Tag-arkiv: filosofi

[11. dec] filosofi og rollespil

Plan B kører en meget alvorsfulde serie indlæg om sammenhængen mellem rollespil og hvad de nu ellers har læst på universitet. Morten skriver om (rollespils)historie, Kasper skriver om analytisk filosofi i Superheros 3 og Peter er på bedste sociologiske vis all over the shop.

Det er så fint, så fint..

I forbindelse med Kaspers indlæg kom vi til at snakke om hvordan moralfilosofiske overvejelser over vold kom til udtryk i mit scenarie Slavehandleren fra Ascalon. Selvom jeg er imod vold i almenlighed, men fascineres jeg af de voldelige billeder man ser i film som 300 , Kill Bill eller Eastern Promises. Det var den dobbelthed jeg forsøgte at beskrive i Slavehandleren – især forsøgte jeg at fange fascinationen og formidle den for spillerne.

Hvis jeg skal højpandet handler det om at undersøge et felt. I Slavehandleren undersøger jeg æstetisering af volden som fænomen. Det er undersøgelsen der er interessant og ikke eventuelle svar. Jeg mener det er en meget filosofisk tilgang til rollespil.