Tag-arkiv: Slavehandleren fra Ascalon

[4. dec] Det enkle scenarie

Jeg har umiddelbart kun et godt råd til scenarieskrivning. Det er: »find en enkel scenariestruktur og udbyd derefter«.

Der findes mange scenarier der strukturelt vil for meget, men dermed ikke får bygget et godt nok grundlag. Et klasse eksempel ville mit eget scenarie Sort/Hvid. Det handler altså ikke så meget om bare dræbe darlings i et væk, men for mig minder det om Hemingways berømte sætning: »Det eneste, du behøver, er at skrive én sand sætning«. Den sætning er scenariet.

Et godt scenarie er ikke stor litteratur. Det er ikke et færdigt værk, men en god jord hvor ud fra de fineste små historier kan vokse. Derfor er strukturen super vigtig og ofte virker en enkel struktur. Mit seneste scenarie, Slavehandleren fra Ascalonm havde en super enkel lineær struktur der virkede, fordi strukturen netop var det – samtidigt med at scenariet indeholdte en vis strukturel åbenhed for spillernes ideer.

[SfA] Spillerne sagde…

…om rollerne

”Gode inspirende rammer.”

Ørkenløber

”Old School på den fede måde.”

Troels

.

…om fortællingen

”Pimp my Railroad. Episk og underholdende lineært plot…”

Krigertroldmanden Belsamet

.

…om virkemidlerne

”Stil- og genrebevidsthed er smuk.”

Nekropolitaneren Denetius

”Lækkert, simpelt, forståeligt system.”

Lurifax

.

…om formidlingen

”Et brændende engagement for at fortælle et episk drama flikket sammen af smukt anvendte klicher.”

[En spilleder]

”Fedt skrevet og gode skitser.”

[En anden spilleder]

”Elsker skitserne!”

Uffe

.

&så har spillerne været utrolig glade for deres spilledere.

”Det lykkedes ham at fange min interesse i spillet, selvom genren ikke helt var i min smag.”

”Fantastiske beskrivelser.”

”Entusiastisk.”

”Super gribende og god til at håndtere situationen.”

”Tog få og enkle virkemidler og gav en levende baggrund til os.”

”Jeg er fan af hr. Svendsen.”

”Morten Greis er mit store idol og helt vildt eliten. Meget levende fortælling og stoisk pacing.”

”Var meget engageret og gav ekstra liv i scenariet med sin energi.”

”Spillederen levede sig godt ind i historien og fulgte godt op på alle spillernes idéer og baggrunde.”


7 hold

Jeg havde 14 spilledere til mit Fastavalscenarie, men fordi der ikke er nok lokaler på Fastaval, og fordi Fastaval har bestemt at der min. skal være 5 hold til alle, og fordi holdliggerne forsøger at give folk flest mulig 1. prioriteter, så har mit scenarie fået 7 hold.

Der er andre der har fået flere hold, måske endda med et mindre overskud af spilledere. Men fordi der er flere der har valgt det som 1. prioritet. Moralen er at dine prioriteringer af scenarier på Fastaval er vigtigere end du måske tror.

Det er et fair system, men jeg er selvfølgelig lidt træt af at der ikke er flere der kommer til at spille mit scenarie på Fastaval nu hvor der var så mange spilledere der gerne ville.

Ascalons afslutninger

Jeg er lige blevet færdig med at læse Petersen og Pedersens Ascalon Dynastiet. Det er et knalder godt scenarie. Det forbinder det episk med det personlige på en rigtig god måde. Noget jeg især godt kan lide ved det er at det er ok at tabe scenariet. Det er ok, fordi prologen næsten er federe hvis man taber end hvis man vinder. Næsten.

Sådan er det ikke med mit Ascalonscenarie. I det scenarie har jeg overhovedet ikke forholdt mig til, hvad der sker hvis vores helte taber den sidste kamp. Indtil da drives scenariet fremad ligegyldigt om vores helte taber eller vinder kampene. Nu er det sådan at vores helte godt kan tabe den sidste kamp i mit scenarie. De slås både imod en farlig slavehandler og en slangedæmon. De er pisse farlige!

Da jeg alligevel er i gang med at lave en errata, som jeg giver mine spilledere på Fastaval (og sender til dem før hvis jeg får deres email). I denne errata kunne jeg godt tænke mig at skrive, hvad der sker hvis spilpersonerne taber den sidste kamp. Jeg er bare helt blank for hvad der skal ske. Dør de? Bliver de bare slået ud? Og hvis ”ja”, hvad sker der så? Går vulkanen stadigvæk i udbrud? Eller overtager slangedæmonen Ascalon og skal jeg lave en epilog, der åbner det op for et oprør imod hende?

Hvad er fedest?

Alle forslag modtages med kyshånd. Det bedste (det jeg bruger) giver jeg en øl for på Fastaval.