Tag-arkiv: God jul!

Julekort: Det har været et (war)hammergodt år

Det er december og eftersom jeg i år ikke har nosset mig sammen til at lave julekalender, så tænkte jeg at det ville være på plads med et lille julekort om rollespil.

Det har, for mit vedkommende været et forbrugsstærkt år, hvor jeg købt en fysisk rollespilsbog, nemlig vampire-bogen New York by Night, et par vampire-pdf’er, masse terninger og hele tre brætspil + en udvidelse. Samtidig er jeg kommet af med nogen af mine gamle rollespilsbøger, men jeg har alligevel brugt flere penge på rolle- og brætspil end jeg har gjort i mange år.

Kampagne-hobbitter og rummænd

Udover et par one-shots, Olivers mærkelige fortællerspille og en alfatest af Vampire 5ed., så har jeg primært spillet kampagnespil i år, nemlig vores Warhammer kampagne og Ashen Stars.

Vi spillede Ashen Stars færdig(ish) i løbet af 4-5 spilgange. Jeg spiller en ”tavak”, som er en to meter høj bæltedyrslignende stolt krigerrace, der taler langsomt. Min figur er eks-bomberydder, god til mekanik og overlevede på trods af en deludviklet dødsdrift. Det var sjovt, selvom jeg vist nok faldt i søvn til en spilgang. På Ashen Stars holdet har vi skiftet spilleder fra Niels til Nis og skal til at spille warhammer, nærmere betegnet hobbit-nybyggere i Border Princes. Det glæder jeg mig meget til.

På mit eget Warhammerhold har vi, ja, spillet Warhammer hele året. Vi mangler kun et par spilgange, men er desværre konstant løbet ind i aflysninger. Suk. Når vi en gang i fremtiden får afrundet denne kampagne, så skal vil jeg kører en vampire kampagne, men det bliver først efter Fastaval.

Fastavals webguy og mer’ hammer

Fastaval 2017 var, hvad det var. Jeg spilede en del virkelig godt fantasy (herunder to gange Warhammer). Det var dejligt.

Derudover redigerede jeg hjemmesiden: Fastaval.dk op til kongressen. Jeg havde mange planer for hvordan og hvor der skulle laves på den, men det løb ud i sandet – fordi jeg ikke kunne finde gejsten til det. Jeg håber så meget at nogen får ryddet op i Fastavals digitale rod og får lavet nogen mere smarte løsninger end den nuværende. Det kommer ikke til at være mig der leder det projekt, bl.a. fordi jeg skal være scenarie-ottodommer til næste år. Det glæder jeg mig til.

2018 bliver også et godt år

Jeg en lille plan om at begynde at skrive scenarier igen. Måske Fastavalscenarie, måske noget helt andet – det er mig endnu ret uklart.

Privat og på jobbet går det fint. Jeg håber på et snarest regimeskifte i landet (og ikke mindst i USA), men er ikke så forventningsfuld. Derimod regner jeg med at kunne få banket noget lidt mere stabilt kampagnespil op og stå i det nye år.

Glædelig jul, må der ligge en lille krigshammer til dig under træet.

Julegave: Drillehobbitter, foromtale

Jeg har lovet at kører et scenarie for de mindste af ungerne på Fastaval junior (Fastaval 2016) udenfor programmet. Jeg tænker scenariet skal hedde Drillehobbitter og skal handle om hobbitternes, i hobbitlandet The Moot, evige problemer med undeads i deres naboprovins Sylvania. Derudover har jeg tænkt mig at vi skal bruge blood bowl block-terninger i scenariets centrale mekanik.

Her er en slags foromtale (scenariet er ikke programsat, så det er mest skrevet for min og jeres skyld):

Drillehobbitter

hobbitVed du hvad en hobbit er? En hobbit er en hyggelig lille en, der holder af at spise, sove længe, fortælle historier og synge. Den har også store fødder og går aldrig med sko, ikke engang om vinteren. Hobbitter er næsten aldrig kræsen, men elsker tærtekager over alt andet. De elsker det så meget at de har en hel uge i efter høsten i sensommeren, hvor de holder fest og spise tærtekager. Den uge kalder de tærtekage-ugen.

I den lille idylliske hobbitlandsbyen Birnbaum er der fem hobbitvenner: Teo, Ida, Jens, Hansine og Ligo. De er bedste venner og elsker at drille. De driller dog kun hobbitter, der er større end dem selv og helst driller de voksne og allerhelst driller den sure gamle hobbit hr. Grønfodsbusk. Ligesom alle andre hobbitter elsker de fem unger tærtekage-ugen, ikke kun fordi elsker tærtekager, men også fordi hobbitterne under tærtekage-ugen gerne må drille og stjæle småting fra hinanden. Der er selvfølgelig ting man ikke må stjæle og ting man ikke må drille med. Det skal være venlig drilleri.

Midt under tærtekage-ugen bliver Ligos storsøster Lisas brudekjole hugget, det er unfair, for en sådan vigtig og dyr ting må man ikke stjæle, ikke engang under tærtekage-ugen. Lisa er ked af det, så de fem hobbitvenner beslutter sig for at finde Lisas kjole igen. Men måske er det ikke en hobbit der har taget kjolen, for i kisten hvor den lå finder de en gammel muggen lillefinger-knogle.

Drillehobbitter er en historie for de mindste rollespillere om skøre hobbittraditioner, venskab og skeletmonster.

[24. dec] De Navnløses historie

Dette er en perceptionshistorie.

De Navnløse er et scenarie af Thais Munk. Det skrevet til Orf i 2005, men blev samme år spillet både på Viking-Con og Hyggecon. Jeg spilledte det på Hyggecon, hvilket man kan læse om her. Jeg var meget glad for idéen og iflg. indlægget tænkte jeg allerede dengang på hvordan man kan bruge terninger på en mere fornuftig måde når det kommer til voldssituationer. De tanker påvirkede mit Fastaval-scenarie Sort/Hvid, som ikke blev særlig godt til gengæld.

Jeg var heldig at være dommer på Orkon året efter, hvor Thais havde genskrevet det – en redux version. Jeg tror det var der han lavede et kort plus nogle kort. Her spiledte  jeg scenariet igen, kom til at holde endnu mere af det og syntes stadigvæk det ikke var godt nok.

Så jeg skrev en selv en version, hvor jeg forsøgte at gøre vold interessant. Denne kørte på et hold på Viking-Con 2007 med Uffe som spilleder. Det var vist heller ikke super godt og det var eftersigende ret kedeligt.

Fordi idéen er fantastisk så valgte Thais, jeg og Morten (rollespilsenergien, der fedter sig ind alle steder) at inviterer så mange som muligt til at skrive et novelle remake til Viking-Con i år. Hver hold skulle så spille scenariet tre gang i forskellige novelleversioner. Det var en konkurrence og Thais kunne vælge en vinder iblandt novellerne. Vi var fire der skrev.

Morten lavede det terningspil, som jeg gerne ville havde lavet i 2007. Kristian skrev en mærkelig manga-cyberpunk version, som jeg ikke fik spillet. Kristoffer skrev en nutidig fortællerspilsudgave, som vandt konkurrencen. Jeg skrev ”Thais var i Afghanistan” – som du kan læse om her.

Du kan downloade hele novellesamlingen her.

Næste år laver vi en remake konkurrence igen og du skal være med!