Tag-arkiv: Kasper Mosekjær

[EGF] Jonas dræbte Griff’en

I Lørdags prøvespillede vi Enhver Given Festtag.

Det gik virkelig godt. Systemet virkede. Mine prøvespillere havde en masse gode ideer. Spilpersonerne var også næsten i skabet, dog skulle der skrive lidt mere drive ind i dem. Historien var også ok – men der skulle være lidt mere af den. Også lidt mere drive i den forbindelse. Plus lidt flere Blood Bowl referencer.

Nu skal det bare skrives. Jeg starter med spilpersoner og system, men er virkelig tidspresset for tiden.

[11. dec] filosofi og rollespil

Plan B kører en meget alvorsfulde serie indlæg om sammenhængen mellem rollespil og hvad de nu ellers har læst på universitet. Morten skriver om (rollespils)historie, Kasper skriver om analytisk filosofi i Superheros 3 og Peter er på bedste sociologiske vis all over the shop.

Det er så fint, så fint..

I forbindelse med Kaspers indlæg kom vi til at snakke om hvordan moralfilosofiske overvejelser over vold kom til udtryk i mit scenarie Slavehandleren fra Ascalon. Selvom jeg er imod vold i almenlighed, men fascineres jeg af de voldelige billeder man ser i film som 300 , Kill Bill eller Eastern Promises. Det var den dobbelthed jeg forsøgte at beskrive i Slavehandleren – især forsøgte jeg at fange fascinationen og formidle den for spillerne.

Hvis jeg skal højpandet handler det om at undersøge et felt. I Slavehandleren undersøger jeg æstetisering af volden som fænomen. Det er undersøgelsen der er interessant og ikke eventuelle svar. Jeg mener det er en meget filosofisk tilgang til rollespil.