Siden i mandags har jeg været i gang med Opera+1, hvilket betyder at jeg til tirsdag.
Arbejdstitlen er Dämonjäger, sådan lidt en slags Pokémon møder Warhammer Daemonology og alt for ambitiøst ift. både ord og tid.
Som sagt er jeg kommet i godt mål med min Fastaval-novelle 22 og jeg er overordnet tilfreds. Noget jeg er mindre tilfreds med er tekstlængden. Scenariet er 44 sider all in all.
Der er masser af korte afsnit og halve sider, men det er ikke særlig layoutet og der er en del tekst per side ift. hvad der kunne være.
Ift. det er en novelle som kan spilles på 75 minutter, så ”tekst per minuts spil” ret høj. Selvfølgelig er der afsnit i scenarier som er lige lange, hvis de skal skrives, uafhængig af fortællingens omfang, men jeg kan ikke lade være med at tænke at vi (læs jeg) skriver for lange scenarier.
Formidlingsmæssigt er den gamle indieudgivelse Lady Blackbird noget af det fedeste jeg har set. Det er kort og klart.
Sådan vil jeg gerne kunne skrive.
Ikke så meget lange actionscene beskrivelser, men flere kort, helt korte beskrivelser, stikord, virkelig enkel mekanik og die hard tiltro til at spillederen godt kan hitte det hele ud. Jeg har forsøgt et par gange med hhv. Hexenjäger I: Vampirjäger der er et godt scenarie og Narzula City Noir der nok er mindre godt.
At lave et Lady Blackbird kræver et forholdsvis åbent set up og et udforskning eller actionsscenarie ville være oplagt. Men nu har jeg lige skrevet et actionscenarie, så jeg overvejer om det kan lade sig gøre i andre genre.
For 14 år siden lavede Thomas Munkholt et warhammer opera-projekt, hvor Thomas tog udgangspunkt i en ugedag og skrev 7 scenarier på under 3000 ord på en uge (per scenarie). Hvert scenarie tog udgangspunkt i/ var inspireret af en ugedag. Jeg tænker at gøre øvelsen efter. Bl.a. fordi jeg ikke tænker at jeg igen næste år får lov til at skrive scenarie til Fastaval. Så kan jeg måske få min skrivelyst styret.
Jeg har dog valgt at ændre lidt på reglerne, nemlig at plusse alle tal med et, så jeg skriver 8 scenarier på under 3001 ord på en uge + 1 dag (per scenarie). Regelændringen handler ikke om at toppe den gode Thomas, men om at otte er et mere magisk tal end 7 i Warhammer-universeret. Der er ikke 7, men 8 ugedage: Wellentag, Aubentag, Marktag, Backertag, Bezahltag, Konistag, Angestag og (enhver given) Festag.
Alle scenarier tager udgangspunkt i en (in game) ugedag ellers er jeg lidt pas på reglerne, men vil forsøge at lade spil- og bipersoner optræde i flere af scenarierne plus lade dem foregå forskellige steder i den gamle verden (måske endda komme lidt ud af Imperiet).
Jeg tænker, at jeg starter mit Opera+1 og første novelle i næste uge. Indtilvidere har jeg to forskellige idéer som jeg gerne vil prøve af.
En af de scenarieideer jeg har tænkt over i mange år er et politisk valgscenarie sat i The Moot i Imperiet (Warhammer). Valgdramaer har vi set i andre medier, fx tv-serier såsom Borgen, The Wire og Westwing, men jeg kan ikke umiddelbart komme på et rollespilsscenarie, der behandler det. Udover over et som jeg hørte om for mange mange år siden. Ideen om et valgdrama sat i The Moot er nemlig ikke min. Det er et scenarie, som jeg ved allerede er lavet og spillet på Fastaval, men ikke programsat.
Min første Fastaval var i 1996 og min anden var i 1998. Jeg sprang med andre ord 1997 over, men en del mine venner var på Fastaval i påsken 1997 – heriblandt Ask og Asger. De havde altså mulighed for at spille klassikere såsom Arken, Jisei, Faldne Engle, Nibelungentreue og Følger heldet de tossede? Jeg kan faktisk kun huske Asger fortælle om Følger heldet…, men man kan (og kunne især back in the day, hvor scenarier kun kørte i en blok) let komme igennem en hel Fastaval uden at spille kommende klassikere.
Til gengæld så spillede Ask et scenarie, hvis idé har været en ny klassikere for mig personligt. Som jeg husker historien, så spillede Ask, en spilleder og fem andre spillere (der var altid seks spillere på et scenarie i 90’erne) først det scenarie de nu skulle spille, men blev hurtig færdig med det. Hvor hurtigt fortæller historien ikke noget om, men eftersom det var i 90’erne kan det godt være at de har spillet i måske 2-3 timer. Dengang var scenarierne nemlig lange, helst 5-6 timer, og det var ikke unormalt at man spillede i op til 12-14 timer i en aftenblok.
De blev altså “hurtigt” færdig og ville gerne spille mere. Heldigvis havde spillederen selv et scenarie med! Det var et valgdrama sat i The Moot og en parodi på amerikanske valg. På det her tidspunkt har det været noget Bill Clinton-noget, men måske lidt før chikane og voldtægtssagerne blev offentligt kendt. Som jeg husker selve plottet, så handlende scenariet om en Elder-kandidat (Elder er præsidenten i the Moot) og gruppen omkring ham, hvor en af dem, Asks spilperson, var en gammel menneskekriger, som havde været på eventyr med hobbit hovedpersonen i deres unge dage. Jeg forestiller mig at det var meget West Wing, men den tv-serie kan ikke have været en inspiration, da den først gik i luften i USA to år efter.
De nåede ikke at spille scenariet til ende, da det vidste sig at være et langt scenarie og klokken alligevel blev for mange for selv 90’er rollespillere. Men det skulle have været en fest så længe det varede, især fordi de ligesom alle sammen var varmet op af det første scenarie de spillede sammen den aften.
Lige siden 1997, hvor Ask fortalte mig om valgkampsdramaet har jeg gerne ville ”gendigte” det. Jeg har altid gået med andre ideer, da de pressede sig mere på eller simpelthen var lettere at skrive, men aldrig glemt ideen om det. Jeg tror nemlig ikke scenarieret blev skrevet og spillet sådan rigtigt, hvilket jeg synes er synd, da valgkampsdramaer kan være stærke fortællinger a la sportscenarier og lignende. Hvis scenariet findes eller andre var med i Asks spilgruppe der i ’97, så skriv gerne.
Indtil vi finder det eller nogen andre skriver det vil ”The Moot – et valgkampsdrama” nok være et af de vigtigste scenarier på min ”to write”-liste.
Martin og mit Corona-aflyste fastaval warhammer kort-madness af et scenarie, Hexenjäger I: Vampirjäger er på programmet til Vikinge-Con 39.
Det er vi meget begejstret for (selvfølgelig på en 90’er ironisk og dark måde).
Så goth!
Thomas, Jonas, Kristian og jeg spiller WFRP 4. ed. over nettet. Nærmere betegnet over Google Hangouts og Roll20.
Handlingen kan du følge på Thomas’ blog.
Ham beskriver alligevel handlingen bedre end jeg ville kunne, så jeg skriver lidt om at GM’e online. Vi har spillet to spilgang og haft en “spilgang o” – altså mødtes tre gange i alt. Vores spilgang er ikke særlig lange, kun 2,5 – 3 timer.
Vi valgte faktisk bare hangouts, fordi Kristian ikke kunne få lyden til at virke på Skype, men det virker ret godt. Der er faktisk også en diceroller, hvis man er til det, men vi fandt hurtigt ud af det var sjovt med et rigtigt roll20 spil.
Derfor bruger vi kun hangouts til video og lyd. Vi skifter lidt frem og tilbage mellem roll20 og hangouts, så jeg ved faktisk ikke hvor meget folk kigger på det ene eller det andet. Jeg forsøger at være så meget på hangouts som muligt, fordi rollespil for mig handler mere om skuespil/drama end brætspil/power point-show.
For det er også et power point-show. Jeg bruger primært Roll20s pages, som et slags power point hvor jeg skifter og viser stemnings-/baggrundsbilleder, der ellers passer til scenerne.
Derudover har spillerne deres karakterark i Roll20 og vi ruller vores terninger igennem programmet. Jeg deler også handouts med spillerne i Roll20. Vi har brugt det en gang til kamp – hvor vi også brugte figur-tokens, men ikke til at vise hvor spilpersoner og modstander stod, men til at vise hvem der var med i kampen og hvor mange sår de fik.
Jeg forsøger at holde kampene ret abstrakt, da det nu engang er sådan jeg ruller. Det skal også siges, at selvom jeg kun har prøvet Warhammer i Roll20, så tror jeg at D&D er langt mere integreret end Warhammer. Og jeg er som GM stadigvæk ved at lærer hvordan Roll20 virker. Det er dog tydeligt at det er lavet til folk, som er mere glade floorplans og figurspil (og D&D) end mig.
Udover de to kommunikationplatforme, så bruger jeg Pinterest til at finde billeder (handouts og stemningsbilleder), de er samlet i et mindre rod i forskellige foldere i min Pinterest-profil.
Ligesom jeg også tegner lidt selv. Her nogen af Hapfenberg-familiens våbenskjold.
Udover at søge på ting som “Fantasy House Viking” og kigge på Pinterest, så bruger jeg kort fra Dixit til inspiration og som en form for oralkel. Jeg planlægger mine spilgang (og tager noter) i min notesbog, hvor jeg forsøger at holde det nede på max en side per spilgang.
Noter til første spilgang. (Det er ikke en driller)
Læs handlingen til første spilgang på Thomas’ blog
Noter og Dixit-kort til anden spilgang.
Læs handlingen til anden spilgang på Thomas’ blog
Jeg har en del WFRP, især 2. ed., men også lidt 1. st. og grundbogen til 4. ed.
Jeg er ret glad for den nye grundbog, selvom reglerne er virkelig dårligt formuleret. Vi spiller med et hav af husregler. Nogen er Thomas Jakobsens og meget er Martin Svendsens (jeg tror Martin snart er klar til at dele sine husregler og gennemskrivning af reglerne snarest) – jeg synes de er ret gode. Også forsøger vi at kører det meget regellight.
Udover 4. ed. grundbogen, så bruger jeg rigtig meget Sigmar’s Heirs fra 2. ed. (som jeg stadig elsker) og forskellige online beskrivelser af Kaoskrigen (som spillet foregår under). Ligesom jeg har fået lov til at låne Rasmus Nords kampagne-noter fra hans meget lange Warhammer-kampagne.
Jeg læser lidt op for at kunne spille, tænker en del over plots og handling (når jeg laver andre ting), men forsøger ikke at bruge alt for lang tid på det. Selve spilgangene forsøger jeg at holde meget enkle med en spiller-tur og en GM-tur, hvor GM-turen er en form for simpel mission gerne med et lidt horrorartigt tema. Måske skriver jeg mere om spilgangenes struktur senere.