Tag-arkiv: Fantasy kommunikationssystemer

[M&R] Ravn eller ravn ej?

Jeg ved ikke om vi skal spille med ravne i min kommende low magic fantasy kampagne.

I A Game of Thrones kommunikere over lange afstande vha. ravne. Det er form for brevduer, men det virker til at hele den logistik der udspringer af at brevduer altid kun flyver et sted hen (hjem) og at de skal transporteres væk fra deres hjem før de ”virker” synes ikke at være tilfældet i A Game of Thrones.

Hvordan de der ravne så virker for vi ikke forklaret. Måske visker man stedet til ravnen (som den så forstår), måske ved ravnen bare hvor brevet skal hen næsten magisk, måske kan den læse. Det er mærkeligt, men heller ikke særlig vigtigt i A Game of Throne, fordi Martin (forfatteren) blot fokusere på at forklare noget andet. Der må gerne være ubeskrevet tekniske elementer i romaner – ofte skal man faktisk passe på med tekniske beskrivelser i romaner, med mindre man skriver sci fi, så er det en genrekonvention.

Når man spiller rollespil er det lidt anderledes. Der har man ikke ligeså fast et greb omkring fiktionsrummet. Det er mere åbent hvor fortællingen bevæger sig hen, fordi handlingen ikke er helt ligeså scriptet. Derudover er det også vigtigt at vi er enige om hvordan tingene funger når vi spiller. Min ven Rasmus og jeg kan godt begge to læse A Game of Thrones, men gøre os forskellige forestillinger om hvordan noget virker.  Det gør ikke noget ift. vores individuelle læseoplevelse. Hvis vi skal spille det samme rollespil så er det straks mere vigtigt at vi er enige om hvordan noget virker og hvad jeg vil godtage synes Rasmus måske er åndssvagt (fx at ravne kan læse).

I vores kampagne Jeg ved ikke om vi kommer til at spille en masse omkring hvordan ravne rent teknisk virker, men det piner mig at jeg ikke har en  troværdig teknisk forklaring på dem, hvis jeg skal bruge dem. Der kan både udspringe noget interessant spil ud fra at der findes ravne, men budbringerkommunikationssystem kunne også være ret interessant og skabe spil. Hvordan kommunikere man over afstand i din fantasy kampagne og spiller det en rolle?