Den 23. december skrev jeg det nedenstående til Kristo og Klaus:
Enhver Given Festag er desværre nødt til at blive aflyst.
Jeg står uden arbejde den første marts og derfor er jeg nødt til at bruge hele min fritid til at søge arbejde. Det er vigtigere end mit scenarie. Det var ikke et let valg, for hvis jeg blot var startet tidligere – brugt mindre tid på alle mulige andre ting – osv. kunne jeg måske havde klaret det. Desværre gik det ikke sådan, måske tænde jeg ikke nok på min egen idé, måske syntes jeg det for uoverskueligt.
Lars Andresen har ellers tilbudt mig sin hjælp med sit superlayout og skriverpower. Øv.
Jeg mener stadigvæk at Enhver Given Festag ville være et godt scenarie med masser af fine ideer i, men det bliver ikke skrevet af mig i år.
Hvis du har lyst til at overtage projektet skal de være velkommen. Ligesom jeg selvfølgelig gerne vil sende dem mine noter og holde igen med kritik af det færdige scenarie. 😀
Og hey! I får også lige min elevatortale med på vejen:
Elevatortale start:
“Jeg arbejder med at strukturere webkommunikation for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Rettere sagt har jeg arbejdet med digitale vidensflows, webanalyse og generel CMShåndtering. Det er jeg af en eller anden grund pænt sej til.
Noget anden er jeg har erfaring med er Old School projektledelse med særligt fokus på forventningsafstemning, klare kravspecs og menneskerne i projektet.
Derudover er jeg også ret sød og god til at lave ting ad hoc – grafik, præsentationer (jeg har blandt andet lavet Power Point for svinebøndernes formand til deres årskongres to år i træk, omkring 2000 mennesker i Herning), undervisning (mest højskole og tekniske vejledning) og selvfølgelig filosofisk dybde.
Hov, er vi allerede på 6. sal?”
Jeg har endnu ikke fået svar fra Kristo eller Klaus, men det er der ikke så meget at sige til.
Øv, det er jeg ked af at høre.
Øv, ked af at høre det, både at du står uden arbejde, og at du ikke kommer til at skrive EGF (i år). Håber det lykkes at finde noget, så må du få skrevet Festag færdig en anden god gang.
Øv – det var – sammen med Eventyrere og Elefanter (http://mgreis.wordpress.com/category/rollespil/hjemmelavede-spil/eventyrere-elefanter/) halvdelen af årsagen til at jeg overvejede at tage til Fastaval i år. Øv, øv.
Held og lykke med jobsøgningen.