Tag-arkiv: Scenarier

42 sider!

Jeg kigger på hvor lange mine scenarier har været.

At læse scenarier på mellem 6 og 232 sider

Jeg er Ottodommer på Fastaval i år og det betyder at jeg skal læse en række scenarie – der er super godt system, som gør at der som minimum er 3 dommere som har læst et given scenarie. De tre dommere bedømmer om scenariet er interessant ift. en af de 6 ottokategorier, hvis de er læser alle dommerne dem.

Det betyder at som dommer kan være fri for at læse en lille håndfuld scenarier. Nogle dommerne læser alt – som i år er 1623 sider. Det gør jeg ikke, men jeg læser meget. Pt. har jeg læst 1371 sider og har jeg lidt travlt inden lørdag, hvor jeg skal have læst alt det jeg skal læse.

Hokus pokus – Johs i fokus

Fordi der er ret stor forskel på scenariernes sideantal og fordi jeg ganske normalt selv-optaget, så kom jeg til at kigge på side antallet i min egen scenarie produktion. Jeg har skrevet 14 scenarier, hvor jeg ikke har side antal på mit første remake af De Navnløse.

Jeg har lavet en række scenarier på omkring de 42 sider. Af mine egne er der: HAV’ET93 (2002) på 43 sider, Sønder og sammen* (2004) på 41 sider, Lørdagsdæmonen (2005) også på 41 sider og mit bedste scenarie Slavehandleren fra Ascalon (2010) på 40 sider.

Mit korteste scenarie er Narzula City Noir (2014) på kun 27 sider. Mine lange scenarier er ret lange: Sort/Hvid (2006) er på 100 sider, Jonas Hjorts Fantasy Gangster (2013) er på 70 sider.

Resten af mine scenarier er antologier har jeg skrevet sammen med andre, så der har jeg ikke haft så meget kontrol over hvor lange de blev, det er 9000 Beton (2005) på 45 sider, Dobbelt A (2006) på 40 sider, Imperiet (2009) på 89 sider og De Navnløse – en remake-antologi (2010) på 73 sider.

*) Ja, jeg skrev Sønder og sammen sammen med Basmand, men vi var kun to forfattere og tog begge ansvar for hele teksten – modsat antologier og de to foldescenarier (9000 Beton og Dobbelt A). 

Omkring 42 sider

Jeg tror bedst jeg selv kan lide de scenarier som er under 46 sider (og det er kun fordi 9000 beton var på 45 sider). Hvis jeg skal skrive scenarier igen, så ville nok ikke blive over 42 sider.

Men det er rent personligt ift. mine egne scenarier. I år har jeg som dommer både læst gode lange scenarier og gode korte scenarier. Mine ting bliver bare ikke bedre at være mere end de ca. 22 siders scenarie og 20 siders spillermateriale, som især HAV’ET93 (2002), Sønder og sammen (2004) og Lørdagsdæmonen (2005) var på.

Slavehandleren fra Ascalon (2010) var sjov, fordi det var 13 siders scenarie, 13 + 1 siders (oversatte) regler, 14 + 1 siders spillermaterialer og handouts.

Tjek det selv de 5(!) pdf’er ud på Alexandria

Mit næste scenarie (som måske kommer til at være et sportsscenarie) skal ikke være længere end de magiske 42 sider.

Fantasyens vogter

Det her er et meget blog-artigt blogindlæg om mit eget rollespilsforfatterskab, derfor også den utrolige prætentiøse titel på indlægget. Nu er du advaret.

De ud af de sidste fem scenarier jeg har skrevet har fire af dem været fantasyscenarier. Senest Fantasy Gangster, Slavehandleren fra Ascalon, Mit bidrag til Imperiet og mit første hack af de navnløse (mit seneste hack af de navnløse var ikke fantasy – det er det af de sidste fem scenarier der ikke er fantasy).

De ud af de sidste fem kampagner jeg har kørt har fire af dem været fantasykampagner. Den Game of Thrones-artige vi spiller nu, Mouse Guard, den meget lange Warhammerkampagne og en Sværd & Trolddom pirat kampagne jeg kørte, da jeg boede i Århus (der har lige været en Call-artigt mafia ting, som ikke var fantasy).

Det er lidt skørt for det der fantasy er faktisk ret nyt for mig. Selvfølgelig har jeg altid spillet med fantasykampanger, men når jeg selv har været spilleder har en moderne setting ofte været min go to setting (og mere specifikt har det ofte været Vampire). Hvis man ser på mine første seks scenarier, så det udsyret moderne historier (der er lidt fantasy i Hav’et93, men det er mere en form for metafor end en setting).

Det jeg prøver på at sige er:

Sidste år var der 2-3 fantasyscenarier på Fastaval. Mit var det ene af dem, ligesom der måske var 4-5 fantasyscenarier på Fastaval 2010, hvor Slavehandleren var med. Året før i 2009 kørte Novellesamlingen Imperiet i alle blokke og jeg tror ikke at Warhammer før eller siden har været så stærkt repræsenteret på Fastaval. Jeg er bringer of fantasy. Hvordan skete det lige? – for jeg er faktisk ikke fantasy fanboy!

Jeg kan bedre lide gangsterfilm end eventyrfilm. Inden jeg læste Game of Thrones bøgerne, så havde jeg kun læst Tolkien og slayer-romanerne – hvilket er ingenting ift. det utrolig meget realisme jeg har læst. Jeg har ingen særlig kærlighed til fantasy – eller havde ikke, før jeg fyldte 28 (eller noget i den stil). Alligevel er jeg endt med at tænk fantasy når jeg tænker rollespil.

Fantasy kan en masse. Det er en setting, hvor indenfor man kan arbejde med mange forskellige genre. Men måske skal mit næste scenarie ikke være fantasy? Måske skal jeg gå tilbage til at skrive udsyret realisme, hvor holdpersonerne er på stoffer?

Måske noget helt tredje, men hvad?

Scenarier og kampagner

Jeg elsker at skrive scenarier. Har ikke nok tid til det længere og glemmer at komme i gang tids nok, hvilket for nyligt betød at jeg fik afleveret alt alt for sent. På trods af det så elsker jeg at skrive scenarier. Kan godt lide at finde på ideen, nyder at skrive scener og elsker at spille scenariet på en rollespilscon (gerne Fastaval).

Alligevel er det hverdagsrollespillet – kampagnen – der betyder mest for mig rollespilsmæssigt. Jeg skriver ikke scenarier, som ikke udspringer af mine kampagner. Jeg ændre ideerne så de passer til det scenarie jeg arbejder på og det er ikke sådan at jeg behøver at ha’ kørt en sci fi kampagne for at skrive et sci fi scenarie, men scener, bi/spilpersoner, spilmekanikker, designvalg, selv historier og temaer har som oftest været afprøvet i en anden form i mit kampagnespil.

Der flyder altså kreativ inspiration fra mine kampagne til mine scenarier. Samtidig tager jeg også en masse hjem til mine kampagner når jeg spiller conscenarier. Denne inspiration til mit kampagnespil er ikke grunden til at jeg spiller et scenarie og det er ikke det jeg måler et scenarie på. Fx spillede jeg Valsen for et par år siden og det var et fantastisk scenarie, som jeg gav topkarakter og jeg har aldrig brugt noget fra det i mit kampagnespil. Men det er alligevel ikke forkert at sige at jeg forventer at kunne tage noget med hjem til mine kampagner når jeg har været på rollespilscon. Det kan bare være en biperson eller et lille stykke mekanik, men hvis jeg kommer hjem fra Fastaval kun med bærret fuld af tømmermænd og gode rollespilsopleveler, men ikke noget konkret  jeg kan bruge i mit hverdagsrollespil – så ville være jeg skuffet. (Jeg har endnu ikke oplevet det)

Derfor vælger jeg også scenarier, hvor jeg tænker at der er andet end oplevelsen. For den singulære oplevelse er nok ikke grunden til at jeg spiller rollespil, det er mere noget med et langt sejt og superfedt træk. En form for bevægelse.

Et Dungeon-scenarie, Morten?

Fordi jeg gerne vil lave 80er sci fi D&D med Morten skal vi åbenbart skrive et dungeon-scenarie til VC i år. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg er frisk.

Dungeon-kort, som Morten endnu ikke har snakket om, er en af grunde til at jeg er frisk.
Læs fx den fantastiske efterspilrapport (om vigtigheden af kort) fra Luke Wheels Red Basic D&D-hold.

Eller

Læs fx Uffes smarte dobbelt-kort-teknik.

Begge historier er awesome og stritter i to meget forskellige retninger.

Jeg har for resten postet dette kort?

(find en fejl mellem de to kort)