[OG] Thomas’ smukke figur

Det er onsdag og det betyder OnsdagsGorilla!

Thomas Jakobsen er, udover min Savage Worlds Go-to guy, en talentfuld og produktiv figurmaler.

En af hans seneste figurer er Gorillaen Kong Katongo.

Selv skriver Thomas om den:

Min tanke var at bruge Kong Katongo til noget af det Showdown figurspil vi spiller. Første gang han får præmiere vil det nok være som et Mad Scientist våben i noget Deadlands inspireret spil. Men jeg ser også mulighed for at han kan dukke op i en Space:1889 sammenhæng.Selve figuren hedder oprindeligt “Ape X Super Villain” og er fra Reaper’s Chronoscope serie – så jeg kan da også se nogle anvendelsesmuligheder i noget superhelte spil – i mit tilfælde nok inspireret af Kerberos Klub.

Men sandheden er, at jeg ikke har en klar plan med figuren. Synes bare den var fed, så den måtte jeg have. Nu er den så malet, og så gælder det om at få brugt den til noget spil.

Kilde.


Når vi spiller rollespil bruger vi for det meste Rasmus’ gl. fantasy figurer og hvad jeg ellers har i skuffer og skabe (hvilket er forskellige dimser), men jeg kan godt li’ at spille med figurer og ville ønske at jeg havde tid og evnerne til at male dem.

Kamp!

”How do you make combat not suck?” hedder en tråd på story-games’ forumet.

En af grundene til jeg startede denne blog var fordi jeg gerne ville diskutere det spørgsmål. I et svar i tråden skriver brugeren jenskot:

 

Speaking from a purely dramatic – may not work for every game – perspective…

– Opposition that’s a credible threat. You know they can and will hurt you.

– Fighting over something you care deeply about. More than just survival. Show us what is at stake.

– Time pressure. Your back is to the wall and you must act now!

– Interactive locations that can work in your favor or against you.

– Ways to end the combat early if it drags, other than reducing hit points to zero.

– The situation changes so that every round feels different.

– Failure doesn’t mean nothing happens. Failure means consequences.

– Momentum shifts! It’s darkest before the comeback. Fail forward towards success. The underdog always has a chance to pull off a victory at the very last second.

– If it’s clear who will win, skip to the end or change the situation so it isn’t predictable.

– Sell every action. It’s not a loss of hit points… it’s broken bones. Collateral damage is a plus!

– Background music!

 

Disse dejlige råd er ikke måske ikke hele svaret på story-games trådens og mit spørgsmål, men det er en god start. Har du flere forslag til hvordan vi gør kamp mere interessant?

Providence 1938

Vi spiller for tiden Earthdawn med Rasmus som spilleder. Derefter vil Jonas kører noget Metabaronernes kaste artigt Science fiction. Når vi har spillet det, så er det nok blevet min tur til at være spilleder igen. Jeg ved ikke, men vi snakker nok om et års tid.

Selvom der er lang tid til så har jeg været i syv sind om hvilken kampagne jeg skulle kører. Problemet har ikke været mangel på ideer, men mere at der er så mange forskellige spil jeg gerne vil spille. Jeg vil gerne spille en præskreven kampagne, men har ikke fundet nogen jeg synes var sagen. Men jeg tror jeg har fundet et koncept, der virker for mig og jeg er begyndt at tænke over det og skrive noter til det. Nu er jeg nået så langt at jeg meget gerne vil havde nogle forslag til hvad der kunne være sejt og hvad der ikke er så sejt.

 

Det er en slags plup’ed Call of Cthulhu sat i New England-byen Providence under depressionen i 1938. Det bliver en blanding af mange ting: Mignolas Hellboy, tegneserien Hellblazer, tegneserien Torso, tvserien Carnivàle, de første to Indiana Jones film, rollespil som Vampire, Call og bøger Puzos Godfather og Gainmans American Gods mm.

Spillet i, nok så vigtigt, Savage Worlds rollespilssystemet. Vores helte skal bevæge sig rundt i østkysten i sen30erne og opklarer Hellblazer mystisk beskrevet igennem en Gainmansk metafysisk, hvor spilpersonerne bruger Indiana Jones’ metoder. Hellboy er på mange måder udgangspunktet. Resten er inspiration til settingen.

Kampagnens struktur tager udgangspunkt i et kort over relationer mellem bipersoner. Bipersonerne er alle udtryk for forskellige logikker/ tankegange. Relationerne mellem disse logikker danner et net, som igen danner grundlag for en mere eller mindre stabil magtfordeling i byen. Et net spilpersonerne ikke er en del af og som de med deres handlin-ger forstyrre. Det er altid sådan jeg byggede mine Vampirekampagne op, dengang det var ok at spille Vampire.

Det handler om realisme, men ikke at det skal virke realistisk for mig. Jeg er ligeglad med hvad mine bipersoner laver når spillerne ikke kigger, men jeg skal kunne simulere at de gøre noget for at fiktionen giver mening for spiller-ne. Ved at tænke i logikker og strukturere dem i et netværk, så ved jeg intuitivt hele tiden hvad alle bipersoner laver.

Lokale logikker

Er en meget anglo-amerikansk by på dette tidspunkt med et stort italiensk-amerikansk og irisk-amerikansk mindretal. Bys største industri, tekstilindustrien, lider under depressionen og lukninger af fabrikker skaber massiv arbejdsløs-hed. Til gengæld er byen ved at opbygge en smykkefremstillingsindustri, hvilket blandet andet beskæftiger østeuropæiske jødiske mindretal, men også immigranter fra Pollen, Litauen og Portugal.

I de nationale baggrund findes der en masse ærke- og stereotyper som hver har deres genkendelige logik. Fra det italiensk-amerikansk får vi en mafialogik. Fra jøderne (i 30erne!) får vi en anden. Fordi jeg ikke kun er racistisk røvhul, så er der ikke nogen bipersoner der kun rummer en logik. Man er altså ikke kun gangster, men fx gangster og interesseret i det okkulte. Som udgangspunkt er de fleste bipersoner sympatiske, men de vil alle sammen noget. Der opstår altså ikke konflikter, bare fordi en eller anden er et dumt svin. Spillets konflikter opstår fordi bipersonerne vil noget og spilpersonerne vil noget andet.

 

Globale logikker

USA gennemgår en vanvittig økonomisk depression. Den udtrykker sig ved forskellige logikker, som jeg også kan sætte i spil. ”Fattigdom og nød” er en fin logik at spille på. ”Kapitalist” er også. Mellemkrigstiden er en super interes-sant periode politisk, da rummet for hvad der var muligt at tro på ideologisk var pivåben. I dag kan man være mere eller mindre liberalistisk frit markedstænker, man kan ikke engang være rigtig kommunist eller konservativ uden at være til grin. I mellemkrigstiden var det mulige ideologiske ståsteder ligesom anarkisme, fascisme, monarkisme osv. Ikke at de accepterede hinanden, men folk af forskellige politisk udgangspunkter anerkendende hinanden som modstander.  I dag er en anarkist jo ikke farlig, hun er bare latterlig.

”Anarkist” er en god logik. Her er det selvfølgelig vigtigt at jeg respektere og forsøger at forstå logikken. Ellers kan jeg ikke bruge den til noget. Så når jeg spille ”Den forelskede fascist rigmanden”, så er jeg nødt til forstå hvorfor fascismen giver mening indenfor dens logiske system. Rigmanden er ikke bare et dumt svin, hans handlinger er nødt til at være rimelige (derfor er jeg også nødt til giv ham en for mig sympatisk logik ”forelsket”).
Du må meget gerne hjælpe mig med at udpege 1937ernes logikker (og gerne dem der særligt kommer til udtryk i New England). Ellers tænker jeg at der er noget at finde i Carnivàle.

 

Det okkulte

Det er en okkult kampagne jeg vil spille. Det betyder at jeg vil fortælle spøgelseshistorier a la Hellblazer. Der kom-mer sikkert til at være vampyr og nogle varulve med. Plus Cthulhu-monster, mærkelige Hallboy’ish feer, troldmænd af den ene eller anden slags og væsener der har handlet med hvad som helst.
Hvorfor det okkulte? For det første fordi det er fedt på en drengerøvsmåde og det er det fordi disse mytiske væsener alle er meget klare udtryk for de der logikker jeg snakkede om. Anne Rice har sagt at hun skrev om vampyrer, fordi hun ikke kunne beskrive mennesker så smukt og ekstremt. Jeg forstår det som at alle hendes vampyrfigurer altså er en slags overmennesker eller alt alt for menneskelig som ham den tyske filosof skrev (du ved ham vi altid citere uden at havde læst ham).

Du må meget gerne hjælpe mig med, hvilken mytologiske kilder jeg kan bruge, hvis de mytologiske væsener skal afspejle Providence 1938.

[OG] Mærkelig D&D 3.5 Gorilla

OG står selvfølgelig for OnsdagsGorilla (og er en del af mit projekt om at afwarhammer min blog).

I D&D 3.5 er der et monster der hedder en Girallon.

Size/Type:     Large Magical Beast
Hit Dice:     7d10+20 (58 hp)
Initiative:     +3
Speed:     40 ft. (8 squares), climb 40 ft.
Armor Class:     16 (-1 size, +3 Dex, +4 natural), touch 12, flat-footed 15
Base Attack/Grapple:     +7/+17
Attack:     Claw +12 melee (1d4+6)
Full Attack:     4 claws +12 melee (1d4+6) and bite +7 melee (1d8+3)
Space/Reach:     10 ft./10 ft.
Special Attacks:     Rend 2d4+9
Special Qualities:     Darkvision 60 ft., low-light vision, scent
Saves:     Fort +7, Ref +8, Will +5
Abilities:     Str 22, Dex 17, Con 14, Int 2, Wis 12, Cha 7
Skills:     Climb +14, Move Silently +8, Spot +6
Feats:     Iron Will, Toughness (2)
Environment:     Warm forests
Organization:     Solitary or company (5-8)
Challenge Rating:     6
Treasure:     None
Alignment:     Always neutral
Advancement:     8-10 HD (Large); 11-21 HD (Huge)
Level Adjustment:     —

Girallons are savage, magical cousins of the gorilla. When moving on the ground, a girallon walks on its legs and lower arms. An adult girallon is about 8 feet tall, broad-chested, and covered in thick, pure white fur. It weighs about 800 pounds.

Combat
A solitary girallon usually conceals itself in the branches of a tree or under a pile of leaves and brush, with only its nose showing. When it spots or scents prey, it charges to the attack. A girallon picks up prey that is small enough to carry and withdraws, often vanishing into the trees before the victim’s companions can do anything to retaliate. Against larger foes, a girallon seeks to tear a single opponent to bits as quickly as it can.
Rend (Ex)

A girallon that hits with two or more claw attacks latches onto the opponent’s body and tears the flesh. This attack automatically deals an extra 2d4+9 points of damage.

Skills
A girallon has a +8 racial bonus on Climb checks and can always choose to take 10 on a Climb check, even if rushed or threatened.

 

Girallonen er, som man kan se og læse, en magisk gorilla med fire arme, massive tandproblemer, kulsorte øje og en noget udsplattet farvelægning. Hvordan den er magisk nævnes ikke, men jeg tænker det har noget at gøre med nogle D&D monsterkategorier som jeg ikke kender.

 

Det er en joke, ikke? Jeg forstår hvorfor man i fantasyrollespil kan finde på at sætte horn på bjørne (for så ville de jo blive megafarlige), men jeg har aldrig forstået hvor det med ekstra arme skulle være sejt.

Til gengæld er der i samme bog, en ret sej tegning af Azeren. Det ligner en form for ilddværge, hvilket de åbenbart også er.

Der er noget virkelig sejt ved ideen om flammedværge. Azer kan jo passe ind i en hvilken som helst slags kampagne, sagt med det forbehold at selvom der er et afsnit i reglerne om Azers As Characters, så ville jeg fraråde Azer som spilperson i de fleste brændbare settings. Azer er dog heller ikke helt fri for de mærkelige usammenhængende elementer som D&D er kendt for. Noget der er lidt mærkeligt ift. at spille Azer er at det at en spilperson  stå i flammer kun som udgangspunkt giver “- 2 charisma” i ens grundstats. Faktisk nævnes konsekvenserne af den åbenlyse prekære kropstempartur ikke (udover ift. de lige så åbenlyse fordele det giver i kamp). En sidste mærkværdig ting, er at Azeren åbenbart kan se i mørke (i op til 60 fod). Hvornår det omvandrende bål, der selvfølgelig lyser alt op omkring sig, har brug for mørkesyn forklares ikke. Det må være lidt ligesom vores blindtarm – hvorfor den evolutionært blev udviklet ved vi ikke og der hvor vi er nu i vores udviklingsstadie er den ret ligegyldig.

Derfor er rådet fra mig: Drop Girallonen, brug en normal Gorilla i stedet, brug Azer når du kan, men ikke som spilpersoner.

Girallonen er, som man kan se, en gorilla med fire arme, massive tandproblemer, kulsorte øje og en noget udsplattet farvelægning. Jeg har ikke desværre ikke dens stats. Hvis du ejer monster manual 3.5 er du mere end velkommen til at skrive dem ind i kommentar. På forhånd tak.
Girallonen er lidt en dårlig joke. Jeg forstår hvorfor man i fantasyrollespil kan finde på at sætte horn på bjørne, så ville de jo blive megafarlige, men jeg har aldrig forstået hvor det med ekstra arme skulle være sejt.
Til gengæld er der i MM 3.5 tegningen af Azeren ret sej. Det ligner en form for ilddværge, hvilket de åbenbart også er.
Det er sejt og der er noget virkelig sejt ved ideen om flammedværge, som jo kan passe ind i en hvilken som helst slags kampagne.
Derfor rådet fra mig. Drop Girallonen, brug en normal Gorilla i stedet, brug Azer når du kan.