Tag-arkiv: Jonas Harlid

Drømmen om en pingvin i guld

Skriv et svar

Jeg har nok altid drømt om vinde Otto for bedste scenarie. Jeg har tidligere været nomineret i kategorien, men i år vandt jeg den med Ørkenvandring. Det er en kæmpe ting. Og ikke nok med det så vandt jeg også ottoen for bedste virkemidler, hvilket også er kæmpe stort.

Jeg har ikke altid fattet hvor stort det er. Da jeg begyndte at skrive scenarier for 20 år siden undervurderede det at vinde ottoer på Fastaval. Ryan og jeg havde en samtale på vej hjem fra en varulvekampagne for disse mange år siden. Ryan forklarede hvorfor liverollespil bare var mere interessant end klassisk bordrollespil og derfor heller ville lave lives end bordrollespil. Til gengæld proklamerede jeg, at for hvert scenarie jeg skrev ville jeg også vinde en otto. Selv med de to jeg vandt i år er jeg syv ottoer bagud så det løb er kørt. På den anden side var Ryans Morguls Grav fra i år just heller ikke ligefrem et live scenarie.

Stolthed

Nå ja, også synes jeg, at det er ret fedt at skrive rollespil selvom man ikke bliver nomineret for det. Jeg har skrevet masser af ikke nomineringsbare scenarier og haft en fest med det, men det er også rart med den anerkendelse en otto er.

Jeg er helt utrolig glad for at vinde to ottoer i år. Ørkenvandring er et godt scenarie, men manner der var altså mange gode scenarier med i år (især når man tænker på hvor få vi endte med at komme op på). Vi er tilbage som Fastaval og jeg er mega stolt over at vinde den første Otto efter pausen.

Også er Ørkenvandring det første novellescenarie til at vinde Bedste Scenarie-prisen. Jeg elsker novelleformen og vil igen gerne lige huske folk på at det var Jonas Harild, der opfandt denne korte rollespilsform i tid hvor scenarier helst skulle ligge på den gode tide af fem timer. Den nyskabelse var et af mange nybrud, der med til at gøre at vores rollespilstradition skaber nogen verdens bedste rollespilmanuskripter.

Det handler åbenbart om at falde

Min første otto fik jeg i 2009 for Imperiet, fordi mine mange medforfattere var mega awesome og skrev vanvittige fede noveller. Min første og i lang tid (12 år!) eneste solo-otto var bedste redigering som jeg vandt med Slavehandleren fra Ascalon i 2010.

Ligesom Ørkenvandring er Slavehandleren fra Ascalon et fantasy scenarie der kommer ud af en ikke-tolkiensk tradition. De ligner også hinanden ved at være systemscenarier med terningeslag og fokus på actiondrama. Sjovt nok har de også begge to noget med særlig personlige ting/dimser, der giver mekaniske bonusser.

Også har de begge to en central scene hvor gulvet forsvinder og spilpersonerne falder langt ned i mørket for at komme til sig selv i en dungeon. Jeg tænker, at i mine næste scenarie skal der helt sikkert være en ”fald ned i dungeon”-scene. Og måske skulle du også overveje det i dit næste scenarie.

De nye ottoer overfor de ældre ottoer

Jeg synes måske at de nye er lidt for store (høje), men jeg kan virkelig godt lide designet.

Tak.

Onlinekampagnen “Spezialisten”

5 svar

Thomas, Jonas, Kristian og jeg spiller WFRP 4. ed. over nettet. Nærmere betegnet over Google Hangouts og Roll20.

Handlingen kan du følge på Thomas’ blog.

Ham beskriver alligevel handlingen bedre end jeg ville kunne, så jeg skriver lidt om at GM’e online. Vi har spillet to spilgang og haft en “spilgang o” – altså mødtes tre gange i alt. Vores spilgang er ikke særlig lange, kun 2,5 – 3 timer.

Google hangouts

Vi valgte faktisk bare hangouts, fordi Kristian ikke kunne få lyden til at virke på Skype, men det virker ret godt. Der er faktisk også en diceroller, hvis man er til det, men vi fandt hurtigt ud af det var sjovt med et rigtigt roll20 spil.

Derfor bruger vi kun hangouts til video og lyd. Vi skifter lidt frem og tilbage mellem roll20 og hangouts, så jeg ved faktisk ikke hvor meget folk kigger på det ene eller det andet. Jeg forsøger at være så meget på hangouts som muligt, fordi rollespil for mig handler mere om skuespil/drama end brætspil/power point-show.

Roll20

For det er også et power point-show. Jeg bruger primært Roll20s  pages, som et slags power point hvor jeg skifter og viser stemnings-/baggrundsbilleder, der ellers passer til scenerne.

Derudover har spillerne deres karakterark i Roll20 og vi ruller vores terninger igennem programmet. Jeg deler også handouts med spillerne i Roll20. Vi har brugt det en gang til kamp – hvor vi også brugte figur-tokens, men ikke til at vise hvor spilpersoner og modstander stod, men til at vise hvem der var med i kampen og hvor mange sår de fik.

Jeg forsøger at holde kampene ret abstrakt, da det nu engang er sådan jeg ruller. Det skal også siges, at selvom jeg kun har prøvet Warhammer i Roll20, så tror jeg at D&D er langt mere integreret end Warhammer. Og jeg er som GM stadigvæk ved at lærer hvordan Roll20 virker. Det er dog tydeligt at det er lavet til folk, som er mere glade floorplans og figurspil (og D&D) end mig.

Forberedelse: Pinterest, Dixit og notesbog

Udover de to kommunikationplatforme, så bruger jeg Pinterest til at finde billeder (handouts og stemningsbilleder), de er samlet i et mindre rod i forskellige foldere i min Pinterest-profil.

Ligesom jeg også tegner lidt selv. Her nogen af Hapfenberg-familiens våbenskjold.

Udover at søge på ting som “Fantasy House Viking” og kigge på Pinterest, så bruger jeg kort fra Dixit til inspiration og som en form for oralkel. Jeg planlægger mine spilgang (og tager noter) i min notesbog, hvor jeg forsøger at holde det nede på max en side per spilgang.

Noter til første spilgang. (Det er ikke en driller)

Læs handlingen til første spilgang på Thomas’ blog

Noter og Dixit-kort til anden spilgang.

Læs handlingen til anden spilgang på Thomas’ blog

Warhammerressourcer

Jeg har en del WFRP, især 2. ed., men også lidt 1. st. og grundbogen til 4. ed.

Jeg er ret glad for den nye grundbog, selvom reglerne er virkelig dårligt formuleret. Vi spiller med et hav af husregler. Nogen er Thomas Jakobsens og meget er Martin Svendsens (jeg tror Martin snart er klar til at dele sine husregler og gennemskrivning af reglerne snarest) – jeg synes de er ret gode. Også forsøger vi at kører det meget regellight.

Udover 4. ed. grundbogen, så bruger jeg rigtig meget Sigmar’s Heirs fra 2. ed. (som jeg stadig elsker) og forskellige online beskrivelser af Kaoskrigen (som spillet foregår under). Ligesom jeg har fået lov til at låne Rasmus Nords kampagne-noter fra hans meget lange Warhammer-kampagne.

Jeg læser lidt op for at kunne spille, tænker en del over plots og handling (når jeg laver andre ting), men forsøger ikke at bruge alt for lang tid på det. Selve spilgangene forsøger jeg at holde meget enkle med en spiller-tur og en GM-tur, hvor GM-turen er en form for simpel mission gerne med et lidt horrorartigt tema. Måske skriver jeg mere om spilgangenes struktur senere.

[Berlin] Kroge og anslag

2 svar

I rollespil er der forskel på kroge og anslag. Krogen handler om hovedpersonernes motivation, anslaget slår fortællingen an. I andre fiktionsformer (fx film) er denne forskel ofte ikke så vigtig, da man som forfatter har kontrol over figurerne i ens værk. De er en del af fiktionen. I rollespil har man som forfatter-spilleder en forpligtelse til at vække spilpersonernes interesse for historien, da man ikke har kontrol over dem. Der er en spænding mellem figurerne og fortællingen i rollespil. I det sen90er rollespil, som jeg er rundet af, er der tradition for spillerne har kontrol over deres figurer og spillederen har det primære ansvar for fortællingen. Det er selvfølgelig mere komplekst end som så og end ikke jeg spiller ikke rollespil, som jeg gjorde det i 98, men i grove træk er det sådan. Krogen eller kroge bliver interessant fordi der er værktøjet hvormed spillederen får mulighed for at trække figurerne over i fortællingen.

På bloggen ”Stemmen fra Ådalen” skriver Morten om kroge. Morten laver ikke opdelingen mellem anslag og kroge (det er min), men han argumenterer for at kroge (i modsætning til anslaget) ikke bør være et pseudovalg, da de ofte ikke er særlig elegante.

Som spilleder i kampagner bruger jeg meget tid på kroge – især når man starter en ny kampagne og man spiller den første historie.

I går spillede vi første afsnit af vores ”rigtige” spil af vores Dresden Files og på trods af vores fine foldehistorier var det ikke let at få krogen i figurerne på elegant måde. Sådan er det tit, lidt svært og minder mig om min ungdom, hvor man mødte en pige man kunne lide og som faktisk også godt kunne lide en. Spillet inden man begyndte at holde i hånden and what not minder, for mig, om dansen om krogene i rollespil. Her er en beskrivelse af hvordan dansen gik i går:

 

Spillet

Vi kom meget sent i gang, da vi var udfordret af at to spillerne troede at jeg stadigvæk boede i Nordvest og en masse motorcyklister kørte i position ud til Bakken. De to spillere, plus Oliver der var fanget i en fiktiv bus, var på den forkerte side af 3000+ MC’er. Heldigvis havde Ask to(!) citronmåner med.

Jeg havde fem spilpersoner, som kendte hinanden mere eller mindre godt ud fra deres baggrundshistorier og jeg ville gerne de skulle ramme anslaget der var en kampscene samtidigt. Nå, ja, forresten: Kampagnen er sat i Berling, slutapril, 2009. Historien starter midt om natten.

sigyn

Sigyn og husbond

Lokes ambassadør og ex-SS officeren Otto Rahn (Kasper) har slået sig ned i lejligheden hos en nylig afdød gammel dame, hvis spøgelse har givet ham lov til bo der. Ottos vært (altså spøgelset) vækker ham, da der står en kvinde halvt iført fugleham og bakker på døren.  Det er Sigyn, Lokes kone. Hun har en besked fra Loke om at Lokes fosterbrors (Alfaderen Wotan) øje er blevet udstødt af Mimers brønd og nu befinder sig i Midgård (nærmere bestemt i Berlin). Hun foreslår at Otto hyrer den magikyndige listetyv Ralf W. (Jonas) til finde frem til øjet. <- Jo mere jeg tænker over det, indser jeg, at denne scene nok i virkeligheden var historiens anslag.

Stadigvæk midt om natten ringer Otto til rocker halvtrolden Dagobert Faust aka Dago (Ask), da de kender hinanden og Ralf fra en baggrundshistorie. Dago ved ikke hvor Ralf er, men lover at tjekke op på det og ringe tilbage (hvilket han aldrig gør). Igennem den lidt tungnem spøgelseskontakt Conrad får Otto kontakt til Ralf og lover ham guld, hvis han vil hjælpe i Ottos quest. De to hænger ud hos Otto, for at vente på Dagos opringning. (Otto har liget af sin vært gemt i køkkenet, så Ralf bruger lidt magi og energi på at lufte ud).

Rockermellemlederen Hother Neuerdoff skal mødes med sin forretningsforbindelse advokaten Jürgen König i Grosser Tiergarten. Hother bruger Dago som bodyguard. De skal dog lige droppe Hothers datter Oda af ved hendes musikpædagog, der bor og arbejder i et besat hus i Kreuzberg. Halvfe punkeren Ziggi (Oliver) bor i dette besatte hus og den hjemløse russiske præst Alexander (Morten) kommer tilfældigt forbi (en højere magt mener at han skal tage dertil). De kender også hinanden fra en baggrundshistorie.

I mellemtiden bruger Ralf magi på at sporer øjet. Det virker og nu ved Otto og han at øjet er i det selv samme besatte hus i Kreuzberg. Ziggi og Alexander drikker kaffe i Chaos Café i stuen i det besatte hus. Imens kan de hører Lulus musikpædagogik fra en taghave i huset. Også hører de kamplarm. De løber der op og ser et behåret bæst med Lulu over skulleren hoppe ud fra taget og over i rebstigen til en luftballon (langsomste getaway ever). De kaster magi og haveredskaber efter monsteret. Oda på 4 år sidder katatonisk ved en bongotromme.

mike-mignola-jack-kirby-tribute

Nede på gaden ankommer Hother og Dago for at hente Oda. Da de står ud af bilen ramler Dago ind i en mærkelig ormemand forklædt som menneske. Dago, som jo er halvtrold, slå ormemanden. Hvorefter ormemanden klatre op af vægen til taghaven. Dago følger efter, men bruger trappen inde i huset. På vejen møder han Ralf og Otto, som også er på vej op imod taghaven (Ralfs magi siger at øjet er der oppe – eller på vej væk derfra). Oppe på taghaven kommer ormemanden op og angriber Ziggi og Alexander. Efter et par runder kommer de andre spilpersoner til. Der kæmpes og spillerne opdager at det, i Fate, er meget mere effektivt, hvis man hjælper hinanden i stedet for blot alle sammen at slå løs. Ormemanden er sej, men ved fælles hjælp (og Dagos vilde kampskillz) bliver ormen dræbt.

Monstret der tog Lulu er efterhånden langt væk. Holter, der er løbet hen til sin datter, råber: “100.000 Euro, hvis I skaffer Lulu tilbage!”.

Denne spilgang var der en krog til hver spilperson: Otto fik en opgave af Loke, Ralf bliver lovet med guld af Otto, Dago følger efter og tager ordre fra sin rockerchef, Ziggi bor i det besatte hus og holder af Lulu, Alexander bliver velledt af Gud hen til huset. Alle disse er selvfølgelig anslag, men det centrale anslag er selve kampscenen (eller i virkeligheden scenen med Sigyn og Otto) og Hothers løfte om masser af penge.

[Berlin] Syv interessante steder

3 svar

I forbindelse med min kommende Dresden Files-kampagne har jeg bedt spillerne om at komme med et interessant sted/lokation fra Berlin. Min intention med det var to delt 1) få spillerne igang med at læse op på Berlin som by og 2) få os i gang med at finde interessante lokationer til kampagnen. Man bygger i fællesskab nemlig den by man skal spille i som det første i Dresden kampagne.

Det var nogen interessante steder vi fandt og især en spiller (Kasper) var virkelig god til at finde steder. Jeg har ikke angivet hvem der har fundet hvilke steder, da det ikke er vigtigt.

 

Sted nr. 1: Det hemmelige 5. Filosofi Fakultet (opdigtet – der er i virkeligheden fire filosofiske fakulteter) på Humboldt Universitet.

 

Universitetet er fra 1828. Det har overlevet det tredje riges bogbrændinger og hørte under DDR i den kolde krig.
Det 5. Filosofi Fakultet blev oprettet under DDR-tiden, men kører stadigvæk videre for “private midler”. “Professorerne” og “lektorerne” opsamler og forsker i okkulte genskabe og væsener.

 

Sted nr. 2: “Stabi” AKA Staatsbibliothek zu Berlin

 

In 1658 Frederick William, Elector of Brandenburg decreed that his private books be organized, cataloged and made available to the public. His library opened in 1661 at Cölln as the “Library of the Elector”

Som i kan se er det en meget gammel samling af bøger der strækker sig tilbage til en samling fra før 30 års krigen. Det en af de største samlinger af gamle bøger og manuskrifter, særligt på tysk forstås.
Mon ikke det er et god sted at finde lidt litteratur om det okkulte – overveje at bygge en character op omkring en vogter el. lign. af disse bøger … stadig meget vag idé.

Sted nr. 3: Pfaueninsel – Paradisøen i Wannsee

 

phlauen
Jeg er dog ikke helt klar på hvad betydningen for stedet skal være i fortællingen, men synes at det er en god setting. Så kom gerne med ideer. Jeg har selv tænkt på:
 
– Gateway til summer court (fe portal).
– Et sted hvor de magiske strømme er meget stærke til den lyse side dvs. forstærker god magi (er ikke helt sikker på terminologien er korrekt).

Sted nr. 4: Berlins Naturhistoriske Museum

 

Jeg var vildt imponeret af Berlins Naturhistoriske Museum (var tre uger i Berlin med familien sidste år).
Masser af dinosaurskeletter og tonsvis af dyr i sprit.
Mon der er en hemmelig kælder med Naziregimets forskning i race….?

Sted nr. 5: Topography of Terror

 

Gestapos hovedkvarter og det længste stykke af den anti – fascistiske modstand vold. Hvis der er et sted hvor Nazi trolde kommer fra må det da være deres kælder 🙂

Sted nr. 6: Das Ägyptische Museum und die Papyrussammlung

 

5000 år gammel papyrus ruller og andre ting dødelige mennesker nok ikke skal pille for meget med.

Sted nr. 7: Große Landesloge der Freimaurer von Deutschland

 

De har i alt 14 huse i Berlin
Og har total cool navne e.g.: Zum flammenden Stern, Zu den drei Seraphim eller Zur siegenden Sonne

Jeg havde forestillet mig at lave en karakter med ridderlige dyder. Ved ikke om det passer ind i verden men der er helt sikkert alt mulight gemt i deres kældre som de går og passer på / holder gemt for resten af verden.

(Red: En ridderlig karakter passer fint ind i verden).

 

Hvilke er dine yndlings berlinske steder?

(Et sted kan være en særlig bygning, plads, vej eller byområde).

[M&R] 11. Afsnit: Syd på

Skriv et svar

Efterspilsrapport af Jonas, denne efterspilsrapport har byttet plads med Afsnit 12:Stormandsmøde i Hobb. Afsnit 12 skete efter dette, men er blevet lagt på blogen før.

Onkel Ray sidder på hesteryggen på vej mod syd. På vej mod Carhol-land med resten af følget. Det kan kun gå for langsomt. Der er sket ting i de seneste døgn, som har rystet Huset Carhol og gjort felttoget mod “Sortskæg” (Lord Rand Wagn), fyrsten af en latterlig lille ø oppe mod nord, helt ligegyldig.

Wagn af Middle Stone


Han kigger sig over skulderen. På hestevognen med den febersyge kronprins Craig. En kronprins som måske er blevet konge nu. Sortskæg havde kidnappet ham. Ganske listig mand, ham Sortskæg. I ledtog med sort magi, naturligvis. Det må han være. Han burde brændes. Nej, koges!

Sortskæg ville bruge kronprins Craig til at forhandle. Købe sig tid mod den invasion med hans lille klippe af en ø. Klogt tænkt. Men Craig klarede selv at slippe fri. Se det er heroisk! Måske er der alligevel en heltekonge gemt i den lille kræmmer af en knægt. Nu skal han komme sig. Og fortælle historien om, hvordan han slap løs.

Det var Sortskæg, der overbragte dem nyheden. At Kongen af Carhol er død. Forgiftet. Og hovedstaden Uzel er under belejring af Wickmont. Feje Wickmont. Senere kom det frem, at kongen måske kun er syg. Ray hader ikke at have præcis viden, og præcis viden er det svært at have her langt langt hjemmefra. Forbandet være de nordlige kyster.

Hurtigt blev fejden med Sortskæg afblæst. Det er han sikkert glad for. Men glemt er han ikke. En dag vil Huset Carhol rydde hans lille forpulede ø. Salte jorden.

Ray tænker videre. På de to andre prinser i tronfølgen, som han ikke har set i de sidste par år. Nu er de blevet voksne. De skal vise deres værd: Nevøen Raylan, opkaldt efter ham selv, og Adrian, søn af kongens nye hustru.

Ray skal have styr på prinserne. Lære dem at være regenter. Det virker op ad bakke. Raylan er et brushoved. Han kunne måske blive en god folkelig konge. Stå i spidsen for felttog og skabe legender. Men han er en drømmer. Han ser sig selv som en fantasifigur. En ridder, som de er i de gamle sange. Ærekær og ikke så praktisk. Han udfordrede Sortskæg til holmgang! Hold nu op. Raylan viser dog også handlekraft. Det er godt. Han skal bare lære at lede, og ikke mindst lære at være strategisk.

Adrian. Lille Adrian. Det virker som om, at han slet ikke aner, at han kan blive konge en dag. Han er nummer tre i arvefølgen, så han kan meget vel blive konge i en verden med giftmord og sort magi. Han har meget at lære. Ray er slet ikke overbevist om, hvad han kan. Han skal lære at sige sin mening direkte. Også selvom de ældre brødre kunne føle sig truet.


Nu skal de bare komme sydpå. Til endnu en krig. Der har allerede været så mange krige.