Fastaval 2011

 

 

DB + Kristian

Pga. børneforpligtelser var jeg kun på FV fra fredag formiddag til søndag formiddag.

Vejret og seminaret var fantastisk. De andre deltagere var også helt i top, selv DB’erne var bygget af kærlighed. Jeg fik ikke snakket med de internationale gæster Luke Crane og Jared Sorensen, til dels fordi jeg havde for travlt med at spille, drikke øl og snakke med folk jeg ellers kun møder på valen og til dels fordi jeg nok er lidt for genert til tag springet som fanboy og til dels fordi de solgte mit Freemarked (til en eller anden der ikke havde forudbestilt).

Der var også mange andre som jeg ikke fik snakket nok med. Til gengæld fik jeg spillet rollespil med Jeppe Norsker i tre ud af de fire spil jeg fik spillet. Generelt fik jeg spillet med folk der er kendt for at være Fastaval bedste rollespiller, men alligevel var alle mine oplevelser aldrig helt i top. Jeg spillede Sandheder, som spilleder og det var ok, men det var ligesom vi ikke fik alt kraften ud af det. Sandheder er et novellescenarie hvor en bomberyder ser tilbage på sit liv. Jeg var spiller på familien, at spille en ødelagt normal dansk familie var en vild oplevelse. Vi kom desværre bare til at gøre det halvanden time for langt. Vi tabte for meget intensitet i slutningen af spillet, hvilket var rigtig rigtig synd. Lørdag fik jeg spillet Ingen vej ud, et scenarie om fuck up D&Dhelte med hemmeligheder, der men da vi kom til at udspille vores hemmelige og vores fuck up’hed alt for tidligt. Sidst var jeg spilleder på Sex, Drugs and Rock n Roll, men der skulle jeg havde sat mig endnu mere ind i scenariet. Jeg var for uforberedt plus at scenariet og jeg ikke havde den bedste ”kemi” imellem os.

Fastaval 2011 var en dejlig con, men jeg savnende den helt store rollespilsoplevelse.

Providence og 1938?

Hvilke settingsbøger beskriver New England (i særdeleshed Providence) i 1938?

Jeg kan ikke min Call of Cthulhu. Har ikke spillet det særlig meget og har ikke læst andet end lidt af grundbogen. Det nok Call jeg bør til, for at finde ud af noget om New England. H. P. Lovecraft opvoksede og levede sin sidste tid i Providence, så den må være beskrevet i rollespillet. Jeg ved at der findes tre tider man kan spille i, nemlig 1890, 1920 og 1980er. 1920erne er tidsmæssigt så tæt på 1938 at det kunne være interessant at læse om det, men også så langt fra at det er lidt problematisk at blande de to tider sammen.

Man får nogle billeder af tiden i Indiana Jones (Raiders of the Lost Ark er sat i 1936, The Temple of Doom foregår året før i 1935, The Last Crusade er sat i 1912 og 1938(!)), Carnivàle (er sat i 1934-1935) og Torso (1934 til 1938(!)).
Der er dog svært at gennemskue hvordan hverdagen så ud fra de ovenstående. Jeg har brug for at vide hvem og hvor der er telefoner. Hvor mange der har bil. Jeg ved at det er før forstæderne blev ”opfundet” i 1940erne og byerne derfor var overfyldte, men hvordan var trafikken? Bruger man stadigvæk hestevogne? Findes der allerede diners? Og er amerikanerne begyndt at spise ude i stedet for hjemme? Folk er arbejdsløse, men hvad arbejder folk med (når de arbejder)? Hvordan ser en slut 30er fabrik ud? Og hvordan var New England i slut30erne?

Angående Providence specifik, så har jeg kigget i mine gamle Dark Colony til Vampire, der er en settingbog til New England. Den var mindre informativ end jeg husker, så hvis du har en god settingbog skriv.

Blod & guld


sin blog beskriver Morten en D&D-regel, han har fundet på internettet:

Guld bliver til XP, men kun hvis guldet spenderes på vin, kvinder og andet godt.

Den regel er jeg helt vild med. Den er ret sword and sorcery, det bliver beskrevet igen og igen, hvordan Conan, Fafhrd and the Gray Mouser bruger deres rigdomme mellem deres eventyr.

Det er ikke en total ny tanke, for vi har vel gjort det i mange år, men man kan sætte alle mulige åbne forskellige xp-krav alt efter kampagnens tema. I de første fire spilgange kunne man få xp for guld (brugt på overflod). En spilgang, hvor man kommer til en ny by kunne man få xp får man har skabt sig både en fjende og ven. En anden kunne man få xp for noget tredje. Det ville være en måde at styrere spilgangens tema, som jeg ikke har tænkt over. Jeg har mere brugt xp til at få spillerne til at lave ekstra arbejde (fx skrive en baggrund), men lade det indgå i fiktionens økonomiske og sociale forhold giver noget ekstra, synes jeg.

Tak Morten.