Jeg har umiddelbart kun et godt råd til scenarieskrivning. Det er: »find en enkel scenariestruktur og udbyd derefter«.
Der findes mange scenarier der strukturelt vil for meget, men dermed ikke får bygget et godt nok grundlag. Et klasse eksempel ville mit eget scenarie Sort/Hvid. Det handler altså ikke så meget om bare dræbe darlings i et væk, men for mig minder det om Hemingways berømte sætning: »Det eneste, du behøver, er at skrive én sand sætning«. Den sætning er scenariet.
Et godt scenarie er ikke stor litteratur. Det er ikke et færdigt værk, men en god jord hvor ud fra de fineste små historier kan vokse. Derfor er strukturen super vigtig og ofte virker en enkel struktur. Mit seneste scenarie, Slavehandleren fra Ascalonm havde en super enkel lineær struktur der virkede, fordi strukturen netop var det – samtidigt med at scenariet indeholdte en vis strukturel åbenhed for spillernes ideer.
Yes, bedre kan det jo stort set ikke siges. Andre eksempler kan ses i flere af mine scenarier, hvor at jeg også burde have skrevet en enkelt sætning, som derefter var scenariet (jeg bliver 25 i dag, så jeg må godt promovere mig selv lidt). Et eksempel på noget, som jeg synes gør det her godt er De Navnløse antologien, hvor du faktisk har samme sætning (mere eller mindre) til alle fire noveller.
Tak og tillykke min ven. 25? Wow, det er jo lige netop den aldre hvor man har alt det erfaring man har brug for samtidigt med at man stadigvæk har alle de fedeste ting foran en. Eller sådan var det for mig i alle fald.