Efter et mislykket forsøg med Marco Polo tv-serien, har jeg fået en række afsnit af Ripper Street under bæltet. Ripper Street foregår i Londons Whitechapel-distrikt kort tid efter seriemorderen Jack the Ripper er stoppet med sine aldrig opklaret mord. Altså i 1890’s victorianske England. Det er en aktion fuld kriminalserie, hvor der er smæk på kostymer, stemning, slåskampe, totur og mere eller mindre søgte krimimysterier. Selvom jeg ikke helt ved om det er for meget af det gode, så tror jeg at serien gør denne del fint nok.
Der er til gengæld noget andet, som serien gør rigtig godt. Det er at aktualisere sine gennemgående personers (hovedpersonen + venner og familie) forhistorie. Serieforfatterne har valgt at der i forbindelse med alle krimimysterierne skal komme mere og mere frem om en af de gennemgående personers baggrundshistorier. Ligesom serien overordnede kvalitet kan jeg ikke helt gennemskue om baggrundshistorierne er for klichefyldte eller bare seje, men jeg synes den måde de bliver aktualiseret i serien er interessant. Særligt interessant ift. hvordan man bør bruge aspekter i rollespilssystemer der bygger på Fate-motoren. Aspekter er sætninger, som er centrale for ens spilfigur og som har en mekanisk funktion i Fate system.
Et aspekt bliver aktiveret ved at spilleren invoker det (og får plus 2 til at tæske en voldsmand, fordi spilfiguren er ”fuld af retfærdig hævn overfor de mænd, dér”) eller ved at spillederen compeller aspektet. Når spillederen compeller betyder at situationen bliver mere problematisk for spilpersonen og spilleren bliver belønnet med et fatepoint. Spilleren vælger selvom om spilleren vil tag compel’en. I Ripper Street tager de altid compel’en. Sergeant Drake begår røveri, fordi han har ”soldatertiden mærkede mig” og Jackson/Judge leder den onde drengebandesleder hen til børnehjemmet, fordi han har ”beskyt for alt i verden Caitlin”.
Det er meget let at tænke Fate systemet ind i Ripper Street, hvilket ville gør det fedt at se for mig, som fatespilleder, men måske er det også det der gør serien lidt flad og kliché.