Tag-arkiv: Lars Kaos Andresen

Fedte rundt

I Facebook gruppen Pen and Paper Danmark (og hvad sker der for det navn, forresten?) taler folk om lange kampagner. Nogen spiller utrolig lange kampagner – over 10 år.

Da jeg lige flyttede til København var det mit mål at lave en 10 år lang kampagne. Det mundede ud i vores ”store” Warhammer-kampagne, der løb i næsten 4 år.
Den var for det meste sat i Warhammerbyen Carroburg, ligesom vores nuværende Warhammerkampagne – som vi har spillet i 1½ år, og jeg husker at spilpersonerne for det mest bare fedtede rundt. Jeg husker kampagnen som langt og godt, men mest som langt. Jeg synes, også det ofte var lidt hårdt og kedeligt at køre så langstrakt en kampagne i samme verden og med samme plot.

Derfor kommer jeg nok aldrig til at spille en 10 årig kampagne. Drømmen er droppet og det er ok.

Når spillerne planlægger

Måske er det fordi jeg kommer fra en Vampire-tradition, måske er det bare sådan, men meget af det rollespil jeg har spillet har spillere (herunder også mig selv) fedtet ret meget rundt uden nødvendigvis at sætte sig et mål og komme nogen steder. Det samme skete i vores nuværende kampagne – indtil Lars tog aktion og fik de andre med på at… ja… planlægge hvad de skulle bruge spilgangen på.

Helt konkret starter hver spilgang nu med at spillerne snakker om plottet og hvor de vil hen som gruppe. Det foregår helt off game og out of character. Det er en spilstil, der stammer fra en klassisk investigation rollespil (tror jeg) og det ligner ikke den tunge føle-føle stil som jeg kommer fra (i bl.a. Vampire). Også er det super fedt – for det giver spillerne et mål, de kan spille deres spilpersoner i retning af. Der er stadigvæk plads til karakterspil, men der er samtidigt et mål.

Målstyring og Vampire

Jeg tænker man kunne udnytte dette og simpelthen gør det til en ting når man spiller en kampagne. Fx gøre det i min kommende Vampire kampagne. Det kunne være noget med at gruppen sætter et mål/flere mål i fællesskab (out of character som det første) og opnår et eller to xp, hvis de når det mål, udover xp for at møde op og hvad man ellers giver xp for.

Death of a spilperson

Spilpersoner dør i ny og næ. I nogen kampagner mere end andre. De sidste to indlæg på Mortens blog handler om spilgange, hvor der døde spilpersoner. I den seneste indlæg om det interessante Dungeon Crawl Classics dødede der ikke mindre end 10 spilpersoner, men her havde spillerne også 4 spilpersoner hver til at starte med.

Det virker ikke til at de andre spilpersoner reagerer særlig meget på at deres venner bliver brændt op af staturer med flammekaster formularer. Det er blot en del af spillet at nogen dør og andre overlevere. Der er jo ligesom en grund til at man starter med 4 spilpersoner hver. I det forrige indlæg ”Curse of Strahd – Sæsonafslutning” dødede der også en spilperson. Denne gang nekromantikeren Ezra, som jeg går ud fra er blevet spillet en del spilgange, og her var spillet efterfølgende anderledes og mere fokuseret omkring spilpersonens endeligt.

Fra Mortens blog:

Netop som den sidste bersærker hugges ned, ånder troldmanden ud, og der ingenting hans venner kan gøre for at hindre det. Lille Lucian kommer rendende og grædende beder han Ezra vågne igen. Ezra vågner ikke.

Den nat samler gruppen brænde ind og tager afsked med deres ven med et mægtigt ligbål, og Lucian arver Ezras tryllebog. Imens begynder Peter at gøre en ny karakter klar.

Men vi kunne jo faktisk ikke lide ham

I vores Warhammer kampagne blev Renés spilperson Erwin Veit dræbt af farlige Skavens med guns. Selve spilgangen var meget handlingspakket og derfor fik vi ikke en scene, hvor de andre spilpersoner forholdte sig til Erwins endeligt. Vi ha pga. en række aflysninger kun spillet en spilgang efter og der blev snakket om at Erwin var død – Lars’ spilperson Wolfgang Rottefænger gemte sig i kloarken under kampen, fordi Lars ikke var der til spilgangen og det gav mening at rottefængeren ville gemme sig der.

Hverken Wolfgang eller de andre spilpersoner tog særlig meget på vej over Erwins død OG det ville sikkert også være upassende. For det første var spilpersonerne på flygt i deres egen by, der er blevet indtaget af rottemændene og nødt til at finde en semisikker position, hvorfra de kan kampe tilbage. Dernæst var der nok ikke nogen som kunne lide Erwin. De var vokset op med ham og havde en på den måde en følelsesmæssigt forbindelse til ham, men han var også et fjols. Og der blev både in game og off game fortalt historier om Erwin (hvor René deltog off game).

Det er interessant hvordan vi i spil forholder os til spilpersonernes endeligt. Jeg tror ikke der er en bestemt form for hvordan det skal håndteres, men det er en særlig udfordring at få det i spil på en god og passende måde.

[Aprilsnar] Moonstone-scenarie til næste Fastaval

Johs + thorMin helt store oplevelse på årets Fastaval var Kristoffer Mads’ commodore-café, hvor man kunne spille på gamle Commodore 64’er og Amiga 500’er. Jeg vidste ikke at jeg havde savnet det spilunivers så meget, men det havde jeg åbenbart.

Moonstone - A Hard Days Knight_3I forbindelse med Fastaval havde Lars Kaos Andreasen og jeg leget med tanken om at skrive scenarie sammen. Vi havde snakket om et Blood Bowl-scenarie, men grundet min oplevelse i commodore-caféen og Lars’ varme minder med det klassiske Amiga 500-spil Moonstone har vi valgt at skrive et Moonstone-scenarie. Vi får ydermere Thor Fejerskov med på forfatterholdet for ekstra pondus.

Moonstone_-_A_Hard_Days_Knight_2Det bliver en varm halv bækgaard’sk, halv tarantino’sk fortælling om fire outlaw riddere (blå, grøn, rød og orange) i Moonstone-universet tilsat D&D og tævesex med moselig.

 

Det bliver skide godt.

24: Hexensnacht

Så blev det jul. Glædelig jul!

carroburg-faktaOg endnu en julekalender blev gennemført. Jeg har skrev en god del af den i november og blev først for alvor presset på at levere indlæg her de sidste par dage. Håber ikke kvaliteten faldt for meget her imod enden.

OG 1000 tak for at læse med. Hvilket afsnit synes du bedst om? Var der  noget som var åndssvagt eller dårligt? Var der noget som var særlig godt?

I dag skal vi snakke om Hexensnacht, der i the old world er natten hvor et år slutter og et nyt begynder .

I Tome of Salvation fortælles det, at:

“Almost everyone in the Empire looks to the night before the
New Year, known as Witching Night (or, in older times, called Hexensnacht), with particular dread. This night is sacred to Morr, whose priests are the only ones brave enough to leave the safety of their homes in order to conduct their rites in the graveyards. The line between the worlds of the living and the dead is particularly blurred on this night, and the spirits of those who have gone before sometimes come back. The vile Undead are seemingly energised by the wan, pale light of the moons on Witching Night, and shamble through the countryside, terrorising the living. Because the regions of death and sleep are so close, vivid dreams on this night give clues of a person’s fate for the coming year.”

Tome of Salvation, side 144.

Det er dog sikkert blot overtro at de døde rejser sig eller er det?

Foromtale til Dødedans – Sorte Rose III

Med en svag metallisk klang glider det blanke stål frem. Den lange kappe skubbes til side. Sværdet sender en refleks fra den flakkende gadelampe over i gyden overfor. Et par øjne åbnes og fokuserer. Skiltet til kroen svinger svagt i blæsten. Latter. Den samme latter som for 30 år siden. Som for 100 år siden. Det ru læder føles rigtigt mod håndfladen. Balancen er perfekt. Men der skal ikke flyde blod. Endnu.

– Hej Wolfgang . . .
– Godaften Berger. Hvordan kunne du vide, at det var mig.
– Dine øjne har ikke ændret sig.
– Det har min sjæl ellers.
– Du har ingen sjæl.
– . . .
– Skal vi se om de andre er kommet?

Seks eventyrerer samles igen. Kaldet af deres ungdoms mester. Seks mænd forlader deres familier og borgerlige hverv for atter at holde sværdet i hånd. For atter at kæmpe for livet. For kærligheden. Og for Døden. En troldmand. En kriger. En tyv. En præst. En ridder. En barde. Seks tvivlsomme helte og én nederdrægtig niddingsdåd.

Tredie del af Sorte Rose trilogien.

Af Lars Kaos Andresen

Remake time!

Det var fakta til spilgangen Hexenstag.

Warhammer Isabelle

Jeg har fået lov til at spillede Isabelle på Fastaval. Det glæder jeg mig vildt meget til.

illu-Isabelle.opic_-684x1024

Lars har lavet en forenkelt version af Vampire i scenariet – det er sejt nok, men jeg har alligevel valgt at oversætte alle spilpersonerne til Warhammer 2ed. og kører scenariet i krigshammer.

Her er de fem spilpersoner med Warhammer-stats (spilpersonbeskrivelserne skal du planke fra Lars’ spilpersoner):