Tag-arkiv: A Song of Mountain & Riverland

[M&R] Når en spiller melder afbud

Vi er gruppe vokse mænd der spiller rollespil sammen hver anden onsdag. Eller sådan ville det forholde sig i den bedste i alle verdener, men fordi vi er vokse mænd som er underlagt vokselivets ansvar sker det ofte at en spiller er nød til at meldeafbud. Enten pga. jobforpligtelser eller pga. familieforpligtelser. Sådan er det jo og det er ok.

Vi kan godt lide at spille en meget party-fokuseret spilstil, hvor spilpersonerne rejser rundt i verden sammen og bruger deres forskellige evner i forskellige situationer. Samtidig er det vigtigt for mig at vores fiktion hænger sammen.

Det skaber dog nogle udfordringer for mig som spilleder. For det første skal jeg tænke over hvilke udfordringer en spilgang indeholder ift. hvilke spillere (og spilpersoner) der vil være til stede. Hvis vores bedste fighter ikke komme så kan vi godt havde en kamp, men modstandere skal måske ikke være helt ligeså seje som hvis hans spiller var tilstede. Der skal måske ikke være fokus på storpolitiske forhandlinger, hvis vores diplomats spiller er i Afrika (som det er tilfældet om 14 dage).

Det er ikke så svært som det lyder, fordi mine spillere er rigtig dygtige til at melde afbud i god tid. Hvordan man forklare at en ellers højrøst spilperson ikke deltager i diskussioner, kampe mm. er strakts mere problematisk. Selvfølgelig fokusere fortællingen ikke lige meget på alle spilpersonerne lige meget hele tiden og nogen gange  kan det forklares ved at vi i aftens afsnit af kampagnen bare ikke handler sig meget om fighteren. Sådan forklare jeg normalt spilpersonsfravær, men det virker ikke altid tilfredsstillende.

 

Crossbow bolts og månebarkudtræk

I går startede vores spilgang med at Raylan, Adrian og Ester var kommet væk fra deres selskab (for her stoppede sidste spilgang). Desværre kunne Ask ikke komme og derfor var vores bedste fighter ikke til stede. Kampen startede derfor med at Raylan blev ramt af en Crossbow bolt og gik ud som et lys. Efterfølgende fik han månebarkudtræk. Månebarkudtræk er en helbrede drik som også virker generelt bedøvende. Man kan godt handle selvom man er på månebark, men alt er sløret og drømmeartigt. Hvor lang tid man har behov for at drikke udtrækket er uvist in game, men i virkeligheden hænger det tæt sammen med hvor længe spilpersonens spiller ikke spiller med.

Første spilgang var Rasmus i Brasilien så spilpersonen Hart var ikke med, men Rasmus havde allerede forinden besluttet at Hart startede kampagnen med en krigsskade, derfor var det ligetil at Hart hele første spilgang var på månebark. Ved anden spilgang, som vi spillede i går, var Hart færdig med månebarkte. Hvilket giver sig til udtryk ved at man kaster det op efter man har drukket det.

Næste spilgang, 3. spilgang, er Rasmus så i Afrika, men om han bliver skadet igen, om hans krigsskade er sprunget op igen eller om der er en tredje grund til han ikke er i fokus det går jeg og overvejer. Jeg er dog glad for månebark-løsningen.

[Vejledning] Slot på kort

Morten spørger mig her om hvordan jeg laver mine rollespilskort i denne kommentar. Det vil jeg principielt gerne fortælle, men da jeg har lavet det kort der er i posten på en lidt dum måde, vil jeg faktisk heller fortælle hvordan jeg synes man skal lave et rollespilskort. Det særlige ved dette kort er at jeg lavet det på en sådan måde at jeg både har mulighed for at tegne videre på det og “gemme” elementer der måske ikke er væsentlige på kortet. Men der findes folk er der er meget bedre og smartere til at tegne kort end mig – lyd til dem også.

 

Det starter med at jeg tegner et kort i hånden, scanner det ind og konvertere det til en jpg-fil. (Der er noget tekst på dette kort som jeg har skrevet på computer, se venligst bort fra det).

Derefter tegner jeg et slot på et andet stykke papir, scanner det og konvertere det til jpg.
Så åbner jeg Photoshop og retter lidt på Brigtness/Contrast.

Nu flytter jeg mit slot over på mit kort og vælger Blending Options “Multiply”

Og flytter slottet der hen hvor det skal stå. Jeg skriver navnet på landsbyen “Gerwood” og slottet “Hard Tree” i hvert sit tekstlager.

 Så søger jeg på “paper” på Googles billedesøgning og hugger et flot stykke papir.

 

Det ligger jeg som et nyt lager, justere størrelsen og vælger igen Blending Options “Multiply”.

Og nu skal jeg bare beskære billedet, men inden jeg gør det gemmer jeg kortet som psd-fil. Jeg vil gerne ha’ to størrelser.

Et stort:

 Og et lille:

 

 

[M&R] 1. Afsnit: Regn og frøer

Efterspilsrapport af Ask

Raylan vågner med et sæt fra en levende drøm om drager. Ved siden af ham, på hovedpuden sidder en frø og kvækker. Raylan vifter den væk med væmmelse. Hvem mon har lavet spøg med ham? Ester, det må være Ester den skov tøs. Raylan har aldrig helt brudt sig om sin søster, alene af den grund at hun ikke er et ægte Carhol barn. Raylan stikker frøen i lommen og går ned mod spisesalen. En sådan spøg skal tilbagebetales rundhåndet.

Men i spisesalen møder Raylan, Ester og Adrian som begge beretter af de ligeledes har vågnet op med en frø på kammeret. Snart efter lyder beskeden at de skal rejse til Westport via Lionsport inden den videre færd mod Aethercott og bryllup. De skal rejse i følge med kongens vejbyggere samt soldater. Kong Graig advarer mod deres bannermænd i Lionsport, han stoler ikke på dem! Raylan henkaster derfor alle tanker om frøer og fokuserer på den forstående færd. Adrian og Ester derimod synes mere eftertænksomme og holder på deres frøer lidt endnu, inden de endelig sætter dem ud på rejsen mod Westport.

Det viser sig hurtigt at værre en hård rejse, da det tidlige forår byder på voldsomme regnskyl og store dele af vejrområdet er dækket med vand. Efter et par uger kommer selskabet til Garwood, en lille by på halvvejen til Lionsport. Raylan, Adrian og et par af mændene beslutter sig for at besøge den lokale bannermand Lord Raymond. Men ved ankomsten synes der straks at være noget galt. Stedet er forladt og røvet, men ingen spor af kamp. Kun en frø på Lordens kammer og en masse frøer i brønden vækker opsigt. Raylan sender straks to ryttere mod kongsgården med besked om forræderiet.

Tilbage i byen får vejbyggerne samt største delen af følget, besked på at rejse videre, mens Raylan, Adrian, Ester og en håndfuld mænd bliver tilbage en dags tid for at undersøge forbrydelsen. Da vejbyggerne og hovedfølget rejser med vogne, burde det ikke være svært at indhente dem.

Raylan, Adrian og Ester undersøger hvem der har haft kontakt med Lord Raymond og hans mænd og det viser sig det er måneder siden nogen har hørt noget. Herefter opsøger de den nærmeste leder skikkelse i byen, præsten, for at søge svar. Men han ligger syg og efter en kort samtale med han oppasser viser det sig, at huset er fyldt med frøer. Endvidere, har en mandsperson været forbi for noget tid siden og advaret ham om ikke at gøre noget ved frøerne i så fald vil broderskabet komme efter ham. Oppasseren genkender manden, på trods af han er tildækket, som en af bondesønnerne på en nærliggende gård ved navn Pluk.

Raylan, Adrian og Ester tager ned til gården og samler sønnen op til afhøring. Han indrømmer, at han er med i broderskabet og nævner navne på alle medlemmer imod at han kan gå fri. Endvidere, fortæller han at det var dem der slog Lorden og hans mænd ihjel og at de fik hjælp fra den falske gud idet han sendte frøerne og frøerne fik alle på keep’et til at falde i søvn.

I mellemtiden har broderskabet i Garwood fået nys om, at de er blevet afsløret og har flygtet ind i den nærliggende skov. Men i en nærliggende flække opholder sig også en del af broderskabet som endnu ikke er blevet advaret, hvorfor Raylan, Ester og en flok mænd ridder derud for at udmåle kongens straf. På trods af at alle har været med i sammensværgelsen, lader det til at det kun er fædrene der har deltaget i selve myrderierne hvorfor Raylan beslutter sig for at skåne kvinder, børn og sønner og kun henretter fædrene, med undtagelse af et snaksageligt vidne. Det vil jo også være problematisk for den næste lord at drive egnen videre, hvis der ikke var nogen arbejdskraft. Trods Raylan’s gavmilde straf er der stadig utilfredshed blandt pøblen og et utaknemmeligt kvindemenneske angriber Raylan med sværd. Raylan giver hende med hånden og fravrister hende sværdet. Det viser sig imidlertid at være Lord Raymonds familiesværd, et legendarisk sværd af stor værdi.

Efter Raylan og Ester har snakket pøblen ned ridder Raylan og hans mænd, men Ester bliver tilbage et øjeblik og fatter sympati for de udsultede bønder, der hævder at de kun gjorde det fordi de blev udsultet af deres Lord, hvorfor med blødende kvindehjerte, hun giver pøblen en pose penge til at komme igennem den næste tid. En god ting Raylan ikke overværede den gestus.

Raylan sender herefter yderligere fire ryttere, med bondesønnen Pluk og vidnet, tilbage til kongsgården med information om situationens udvikling, samt at de ikke vil være i stand til at forfølge forræderne ind i skoven da det vil betyde, at de ikke vil nå frem til Westport i tide.

Samme dag ridder Raylan, Adrian, Ester og de tilbageværende mænd mod Lionsport for at indhente resten af selskabet. Da aftenen falder på når selskabet til en lille forladt kro, der længe har stået i ruiner. Her er ingen tegn på hovedfølget, så det lille selskab ridder videre. Ved midnatstide når de en beværtning, der synes åben. Selskabet banker værten op, men opdager til deres overraskelse at hovedfølget ikke er der, ej heller er de kommet forbi. Med bekymrede miner går de til ro for natten.

 – Prince Raylan Cadmore of Carhol

[M&R] Årstiderskema og kort

Jeg laver en del handouts til min kampagne. Her to eksempler:

 Årstider

Det er et skema jeg bruger til at holde styr på årstidernes gang i spillet. Læs mere om årstider.

Kort

Den del af spilverden vores helte starter med rejse rundt i. Det er den nordvestlige del af de syv kongeriger og der er masser som endnu ikke er blevet tegnet ind på kortet.

[M&R] Spilpersonerne

Alle spilpersonerne er mellemmer af Carhol-familien. Alle spillerne (undtagen Anders) tog en merit der hedder noget i retning af “good looks”. Carhol-drengene er med andre ord nogle ret flotte fyre.

Hart (Rasmus)

Den ældste bror og arving. Den perfekte kronprins som dog er blevet hårdt såret og skadet. Derfor er han ikke så fysisk stræk ved spilstart. Klog og charmerende.  25 år.

Raylan (Ask)

Anden ældste. Raylan er først og fremmest kriger. Utrolig god med sværd og en dygtig rytter. En god strateg og meget tro imod sit hus og ser det som hans pligt at oprettelse samfundsorden. 24 år.

 

 

Klik for større version

 

Ester (Anders)

Uægte datter af kong Graig og Wyna, en medicinkvinde fra stammerne i vesthøjlandet. Avlet under et felttog mod disse barbarer. Lidt heks. Meget selvstædig. 20 år.

 

Adrian (Asger)

Første søn af andet kuld (har en anden mor end de andre spilpersoner). Ung, modig og ambitiøs.Flair for bueskydning og jagt. Ønsker at gøre det gode og er glad for at scorer damer. 19 år.

 

Jonas’ spilperson

Jonas er på barsel og har derfor ikke lavet spilperson endnu. Han kommer til at spille Kong Graigs belæste og berejste lillebror.