Vi er gruppe vokse mænd der spiller rollespil sammen hver anden onsdag. Eller sådan ville det forholde sig i den bedste i alle verdener, men fordi vi er vokse mænd som er underlagt vokselivets ansvar sker det ofte at en spiller er nød til at meldeafbud. Enten pga. jobforpligtelser eller pga. familieforpligtelser. Sådan er det jo og det er ok.
Vi kan godt lide at spille en meget party-fokuseret spilstil, hvor spilpersonerne rejser rundt i verden sammen og bruger deres forskellige evner i forskellige situationer. Samtidig er det vigtigt for mig at vores fiktion hænger sammen.
Det skaber dog nogle udfordringer for mig som spilleder. For det første skal jeg tænke over hvilke udfordringer en spilgang indeholder ift. hvilke spillere (og spilpersoner) der vil være til stede. Hvis vores bedste fighter ikke komme så kan vi godt havde en kamp, men modstandere skal måske ikke være helt ligeså seje som hvis hans spiller var tilstede. Der skal måske ikke være fokus på storpolitiske forhandlinger, hvis vores diplomats spiller er i Afrika (som det er tilfældet om 14 dage).
Det er ikke så svært som det lyder, fordi mine spillere er rigtig dygtige til at melde afbud i god tid. Hvordan man forklare at en ellers højrøst spilperson ikke deltager i diskussioner, kampe mm. er strakts mere problematisk. Selvfølgelig fokusere fortællingen ikke lige meget på alle spilpersonerne lige meget hele tiden og nogen gange kan det forklares ved at vi i aftens afsnit af kampagnen bare ikke handler sig meget om fighteren. Sådan forklare jeg normalt spilpersonsfravær, men det virker ikke altid tilfredsstillende.
Crossbow bolts og månebarkudtræk
I går startede vores spilgang med at Raylan, Adrian og Ester var kommet væk fra deres selskab (for her stoppede sidste spilgang). Desværre kunne Ask ikke komme og derfor var vores bedste fighter ikke til stede. Kampen startede derfor med at Raylan blev ramt af en Crossbow bolt og gik ud som et lys. Efterfølgende fik han månebarkudtræk. Månebarkudtræk er en helbrede drik som også virker generelt bedøvende. Man kan godt handle selvom man er på månebark, men alt er sløret og drømmeartigt. Hvor lang tid man har behov for at drikke udtrækket er uvist in game, men i virkeligheden hænger det tæt sammen med hvor længe spilpersonens spiller ikke spiller med.
Første spilgang var Rasmus i Brasilien så spilpersonen Hart var ikke med, men Rasmus havde allerede forinden besluttet at Hart startede kampagnen med en krigsskade, derfor var det ligetil at Hart hele første spilgang var på månebark. Ved anden spilgang, som vi spillede i går, var Hart færdig med månebarkte. Hvilket giver sig til udtryk ved at man kaster det op efter man har drukket det.
Næste spilgang, 3. spilgang, er Rasmus så i Afrika, men om han bliver skadet igen, om hans krigsskade er sprunget op igen eller om der er en tredje grund til han ikke er i fokus det går jeg og overvejer. Jeg er dog glad for månebark-løsningen.
Raylan, Adrian og Ester undersøger hvem der har haft kontakt med Lord Raymond og hans mænd og det viser sig det er måneder siden nogen har hørt noget. Herefter opsøger de den nærmeste leder skikkelse i byen, præsten, for at søge svar. Men han ligger syg og efter en kort samtale med han oppasser viser det sig, at huset er fyldt med frøer. Endvidere, har en mandsperson været forbi for noget tid siden og advaret ham om ikke at gøre noget ved frøerne i så fald vil broderskabet komme efter ham. Oppasseren genkender manden, på trods af han er tildækket, som en af bondesønnerne på en nærliggende gård ved navn Pluk.
