Tag-arkiv: julekalender 2011

Tak Lundse

Jeg er tilbage efter mit decembertalestop. Håber I nød mine 24 afsnit. Jeg var selv meget glad for de fleste andre julekalendere. Især Uffe var overraskende god – jeg troede at 24 afsnit af et system jeg ellers havde afskrevet ville være røvsygt – det var det ikke. Overhovedet ikke. Thais havde også sine lyspunkter inden han gik lidt kold i det. Og Anders’ var og er min ynglingsjulekalender. Hardcore blogstart dér og wow du spiller mange kampagner, man.

Uafhængigt af mig begyndte Kristian Lund fra 1. december at skrive små tekster til mine billeder, musiknummer og videoer. Jeg synes alle ideerne er seje og nogen er sygt gode. Hvor jeg lavede julekalenderen i slutningen af november og satte den til at poste automatisk, så var Kristian på med en ny tekst hver dag til et værk som han ikke havde set/hørt før. Jeg er særlig vild med Lady Tramp den 20. december, men der er også et par andre der når der op af. Hvilke er din ynglings?

Og undskyld: Mit 22. og 23. afsnit virker i Explorer (og Firefox?), men åbenbart ikke i Chrome eller på iDimser. Det er to (gode) musiknummer. Jeg skulle have testet dem bedre.