De to kampagner, som jeg spiller pt.

Nå, får du spillet noget her for tiden, Johs?

Tak, fordi du spørger fiktive læse. Det gør jeg da.

Warhammer

Jeg spiller Warhammer med Oliver, Lars, René, Cecilie og Jonas. Det er fedt og jeg har allerede skrevet lidt om det her på blog’en. Vi har bevæget os fra min egen kampagne til købekampagne Terror in Talabheim, som vi har flyttet til byen Carroburg (da det var her vores kampagne foregik).

Skaven_attack

Det er første gang jeg kører en købekampagne og jeg troede nok det ville være lettere. At det at køre en kampagne ville være ligesom det at køre et Fastavalscenarie, men det er det ikke. I købekampagner er der stadigvæk en stor del ”redigering” for spillederen ift. samspil mellem bipersoner, spilpersoner og historiens forløb.

Terror in Talabheim hænger ret godt sammen og jeg har ikke bemærket store plothuller, som jeg ellers ofte har set i andre kampagner, som jeg har læst. Der er (naturligt nok) ting som mine spillere tænder mere på end andet og jeg gider ikke bruge 100 år på ting de finder uinteressante, selvom de måske fylder en del i det skriftlige oplæg – en form for redigering i spil. Udover redigeringen i spil, så arbejder jeg med der kampagnens spændstighed og forsøger at få Talabheim-handlingen til at passe ind i Carroburg.

Jeg er ret spændt på kampagnens videre forløb. Spilpersonerne er så småt begyndt at handle aktivt og få idéer. Den slags kan jo ændre hele kampagnens præmis, men om Terror in Talabheim er spændstig nok til at kunne klare det bliver interessant at undersøge.

Carroburg er ikke Talabheim. Især i de næste kapitler kommer jeg både til at vinkle både by og kampagne, så de bedre passer sammen. Om det lykkes bliver spændende at undersøge. Ligesom jeg hele tiden kæmper med at huske at bruge spilpersonernes tidligere skabte relationer med npc’er aktivt i kampagnen.

Ashen Stars

Jeg er spiller i Niels’ Ashen Stars kampagne sammen med Elias, Nis og Peter. Det er investigation space opera med seksuelle temaer og underlige racer. Jeg spiller en tavak, som er en to meter høj bæltedyrslignende stolt krigerrace, der taler langsomt. Min figur er eksbomberydder, god til teknik og har en deludviklet dødsdrift.

02_ashenstar_tavak3Det er sjovt og de andre spillere er dejlige at spille med. Niels har nogen fine ideer der, for en science fiction novice som mig, til dels minder Linda og Valentins univers og til dels minder om Star Trek-universet. I virkeligheden er investigation og space opera ikke mine favorit genrer. Kampagnen er del op i missioner, hvor en mission tager mellem 2 og 3 spilgange, og vi har just løst vores anden mission. Missionerne er ret interessante og sjove, men jeg har allerede forslået at vi overvejer at spiller noget andet om et par missioner.

as_1

Jeg er både ret vild med gruppen og synes Niels gør det skidegodt som spilleder, men jeg har det lidt pres med den endimensionalitet der bare ligger i space opera genren. Typisk en verden = en kultur. Sidst førte vores mission os til Boston 2. En planet, der eksportere rum-kiwis og hvor alle på en eller anden måde arbejdede i rum-kiwi industrien. Det var ikke, fordi der ikke var interessante ting ved Boston 2, der var masser, men alle de interessante ting galt for alle på hele planten. Det er ret typisk for space opera, som jeg har forstået det. Mangfoldighed i space opera opstår planternes kulturer imellem, når man sætter dem op imod hinanden, men  de enkle planter indeholder ligeså lidt diversitet som Århus gør.

kultur-forside

Og jeg kan godt lide at besøge Århus, men når jeg har været der et stykke tid får jeg altid lyst til at komme væk igen. Vi kommer ikke til at spille Ashen Stars for evigt, men jeg håber vi forsætter med at spille sammen efter endt kampagne.

Men hvad spiller du?

13 thoughts on “De to kampagner, som jeg spiller pt.

  1. Jacob Hansen

    Hvad jeg spiller? Jamen tak fordi du spørger, Johs!

    Jeg spiller da Sundered Realms med Ronny, Steffen og naturligvis Jens. SR (som vi kalder det) er en verden bestående af svævende øer, fordelt på tre “lag”, hver øs størrelse varierer mellem nogenlunde samme størrelse som Fyn og markant større end Nordamerika. Rejse øerne imellem, foregår i flyvende skibe, som drives af en glemt teknologi man kalder ArcTech (Arcane Technology, for de uinviede). Denne teknologi finder man også i gamle artifacts, såsom våben, værktøj, etc. Kampagnen lige nu omhandler mest gruppens kamp for overlevelse i en verden, som ikke rigtigt bryder sig om dem, de er nemlig alle near-humans – et resultat af menneskets forsøg med en blanding af genteknologi og mørk magi (Fy!), gruppen består af to Feolin – to meter høje, muskuløse kattefolk og en Brahi, som er store bjørnefolk.

    Vi bruger Cypher system til kampagnen, hvilket i min optik er det bedste der er kommet ud af en d20 siden for evigt. Det har fortsat mangler og kræver tilvending og tilretning, men virker rigtig fint til vores behov.

    Svar
    1. johs Forfatter

      Det lyder ret fedt Jacob.

      Svævende øer er bomben og sejt med gammelt glemt teknologi. Jeg har altid tænkt at svævende ø-setting er den slags science fiction, hvor det en verden/ø = en kultur-tingen rent faktisk giver mening 🙂 Kendte ikke Sundered Realms, men har læst Sundered Skies – som er Savage Worlds svar på en svævende ø-setting. SS er ok fed, men lider lidt under et meget centralt metaplot.

      Hvordan er det at spille katte- og bjørnefolk? Spiller de meget på deres “katte”-hed og “bjørne”-hed, hvis “ja”, hvordan undgår I at det ikke bliver fjollet.

      Svar
      1. Jacob Hansen

        Tænker at grunden til du ikke kender Sundered Realms er at det er min egen setting 😉 ikke helt så kendt, som så mange andre, men naturligvis MARKANT federe 😉

        Svar
        1. Jacob Hansen

          mht. dyre-folk (katte-, bjørne-, slange-, sten-, fugle- og øgle-) så prøver vi at holde det til de “fede” ting fra dyrene, såsom: kattefolket er gode til at liste og den slags, bjørne er stærke og beskyttende, fugle kan flyve, etc. netop for at undgå det bliver sådan en omgang silly-business.

          Ser ud til det fungerer meget godt, spillerne er glade og engagerede og jeg nyder selv at bygge historierne og verden op, så for os fungerer det.

          Svar
          1. johs Forfatter

            Silly er en fare ved alt fantasy rollespil. Dværge kan jo også både være silly og lidt mindre silly 🙂

          1. Jacob Hansen

            Så for sa…!

            Ser ud til min “working title” skal revideres en smule 😉 Det må vi lige se på næste gang vi samles.

  2. Thais Munk

    Jeg kører “Dalscharas Familie”, som er en Drager & Dæmoner Expert-kampagne, hvor spilpersonerne allesammen er medlemmer af en voldsomt egalitær og antiautoritær magikerorden. Verdenen har jeg selv fundet på, kraftigt inspireret af den irsk/engelske forfatter Lord Dunsany. Det er noget af det mest artsy jeg har kørt nogensinde 😀

    Svar
  3. GamemastersDK

    Jeg er kommet ind på denne blog gennem Stemmen fra Ådalen.

    Jeg er personlig meget glad for SciFi, men når det kommer til bordrollespil så plejer jeg at holde mig til Fantasy. Jeg ved ikke om det kun er på grund af de folk jeg omringer mig med eller om det bare er sådan.

    Din ide om at skrive om de to spil du spiller er fremragende, og det vil jeg da også selv skrive om på min egen blog. Kort, så kører jeg to D&D 5e spil, det ene til børn i Dalmose og det andet har jeg tænkt mig at stream på nettet med de kendte jeg nu kan få samlet sammen. Begge dele starter næste uge.

    Svar
    1. johs Forfatter

      Super fint. Mortens blog er et godt sted med masser af gode sager 🙂

      Glæder mig til indlægget.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.