Tag-arkiv: A Game of Thornes

[M&R] De sidste 100 år i kort

Vores spil starter i år 100 efter Godik den 1.  I år 0 var alle landene på kortet samlet i Godiks rige.

10 år efter Godik

Carhol, Brinet, Anvil nations, Mandora går ud af Godiks rige (igen) og Crossford står tilbage. Wickmont bryder ud af Carhol.

20 år efter Godik

Anvil nations vokser sig større, Wickmont ligeså og en ny magtfaktor: Rytterfolket Albrand.

30 år efter Godik

 Crossford får banket Mandora og taget nogle af deres områder. Til gengæld vokser Albrand. Wickmont ligeså.

40 år efter Godik

“Fred” mellem Wickmont og Carhol. Brinet tager en god bid af Anvil nations. Albrand bliver større. OG Hov! Crossford overtager hele Mandora!

50 år efter Godik

Ashton løsriver sig. Albrand og Wickmont vokser.

60 år efter Godik

Crossford bliver delt op i Crossford og Vinewood. Albrand indtager halvdelen af Anvil nations og mere af Crossford. Wickmont vokser.

70 år efter Godik

Albrand vokser (æder fx resten af Anvil nations). Crossford tager land (og især øer) fra Vinewood. Wickmont er blevet rigtig store.

80 år efter Godik

Albrand tager land fra Crossford og Brinet. Wickmont og Carhol er i “fred”. Wobrand viser sig på scenen.

90 år efter Godik

Vinewood tager en stor bid af Wickmont og en lille af Ashton. Albrand tager land af Crossford og Brinet. Wobrand tager mere af Albrand land.

100 år efter Godik = Nu

Wickmont får sat Vinewood på porten. Ashton ligeså. Albrand går helt frem til floden, men bliver smidt ud af norden. Albrand tager sig af Wobrand.

Ved spilstart er der fred, men Vinewood og Ashton har det svært med hinanden.

[M&R] Guder

Faktisk var det min ide at der kun skulle være en Gud og en masse helgener. Men sådan blev det ikke, for fra vores Microscope spil ved vi at der findes en del guder:

 

Flodguden Ocedion (Samfundskontrakten)

Trickster guden Teraxion (De store heltes ære)

Den Falske Gud (Udrensningen)

De syv nye guder (Udrensningen)

Sierna, frugtbarhed og ild (Den store krig)

 

Der findes selvfølgelig nok flere guder, men de er ikke så vigtige endnu.

Ocedion og Sierna begge frugtbarhedsguder. Ocedion er ordentlig. Hun står for ægteskab, børneføseler (løftet om) imperiet og det livgivende vand. Floden forbinder ”riget”. Sierna er mere følelserne. Hun står for kærlighed(!), sex og livgivende ild.

Jeg foreslår at de syv nye (steppe) guder er: Hesten (alfaderen), Oksen (ære, hårdt arbejde og håndværk), Steppehjorten (kvindelighed og stammen/familien), Ræven (snuhed), Natlossen (mørke og død), Falken (fremtid og jagt), Slangen (medicin og hukommelse). Skulle jeg vælge nogen andre?

Den Falske  Gud og Teraxon vil jeg gerne holde lidt åbne endnu. Men Den Falske Gud er en ”ulovlig” kult og tilbedes nok ikke i Templet For Alle Guderne (som vi høre om i forbindelse med opførelsen af Flodpaladset (Den store krig). Jeg tænker at de fleste templer efterhånden er små templer for alle guderne.

Forslag modtages med kyshånd.

[M&R] Brinet

Ask har skrevet om kongehuset Brinet.

Ask har lavet våbenskjoldet i dette online program.

Wester Brinet er efterhånden en gammel mand fx 65 år. Han har mange børn, med tre forskellige hustruer. De to første hustruer døde af fx sygdom, barselsseng og den sidste er blevet gold efter sidste fødsel. Han mistede to sønner i krigene mod Aldbrand, hans to yngste piger er wards hos Aldbrand og hans mistede yderligere et drengebarn som spæd (vuggedød eller lignende), derfor har han kun fire/fem døtre tilbage i alt og ingen arving og ingen mulighed for at få nye arvinger, med mindre hans nuværende hustru dør!!

Jeg forestiller mig hans nuværende hustru er fra en af underhusende, som han delvist giftede sig med for at få styr på dem ifm. truslen fra øst. Derfor er det også problematisk hvis hans “nye” hustru skulle dø, da det ikke vil se godt ud ifh.t. hans underhuse. Grundet hans tab af børn og hustruer er gamle Wester gået hen og blevet noget ustabil og tager derfor en del irrationelle beslutninger. Jeg forestiller mig ægteskabet med Aldbrand er mere af frygt end forsonelse, desuden forestiller jeg mig også (for at det ikke skal knække helt) at han har formået at gifte sin nr. to datter væk til Aldbrand og ikke den første, således Aldbrand ikke står til at arve hele Brinet slægten. Dette ægteskab kunne evt. være blevet forhandlet i krigens sidste år, mens en af Westers sønner stadig var i live, hvorfor det ikke havde den samme betydning hvilken datter der blev gift væk, men snarere kom an på hvilken datter Aldbrand sønnen foretrak.

Det vil sige, Brinet er en slægt der er ved at uddø og Wester vil gøre alt for at rede sin arv. Han har prøvet at få flere sønner, men med en nu gold hustru er den mulighed også lukket… han er med andre ord en desperat mand.

Min karakters forhold til Brinet er godt. Han er bestemt ikke meget for Aldbrand og de barbariske horder og nye traditioner der maser sig på, så han har været en ivrig støtte til Brinet i krigen mod Aldbrand og ønsker bestemt også at Brinet skal bestå, da han mener man skal værne om de gamle slægter, da nye opstår hurtigt nok (fx Ashton, the snake in the lake).

Endvidere forestiller jeg mig Wester frygter for sin ældste datter liv (jeg forestiller mig hun er kommet lidt op i årene og ikke er så attraktiv bare for at spicy det lidt op), da hendes død vil betyde at husbonden til den næste datter vil arve riget, hvorfor han pt. forsøger at gifte hende væk til stærke gamle slægter der kan passe på hende samt et forsøg på hendes liv fra Aldbrands side vil således også betyde at de roder uklar med to huse. Jeg forestiller mig derfor at han forsøger at gifte hende væk til Carhol eller crossford sønner, der ikke er arvinger således riget ville bestå som rige og ikke blot blive en provins samtidigt med at kongen af Nord ville ha’ et godt forhold til henholdsvis Carhol eller Crossford.

 

Ideer og muligheder for Wester

Han kan muligvis have en bastard eller to der kan rede dagen! Men ellers det ikke noget han har gjort sig så meget i, det der med utroskab.

Han kan adoptere en søn!

Han kan adoptere Aldbrands skik med flere koner, dette vil dog have konsekvenser for husets renome ifh.t. de andre gamle huse.

Han kan blive skilt og finde en ny kone, dette vil også have konsekvenser særligt fra underhusenes side.

Han kan “skille sig af med” sin nuværende kone og få en ny. Dette vil også få konsekvenser, særligt for hans psyke, men også fra underhusene.

 

Klik for større version

 

Brinet har links til Wickmont, Ashton, Albrand og Vinwood

Brinet og Aldebrand er pengelån…. Fordelagtige renter til Aldebrand. Måske har Ashton en af Brinets døtre i “pant”.

Wester Brinet og Nord Albrand har for nyligt indgået en fredsaftale og Junna Brinet skal giftes med Jespor Albrand til sommer (og spilpersonerne er inviteret).

 

Stats

Deres overhoved/konge hedder: Wester

Deres rigtige motto er: The Blood Is Strong

De er kendt for: Harsh lands breed harsh men.

Deres hjemby hedder: Athercott

Deres borg hedder: White Rock

Deres familie dyd er: Justice

Deres vice er: Pride

Og de mangler: Indflydelse.

[M&R] Albrand

Asger har skrevet om kongehuset Albrand (som nogen gange staves Aldbrand eller Aldebrand).

Ask har lavet våbenskjoldet i dette online program.

Everwood er en borg bygget i træ på forhøjet terræn, og omkring den ligger byen. Byen er ikke beskyttet af en mur, men naturlige klippeformationer gør byen lidt vanskelig at komme til. Jeg forestiller mig, at huset pr. tradition foretrækker træ frem for sten.

Nord Albrand har 7 koner, der gennem hans lange liv har givet ham utrolig mange børn. Der er en klar overvægt af piger, som han via giftemål bruger til at konsolidere sin magt i det enorme landområde han efterhånden har underlagt sig. Der kunne også være en eksport af prinsesser til de andre huse.
Efter 50 år med krig og erobringer forsøger han nu at sikre sig et godt eftermægle. I hele hans rige synger skjalden om hans bedrifter. Særligt fremtrædende er historien om Albrands nedkæmpelse af iskæmpen. Først huggede han foden af, og derefter hovedet. Ved halshugningen braste hans svær, og først tre år senere blev det gensmedet med blod fra kæmpen og kaldes nu Frostbid. Selvom intet “kultiveret” menneske tror på iskæmper er der endnu ingen der har kaldt Nord Albrand en løgner til hans ansigt.

Klik for større version

Albrand har links til Brinet, Wickmont, Ashton og Vinewood

Ashton har lånet Albrand penge med fordelagtige. Der er sikkert en forlovelse på vej.

Wester Brinet og Nord Albrand har for nyligt indgået en fredsaftale og Junna Brinet skal giftes med Jespor Albrand til sommer (og spilpersonerne er inviteret).

Stats

Deres overhoved/konge hedder: Nord

Motto: Den der tør vinder

De er kendt for: Never backs down

Deres hjemby hedder: Wainland

Deres borg hedder: Everwood

Deres familie dyd er: Charity

Deres vice er: Pride

Og de mangler: Anerkendelse og sten til at bygge med.

 

Læs om de andre kongehuse

[M&R] Ashton

Jonas har skrevet om kongehuset Ashton.

Ask har lavet våbenskjoldet i dette online program.
 

Wardius Ashton, det nuværende overhoved, er kun d. 3. konge i Ashton (nyt hus). Familien var før i tiden en succesrig handelsfamilie – og nært tilknyttet et af de gamle underhuse i området. Før Ashton kom til magten tilhørte området Crossford – Efter en masse palaver/borgerkrig, der nærmest udryddede områdets underhuse, udnævnte Crossford Ashton til herskere.

Ved at gøre det, så kunne Crossford få fat i en masse af Ashtons penge og strategiske havne – troede de! Wardius’ bedstefar var kæk nok til at udnævne sig selv til konge.Crossford prøvede at sætte de nye “konger” på plads med en rask lille invasionshær – men Ashton vandt bl.a. pga. lejesoldater. Siden har Crossford ikke gjort mere ved det – da det kan forstyre deres handelsruter og pga. den årelange konflikt med Aldebrand.

Wardius’ far og farfar var udmærkede regenter – men Wardius er den egentlige grund til Ashtons fremgang – han er fremskridtorienteret og ligeglad med traditioner. Områdets gamle underhuse er blevet stækket gevaldigt og handelsmænd i byerne har fået stor magt. Af alle landene har Ashton den største koncentration af  byboere. Samtidig er infrastruktur m.m. væsentligt forbedret. Det betyder, at der er en spirrende merkantilisme, og rent konkret betyder det, selvom Ashton på papiret kun er rigt og ikke er super-rigt, at de har flere rede penge end andre huse. – Så de kan købe indflydelse, hære – og ikke mindst låne penge til andre huse.

Spørger man min Carhol-spilperson – som er meget berejst – så vil han nok nævne, at Ashton er en meget stor trussel også selvom de ikke direkte er i konflikt med Carhol. Wardius vil efter min spilpersons mening gøre det af med de gamle huse og deres traditioner – brænde flodtronen af – og bygge en mur oppe mod nord, så der ikke kommer flere barbarer hærgende…

Ashton har ikke ressourcerne til at angribe, men deres taktik er måske mere at lokke andre til at angribe dem – og så knuse invasionshæren på eget territorium.

Største modstander til Ashton må være Vinewood – de ligner meget hinanden – Vinewood har også en hel del handel, råd til lejesoldater – og de slås om handelsruter..

Alliancemæssigt vender Ashton sig til Aldebrand – Nyttig muscle power…

Klik for større version

Ashton har links Wickmont, Brinet og Aldebrand

Wickmont er nok et ægteskab. For at irritere Vinewood.

Brinet og Aldebrand er pengelån…. Fordelagtige renter til Aldebrand. – Måske et ægteskab under opsejling med et af de to huse, hvilket ville bekymre Vinewood og Crossford.

Stats

Deres overhoved/konge hedder: Wardius

Deres motto er: Alting er forgængeligt.

De er kendt for: Information, købe sejr. (tror jeg der står)

Deres hjemby hedder: Whitbur

Deres borg hedder: Silver Keep.

Deres familie dyd er: Prudence

Deres vice er: Envy

Og de mangler: Krigshistorier (de har aldrig erobret større landområder fra andre kongeriger)

Tilføjelse: Deres svaghed er Wardius’ sønner – som er nogle krigslystne brushoveder – men Wardius ved at et stort erobringseventyr lige nu vil tømme pengekassen. Sønnerne vil gerne i krig med Vinewood.

 

Læs om de andre kongehuse