Forfatterarkiv: Johs Busted

Politisk rollespil

På næste onsdag d. 10.  skal Claus Raasted, Nynne Søs Rasmussen og jeg underholde over temaet Politisk rollespil – virker det?

Det er tale om en paneldebat som foreningen Bifrost står bag, hvor vi holder oplæg og efterfølgende diskutere med publikum.

Programmet bliver noget i retning af:

  • Jeg laver en kort generel introdution til forholdet mellem politik og rollespil. Hvor jeg vil bringe tre/fire forskellige tydninger af begreb “politik” på banen.
  • Claus snakker om hvordan man kan bruge orkerne, elverne og gummisværdene politisk – både internt i vores eget miljø, men også eksternt overfor omverdenen.
  • Nynne diskutere kønspolitisk rollespil med baggrund i Piger I Panser.
  • Jeg roder rund i om mit actionscenarie Slavehandleren fra Ascalon er politisk og hvis det er, om hvordan det er det (altså politisk).

Arrangementet er fra 19-22 og foregår i Underkanten i Huset i Magstræde (indgang via Rådhusstræde 13). Det er gratis at deltage, og der vil være salg af øl og vand undervejs. Det bliver mega hyggeligt og interessant. Du skulle tage og kigge forbi.

[Providence] Opstart I

I midt og slut december lavede vi spilpersoner til min nye kampagne. Inden vi satte os sammen, skrev og sendte jeg tre tekster til spillerne. Den første var et one sheet – altså en kort beskrivelse af kampagnen. Den næste tekst var et hjemmelavet sæt retningslinjer til hvordan de skulle lave deres spilpersoner. Retningslinjerne er inspireret af Mouse Guard rollespillet, men rettet ind så det passer med Savage Worlds og med udgangspunkt i vores setting.

Den sidste tekst var et oplæg til forventningsafstemning af spilstil:

the pittsburg

Brev til spillerne:

Ok, vi har efterhånden spillet sammen i lang tid, men måske fordi Allan er ny på holdet, måske fordi jeg bare er har glædet mig meget til at være spilleder igen, har jeg forsøgt at formulere nogle tanker omkring hvordan vi spiller og (mest om) hvordan jeg synes vi bør spille i den nye kampagne. Det er ikke fordi jeg synes vi spiller dårligt eller noget, jeg synes vi har en rigtig god gruppe, men som projektleder er jeg blev ret van til tænke i forventningsafstemning.

Arbejdsskade?

Det nedenstående er et oplæg og kan naturligvis diskuteres, men forvent at der nok er et par darlings iblandt. 😀

Det sociale: Karakterspil & Kage

Det vigtigste for mig ved vores rollespil er at vi ses og hygger os med at rollespille med hinanden. Det er megavigtigt at der er kage og hyggelige drillerier og snak og whatnot. Vi har det godt sammen og det er vigtigt. Men det er selvfølgelig også vigtigt at vi spiller noget godt og rørende rollespil. Når man spiller kampagnerollespil gør man ikke det hele tiden, men jeg synes vi generelt er gode til at mærke hvornår man kan være fætter fiffy og hvornår man bør være mere på. Lad os blive endnu bedre til det – for jeg vil helst ikke undvære nogen af de to dele.

 

System basis: Savage Worlds

Vi spiller rollespilssystemet Savage Worlds. Jeg har sendt en gratis version af reglerne med – I må meget gerne læse dem ved lejlighed. Det udmærker sig ved at man slår mange forskellig sidetegninger og er et såkaldt universalt system, som skulle kunne bruges fra alt til Fantasy til Moderne Superhelte, dog er alle de officielle settings der er skrevet til systemet ret Pulpet. Det er et hurtigt system der er godt til at håndter slåskampe og ”klassisk” rollespil i den systemlette afdeling. Ellers udmærker systemet sig ved at man bruger spillekort til initiativ, at man har nogle helt særlige point Bennies – som er meget ligesom fate points i Warhammer som man kan bruge når man er presset og der forskel på om ens modstanderne er håndlanger eller bosser.

 

System overbygning: Indie love

Udover Savage Worlds vil jeg bruge et vel af systemer og mekanikker som jeg enten finder på eller låner fra andre spil. Fx skal vi spille Klodsmajor på et tidspunkt. Jeg forbeholder mig retten til bygge ovenpå det vi spiller. Jeg laver ikke om på selve grundsystemet (Savage Worlds) med minde vi alle bliver enige om det er en god idé, men jeg vil indfører flere og nye regler som vil påvirke vores spil fra spilgang til spilgang. Vi har gjort det før og det virkede rigtig godt da vi spille Warhammer – med undtagelse af en eller to gange, hvor jeg lavede reglerne om undervejs i spillet. Jeg lover at jeg ikke vil lave reglerne om når de først er introduceret og spillet er i gang – med mindre vi alle bliver enige om det.

Terningeslag: Roll dice or say yes

Det skal være interessant at fejle. Jeg vil ikke lade jer slå terninger om I finder et spor eller ej, hvis det er nødvendigt for historiens gang at I finder sporet. Man auto-finder vigtige spor. Ligesom at hvis I får en god ide til at gøre noget, så lykkes det automatisk, indtil jeg kan finde på hvorfor det skulle interessante om det fejlede. Med andre ord: Hvis der er en konflikt mellem to interessante alternativer, så slår vi terninger – ellers kører vi mere fristil. Det gælder også den anden vej rundt: jeg kan også finde på at digte løs og alt hvad mine npcer/omgivelser foretager sig overfor jeres spilpersoner lykkes automatisk indtil I siger stop! og jeres spilperson forsøger at modsætte sig mine npcers mærkelig handlinger. Sig ”ja” eller slå terninger gælder begge veje.

At det er interessant at fejle betyder ikke det er rart at fejle, men jeg vil forsøge at tydelig omkring hvad der sker, hvis I ikke lykkes i jeres terningslag. Derudover er Savage Worlds (så vidt jeg kan gennemskue det) et system hvor ting ofte lykkes.

En sidste ting er: at hvis vi har en situation hvor der er to interessant alternative udfald, så har vi en konflikt også slår vi terninger! Det betyder at man ikke nødvendigvis kan rollespille sig til at ens spilperson overtaler borgmesteren til et eller andet. Man kan få bonusser til ens terningeslag, hvis man rollespiller, men man undgår ikke terningslag.

Det ovenstående er en målsætning og jeg vil ikke altid kunne ramme det helt dead on hver spilgang, men det er mit ideal som spilleder og jeg lover jer at det bliver fedt.

 

 

[EGF] Scenariet er aflyst

Den 23. december skrev jeg det nedenstående til Kristo og Klaus:

Enhver Given Festag er desværre nødt til at blive aflyst.

Jeg står uden arbejde den første marts og derfor er jeg nødt til at bruge hele min fritid til at søge arbejde. Det er vigtigere end mit scenarie. Det var ikke et let valg, for hvis jeg blot var startet tidligere – brugt mindre tid på alle mulige andre ting – osv. kunne jeg måske havde klaret det. Desværre gik det ikke sådan, måske tænde jeg ikke nok på min egen idé, måske syntes jeg det for uoverskueligt.

Lars Andresen har ellers tilbudt mig sin hjælp med sit superlayout og skriverpower. Øv.

Jeg mener stadigvæk at Enhver Given Festag ville være et godt scenarie med masser af fine ideer i, men det bliver ikke skrevet af mig i år.

Hvis du har lyst til at overtage projektet skal de være velkommen. Ligesom jeg selvfølgelig gerne vil sende dem mine noter og holde igen med kritik af det færdige scenarie. 😀

 

Og hey! I får også lige min elevatortale med på vejen:

Elevatortale start:

“Jeg arbejder med at strukturere webkommunikation for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Rettere sagt har jeg arbejdet med digitale vidensflows, webanalyse og generel CMShåndtering. Det er jeg af en eller anden grund pænt sej til.

Noget anden er jeg har erfaring med er Old School projektledelse med særligt fokus på forventningsafstemning, klare kravspecs og menneskerne i projektet.

Derudover er jeg også ret sød og god til at lave ting ad hoc – grafik, præsentationer (jeg har blandt andet lavet Power Point for svinebøndernes formand til deres årskongres to år i træk, omkring 2000 mennesker i Herning), undervisning (mest højskole og tekniske vejledning) og selvfølgelig filosofisk dybde.

Hov, er vi allerede på 6. sal?”

Jeg har endnu ikke fået svar fra Kristo eller Klaus, men det er der ikke så meget at sige til.

Tak Lundse

Jeg er tilbage efter mit decembertalestop. Håber I nød mine 24 afsnit. Jeg var selv meget glad for de fleste andre julekalendere. Især Uffe var overraskende god – jeg troede at 24 afsnit af et system jeg ellers havde afskrevet ville være røvsygt – det var det ikke. Overhovedet ikke. Thais havde også sine lyspunkter inden han gik lidt kold i det. Og Anders’ var og er min ynglingsjulekalender. Hardcore blogstart dér og wow du spiller mange kampagner, man.

Uafhængigt af mig begyndte Kristian Lund fra 1. december at skrive små tekster til mine billeder, musiknummer og videoer. Jeg synes alle ideerne er seje og nogen er sygt gode. Hvor jeg lavede julekalenderen i slutningen af november og satte den til at poste automatisk, så var Kristian på med en ny tekst hver dag til et værk som han ikke havde set/hørt før. Jeg er særlig vild med Lady Tramp den 20. december, men der er også et par andre der når der op af. Hvilke er din ynglings?

Og undskyld: Mit 22. og 23. afsnit virker i Explorer (og Firefox?), men åbenbart ikke i Chrome eller på iDimser. Det er to (gode) musiknummer. Jeg skulle have testet dem bedre.