Min 1938’er kampagne synger på de sidste tre spilgange. Vi er på vej videre. Det er godt.
Samtidigt er jeg begyndt at høre A Game of Thrones (herefter AGOT), den første af A Song of Ice and Fire-bogserien, på lydbog. Det tager lang tid at høre en så tyng bog. Jeg er kun på bog 1, men det er fedt og jeg får den endelig “læst”.

Som alle andre nørder tænker jeg: “det må kunne rollespilles”, men samtidigt ved jeg at det bliver svært og derfor har jeg brug for hjælp. Mine spillere har læst meget mere end jeg har og blandt andet derfor ønsker jeg ikke at spille i settingen Westeros. Jeg vil meget heller at vi skaber en verden der ligner Westeros end at spille i Westeros.
Jeg ønsker at mine venner og jeg laver en verden der vokser organisk frem. Forfatteren bag bøgerne, George R. R. Martin, har beskrevet at der findes to slags forfattere: arkitekter og botaniker. Arkitekter laver planer og bygger hele verden før de skriver en historie sat i den. Botaniker planter et frø her og der og ser deres historie og verden vokse op omkring sig. Martin ser sig selv som det sidste snarere end det første. Jeg ved ikke om man overhovedet kan opdele forfattere så groft, men den sidste fortællerstil passer utrolig godt til det jeg ønsker at spille.
En anden fordel ved ikke at spille i Westeros, men i noget hjemmelavet, der ligner, er at rollerne så kan være karakterer fra et stort adelshus. AGOT er fedt, fordi de folk vi følger er de vigtigste og mest magtfulde i riget. Man kunne også spille en kampagne, hvor spillerne spiller et “lille” adelshus, men det ville ikke være særlig AGOT. AGOT er de personlige tragedier og dramaer der opstår i politiske magtspil på højeste plan. Noget af det der tænder mig, udover magtkampene, er at hovedpersonerne ikke er perfekte og selvom nogle af dem handler super smart, er de ofte deres egne største fjender.
Eds stolthed. Tyrions mund. Sansas ungdommelige drømme og barnlige håb.
Hvordan får man det i spil?
Udover magtspillet er selve Westeros en god referenceramme for mine fantasy præferencer. Jeg kan godt lide et univers, hvor kæmper og andet ikke-menneskeligt er fjernt og ikke hverdagsagtigt. Der må gerne være mytiske væsner ude i de dybe skove og langt nord på, men på hærvejen skal man mere være bange for røvere og desertører.
Jeg vil til gengæld gerne ha’ seje elementer, såsom the iron thorn, der er lavet af sværd, eller mange af de seje borge med. Eller rettere sagt noget der er inspireret af dem og derfor ligner. Der må gerne være referencer.
De mærkelige lange skift mellem årstiderne behøver jeg dog ikke. Jeg overvejer mere at kører årstiderne a la Mouse Guard. Vinteren er lang – især hvis man ikke holder hvile imens den står på.
Angående system, så kommer vi til at spille det i Savage Worlds, men med nogle små hacks her og der.

Alle konflikter i AGOT er metaforer for fysiske kampe. Når de “slås” på ord kunne de næsten ligeså godt gøre det med sværd. Jeg har overvejet om jeg netop skal lave indfører sociale og mentale hit points, ligesom der er fysiske hit points i Savage Worlds (det hedder ikke hit points, men det er det de er – bare at alle har lige mange af dem). Beviser og argumenter kan være våben, der giver mere skade, ligesom et langsværd i systemet giver mere skade end en kniv. Det er ikke så svært at lave om og der er allerede systemer der gør det, men de er enten for løse (TSoY) eller for omfangsrige (Burning Wheel). Derudover er det noget jeg gerne vil gøre nogle gange og andre gange ikke.
Hvordan gør jeg det smart?
Sidst, men ikke mindst, så tænker jeg at spillerne skal fortælle om de andre huse og deres personager gennem et fortællespil e.l. Så vi, selvom spillerne ikke ligefrem spiller deres modstander, alligevel får de andre huses historie. Endvidere tænker jeg at vores heltes hus godt kan tabe magtkampene og hovedpersonerne godt kan død i denne kampagne. Kampagnen er både historien om et hus, om nogle personer, men allermest historien om en voldelig strid.