Forfatterarkiv: Johs Busted

Imperiet i tv-serier v. 2 – de første seks

Jeg har revideret min første version af mit “hvor i Warhammer Imperiet ville jeg spille mine ynglings tv-serier”-kort.

Klik for større kort

Og her kommer de første seks forklaringer:

Alfdorf: Rome

Rome var ikke med på første version af kortet og det var en fejl. Det er en rigtig god tv-serie. Især første sæson. Det handler om Cæsars kommen til magt og om hvordan han bliver myrdet og alt det rod det skaber. Med andre ord om magtkampe i midten af et det største imperium verden har set. Hvor ellers end i Imperiets hovedstad skulle det kunne udspille sig?

Averland: Boardwalk Empire

Boardwalk var heller ikke med på den første version af kortet. Jeg har kun set første sæson, men den er god. Det handler om magtkampe i det demokratiske parti og irske gangstere i 20ernes Atlantic City. Lidt væk fra centrum, men ikke for langt, virkede Averland som et godt valg. Men jeg overvejede også andre serier i Averland (fx. House of Carts)- mest fordi jeg godt kan lide provinsen. De er cowboyer. De har ingen elector count, mest pga. gamle familiestridigheder.

Hochland: Twin Peaks

Det er en lille, lidt intetsigende, provins med bjerge, skove og ret mange kaosmonster. Hvor skulle man ellers spille Twin Peaks i Warhammer?

Middenland: Treme

Kaosstormen tog hele Middenland ned, ligesom Katrina tog hele New Orleans ned. Det sidste er udgangspunktet for Treme. Nu er de ved at bygge sig op igen igennem viljestyrke, fantastisk karakterspil og jazzmusik. Det sidste gælder måske mest for Treme og i mindre grad for en kampagne sat i Middenland.

Mootland: The West Wing

Jeg er ved at se The West Wing og er kommet til 7. sæson. Den er virkelig virkelig god. Den handler om demokrati, hvor andre politiske tvserier fx House of Carts og Rome handler om magt. Derfor kan den kun udspille sig i The Moot. Derudover er alle personerne i The West Wing enten sympatiske eller fjollede – ligesom hobbitter.

Nordland: The Wire

The Wire er den bedste tvserie der er lavet. Nordland er en ret kedelig provins (sådan lidt vikingeartige, men ikke rigtig), men settingen hvor The Wire forgår, den amerikanske by Baltimore er heller ikke super spændende i sig selv. Det kunne godt virke i Nordland – om ikke andet fordi der er havne i Nordland og havnen er ret vigtigt i den anden sæson af The Wire.

Imperiet i tv-serier

2 svar

Jeg er glad for (drama) tv-serier. Jeg er glad for Warhammer verden. Derfor har forsøgt at forestille mig, hvor i Sigmars imperie mine ynglingstv-seriver kunne foregå.

Og plottet mine tanker om placering ind på et kort.

De to største udfordringer var 1) at nogen tv-serier kunne foregå flere forskellige steder, især serier som Homeland, The Wire og The Sopranos og 2) at utrolig mange tv-serier foregår i USAs mere varme sydstater, især TrueBlood, Carnivale og Dexter og der er generelt ikke så mange varme provinser i Imperiet.

Jeg skriver måske et indlæg om hvorfor de forskellige tv-serier er endt på kortet der hvor de er, men først vil jeg lade kortet stå alene.

Klik for større billede

[WarFate] I aften tager vi Marienburg!

2 svar

I aften skal vi spille første spilgang i vores Warhammer Fate kampagne. De to første spilgange skal Thomas være spilleder, derefter springer en ny spiller til som spilleder for et par spilgang osv.

Vores kampagne er sat i Marienburg, som er Warhammer-verdens svar på Amsterdam. Vores party består af fem venner og krigsveteraner fra en Imperial krigskampagne i Kislev. Nærmerebestemt er vi:

Heinrich Nüchel (Lars): Den der redder liv

Friedrich Baumhoefen (Mette): En hårdfør hund der har set det meste

Ralf (Kristo): charletanagtig type

Jonas Berger (Thomas): Bitter krigsveteran (sidder over)

Emmer (Johs): Low-life troldmand

Min spilfigur Emmer er udover troldmand også ulrictro, guden for kamp, vinter og ulve. Ulric og magi går ikke nødvendigvis særlig godt i spand. Det skal nok blive interessant!

Jeg regner med at Thomas skriver meget mere om kampagnen på sin nye fine blog.

[Providence] Hvorfor gik kampagnen i vasken?

4 svar

Thais spørger mig om hvad der gik galt i vores 1938 gangster kampagne. Jeg ved det ikke. Spilpersonerne og spillerne sad fast i et lidt indviklet og kedeligt plot omkring en vareulv – som de hang fast i 2 eller 3 spilgange. Jeg var gået død i en utrolig velforberedt setting og et set up med meget få muligheder for spillerne at sætte projekter i søen.

Providence var en sandkasse, men de figurer som vi havde lavet havde ikke rigtig nogen projekter. Vores helte var normale mennesker som fik superheltekræfter. Sandkasser virker bedst hvis spilpersonerne har projekter – det havde de ikke. Derudover virkede superheltekræfterne overhovedet ikke – jeg tror at jeg holdte mine planer for tæt på kroppen. Hvis jeg skulle spille et nyt sandkassespil så ville jeg nok spille det i Apocalypse World, da det spil har en række hjælpermidler til at få spillerne til at lave og udfordre spilpersonernes projekter.

Men vigtigst af alt så tabte jeg interesseren for spillet på trods af en fed setting og metaplot.

Husker du: Celestial Chorus?

7 svar

Jeg har igennem tiden spillet en del Mage: The Ascension uden særlig meget held. Det blev til en masse sjov forberedelse og utrolig kedeligt spil. Meget lig min 1938 kampagne sidste år.

Det er der jeg kommer fra: Jeg har grundlæggende været skuffet over systemet. For at blive skuffet er man nødt til at have forventninger. Noget af det der skabte forventinger er det Mages forfattere har valgt at kalde “Traditions”. Mage er der forskellige slags troldmænd (naturartige, teknologiartige, Kong Fu-artige osv) og de troldmænd er inddelt i traditioner. Der er mange fede traditioner, men jeg vil gerne i denne post rette din opmærksomhed/hukommelse imod traditionen “Celestial Chorus”.

Celestial Chorus’ logo

Celestial Chorus er en slags præstetroldmænd der kommer i kontrakt med det guddommelige (kaldt “the One”) og skabelsen ved hjælp af sang. De har ligesom taget 1. vers af Johannesevangeliet: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” og tænkt at ordet kom til udtryk igennem sang. Og hvordan skulle en gud ellers udtrykke sig, hvis det ikke var igennem det mest guddommelige udtryk vi kender til.

Jeg synes det er en virkelig god tanke og kan derfor også huske lige netop denne tradition mange år efter jeg ellers har opgivet Mage-rollespillet. Præster der synger magi frem kunne være et helt rollespil i sig selv. Et godt et.

Sort Forsyning

– en internetlogbog om rollespil, simpelthen.