Tag-arkiv: Klaus Meier Olsen

[EGF] Scenariet er aflyst

Den 23. december skrev jeg det nedenstående til Kristo og Klaus:

Enhver Given Festag er desværre nødt til at blive aflyst.

Jeg står uden arbejde den første marts og derfor er jeg nødt til at bruge hele min fritid til at søge arbejde. Det er vigtigere end mit scenarie. Det var ikke et let valg, for hvis jeg blot var startet tidligere – brugt mindre tid på alle mulige andre ting – osv. kunne jeg måske havde klaret det. Desværre gik det ikke sådan, måske tænde jeg ikke nok på min egen idé, måske syntes jeg det for uoverskueligt.

Lars Andresen har ellers tilbudt mig sin hjælp med sit superlayout og skriverpower. Øv.

Jeg mener stadigvæk at Enhver Given Festag ville være et godt scenarie med masser af fine ideer i, men det bliver ikke skrevet af mig i år.

Hvis du har lyst til at overtage projektet skal de være velkommen. Ligesom jeg selvfølgelig gerne vil sende dem mine noter og holde igen med kritik af det færdige scenarie. 😀

 

Og hey! I får også lige min elevatortale med på vejen:

Elevatortale start:

“Jeg arbejder med at strukturere webkommunikation for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Rettere sagt har jeg arbejdet med digitale vidensflows, webanalyse og generel CMShåndtering. Det er jeg af en eller anden grund pænt sej til.

Noget anden er jeg har erfaring med er Old School projektledelse med særligt fokus på forventningsafstemning, klare kravspecs og menneskerne i projektet.

Derudover er jeg også ret sød og god til at lave ting ad hoc – grafik, præsentationer (jeg har blandt andet lavet Power Point for svinebøndernes formand til deres årskongres to år i træk, omkring 2000 mennesker i Herning), undervisning (mest højskole og tekniske vejledning) og selvfølgelig filosofisk dybde.

Hov, er vi allerede på 6. sal?”

Jeg har endnu ikke fået svar fra Kristo eller Klaus, men det er der ikke så meget at sige til.

Fastaval 2002

Helcon: Her begynder det for alvor at blive pinligt.

Efter fire års pause tager jeg på fastaval igen. Måske er det fordi jeg arbejder som folkeskolelærervikar og alligevel har fri i påsken, måske er det fordi jeg alligevel spiller vildt meget rollespil i et miljø, hvor folk faktisk tager på Fastaval eller måske fordi jeg allerede her leger med tanken om at skrive scenarie. Nok en blanding.

Jeg melder mig til Fastaval og til at kører to scenarier: In Nomine Dai og Kattens vugge. Kattens vugge meldte jeg mig faktisk ikke til, men Jost, der er spillederansvarlig, ringer og overtalte mig til at kører det.

Mads Brynnum ringer også til mig, måske nok bare for at få min adresse. Men langt vigtigere er et opkald fra en anden Mads, nemlig min ven Mads Krog. Han ringer et par dage før valen, fordi dem der skulle lave helcon er hoppet fra. Nu står Fastaval med et rumhelconskoncept og en masse tilmeldte deltagere, men ikke til at kører det. Så hvis jeg vil være med til at lave det, så kommer jeg gratis på Fastaval og jeg få lov til at sove i helconslokalet. Selvfølgelig siger jeg ja.

I vanlig stil ender jeg med ikke at lave særlig meget i helcon. Dog er jeg med til at pynte fællessalen op med de fineste sorte plastiksække. I helconnet er rumfængselspræst, men fralægger mig hurtigt alt ansvar for selve spillet. De andre ender med at arbejde røven ud af bukserne, jeg tilbringer bare con’en i grimt tøj med barberet ise og er dumpinlig under banketten (men mere om det senere). Det skal dog lige siges at jeg ikke er den eneste der er gøglerpinlig i 2002. Fx er Klaus Meier med i og vinder en Miss Univers konkurrence.

Det er også på denne con, hvor Frederik NBH kommer op til mig og siger: ”hey er du ikke Anne KKs ven?”, situation der er med til at åbne rollespilsmiljøet for mig.

I det mindste forsøger jeg ikke på at score nogen i 2002.

.

Rollespil:

(Se programmet her.)

Udover helcon skulle jeg kører to scenarie, men da der ikke er nok spillere på Kattens vugge ender jeg med at være spiller på det. Det er godt for jeg ville ikke havde kunnet spillede det. Til gengæld har jeg en eller anden heltespilleder fra København, hvis navn jeg har glemt. Fra hans måde at spillede scenariet lærer jeg utrolig meget om at spillede.

Inden da har jeg dog desværre spilledt In Nomine Dai. Jeg spilleder allerede dengang scenarier hurtigt, men da der står i scenarieteksten at scenarie bør lange x antal timer, så forsøger jeg at trække handlingen ud. Det bliver ikke en særlig vellykket oplevelse.

Og det er det. Jeg spiller nok ikke flere scenarier, fordi jeg skal lave helcon. Når jeg ser på programmet med scenarier som Bondemænd og biavlere, De fremmede, Elevator, Hvad natten bringer, Høst, Jagten på Skt. Cluberts Horn og Pest eller kolera bliver jeg helt sørgmodig over det.

Til banketten giver vi, os der laver helcon, os selv en pris. Det er så åndssvagt og dumt, men vi synes virkelig vi havde ”redet” Fastaval.

Efter Fastaval begynder jeg at bruge rpgforum og opdater at andre mener noget andet om vores helcon. Jeg har været på alle de efterfølgende Fastavaler.

[22. dec] Lost in Adaptation?

Q: Ville man kunne lave et rollespil a la Lost in Translation? Ville du kunne?

A: Man kan sikkert. Jeg ville nok ikke, da jeg ikke er særlig god til at skrive stemning. Er bedre til at skrive scenarier med dæmoner og action. Mikkel Bækgaard ville nok godt kunne skrive det, så det blev godt. Men det er så svært en opgave at det næppe ville blive det bedste scenarie han har skrevet (men der er også langt op).

Q: Er du færdig med sword and sorcery?

A: Jeg er ikke færdig med noget. Det er et generelt problem jeg har.

Q: Hvad sker der med blog’en her efter jul? Går du tilbage til kun at poste sjældent?

A: Det er stadigvæk en hemmelighed. Hvilket det mest er, fordi jeg ikke har bestemt mig endnu.

Q: Har du et nytårsforsæt?

A: Næ, jeg tror ikke på dem – men jeg vil gerne spille noget godt rollespil i det nye år.

Q: Hvad bliver det næste store indenfor rollespil?

A: Det meste vi laver som rollespillere er ret småt og fint. Man har måske 5-6 hold på Fastaval på et scenarie. Hvis der er mange der snakker om ens genre, idé eller scenarie er der måske 200. Det er altså ikke ret mange. Der er måske 16 mennesker der læser den her blog. Jeg elsker rollespil, men ”stort” giver ikke mening i den sammenhæng.

Næste års scenarie

Jeg kunne ikke sove i nat, det var der to grunde til. Den ene grund var at jeg ikke kunne holde op med at tænke på Blood Bowl som rollespil. Den anden grund var at Embla, min datter, blev ved med at vågne og bede om ”van-van-van”. Det her indlæg handler om den første grund.

.

Faktisk havde jeg valgt at skrive min ”Wizard+Thief” scenarieidé til næste år, men efter min ven Ask og jeg er begyndt at spille Blood Bowl på computer sammen – er min gamle ”Enhver given Festag” scenarieidé blevet præsent igen. Ideen om et Blood Bowlscenarie har jeg haft de sidste 6-7 år. Den er kommet og gået og ikke mindst ændret sig undervejs. Jeg har slået spilpersoner til to forskellige udgaver af Warhammer og et utal af gange. Historien har ændret sig utrolig meget undervejs – ligeledes mine forestillinger om, hvordan det skulle spilles (helt konkret).

.

Nogle ting har dog været faste:

Genren er sportsfilmsscenarie, hvilket bl.a. betyder at vores hovedpersoner er sportsfolk, nærmere bestemt Blood Bowlspillere. Der skal udspille sig nogle Blood Bowlkampe og at vores heltes hold skal vinde! Sådan er genrekonventionen for sportsfilm og den holder jeg mig til. Selve det at spille kampene har jeg voldt mig store problemer, men jeg tror jeg har rids af en løsning. Det kommer sikkert til mekanisk at ligne Lady Blackbird … og alligevel ikke.

.

Temaet omhandler gruppementalitet versus individualisme. Her tænker jeg på at planke dele af Dysts struktur. Der bliver bipersonsspil og langsomt vil en af hovedpersonerne komme mere og mere i fokus. Hvem af hovedpersonerne det bliver kommer anpå hvor sejt de udmærker sig i Blood Bowlkampene. I Blood Bowl er der en belønning mekanik, der hedder Starplayer Points (SP) og disse pointe får en afgørende betydning for spillets udvikling.

.

Referencer. Et scenariet, der hedder ”Enhver given Festag” er jo nødt til at være proppet med filmcitater og andre litterære referencer. Da jeg ikke ved så meget om amerikansk football, så bliver det nok mest i det litterære og fiktive. Men jeg tænker at give en middag til Klaus og Anders, hvor jeg så pumper dem for footballviden imens. Måske kommer der noget godt ud af det.

.

Også bliver journalisten Jäger S. Thomas en central biperson – jeg overvejer om han skal være halfling (eller om det er for plat). Jäger er i forvejen en darling. Jeg bliver nok nødt til at dræbe ham i scenariet.

.

Jeg har (igen) rigtig meget lyst til at skrive det her scenarie. Har arbejdet med denne idé i så mange år på det at det kun kan gå galt. Det bliver så fedt!

[LG] Det unikke

Jeg elsker Klaus Meier Olsen! Jeg er Klaus Meier-fanboy!
Og jeg er ikke den eneste, Peter Fallesen, fortalte mig engang, at Klaus Meier havde sagt til Peter, at Peter mindede Klaus om en ung udgave af sig selv. Det var lige efter Peter virkelige havde være ud med det helt store arrogant rive på rpgforum. Peter var stolt over Klaus’ kommentar og jeg synes det er på sin plads.

Jeg ville også gerne være ligesom en ung Klaus Meier, hvis det da ikke lå så lang væk fra min personlighed (som jeg for resten er pænt glad for). Klaus er nemlig – og det siges desværre bedst på engelsk – awesome.

Klaus skrive scenarier. Udover Unik har han senere skrevet det fantastiske Guernica, det udmærkede Før høsten. Inden Unik skrev han det provokerede Det Glade Land og udstyrsstykket Et lystspil. Man kan sige at Unik i Klaus’ forfatterskabets kronologi ligger mellem de virkelige mesterværker (de senere) og de lidt overtænkte scenarier (de tidligere). Men det er alligevel en tilsnigelse.

Unik er Klaus’ 9. scenarie, han var 23, da han skrev det. Det er både skrevet til Viking-con og Fastival. På Fastival vandt det – meget fortjent – Juryens Specialpris. Også handler det om Kærlighed. Ikke bare kærlighed som et generelt koncept, men om ærketypisk ungdoms/førstekærlig, der alligevel mærkes helt unik. Der er ingen tvivl i mit hjerte om Unik, er et unikt og meget meget vigtigt scenarie for dansk rollespil. Ikke kun for den skriftlige udvikling af scenarier, men også fordi jeg er helt sikker på man bliver en bedre rollespiller af at spille det.

I Unik er der ikke spilpersoner, som vi kender dem. Der er arketyper og positioner. Arketyperne får spillerne udleveret ved spilstart, som en slags spilpersoner, men arketyperne deltager ikke direkte i fiktionen. De er i stedet en slags stemthed eller tone man skal spille sine roller i. Arketyperne er medieret igennem det Klaus kalder positionerne. Positionerne er fiktionens roller og da dette er en kærlighedshistorie er to af positionerne det forelskende par. De går på skrift. På den måde få alle spillet begge roller i kærlighedsdramaet (plus to andre positioner) i forskellige scener. Hvis du synes det lyder mærkeligt eller forvirrede, så har du endnu en grund til at se at få spillet dette scenarie. Bare rolig Klaus forklare det fint og smukt i scenariet. Fx med sætninger som:

”Som tidligere nævnt er Positionerne de egentlige roller i fortællingen, imens Arketyperne er den måde disse bliver spillet på i de enkelte scener.” (Unik s. 10).

Adskillelsen af arketyper og roller er måske det første hint vi får om, hvad forfatteren tydeligvis ønsker at skabe med dette scenarie. For her handler det ikke om at fortælle en historie. Det handler derimod om at give spillerne (og faktisk ikke spillederen) mulighed for fortælle den historie de ønsker at fortælle. Så længe historien følger en bestemt dramatisk struktur, som forfatteren har blotlagt og udlagt i scenarieteksten (og som spillederen skal opretholde). Det er den totale frihed, holdt i strukturelt jerngreb.

Unik er rollespilsontologisk projekt. Forfatteren viser os, hvordan en kærlighedshistories struktur er. Hvilke interessant positioner en sådan kan indeholde og giver spillerne nogle forfatterstemmer (arketyperne), for at hjælpe deres digtning på vej. Principielt er det form uden indhold… men hvad sker der når formen – på denne måde – bliver indholdet?

Vi får svaret, hvis vi ser på forskellen mellem mine to (nulevende) ynglings franske filosoffer: Jacques Rancière og Alan Badiou. De skriver begge om demokrati og er begge på sin vis radikal demokrater. Badiou bruger en matematisk ontologisk argumentation. Det gør Ranciére ikke. Han har et par ontologiske påstande, det er ikke noget der diskuteres i hans værker.  Hvad er forskellen? Jo, Badiou ontologiske diskurs (som principielt er en frigørelse diskurs) er herrediskursen. Den udligger den grundlæggende sandheden. Ranciére forudsætter blot nogle radikal demokratiske ontologiske forudsætninger – det er ikke herrediskurs, men på den anden side gør det måske hans filosofi mere sårbar.

Unik er på samme måde et stykke ontologi. Der er en herrediskurs, som udligger alverdens muligheder for at spille på et helt bestemt måde. Spillerne er frie til at finde på hvad de vil, men indenfor nogle meget fastlagte dramatiske rammer. Ligesom at man her i kapitalismen må købe lige det man vil og at det faktum ikke fattigrøven mere fri, så fristilles spillerne ikke totalt. Og det er Klaus helt bevidst om, så han holder den smukkest totalitære tone hele scenariet igennem. Fx på side 11, hvor han skriver:
”Så vær ikke bange for at irettesætte dine spillere, hvis de ikke udfører deres funktion godt nok.”

Jeg er så meget Klaus Meier-fanboy.