Kategoriarkiv: Vrøvl, rollespil & tidsfordriv

Næste års scenarie

Jeg kunne ikke sove i nat, det var der to grunde til. Den ene grund var at jeg ikke kunne holde op med at tænke på Blood Bowl som rollespil. Den anden grund var at Embla, min datter, blev ved med at vågne og bede om ”van-van-van”. Det her indlæg handler om den første grund.

.

Faktisk havde jeg valgt at skrive min ”Wizard+Thief” scenarieidé til næste år, men efter min ven Ask og jeg er begyndt at spille Blood Bowl på computer sammen – er min gamle ”Enhver given Festag” scenarieidé blevet præsent igen. Ideen om et Blood Bowlscenarie har jeg haft de sidste 6-7 år. Den er kommet og gået og ikke mindst ændret sig undervejs. Jeg har slået spilpersoner til to forskellige udgaver af Warhammer og et utal af gange. Historien har ændret sig utrolig meget undervejs – ligeledes mine forestillinger om, hvordan det skulle spilles (helt konkret).

.

Nogle ting har dog været faste:

Genren er sportsfilmsscenarie, hvilket bl.a. betyder at vores hovedpersoner er sportsfolk, nærmere bestemt Blood Bowlspillere. Der skal udspille sig nogle Blood Bowlkampe og at vores heltes hold skal vinde! Sådan er genrekonventionen for sportsfilm og den holder jeg mig til. Selve det at spille kampene har jeg voldt mig store problemer, men jeg tror jeg har rids af en løsning. Det kommer sikkert til mekanisk at ligne Lady Blackbird … og alligevel ikke.

.

Temaet omhandler gruppementalitet versus individualisme. Her tænker jeg på at planke dele af Dysts struktur. Der bliver bipersonsspil og langsomt vil en af hovedpersonerne komme mere og mere i fokus. Hvem af hovedpersonerne det bliver kommer anpå hvor sejt de udmærker sig i Blood Bowlkampene. I Blood Bowl er der en belønning mekanik, der hedder Starplayer Points (SP) og disse pointe får en afgørende betydning for spillets udvikling.

.

Referencer. Et scenariet, der hedder ”Enhver given Festag” er jo nødt til at være proppet med filmcitater og andre litterære referencer. Da jeg ikke ved så meget om amerikansk football, så bliver det nok mest i det litterære og fiktive. Men jeg tænker at give en middag til Klaus og Anders, hvor jeg så pumper dem for footballviden imens. Måske kommer der noget godt ud af det.

.

Også bliver journalisten Jäger S. Thomas en central biperson – jeg overvejer om han skal være halfling (eller om det er for plat). Jäger er i forvejen en darling. Jeg bliver nok nødt til at dræbe ham i scenariet.

.

Jeg har (igen) rigtig meget lyst til at skrive det her scenarie. Har arbejdet med denne idé i så mange år på det at det kun kan gå galt. Det bliver så fedt!

Facebookrollespil

Nationalmuseet spiller historisk rollespil på Facebook. De har lavet spilfiguren Ida Charlotte Finnelstrup, en ung kvinde fra København 1772. De lader hende skrive statusbeskeder som afspejler hendes liv i hendes samtid.

De handler om rygter – det der med Dronningen og Kongens livlæge – og mere generelle betragninger om jomfrulivet anno 1772 – fx om hjertebanken og om at drikke chokolade af kopper fra Kina.

Det er dog ikke kun envejskommunikation, da hun svarer på kommentarer.

Følg med på facebook.

F2010 Spiloplevelserne

Udover at vinde en Otto, hvilket jeg ikke helt er kommet mig over endnu, så fik jeg også spillet rollespil. Helt generelt var det dejligt at spille på Fastaval, men ikke helt så godt som jeg havde håbet. Her jeg et par sætninger om hver af mine Fastavaloplevelser.

.

Slavehandleren fra Ascalon, spilleder

Jeppe mener vi havde et dårligt hold spillere. Jeg tror jeg spillede med røven og glemte de vigtigste elementer i scenariet. Det var sgu ikke helt godt.

.

Ascalon-dynastiet, spilleder

Gik godt og var fint, men også utrolig langt. Det var mere simulation end drama over spillet. Derudover var det svært for mig som spilleder at finde rundt i alle reglerne og scenariets mange sider (uden sidetal og indholdsfortegnelse). Alligevel tror jeg at jeg som spilleder havde en bedre spiloplevelse end spillerne.

.

Vasen, spiller

Klaus Meier var spilleder. Rock! Også spillede jeg sammen med Jonas Trier og Maja Krone + en ungdomsskoleelev, som jeg ikke kendte. Fuck yes! Det var fedt, men hold kræft hvor var det også svært at spille. Scenariet er på mange måder svært at spille (både tematisk og rollespilsmæssigt).  Ydermere var det svært at leve op til Maja og Jonas’ fantastiske spil. Jeg tror jeg fulgte ok med, men min præstationsangst gik udover min personlige oplevelse. På trods af det var det en stor stor oplevelse.

.

Magician: Impossible, spiller – sov over mig

Når jeg har en virkelig god spiloplevelse på Fastaval bliver jeg altid fuld. I år var jeg kun fuld efter jeg havde spillet Vasen. Det betød jeg sov over mig fredag og missede Kristians scenarie – det er jeg virkelig træt af.

Må få ham Kristian til at spille både etteren og toeren her over sommeren.

.

Kat, spilleder

Kat er et scenarie der har sine problemer, men jeg havde nogle super dejlige spillere. De gik over tiden sammen med mig og vi fik fortalt en sød historie om kræft og parforhold. De spillede sgu godt – jeg lavede en mindre fejl ved ikke at stolte nok på deres fornemmelse for scenesætning. Øv.

.

Fucking Mental!

Et godt scenarie. En ok oplevelse, som kunne havde været fantastisk, hvis vi var blevet castet anderledes.

[SfA] Spillerne sagde…

…om rollerne

”Gode inspirende rammer.”

Ørkenløber

”Old School på den fede måde.”

Troels

.

…om fortællingen

”Pimp my Railroad. Episk og underholdende lineært plot…”

Krigertroldmanden Belsamet

.

…om virkemidlerne

”Stil- og genrebevidsthed er smuk.”

Nekropolitaneren Denetius

”Lækkert, simpelt, forståeligt system.”

Lurifax

.

…om formidlingen

”Et brændende engagement for at fortælle et episk drama flikket sammen af smukt anvendte klicher.”

[En spilleder]

”Fedt skrevet og gode skitser.”

[En anden spilleder]

”Elsker skitserne!”

Uffe

.

&så har spillerne været utrolig glade for deres spilledere.

”Det lykkedes ham at fange min interesse i spillet, selvom genren ikke helt var i min smag.”

”Fantastiske beskrivelser.”

”Entusiastisk.”

”Super gribende og god til at håndtere situationen.”

”Tog få og enkle virkemidler og gav en levende baggrund til os.”

”Jeg er fan af hr. Svendsen.”

”Morten Greis er mit store idol og helt vildt eliten. Meget levende fortælling og stoisk pacing.”

”Var meget engageret og gav ekstra liv i scenariet med sin energi.”

”Spillederen levede sig godt ind i historien og fulgte godt op på alle spillernes idéer og baggrunde.”