Jeg laver en del handouts til min kampagne. Her to eksempler:
Det er et skema jeg bruger til at holde styr på årstidernes gang i spillet. Læs mere om årstider.
Den del af spilverden vores helte starter med rejse rundt i. Det er den nordvestlige del af de syv kongeriger og der er masser som endnu ikke er blevet tegnet ind på kortet.
Alle spilpersonerne er mellemmer af Carhol-familien. Alle spillerne (undtagen Anders) tog en merit der hedder noget i retning af “good looks”. Carhol-drengene er med andre ord nogle ret flotte fyre.
Den ældste bror og arving. Den perfekte kronprins som dog er blevet hårdt såret og skadet. Derfor er han ikke så fysisk stræk ved spilstart. Klog og charmerende. 25 år.
Anden ældste. Raylan er først og fremmest kriger. Utrolig god med sværd og en dygtig rytter. En god strateg og meget tro imod sit hus og ser det som hans pligt at oprettelse samfundsorden. 24 år.
Klik for større version
Uægte datter af kong Graig og Wyna, en medicinkvinde fra stammerne i vesthøjlandet. Avlet under et felttog mod disse barbarer. Lidt heks. Meget selvstædig. 20 år.
Første søn af andet kuld (har en anden mor end de andre spilpersoner). Ung, modig og ambitiøs.Flair for bueskydning og jagt. Ønsker at gøre det gode og er glad for at scorer damer. 19 år.
Jonas er på barsel og har derfor ikke lavet spilperson endnu. Han kommer til at spille Kong Graigs belæste og berejste lillebror.
I går spillede vi første spilgang i vores Mountain & Riverland kampagne. Vi har brugt tre spilgang på at bygge verden, kongehuse og spilpersoner så det var rart endelig at komme i gang. Selve spilrapporten skal spillerne skrive, så den må I vente lidt med at få, men jeg kan fortælle så meget at det handlende om frøer, bondekulter og om at rejse igennem et regnfuldt forår.
Jeg synes faktisk det var mere hellboy’sk end a game of thrones’k. Det har jeg det fint med, men næste spilgang behøver måske ikke været helt så okkult.
Inden næste gang skal jeg:
Vores spil starter i år 100 efter Godik den 1. I år 0 var alle landene på kortet samlet i Godiks rige.
10 år efter Godik
Carhol, Brinet, Anvil nations, Mandora går ud af Godiks rige (igen) og Crossford står tilbage. Wickmont bryder ud af Carhol.
20 år efter Godik
Anvil nations vokser sig større, Wickmont ligeså og en ny magtfaktor: Rytterfolket Albrand.
30 år efter Godik
Crossford får banket Mandora og taget nogle af deres områder. Til gengæld vokser Albrand. Wickmont ligeså.
40 år efter Godik
“Fred” mellem Wickmont og Carhol. Brinet tager en god bid af Anvil nations. Albrand bliver større. OG Hov! Crossford overtager hele Mandora!
50 år efter Godik
Ashton løsriver sig. Albrand og Wickmont vokser.
60 år efter Godik
Crossford bliver delt op i Crossford og Vinewood. Albrand indtager halvdelen af Anvil nations og mere af Crossford. Wickmont vokser.
70 år efter Godik
Albrand vokser (æder fx resten af Anvil nations). Crossford tager land (og især øer) fra Vinewood. Wickmont er blevet rigtig store.
80 år efter Godik
Albrand tager land fra Crossford og Brinet. Wickmont og Carhol er i “fred”. Wobrand viser sig på scenen.
90 år efter Godik
Vinewood tager en stor bid af Wickmont og en lille af Ashton. Albrand tager land af Crossford og Brinet. Wobrand tager mere af Albrand land.
100 år efter Godik = Nu
Wickmont får sat Vinewood på porten. Ashton ligeså. Albrand går helt frem til floden, men bliver smidt ud af norden. Albrand tager sig af Wobrand.
Ved spilstart er der fred, men Vinewood og Ashton har det svært med hinanden.
Jeg ved ikke om vi skal spille med ravne i min kommende low magic fantasy kampagne.
I A Game of Thrones kommunikere over lange afstande vha. ravne. Det er form for brevduer, men det virker til at hele den logistik der udspringer af at brevduer altid kun flyver et sted hen (hjem) og at de skal transporteres væk fra deres hjem før de ”virker” synes ikke at være tilfældet i A Game of Thrones.
Hvordan de der ravne så virker for vi ikke forklaret. Måske visker man stedet til ravnen (som den så forstår), måske ved ravnen bare hvor brevet skal hen næsten magisk, måske kan den læse. Det er mærkeligt, men heller ikke særlig vigtigt i A Game of Throne, fordi Martin (forfatteren) blot fokusere på at forklare noget andet. Der må gerne være ubeskrevet tekniske elementer i romaner – ofte skal man faktisk passe på med tekniske beskrivelser i romaner, med mindre man skriver sci fi, så er det en genrekonvention.
Når man spiller rollespil er det lidt anderledes. Der har man ikke ligeså fast et greb omkring fiktionsrummet. Det er mere åbent hvor fortællingen bevæger sig hen, fordi handlingen ikke er helt ligeså scriptet. Derudover er det også vigtigt at vi er enige om hvordan tingene funger når vi spiller. Min ven Rasmus og jeg kan godt begge to læse A Game of Thrones, men gøre os forskellige forestillinger om hvordan noget virker. Det gør ikke noget ift. vores individuelle læseoplevelse. Hvis vi skal spille det samme rollespil så er det straks mere vigtigt at vi er enige om hvordan noget virker og hvad jeg vil godtage synes Rasmus måske er åndssvagt (fx at ravne kan læse).
I vores kampagne Jeg ved ikke om vi kommer til at spille en masse omkring hvordan ravne rent teknisk virker, men det piner mig at jeg ikke har en troværdig teknisk forklaring på dem, hvis jeg skal bruge dem. Der kan både udspringe noget interessant spil ud fra at der findes ravne, men budbringerkommunikationssystem kunne også være ret interessant og skabe spil. Hvordan kommunikere man over afstand i din fantasy kampagne og spiller det en rolle?