Efterspilsrapport af Ask
Raylan vågner med et sæt fra en levende drøm om drager. Ved siden af ham, på hovedpuden sidder en frø og kvækker. Raylan vifter den væk med væmmelse. Hvem mon har lavet spøg med ham? Ester, det må være Ester den skov tøs. Raylan har aldrig helt brudt sig om sin søster, alene af den grund at hun ikke er et ægte Carhol barn. Raylan stikker frøen i lommen og går ned mod spisesalen. En sådan spøg skal tilbagebetales rundhåndet.
Men i spisesalen møder Raylan, Ester og Adrian som begge beretter af de ligeledes har vågnet op med en frø på kammeret. Snart efter lyder beskeden at de skal rejse til Westport via Lionsport inden den videre færd mod Aethercott og bryllup. De skal rejse i følge med kongens vejbyggere samt soldater. Kong Graig advarer mod deres bannermænd i Lionsport, han stoler ikke på dem! Raylan henkaster derfor alle tanker om frøer og fokuserer på den forstående færd. Adrian og Ester derimod synes mere eftertænksomme og holder på deres frøer lidt endnu, inden de endelig sætter dem ud på rejsen mod Westport.
Det viser sig hurtigt at værre en hård rejse, da det tidlige forår byder på voldsomme regnskyl og store dele af vejrområdet er dækket med vand. Efter et par uger kommer selskabet til Garwood, en lille by på halvvejen til Lionsport. Raylan, Adrian og et par af mændene beslutter sig for at besøge den lokale bannermand Lord Raymond. Men ved ankomsten synes der straks at være noget galt. Stedet er forladt og røvet, men ingen spor af kamp. Kun en frø på Lordens kammer og en masse frøer i brønden vækker opsigt. Raylan sender straks to ryttere mod kongsgården med besked om forræderiet.
Tilbage i byen får vejbyggerne samt største delen af følget, besked på at rejse videre, mens Raylan, Adrian, Ester og en håndfuld mænd bliver tilbage en dags tid for at undersøge forbrydelsen. Da vejbyggerne og hovedfølget rejser med vogne, burde det ikke være svært at indhente dem.
Raylan, Adrian og Ester undersøger hvem der har haft kontakt med Lord Raymond og hans mænd og det viser sig det er måneder siden nogen har hørt noget. Herefter opsøger de den nærmeste leder skikkelse i byen, præsten, for at søge svar. Men han ligger syg og efter en kort samtale med han oppasser viser det sig, at huset er fyldt med frøer. Endvidere, har en mandsperson været forbi for noget tid siden og advaret ham om ikke at gøre noget ved frøerne i så fald vil broderskabet komme efter ham. Oppasseren genkender manden, på trods af han er tildækket, som en af bondesønnerne på en nærliggende gård ved navn Pluk.
Raylan, Adrian og Ester tager ned til gården og samler sønnen op til afhøring. Han indrømmer, at han er med i broderskabet og nævner navne på alle medlemmer imod at han kan gå fri. Endvidere, fortæller han at det var dem der slog Lorden og hans mænd ihjel og at de fik hjælp fra den falske gud idet han sendte frøerne og frøerne fik alle på keep’et til at falde i søvn.
I mellemtiden har broderskabet i Garwood fået nys om, at de er blevet afsløret og har flygtet ind i den nærliggende skov. Men i en nærliggende flække opholder sig også en del af broderskabet som endnu ikke er blevet advaret, hvorfor Raylan, Ester og en flok mænd ridder derud for at udmåle kongens straf. På trods af at alle har været med i sammensværgelsen, lader det til at det kun er fædrene der har deltaget i selve myrderierne hvorfor Raylan beslutter sig for at skåne kvinder, børn og sønner og kun henretter fædrene, med undtagelse af et snaksageligt vidne. Det vil jo også være problematisk for den næste lord at drive egnen videre, hvis der ikke var nogen arbejdskraft. Trods Raylan’s gavmilde straf er der stadig utilfredshed blandt pøblen og et utaknemmeligt kvindemenneske angriber Raylan med sværd. Raylan giver hende med hånden og fravrister hende sværdet. Det viser sig imidlertid at være Lord Raymonds familiesværd, et legendarisk sværd af stor værdi.
Efter Raylan og Ester har snakket pøblen ned ridder Raylan og hans mænd, men Ester bliver tilbage et øjeblik og fatter sympati for de udsultede bønder, der hævder at de kun gjorde det fordi de blev udsultet af deres Lord, hvorfor med blødende kvindehjerte, hun giver pøblen en pose penge til at komme igennem den næste tid. En god ting Raylan ikke overværede den gestus.
Raylan sender herefter yderligere fire ryttere, med bondesønnen Pluk og vidnet, tilbage til kongsgården med information om situationens udvikling, samt at de ikke vil være i stand til at forfølge forræderne ind i skoven da det vil betyde, at de ikke vil nå frem til Westport i tide.
Samme dag ridder Raylan, Adrian, Ester og de tilbageværende mænd mod Lionsport for at indhente resten af selskabet. Da aftenen falder på når selskabet til en lille forladt kro, der længe har stået i ruiner. Her er ingen tegn på hovedfølget, så det lille selskab ridder videre. Ved midnatstide når de en beværtning, der synes åben. Selskabet banker værten op, men opdager til deres overraskelse at hovedfølget ikke er der, ej heller er de kommet forbi. Med bekymrede miner går de til ro for natten.
– Prince Raylan Cadmore of Carhol