, som ikke er rollespil, men der er en uskyld i de tider (og dem var der mange af) hvor jeg brugte utrolig mange ferier og weekender på at spille rollespil, røge smøger og drikke cola.

Fastaval og Otto var i mange år en måde hvor det der rollespil kunne være noget mere end endeløse kampagner. Fordi et godt Fastavalscenarie ikke bare er fjol, fordi vi tager det seriøst og faktisk anerkender hinanden for godt lavet rollespil. Og i den sammenhæng er Bedste Scenarie den største anerkendelse man kan få. Nu drømmer jeg om endeløse sommere, hvor jeg kan spilde tiden med at spille Shadowrun.

Men først må jeg heller se at få skrevet til de der seje helconsfolk og til ham fra Stockholm Scenario Festival – med mindre nogen ønsker at spille mig i Stokholm til efteråret (jeg tror kun det er Anna der ved hvordan jeg ser ud).

Drømmen om en pingvin i guld

Jeg har nok altid drømt om vinde Otto for bedste scenarie. Jeg har tidligere været nomineret i kategorien, men i år vandt jeg den med Ørkenvandring. Det er en kæmpe ting. Og ikke nok med det så vandt jeg også ottoen for bedste virkemidler, hvilket også er kæmpe stort.

Jeg har ikke altid fattet hvor stort det er. Da jeg begyndte at skrive scenarier for 20 år siden undervurderede det at vinde ottoer på Fastaval. Ryan og jeg havde en samtale på vej hjem fra en varulvekampagne for disse mange år siden. Ryan forklarede hvorfor liverollespil bare var mere interessant end klassisk bordrollespil og derfor heller ville lave lives end bordrollespil. Til gengæld proklamerede jeg, at for hvert scenarie jeg skrev ville jeg også vinde en otto. Selv med de to jeg vandt i år er jeg syv ottoer bagud så det løb er kørt. På den anden side var Ryans Morguls Grav fra i år just heller ikke ligefrem et live scenarie.

Stolthed

Nå ja, også synes jeg, at det er ret fedt at skrive rollespil selvom man ikke bliver nomineret for det. Jeg har skrevet masser af ikke nomineringsbare scenarier og haft en fest med det, men det er også rart med den anerkendelse en otto er.

Jeg er helt utrolig glad for at vinde to ottoer i år. Ørkenvandring er et godt scenarie, men manner der var altså mange gode scenarier med i år (især når man tænker på hvor få vi endte med at komme op på). Vi er tilbage som Fastaval og jeg er mega stolt over at vinde den første Otto efter pausen.

Også er Ørkenvandring det første novellescenarie til at vinde Bedste Scenarie-prisen. Jeg elsker novelleformen og vil igen gerne lige huske folk på at det var Jonas Harild, der opfandt denne korte rollespilsform i tid hvor scenarier helst skulle ligge på den gode tide af fem timer. Den nyskabelse var et af mange nybrud, der med til at gøre at vores rollespilstradition skaber nogen verdens bedste rollespilmanuskripter.

Det handler åbenbart om at falde

Min første otto fik jeg i 2009 for Imperiet, fordi mine mange medforfattere var mega awesome og skrev vanvittige fede noveller. Min første og i lang tid (12 år!) eneste solo-otto var bedste redigering som jeg vandt med Slavehandleren fra Ascalon i 2010.

Ligesom Ørkenvandring er Slavehandleren fra Ascalon et fantasy scenarie der kommer ud af en ikke-tolkiensk tradition. De ligner også hinanden ved at være systemscenarier med terningeslag og fokus på actiondrama. Sjovt nok har de også begge to noget med særlig personlige ting/dimser, der giver mekaniske bonusser.

Også har de begge to en central scene hvor gulvet forsvinder og spilpersonerne falder langt ned i mørket for at komme til sig selv i en dungeon. Jeg tænker, at i mine næste scenarie skal der helt sikkert være en ”fald ned i dungeon”-scene. Og måske skulle du også overveje det i dit næste scenarie.

De nye ottoer overfor de ældre ottoer

Jeg synes måske at de nye er lidt for store (høje), men jeg kan virkelig godt lide designet.

Tak.

Afleveret Ørkenvandring

Nå, men jeg har fået afleveret min Fastaval 22 novelle om en stamme flygtninge i fantasy oldtiden. Og ved du hvad? Jeg er faktisk ret tilfreds med det. Mere end normalt, hvor det ofte ender med at jeg bare gerne vil have det færdigt.

Yay!

Jeg deler det her, hvis du gerne vil kigge I det :

> Selve scenariet

> De tolv (12!?) spilpersoner

Hvis du finder fejl, så må du venligst gerne vente en uge før du fortæller mig om dem. Jeg vil gerne høre det (især inden Fastaval – så jeg kan lave en errata), men helst ikke lige nu. Jeg håber virkelig du læser det, for jeg er ret stolt af det. Og du må meget gerne skrive ros allerede nu 🙂

Det er sparsomt layoutet, men jeg er ret tilfreds med de tegninger jeg fik lavet til det. De to i dette indlæg er et par stykker af dem (der er flere i de to filer).

Hjælp! til at skrive regler

Jeg har brug for hjælp til mit kommende Fastvalscenarie. Der er nogen terningemekanik, som jeg synes virker ret godt, men jeg synes også det er svært at skrive det klart og tydeligt i scenariet.

Indtilvidere har jeg skrevet det nedenstående. Vil du læse det og smide en kommentar om hvad skal fremhæves, er der noget som skal uddybes eller omformuleres? Jeg forsøger at gøre det så klart og ikke mindst kort som muligt.

Spillet handler om en rock’n’flint stenalderstamme, der er på vej igennem en meget farlig ørken.

Here goes:

Når stammen forsøger at overleve i ørken skal en af dem kaste terninger for at se om det lykkes. For hver drabelig situationen er der altid kun en der slår terninger. 

Før spilleren slår terninger skal spilleren altid beskrive situationen og hvad hendes spilperson gør. 

Slaget

Man skal slå 4 eller over på terningerne, en 4 er en succes og man skal have 3 succeser for at lykkes. 

Stammen har en pulje af terninger af blå d6’er og røde d8’er. De repræsenterer stammens forråd af vand og blod, mere om det i afsnittet: Blod og vand. Det er primært disse terninger man slår med. 

Hvis det slaget lykkes, så får spilleren lov til at beskrive hvordan det lykkes.

Hvis man fejler slaget, altså ikke slår 3 succeser, så er der en fra stammen som dør. Den der kaster terningerne fortælle hvem, der dør og hvordan det sker.

Man mister løbende terninger for efter hvert slag, ligegyldigt om slaget lykkes eller fejlede, skal alle blå og røde terninger, der var succeser, fjernes fra stammens fælles pulje.

“Det du tog med”

Hver spilperson har noget hun tog med. Når man bruger sin dims eller sine dimser, så må man lægge en d12’er til puljen af terninger man slår.

På 4 eller over er denne terning en succes, men den forsvinder ikke af den grund, som de blå d6’er og røde 8’er ellers gør.

Til gengæld får man et mærke, hvis man slår 9 eller over på ens d12. Mærkerne er sår eller noget andet der bliver ødelagt ved spilpersonen. De potentielle mærker er individuelle og angivet på spilpersonernes karakterark.

Vand og blod

De blå d6 terninger repræsenterer stammens vand, som har de har i drikkeskind og krukker. 

De røde d8 terninger repræsenterer stammens blod. Stammen starter uden blod-tegninger, men får en rød terning for hvert stammemedlem der omkommer undervejs. 

Alle disse er stammens fælles ressourcer og hvis de bliver opbrugt, så dør hele stammen. De starter med 14 blå terninger og kan principielt opnå 11 røde terninger, hvilket dog er usandsynligt.

Undervejs i scenariet får spillerne mulighed for at skaffe mere vand. Det er ikke fast angivet hvor meget vand de finder når de finder vand, da det er håndtag som du som GM kan skure på ift. at holde presset og spændingsniveauet oppe. Prøv dig frem, men som general regel skal stammen gerne ligge på 12 blå terninger eller over når de går ind i en ny scene. De må gerne finde vand undervej i en scene, hvis der er behov og det passer ind i fortællingen. 

Drikker de blod?

Måske drikker stammen blodet fra deres afdøde, måske får de bare ekstra energi af hævnen og vreden. Det er op til dig og spillerne. 

 

Har du lyst til at skrive en ændring ind i teksten, så er der et link til teksten her (google doc).

Synopsis-illustration til Ørkenvandring

Man skal åbenbart have en illustration med i sin synopsis. Det fattede jeg først meget sent, så jeg fik tegnet denne på alt for kort tid. Synes dog at den allerede rammer noget af den stemning jeg ønsker med Ørkenvandring – måske mangler der noget tomhed og tørke i den, men det må komme i den næste illustration.