Tag-arkiv: Kristian Petersen

[24. dec] De Navnløses historie

Dette er en perceptionshistorie.

De Navnløse er et scenarie af Thais Munk. Det skrevet til Orf i 2005, men blev samme år spillet både på Viking-Con og Hyggecon. Jeg spilledte det på Hyggecon, hvilket man kan læse om her. Jeg var meget glad for idéen og iflg. indlægget tænkte jeg allerede dengang på hvordan man kan bruge terninger på en mere fornuftig måde når det kommer til voldssituationer. De tanker påvirkede mit Fastaval-scenarie Sort/Hvid, som ikke blev særlig godt til gengæld.

Jeg var heldig at være dommer på Orkon året efter, hvor Thais havde genskrevet det – en redux version. Jeg tror det var der han lavede et kort plus nogle kort. Her spiledte  jeg scenariet igen, kom til at holde endnu mere af det og syntes stadigvæk det ikke var godt nok.

Så jeg skrev en selv en version, hvor jeg forsøgte at gøre vold interessant. Denne kørte på et hold på Viking-Con 2007 med Uffe som spilleder. Det var vist heller ikke super godt og det var eftersigende ret kedeligt.

Fordi idéen er fantastisk så valgte Thais, jeg og Morten (rollespilsenergien, der fedter sig ind alle steder) at inviterer så mange som muligt til at skrive et novelle remake til Viking-Con i år. Hver hold skulle så spille scenariet tre gang i forskellige novelleversioner. Det var en konkurrence og Thais kunne vælge en vinder iblandt novellerne. Vi var fire der skrev.

Morten lavede det terningspil, som jeg gerne ville havde lavet i 2007. Kristian skrev en mærkelig manga-cyberpunk version, som jeg ikke fik spillet. Kristoffer skrev en nutidig fortællerspilsudgave, som vandt konkurrencen. Jeg skrev ”Thais var i Afghanistan” – som du kan læse om her.

Du kan downloade hele novellesamlingen her.

Næste år laver vi en remake konkurrence igen og du skal være med!

Viking-con, wow

Manner. Jeg var på Viking-con her i weekenden. Hele lørdagen. Yes manner, Johs en på den gamle nørdeopleveren. Her spilledte jeg de navnløse og var spiller på Legenden om… III. Det var begge gode oplevelser.

Til de navnløse havde jeg nogle dejlige spillere og vi fik gang i en masse fede beskrivelser af vold, svigt og lidt om venskab. Vi spillede tre ud af fire noveller og det passede os rigtig godt. Det eneste vi ikke fik spillet var Kristians – men det kunne vi desværre ikke nå.

Legenden om… III er en samling noveller, hvor man spiller den samme spilperson i dem alle. Vi valgte at spille to ud af fire. Nummer et var klart bedst. Novellen hed Kaos og Kærlighed. Novelle nummer to  passede ikke med vores forståelse af vores spilpersoner. Scenariet ville at vi hele tiden skulle rede folk – og vi opfattende ikke vores spilpersoner som nogle der var interesseret i at rede.

Ellers var Viking-con en utrolig oplevelse. Der var brætspil over det hele, hvilket både var fint og super mærkeligt. Jeg så folk spille alt fra Pathfinder til Matador (dog ikke samtidigt). Deltagerne var ellers meget… klassiske rollespillere/brætspillere – som vi kendte så ud i midt90erne. Efter VC ligner Fastival-deltagerne noget fra kødbyen.

Da jeg skulle hjem lørdagaften for jeg vild i Tårby (eller hvor det var jeg var) og da jeg endelig fandt Belle Centret Metrostation efter 45 min. var der langt til Nordvest.

Dungeonfestaval?

Når man kun høre små bider om andres scenarier på internettet, så får man selvsagt ikke et fuldt billede af hvad de faktisk har gang i. Men ud fra Kristians svar på denne tråd på rpgforum, Lars’ beskrivelse af sine scenarieplaner på sin blog og mine egne planer om en Redbox Hack turnering, så virker det som om fastaval i år kommer til at rumme en del fantasynostalgi. Selv ud fra de korte beskrivelser vi endnu har, så er det dog tydeligt at der er tale om tre meget forskellige former for fantasy.

Man kan med fordel spille mit scenarie først, fordi meget kommer til at ligne et klassisk fantasy 80er scenarie (+lidt storygameish). Så kan man spille Lars’ scenarie, da det handler om nørder, der spiller den slags scenarier. Til slut kan man så spille Kristians scenarie, som et moderne bud på fantasy.

Så bør man også havde fået arbejdet den værste nostalgi ud af kroppen.