Årsarkiv: 2009

Deadline for synopser til Fstvl2010

Jeg havde selv glemt det. Indlæg forsvinger så hurtigt på rpgforum.dk, når de ikke længere debateres.

Så derfor har jeg valgt at skrive deadlinen for synopser til Fastaval 2010 her på min blog. Her:

Tirsdag den 20. oktober kl. 23.59

De skal sendes til Klaus og Kristoffer på rollespil@fastaval.dk

Det  færdige scenarie skal  afleveres mandag den 15. februar 2010.

Jeg har ellers ikke noget at gøre med noget, udover jeg selv har tænkt mig at sende en synopsis ind. Nok om mig her kommer et billede af Klaus:

Klaus Meier Olsen

Klaus Meier Olsen

Billy er (igen) i Vietnam

På det kongelige bibliotek ved KUA er der en bog, der hedder Words of the Vietnam War. Det er et opslagsværk over den slang, som blev brugt af amerikanerne under Vietnamkrigen.

Den er dedikeret til:

”To those who lost more in Vietnam
than just their sleep
and their innocence…”

& her I kan man læse hvad Leadership Bankruptcy, PCOD (Pussy Cutoff Date), Indian Country og Beer and Soda Ration er. Den er ret fantastisk.
Engang, en nat, skrev jeg et scenarie, der hed Billy er i Vietnam.

Billy er i Vietnam

Billy er i Vietnam

Her er links til scenariet (det er en .doc-fil) og en blogpost med rettelser til scenariet. Den gang kunne jeg godt havde brugt Words of the Vietnam War – der desværre ikke er til udlån.

Lundses 8 benspænd

Min ven Kristian skulle sove hos os i nat, fordi han skulle til et vigtigt møde om internettets fremtid i går. I stedet for at sove skrev Kristian nogle benspænd til min (eller måske endda al) fremtidig scenarieskrivning.

Her er Kristians liste over benspænd:

  1. Ingen opvarmning – DM skal i stedet for opvarmning svine scenariet (og forfatteren) til.
  2. Der skal indlægges en fast pause i scenariet på det værste sted (i forhold til handling og spændingsforløb mm.).
  3. Scenariet skal slutte med en stor kamp, der udkæmpes mellem to npc’er.
  4. Scenariet skal indeholde en helt ubrugelig spilperson.
  5. Scenariet skal være bygget op omkring ufravigelig linearitet og indeholde en uundværlig MacGuffin.
  6. Der skal være facts i spilpersonerne baggrundshistorier og rollebeskrivelser, som ikke harmonere med hinanden. ”Men i min baggrund står altså at vi var kærester”.
  7. Du skal bruge et rollespilssystem du ikke kan lide.
  8. Slå en terning om hvilken setting spillet forgår i – og gør det som det sidste i skriveprocessen.

Kristian skal også sove hos os i nat, så gav vide om han vælger at lave mere indhold til min blog i nat eller om han rent faktisk vælger at sove natten mellem torsdag og fredag. Vi venter spændt.

Noter til Redbox-scenariet

Som jeg har skrevet lidt om her og her så har jeg tænkt mig at skrive et Sword & Sorcery fantasyscenarie til Fastaval. Det kommer til at være en turnering i rollespilssystemet Redbox Hack, hvor det hold der samlet får flest xp vinder turneringen. Den del bliver ikke så svært at lave, da Redbox Hack handler om det fedste fra D&D, nemlig at dræbe monster og tag deres skatte. Det er meningen at figurene skal strige i levels under vejs,  men det er også utroligt let at gøre løbene i Redbox. Det er et meget simpelt system.


Genre

Angående genren, så har jeg faktisk aldrig læst en Sword & Sorcery novelle, men jeg har en klar idé om hvad det går ud på. Det er fantasy er på sin vis mere ligner horrorgenren end SciFi (som meget moderne fantasy gør). I S&S er verden mystisk og det okkulte er netop ukendt og okkult. Magi er trolddom og ikke en videnskab (som det tit bliver i den fantasy vi normalt spiller). S&S er farlig fantasy og handler grundlæggende om mødet med det ukendte. Derudover er S&S traditionelt ret højreorienteret. Det er racistisk og på sin vis civilisationskritisk. Jeg gider ikke skrive et racistisk scenarie – der er i forvejen nok racisme lige for tiden – men efter jeg har læst Thoreau, så har jeg fundet en sympatisk liberal(istisk) civilisationskritik, som jeg gerne vil udfolde narrativt i scenariet.

Billeder

Selvom jeg før har udtryk at jeg ville bruge billeder fra det franske tegneserie blad Heavy Metal, så tror jeg faktisk at jeg i stedet hugger illustrationer fra det svenske Drakar och Demoner, da det også til tider har været ret S&S (når det ikke er for nordisk).

Navn og Tema

Pga. Thoreau har jeg valgt at scenariet i nogen grad skal handle om slavehandel. Og derfor kommer det til at hedde: ”Slavehandleren fra Ascalon”, hvilket er reference til et af Lars’ scenarier, som han aldrig fik skrevet. Lars ønskende blandt andet med scenariet at skabe en kampagnestemning, hvilket jeg også ønsker. Jeg ønsker dog at gøre det på en helt anden måde end Lars.

Jeg ønsker at tage alle de fede scener man har i en kampagne og kører dem af i det scenarie – og gøre det hurtigt – samtidig med at spillerne får lov til at se deres figurer stige i levels (og selv bestemme hvor deres nye bonusser mm. skal ligge).

Klasser og spillerantal

I Redbox Hack er der 7 klasser, men da jeg ikke er særlig glad for nogle af klasserne skriver jeg nogle nye. Som det ser ud nu kommer der disse 6 klasser man kan vælge imellem:

  • En Nordboer (en vikingebarbartype),
  • En Nekropolianer (sådan lidt en bedemandstype fra begravelsesbysamfundet Nekropolis),
  • En Hashshashiner (mellemøstlig lejemorder på stoffer),
  • En Slavefolk (en slave – man bestemmer selv hvem af de andre spillere, der er ens ejer),
  • En Dualist (sådan lidt kriger/tyv)
  • Og en købmands/troldmandstype (<- nogle forslag? – måske en Mesopotanier?).

Jeg tager de evnerne fra gamle klasser og bytter rundt på dem. Evnerne i Redbox Hack er ret seje og på sin vis ret magiske.

Jeg ved ikke om jeg skal lave 7 klasser, så der er noget at vælge imellem. Jeg vil gerne havde et spiller antal helt oppe på 6, fordi det er det er sejt at underholde mange mennesker på en gang. På den anden side bliver det tit kedeligt at udspille kampe, hvis man er for mange. SÅ jeg ved ikke om jeg skal lave 7 klasser til 6 spiller, 6 klasser til 6 spiller, 6 klasser til 5 spiller eller 5 klasser til 5 spiller (7 klasser til 5 spiller er helt sikkert overkill).

Jeg tror det snart er tid til en spiltest.

[LG] Den der virkelighed

Her skulle der stå en lang og god anmeldelse af Den spejlvendte virkelighed, men da opgaver i den virkelig virkelighed har taget alt min tid, så havde jeg ikke tid til at læse hele scenariet.

Jeg har dog læst det afsnit som hedder “Forfatteren skriver”. Her står der en række interessante ting. Den står fast at dette spil snarre er en novelle end et rollespil og at oplevelsen mere er oplevelsen af at opleve en fortælling end et interaktivt spil.

Og hvorfor er det fantastisk? Fordi vi aldrig havde skrevet de gode scenarier, som vi skriver i dag, hvis vi ikke også havde lært at bruge litterære teknikker i vores scenarieskrivning. I den Den spejlvendte virkelighed tør forfatter Michael G. Schmidt at skrive litterært og bevæge sig væk fra at skrive i en udfoldret spiltekststil. Det er nok ikke sådan man skal skrive gode scenarier, men det er fantastisk at han gør det. Tror jeg, for jeg har jo ikke læst scenariet.

Den spejlvendte virkelighed infobox:

Forfatter: Michael G. Schmidt

Skrevet til Fastastival 1995, scenariet blev nomineret til en Otto i kategorien Bedste Scenarie.

Det findes her på Alexandria og findes som download på projekt R’lyeh.

Scenariet er det 2. scenarie, som vi læser i læsegruppen. De andre anmelder kan ses her: læsegruppen.