Tag-arkiv: Lady Blackbird

Ørkenvadring: Sydfyn, Nørrebro og off fastaval

Jeg tror, at Ørkenvandring er det scenarie som jeg har spillet mest.

I søndags spillede jeg det igen med Bror, som blev funfirmeret lørdag (hvor vi var med). Udover Bror var Brors ven Ole med og Brors far David. Ligesom jeg spillede det med Solbjørks aktivitetsgruppe for et halv års tid siden. Måske har jeg spillet Slavehandleren flere gange, men ift. at slavehandleren er over 13 år gammelt (2010) og Ørkenvandringen er halvandet (2022) så forudsiger jeg at Ørkenvandringen hurtigt kommer til at slå sin forgænger, hvis det ikke allerede har.

De fleste andre af mine scenarier har jeg spiltestet, skrevet, spillet på Fastaval og måske en gang mere (måske genopsat på en anden con) og det var så det. De har overhovedet ikke samme genspilbarhed som de to i Ascalon-serien. Noget de begge har er at de kan spilles med et variabel spiller antal, at de er forholdsvis korte og lette at spille – plus at jeg har vundet priser med dem.

Jeg holder nok lige meget af de to spil, men Ørkenvandringen er både lidt lettere at spille end Slavehandleren og det er, fordi det er en novelle og derfor kortere. I søndags tog det os vel halvanden time at komme igennem. Og det kan helt sikkert noget at man kan sige: ”Det tager max to timer”. Rollespil er ellers ofte en aktivitet, der tager mere tid og energi end man ellers kan mønster som fortravlet voksen. Det om det er hjemmebygget D&D eller et dejligt langt scenarie som Luftpirat.

Derudover har Ørkenvandringen en ret stram mekanik, som både er interessant og som er let at forstå og bruge. Det er et sgu et ok scenarie.

Drømmen er at mit næste scenarie Vaulunds hævn, som af omveje også er endt med at blive en novelle, også bliver dybt og let at spille. Samtidig er det mit mål at scenariets formidling skal være mindst ligeså elegant som indieklassiskeren Lady Blackbird, der formidler en mindre rollespilskampange med præskrevne spilpersoner på 10 flot layoutet side! Jeg har lidt en udfordring med at jeg pt. ikke har et layout-program, men det problem må jeg løse senere.

Idé til Fastavalscenarie

Den gamle cirkushest Johs lugter savsmuld og overvejer, at skrive en synopse til fastaval, men jeg vil gerne have et sanity check og høre om det holder 100.

Det er nok ikke rigtig en synopsis, men mit lidt rodede forsøgt på at beskrive min idé – skriv gerne om hvad du synes eller forslag til forbedringer til idéen.

Klippet haser

Er et novelle kammerspil sat på Svitjord, en mindre kongsgård et sted i dansk jernalder.

Fri efter Ebbe Kløvedal Reich og Adam Oehlenschlägers fortolkning af savnet om Vaulund. En næsten mytologisk magisk smede, dennes fangenskab, totur, flugt og hævn.

Stikord: Rock n roll jernalder, non-fantasy fantasy og at gøre folkeeventyr farlige igen.

Personae dramatis

  • Mestersmeden Vaulund – NPC
  • Kong Nidudur
  • Tjenestedreng Tuk
  • Kongedatter Bødvild
  • De to kongesønner Otvin og Nidung
  • Krigerkongen Thye (gæst)

Otvin og Thye bliver spillet af samme spiller. Nidung er bliver spillet af en spiller, hvis spilperson ikke er med i scenen.

Dramatisk optakt

I sin hule har mestersmeden Vaulund smedet den smukkere guldring som verden endnu har set. Tilfældigvis ligger Vaulunds hule på Kong Nidudurs jorde og naturligt nok mener kongen derfor, at ringen retmæssigt tilfalder ham.

Kong Nidudur beslaglægger ringen og giver den til sin datter Bødvild. Da Vaulund brokker sig og gør modstand, bliver mestersmeden taget til fange og placeret på den lille ø Sævarholm i fjorden, kongsgården Svitjord ligger ned til.

Efter en flugt får Kong Nidudur Vaulund haser klippet, så Vaulund kun kan bevæge sig rundt på knæene og ikke magter at flygte fra Sævarholm igen.

 Efter disse indledende fornedrelser begynder spillet.

Fortællingens ramme

I løbet af spillet smeder Vaulund en sår-kniv, to drikkebægre og en fugleham.

Når fuglehammen bliver lavet flyver Nidudur væk.

Hver genstand som Nidudur smeder kræver et offer:

  • Sår-kniven kræver et blodoffer
  • De to drikkebægre er formet af Otvin og Nidungs kranier og belagt med guld, når Otvin og Nidung dør 
  • Fuglehammen kræver et forræderi imod Kong Nidudur.

Genstandene og offerne bag danner rammen for scenariets struktur, sådan at første ark slutter med et blodoffer. Næste akt slutter med Otvin og Nidungs død. Scenariets afrunding påbegyndes efter et forræderi imod kong Nidudur. 

Dramaet 

Hver spilperson har en tilbøjelighed og en skæbne. De er mekanisk forankret i spillets mekanik, man slår enten sin “skæbne” eller “tilbøjelighed” når man forsøger at handle. 

Samtidig med, at spilleren skal udspille skæbne og tilbøjelighed spiller vi hele tiden hen imod en aktafslutning og alle ved hvad akten ender med, hhv. et blodoffer, at kongesønnerne dør og et forræderi. Mekanikerne til det skal der videreudvikles på, men grundkonstruktionen er på plads – jeg hugger den fra Lady Blackbird.

Vanvittig og urealitisk ambition?

Det er mit mål at lave en tung mytologisk og sovset fortælling med så minimalistisk formidling som muligt. Også i denne henseende er jeg inspireret af Lady Blackbird.

Mindre tekst, mere opera!

Som sagt er jeg kommet i godt mål med min Fastaval-novelle 22 og jeg er overordnet tilfreds. Noget jeg er mindre tilfreds med er tekstlængden. Scenariet er 44 sider all in all.

Der er masser af korte afsnit og halve sider, men det er ikke særlig layoutet og der er en del tekst per side ift. hvad der kunne være.

Ift. det er en novelle som kan spilles på 75 minutter, så ”tekst per minuts spil” ret høj. Selvfølgelig er der afsnit i scenarier som er lige lange, hvis de skal skrives, uafhængig af fortællingens omfang, men jeg kan ikke lade være med at tænke at vi (læs jeg) skriver for lange scenarier.

Be Blackbird

Formidlingsmæssigt er den gamle indieudgivelse Lady Blackbird noget af det fedeste jeg har set. Det er kort og klart.

Sådan vil jeg gerne kunne skrive.

Ikke så meget lange actionscene beskrivelser, men flere kort, helt korte beskrivelser, stikord, virkelig enkel mekanik og die hard tiltro til at spillederen godt kan hitte det hele ud. Jeg har forsøgt et par gange med hhv. Hexenjäger I: Vampirjäger der er et godt scenarie og Narzula City Noir der nok er mindre godt.

At lave et Lady Blackbird kræver et forholdsvis åbent set up og et udforskning eller actionsscenarie ville være oplagt. Men nu har jeg lige skrevet et actionscenarie, så jeg overvejer om det kan lade sig gøre i andre genre.

Opera!

For 14 år siden lavede Thomas Munkholt et warhammer opera-projekt, hvor Thomas tog udgangspunkt i en ugedag og skrev 7 scenarier på under 3000 ord på en uge (per scenarie).  Hvert scenarie tog udgangspunkt i/ var inspireret af en ugedag. Jeg tænker at gøre øvelsen efter. Bl.a. fordi jeg ikke tænker at jeg igen næste år får lov til at skrive scenarie til Fastaval. Så kan jeg måske få min skrivelyst styret.

Jeg har dog valgt at ændre lidt på reglerne, nemlig at plusse alle tal med et, så jeg skriver 8 scenarier på under 3001 ord på en uge + 1 dag (per scenarie). Regelændringen handler ikke om at toppe den gode Thomas, men om at otte er et mere magisk tal end 7 i Warhammer-universeret. Der er ikke 7, men 8 ugedage: Wellentag, Aubentag, Marktag, Backertag, Bezahltag, Konistag, Angestag og (enhver given) Festag.

Alle scenarier tager udgangspunkt i en (in game) ugedag ellers er jeg lidt pas på reglerne, men vil forsøge at lade spil- og bipersoner optræde i flere af scenarierne plus lade dem foregå forskellige steder i den gamle verden (måske endda komme lidt ud af Imperiet).

Jeg tænker, at jeg starter mit Opera+1 og første novelle i næste uge. Indtilvidere har jeg to forskellige idéer som jeg gerne vil prøve af.

Hvis ikke Vampire, så

Jeg er ikke 100% sikker på at jeg kan finde spillere til en Vampire-kampagne. Heldigvis dagdrømmer jeg også om andre rollespilsprojekter, her beskriver jeg dem i tilfældig rækkefølge.

Orpheus-kampagnen

Det er svært at finde gode købekampagner, men Orpheus til World of Darkness fra start 00’erne fik overraskende gode anmeldelser. Det er nok ikke Enemy Within godt, men jeg tror den kunne være sjov at spille. Det er underligt at jeg har det sådan, da jeg faktisk aldrig har været særlig vild med andre World of Darkness spil end Vampire og vampyrer ingen rolle spiller i Orpheus.

OrpheusBooks

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så er Orpheus-kampagnen historien om et firma, som spilpersonerne arbejder for, der har lavet en teknologi, så man kan se spøgelser og rejse i dødsriget. Det er fortællingerne om mysterier i blandt afdøde og ændringer i kosmos. Det er en forholdsvis lang kampagne i 3-4 akter. What not to like?

Iflg. de anmeldelser jeg har læst, så tager kampagnen mellem 3-5 år at komme igennem, hvis man spiller hver anden uge.

De 3 Lady Blackbird scenarier

I virkeligheden hedder de vel Adventures in the Wild Blue Yonder 1,2 og 3, men i bedste Game of Thrones/A Song of Ice and Fire stil, så har jeg navngivet dem efter det første scenarie i serien. Alle tre scenarier foregår i samme ”flyvende ø”-univers, men de kan spilles uafhængigt af hinanden. Hver især tager scenarierne vel et par spilaftner at spille, så man brude kunne komme igennem dem på 3-4 måneder.

lb_preview_01

Hvor Lady Blackbird, scenarie nr. 1 og det mest kendte, er et ”giv den gas”/fantasyrumpirat-eventyr, så er nr. 2 i serien Magister Lor en okkult intrige og nr. 3 Lord Scurlock er arvedrama (måske lidt a la Taboo). Der mere sammenhæng mellem to efterfølgende og jeg synes faktisk de har mere på hjerte end Lady Blackbird, men Lady Blackbird er et sjovt scenarie, så det ville være synd at springe det over.

250px-MagisterLorSantuarioBåde Magister Lor og Lord Scurlock er skrevet til 4 spillere, så selvom Lady Blackbird er skrevet til 5, ville det være mest oplagte at skære en spiller fra i Lady Blackbird. På den måde kunne den samme gruppe spille alle 3 scenarier. Det er en overskue lille ”kampagne” i et voldsomt charmerede univers.

Year of Action!

12 måneder = 12 forskellige actionscenarier. Det sidste søndag  i måneden mødes man og spiller et actionscenarie. Hvem der er spilleder kan skifte.

l_7

Oplagte scenarier kunne være:

  • På røven i Marienburg
  • Thorvald Stauning – Varulvejæger
  • Holocaust-serien
  • Superheroes-serien
  • 9000 beton
  • Dræbersvin 2.

Denne ”kampagne” ville tage et år, derefter kunne man med fordel lave et ”Year of Crime” eller et ”Year of Bleed”.

Som spiller

Ellers er jeg, når mine nuværende kampagner slutter, klar på at være spiller. Især i kortere kampagner og jeg er især vild efter at prøve spil såsom:

  • Mouse Guard
  • Dresden Files (sat i København)
  • Ars Magica
  • Pendragon
  • Det nye D&D

Indbyggere

Eller genbesøge Warhammer eller Drager og Dæmoner eller…

 

7 kampagneideer

Det var sjovt at skrive om de seks Warhammerkampagner, som jeg godt kunne se mig selv spille. Det hele skal dog ikke være Warhammer, så her er syv (-otte) ikke-warhammerkampagner. Denne gang har jeg givet kampagnemulighederne point (1-6) indenfor kategorierne: “hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne”, “hvor let vil det være at overtale min traditionelle spilgruppe til at spille den” og “hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er”. 1 = “jeg brænder ikke særlig meget”/”mine venner vil ikke i nærheden af denne kampagne”/”mange mange timer forberedelse”, 6 = “jeg brænder megasygt meget”/”mine venner ønsker det ligeså meget eller mere end mig”/”forberedelse? jeg trækker det her ud af røven fem minutter før spilgangen (imens Ask finder kagen frem)”.

nørrebro st

1) Dresden Files Copenhagen: Open Haven

Ja, en Dresden Files kampagne sat i min hjemby. Pt. spiller vi i Berlin og det er sjovt, men jeg har aldrig prøvet at spille i den by jeg lever i. Fordelene er, for mig, åbenlyse: man kender de forskellige bydele, man ved hvor lang tid det tager at komme fra A til B, man kan blive inspireret til interessante plot når man bevæger sig rundt i byen (især da jeg boede i Nordvest så jeg spændende steder hvor man let kunne digte interessante okkulteplots over). Derudover har København en interessant historie, som jeg kender bedre end andre storbyer: Fanden er løs i laksegade, 80ernes BZ-bevægelse, besættelsen, Kirkegaard & H.C. Andersens København osv.

Jeg vil utrolig gerne prøve at sætte en kampagne i mit København.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 4

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5 for de fleste, 2 for en bestemt spiller.

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 3

 lady blackbird

2) Tales from the Wild Blue Yonder

Jeg har spillede Lady Blackbird, da det ”udkom”. Det var første kapitel i The Wild Blue Yonder-serien og der er kommer to kapitler mere i serien. Hvert scenarie har nye spilpersoner og foregår andre steder i Lady Blackbird-verden. Lady Blackbird-verden er super fed med flyvende øer og steampunket renæssance teknologifølelse. Scenarierne kan spilles uafhængigt af hinanden, men det ville alligevel være interessant at spille dem i træk, da verden binder dem sammen. Hvert scenarie tager en eller to spilgang hver, så man kunne klare det på 2-3 måneder.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 3

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 2 (men mon ikke jeg kunne finde nogle at spille det med?)

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 5

50Fraces

3) 50 Fathoms

Det er en Savage Worlds pirat plot point kampagne. Jeg kan godt lide Savage Worlds, jeg synes pirater er bomben og hvad jeg har forstået om plot point kampagner, så lyder de som en god struktur. Som er en slags sandkasse med særlige steder/punkter man før eller siden kommer forbi og som bevæger kampagnen videre. Men jeg har ikke rigtig kunne finde noget om indholdet i kampagnen, altså de der plot pointer, andet end at en del folk er glade for den. Derudover er 50 Fathoms ikke bare sørøvere, men fantasy sørøvere med mærkelige racer, fx fede søløvemennesker, røde halvorker, delfinmennesker, en slags mind flayers og intelligente sekretærkrabber. Det virker lidt fjollet (ikke mere fjollet end D&D, men D&D er også for fjollet ift. min smag) og udover de intelligente sekretærkrabber er det faktisk ikke særlig opfindsomt (der er fx ingen gorillapiratrace). Jeg har intet imod fantasy, men jeg har det svært ved fortænkt fantasy. Jeg har ikke læst 50 Fathoms, men Sundered Skies, den eneste anden Savage Worlds fantasysetting, jeg har læst var en god idé, der simpelthen blev metaplottet ihjel. I nogen anmeldelser virker det til at 50 Fathoms kan begå den samme fejl. Men jeg er glad for systemet, temaet og synes plot point kampagne lyder spændende.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 2

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 4

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 4

gangster

4) Gangsterkampagnen

Jeg elsker gangsterhistorier: Godfather (og de fleste bøger af Mario Puzo), Boyz n the Hood, Blood in, Blood out, Peaky Blinders, Sopranos, Once Upon a Time in America, Goodfellas, The Wire, Hellblazer: Hardtime, Gangs of New York og the Kingpin-figruen i Daredevil osv. Det er virkelig en darling, men jeg kunne godt tænke mig at lave en “Becoming Il Capo dei Capi”-kampagne. Det kunne være den klassiske Mafia, men den jødisk mafia, den irske, den spanske, den engelske i England eller den afroamerikansk kunne også godt virke for mig. Det er en kampagne, hvor det er usikkert om alle spilpersonerne overlever kampagnen og det er svært for dem at få deres foretagende til at lykkes. Det er en darling og derfor kan jeg brænde mig big time, hvis jeg satte denne kampagne i søen.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5 (men gør det nok ikke)

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 3

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 3

 

De store ”historiens gang” kampagne:

Transylvania Chronicles

5) Den store Vampirekampagne

Jeg elsker (jo) stadigvæk Vampire the Masquerade. Er systemet spilbart? Nej, ikke rigtigt. Lider universeret under en metahistorie? Ja, det gør den sgu. Men jeg holder alligevel meget af Vampire – især de store historiske træk vampyrernes udødelighed gør muligt, men også klan/politik/romantik/personlig gys set up’et. Det er røvsmukt. Jeg kan overhovedet ikke overskue at lave en ny historisk Vampirekampagne, men heldigvis er der udgivet tre historiske kampagner, nemlig  Transylvania Chronicles, Giovanni Chronicles og Ventrue Chronicles. Eftersigende skulle Transylvania Chronicles være den mest spilbare, men den er stadigvæk i stykker og der er en række begivenheder, hvor spillerne mere eller mindre er statister imens mere magtfulde npc’er er i fokus. Der er meget metaplot – måske for meget –, man skal selv flette ekstra fortællinger ind i historien og der er noget med at man skal huske at give figurerne flere xp end angivet i kampagnen, så det er ikke en plug and play kampagne. På trods af arbejdspresset, så ville det være sjovt at spille kampagnen.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 4

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 1

 roman_civil_war

6) En Microscopekampagne,

hvor man spiller et stort riges storhed og fald a la Romerrigets ditto. Det ville være sat i en anden verden, ligesom ens civilization computerspil kan være sat i en anden verden, men meget a la vores egen antik/senantik. Det kunne være fedt at give sig god tid, så man også får tegnet kort mm. Måske kunne man komme op på 4-6 spilgange og få bygget en stor historie.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 4

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 2

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 6

Micheal

7) Engel/Tidsagent kampagne

Kampen imellem lyset og mørket. Ærkeenglene eller andre magtfulde (og ikke nødvendigvis gode) væsener taget 5 sjæle, som de i løbet af historien lader besætte personer, der befinder sig i vigtige historiske perioder i kampen imellem lys og mørke. Man spiller disse sjæle og den menneskelige rest, der er i kroppen man besætter imens man kæmper imod franske revolution og senere for amerikanerne i 2. verdenskrig. Det hele skal selvfølgelig ikke være krig, men også intrige, efterforskning og koldkrigslignende scenarier op igennem historien. Jeg tror Nephilim handler om dette, men system kender jeg ikke, så jeg ville nok lave et andet i Fate Core. Desværre bliver jeg helt træt når jeg tænker på hvor meget arbejde der ligger i en sådan kampagne.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 3

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 2

the_Empire_1836

7½) Empira

En variation over dette kunne være Dresden Files op igennem historien. Troldmænd kan blive omkring 300 år gamle, feer lever vel for evigt og det er der masser af andre overnaturlige væsener der også gør. Derudover kunne man på passende tidspunkter spille hinandens børn, så der er rig mulighed for at man kan spille en Dresden Files kampagne med masser af downtime, så man kan bevæge sig op igennem historiens gang.  En sådan kampagne skal selvfølgelig havde et fokus/tema. Det kunne være at man spillede en orden, hvis formål det var at stoppe en mystisk kaosdrage, der vågnende når store vestlige imperier opstod og som ville lægge jorden. Kampagnen kunne på den måde starte i Romerriget (jeg ved godt der var imperier før dette, men det virker som et godt sted), over til Konstantinopel, Frankerne, Det Østrig-Ungarske kejserdømme, Det Engelske imperium over til Nazityskland for at ende i USSR/USA (man rejser frem og tilbage) og USA til slut. <- hvem har jeg glemt?

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 2