Tag-arkiv: Shadowrun

Tre fantastiske rollespilssettings

Du har sikkert allerede bemærket det: 2025 er rollespilsettingernes år!

Handling og karakterudvikling (akter) er fint nok til husmandsrollespil, men sprudlende verdener og cool universer, man kan dykke dybt ned i, er tæt på royale.

Rollespil har ligeså mange genre som film og litteratur, men især de tre fantastiske genre (Fantasy, Sci fi og Horror) er store indenfor rollespil. Ligesom som dig, det er jo 2025 – rollespilssettingernes år – har jeg allerede tænkt meget over settinger generelt og især rollespilssettinger.

Dette indlæg handler kun om rollespilssettings. Jeg elsker også en masse verdener inden for bøger, tv-serier, tegneserier m.m., som jeg bruger og har brugt i rollespil, men her fokuserer jeg på settings udgivet til rollespil.

Fantasy: Warhammer (FRP)

The Old World er med sin britpunk’ede, skæve fantasy-pastiche af Det Tysk-Romerske Rige, en rodet skønhed. Det er en gryderet af alt, hvad du kunne finde på et grøntsagsmarked (såsom krigere, troll slayers, herremænd fucked op på gummegodt, kaosmutanter, hobbitkøbmænd rige på brune tobaksblade og “kyllinge”tærter, rottemænd, vikinger, søelver-typer, orker og sjove gobliner).
Det er en setting fuldfed på humor og masser af umami.

Horror: Vampire: The Masquerade

Rammefortællingen om Kain som den første vampyr, der nødvendigvis vil føre til den uundgåelige (personlige og globale) dommedag, er fantastisk. Jeg elsker også alle de skøre (og ofte selvmodsigende) fortællinger om vampyrslægternes udvikling gennem en skyggeside af vores historie. Måske er det i virkeligheden ikke særlig uhyggeligt, men det er så goth!

Sci-fi: Shadowrun

Jeg har ikke spillet særlig meget sci-fi-rollespil og det er mange år siden at jeg har spillet Shadowrun. Den er måske lidt 80’er/90’er artig (ligesom de ovenstående), men ideen om en hackerelver eller trolde street samurai med magi og teknologi i en rå og punk op gangsterunderverden og endnu mere rå og stålklar megacorp oververden er altså ret tillokkende.

Hvad med dig?

Hvad er dine yndlingsrollespilssettings inden for fantasy, horror og sci-fi?

[Dec. 14] <3 Shadowrun

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 14., er det:

shadowrun2nd

 

Åh, Shadowrun. Du har givet mig den dårligste Fastavaloplevelse ever, men du har også givet mig interessante og udknaldede cyberpunk deckerfortællinger. Jeg gik aldrig rigtig op i fantasy-delen af Shadowrun og har aldrig spillet 80er sci fi troldmand eller minigun hypertrold. For i Shadowrun kan man spille en decker dvs. en fyr der forbinder en 286’er til sin hjerne med et jackstik og rejser i 3d cyberspace. Ved Space Invaders og Wolfenstein! – det er sejt! Det var altid det jeg spillede når vi spillede Shadowrun.

Resten af holdet keder sig godt imens man tosser rundt på solomissioner i en Minecraft’et udgave af et stort firmas digitale sikkerhedssystem. Det er, ligesom William Gibson – som Shadowrun låner fra, cyberpunk fra en tid før ideen om cyberspace blev ødelagt af ting som html og css.

Den der særlige form for nostalgi man føler ved forældet sci fi, som det bliver udtrykt i Shadowruns dacker-koncept, den form for nastalgi elsker jeg big time.