Som voksenrollespiller er sommeren ofte en lidt død periode. De fleste kampagne holder pause imens man selv og gruppe rejser rundt i sommeren. Det er helt modsat min ungdom, hvor vi ofte brugte sommeren til at sidde indenfor og spille endeløse kampagner. Rollespil har personligt redet mig fra mange solskoldninger i min ungdoms år.
Om sommeren får jeg måske spillet lidt med ungerne og hvis jeg er heldig et scenarie eller to med andre end min faste spilgruppe, men ellers sker der ikke så meget. Til gengæld er sommeren et godt tidspunkt at få læst noget rollespil. Hånden på hjertet er jeg ret dårlig til at læse rollespil så det bliver ikke til så meget i hverdagen. Selvom det er sommer og jeg har fri, så er der stadigvæk mange forpligtelser som familiefar og jeg ender ofte også med læse alle mulige andre ting – det være sig tegneserier, lydbøger og måske endda rigtige bøger. Der er dog et vindue, så nu skal der læses.
Og jeg er endelig ok med at ikke at få læst det hele – for det sket ofte at jeg kun får læst de første kapitler af en rollespilsbog. En sommer for en del år siden læste jeg fx starten af The Great Pendragon Campaign og selvom jeg ikke kom så langt især ift. hvor lang den er, så var det en god oplevelse og jeg fik ting med derfra som jeg har brugt i en række andre spil senere hen.
Der er to krav til min sommerferie-rollespilslæsning: Det skal ikke være røvsygt skrevet og jeg skal kunne forestille mig at spillede det på et eller andet tidspunkt. Ja, begge dele er meget en smagssag.
Mine umiddelbare kandidater
System: Mage the Ascension 20th anniversary
Sidste sommer begyndte jeg på Mage 20, som jeg fik gratis på drivethrurpg. Jeg kom et godt stykke ind i det og selvom det var interessant, så synes jeg at Mage er svært. Jeg har stadigvæk svært ved at gennemskue hvad man skal lave i spillet. Hvad går en klassisk Mage historie ud på – hvad er på spil? Det er en lang bog og jeg nåede ikke særlig langt.
På en måde har jeg lyst til at læse videre i år, men på en måde kan jeg ikke helt gennemskue om det simpelthen er for 90’er lommefilosofisk til mig. Derudover synes jeg lidt at kampen mellem technocracy og traditions er lidt kedelig – og Nephandi som fjende er endnu mere kedelige. Men måske er det bare fordi jeg ikke helt fatter det – for selve ordrerne i både technocracy og traditions er fede nok. Det store problem for mig er nok at jeg ikke helt fatter hvad man skal spille når man spiller Mage og jeg synes ikke købekampagnerne lyder særlig spændende (for ellers kunne jeg jo læse sådan en).
System: Changeling the Dreaming 20th anniversary
Et andet system jeg har kigget på var Changeling the Dreaming. Changeling er et af de spil som jeg elsker, men som jeg aldrig har spillet eller læst helt færdig. Det vil jeg så gerne læse, men jeg er også bekymret.
Det er interessant og på en måde har jeg en barnlig drøm om at køre en Changeling kampagne på et tidspunkt. Jeg er bange for at spillet bliver for barnligt, da jeg har overraskede mange holdninger til hvordan man spiller barnlig fantasi og (ikke så) uskyldig uskyld. Det kan let blive forceret. Det kan selvfølgelig klares med forventningsafstemning, men kun hvis systemet ikke lægger op til overdrevent træls barnlighed.
Feer er seje og fede. Især Gaimans feer fra Sandman er ret kick ass (og fjollet, men mest kick ass). Her er de ikke børn, men bare en helt anden slags voksne end vi er. Det er mere den slags fee-historie jeg gerne vil læse, men jeg frygter lidt at Changeling primært er barnlig. Det orker jeg ikke.
Kampagne: Chicago Chronicles
Jeg kunne også sætte mig og læse en god kampagne. Jeg har langt om længe fået indhentet hele Chicago Chronicles til Vampire, det handler om: Baptism by Fire (fra 1st ed. grundbogen), Chicago by Night 1st Ed, Blood Bond, Ashes to Ashes, Succubus Club*, lidt fra Milwuakee by Night*, Under a Blood Red Moon* (hvor spillerne måske endda får lov til at spille varulve), Chicago by Night 2nd ed og til slut Dust to Dust.
Det er et vanvittigt projekt – især hvis det skulle spilles på et tidspunkt. Jeg er heller ikke sikker på at det er særlig godt. Jeg frygter at spillerne ikke har meget at skulle have sagt, fordi Vampire nu engang er Vampire. Pt. har jeg kun kigget lidt i Baptism by Fire og synes allerede i karakterbeskrivelserne af npc’erne at de er irriterede. Måske bliver det bedre når jeg kommer til Chicago.
Derudover er jeg jo ved at køre en lang Vampire-kampagne, så det er helt sikkert ikke det næste jeg kaster mig over som GM. Til gengæld kan npc’er, settings og lore måske give mig inspiration til min nuværende kampagne.
System: Dungeons and Dragons 5e
Jeg har købt de tre grundbøger til D&D 5. Måske burde jeg læse dem og kører en helt klassisk giv den gas D&D kampagne. Ej, nok ikke.
Jeg har nemlig ikke rigtig lyst, men jeg bør. Bør jeg ikke?
System: Forbidden Lands
Jeg har både bokssættet med grundspillet og The Bitter Reach kampagnen. Måske skulle jeg tage mig sammen og få læst de to grundbøger om ikke andet. Jeg har kigget lidt i dem og det ser fint nok ud. Måske lidt kedeligt, men jeg kunne godt se mig selv lave en kampagne i det. Jeg har ikke en virkelig god idé til hvad der skulle ske i kampagnen og jeg er nok ikke super god til vildnæs-spil, men der er interessante mekanikker og mon ikke man kunne fortælle nogen fine sværd og trolddomsartige fortællinger i det.
Verden, som meget er klassisk jordnær fantasy, er jeg ikke umiddelbart helt skudt i lige for tiden og det er nok det som holder mig lidt tilbage.
Kampagne: 50 Fathoms
Der er ingen tvivl om at 50 Fathoms er en virkelig god kampagne. Den skulle have en ret interessant struktur, som jeg tror man kan blive klog af. Uden at have spillet det særlig meget, så jeg kan rigtig godt lide Savage Worlds systemet.
Jeg er nok ikke helt skudt i settingen. Det er pirat fantasy med fjollet og mærkelige fantasyracer. Her ville jeg nok foretrække at det ”bare” var pirater. Ligesom jeg mistænker kampagnen for et voldsomt metaplot som jeg er bange for kan blive for uoriginalt og kedeligt. Men jeg har ikke læst kampagnen og der er ingen grund til at blive sur på det inden. Derudover ejer jeg ikke kampagnen, så jeg ville være nødt til at købe pdf’en. Det er kun 70 kr. så det er ikke prisen, men måske skulle jeg netop læse noget af det jeg allerede har erhvervet mig.
System: Warhammer 4 edition
Jeg har allerede kørt en kortere kampagne i det, men har endnu ikke fået læst den nyeste version af WFRP. Jeg falder tilbage til at tænke kampagneidéer til 2. udgaven når jeg overvejer at køre noget Warhammer. Det er lidt dumt, fordi på trods af lidt mærkelige kampregler, så tror jeg at 4. udgaven er bedre end 2. udgaven. Det nye system gør nogen interessante ting ift. level up og downtime – plus at flere gode mennesker har lavet små husregler til de dumme ting ved de nye regler.
Jeg vil meget gerne bruge (nogen af) disse husregler, men jeg er nødt til at læse de rigtige regler først. Den største ulempe ved Warhammer er at det er en stor og grim bog at tage med ud i sommerlandet, men heldigvis tror jeg at jeg har den på pdf.
Hvad med dig og hvad synes du?
Ud fra det ovenstående, hvad synes du så at jeg bør læse? Jeg vil meget gerne snart beslutte mig og vil meget gerne høre dine argumenter for det ene eller andet.
Og hvad har jeg glemt?
Hvad påtænker du at læse?
Nå ja, hvis jeg kunne skaffe Mörk Borg til penge i fysisk form ville jeg læse den, men den er for flot til at læse i pdf-form. Så det må vente til senere – den passer også stemningsmæssigt til efterår- og vinterlæsning.
For mig er systemlæsning og kampagne-/scenarielæsning to forskellige oplevelser, og som sommerlæsning ville jeg gå efter at nyde den gode historie og ikke efter at sætte gang i min nørdehjerne. 50 Fathoms er den jeg selv ville vælge, for Ashes to Ashes er som du skriver, meget en 90er-ting man skal være i humør til (men jeg har selv lige modtaget min Chicago by Night 5e, baseret på at jeg selv kørte første del af kampagnen i sin tid, så jeg er bestemt en sucker (tø-hø) for den stil).
Åh. Tak Thomas!
Det er en god pointe, men jeg tror jeg fungere lidt anderledes.
Den gode historie får jeg i de andre ting jeg læser, fx tegneserier og sådan. Derudover så synes jeg ikke at Changeling er dømt ude ift. historie. Det er mit indtryk at de der 20 års ting er fulde af (halvdårlig) prosa.
Jeg har også Chicago by Night 5e. Den kunne man jo læse efter de mange andre. Engang. Det bliver nok ikke denne sommer.
En stemme på 50 Fathoms 🙂
50 Fathoms. Læs den.
Det er en meget inspirerende opbygning, og metaplottet er ikke irriterende men en del af spillet.
Nok en af de bedste Savage Worlds kampagner opbygget efter deres Plot Point system.
Ok, hvis begge Thomas’er mener det… Det lyder som om at det bliver 50 Fathoms.
Er det sjovt at køre?
Hmm… jeg har aldrig fået spillet 50 Fathoms som skrevet. Men plankede en del fra kampagnen til noget Deadlandt Weird Western (Californien, The Maze) for nogle år siden.
Men det er helt klart en kampagne, jeg ville være frisk på at være spilleder på, hvis det skulle flaske sig en dag med tid/lyst/lejlighed.
Ja, jeg kan godt huske den kampange fra din blog. Det ender med at jeg får læst den… og tager pdf’en med Changeling med som back up (på samme e-læser).
Måske er det for sent for det, men det tynde skelett med fine små regler på som hedder Torchbearer er en fin en. Tæt skruet sammen. (Men af det du lagt frem er nok piratkampagnen den du bør ramme. Og læs med glæde, kritik har du nok bagefter.)
Cool. Jeg ved ikke om jeg er helt så skudt i OSR. Min nostalgi trækker i en anden retning, men måske har jeg bare ikke givet det nok chancer.
Det bliver nok Piratfantasy. Jeg har læst forfatterens forord hertil morgen og det virker utrolig sympatisk.
Nu hvor sommeren er gået på hæld, så er jeg jo rimelig nysgerrig på, hvad du mon fik læst?
Hey
Fedt, at der er interesse for det 🙂
Jeg læste i 50 Fathoms. Fik læst 71 sider, hvilket dækker intro, rammen for verden, racebeskrivelser og jeg er endt i en detajleret gennemgang af settingen ø for ø, by for by. Det er lidt kedeligt.
Eller der er en del interessante steder og små historier, som der gåes i dybten med senere i bogen, men helt grundlæggende er jeg ikke helt skudt i verden. Der er noget med rammefortællingen, som jeg obejktivt godt kan se er god og sammenhængende, men som bare ikke inspirerer mig.
Jeg kan faktisk godt lide både fantasy og pirater, men der er et eller andet med rammefortællingen og portalen til vores verden, som ikke rigtig fanger mig.
Hvis Kaptajn Klo ikke kan få krogen i dig, så er det naturligt nok, at du ikke er super hooked.
Jeg havde ellers tippet, at du havde været solgt med King King agtige dræber-aber. Men sådan kan jeg tage fejl.
Læste selv bogen lidt mere omvendt, og sprang hurtigt frem til selve plot point kampagnen, og så læste jeg mere sporadisk i kapitlet med beskrivelser af de forskellige lokationer.
Ja, på papiret skulle det jo være lige mig og jeg er ikke afvisende ift. at vende tilbage til det. Jeg tror at du læste det helt rigtigt. De der lokationer blev lidt kedelige at komme igennem.
Jeg nåede ikke til det med aberne, det lyder da meget sjovt. Men det ændre ikke at jeg blev lidt sur over et eller andet ved settingen. Nu har jeg pdf’en, så mon ikke jeg kigger på det igen engang ? 🙂