Kategoriarkiv: Vrøvl, rollespil & tidsfordriv

[Dec. 22] <3 Sværd og Trolddom

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 22., er det:

troldmanden-fra-ildbjerget

Billedet er hugget fra Kristian

Kristian Bach Petersen kører en julekalender hvor han (og en håndfuld gæsteeventyrer) spiller sig igennem 24 Sværd og Trolddom bøger. Det er virkelig sjov læsning. Personligt har jeg faktisk ikke spillet så meget, men jeg husker spændende eventyr læst og spillet alene i mine forældres sommerhus i Blokhus eller sammen med min ven Klaus  i fælledshuset i bofælledsskabet . Jeg kunne rigtig godt lide den bog, hvor man styrer en hær, men den bedste oplevelse var på vores lokale bibliotek, hvor to større drenge spillede en bog – det var noget med et hulesystem. Det var efter jeg havde kigge på Drager og Dæmoner bogen, men før jeg spillede Viking med min mor. Den ene læste og holdt regnskab, den anden valgte og slog terningerne. Jeg sat og lyttede. Ham med terninger skulle på et tidspunkt hjem, så jeg overtog hans rolle, tog et par uheldige valg og døde. Fuck det var awesome – det var jo næsten rigtig rollespil.

Jeg elsker den fantasy verden som bøgerne er sat i, men regner ikke med at få tid til at spille nogen af dem igen.

Jeg bryder mig meget om Sværd og Trolddom.

[Dec. 21] <3 Psi*Run

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 21., er det:

psirun-680x382

Jeg har spillet Psi*Run en gang hjemme hos Peter Dyring i Viborg med Uffe Thorsen spilleder. Uffe er en kick ass-spilleder, hvilket var med til at gøre det en virkelig fed oplevelse. Det var et fint lille indiespil med en masse interessante elementer. Man spiller en slags superhelte der flygter fra nogen agenter der vil fange en. Måske vil de forske i ens evne, måske er det bare for farligt at man kan læse tanker eller ”gå igennem ting” (som min helteevne var), så de vil slå en ihjel.

 

Spillet er forholdsvis mekanisk, hvor man flytter sig fra lokaltion til lokaltion og man bruger en masse terninger. Som jeg husker spillet så ødelægger man verden omkring sig i sin flygt og har en række interessante mekaniske valg undervejs i spillet.

 

Jeg vil utrolig gerne spille Psi*Run igen på et tidspunkt.

 

[Dec. 20] <3 Fate core

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 20., er det:

fate core

 

Jeg har spillet en kort Warhammer kampagne i Fate Core og vi konverterede vores A Song of Mountain & Riverland-kampagne til Fate Core. Fate Core er blevet mit nye go to system. Det er forholdsvis klassisk, men har en elegant skæbne-overbygning, hvor forskellige aspekter af spillernes liv og personlig har en reel mekanisk betydning i systemet. Sjovt nok mangler jeg at spille en vellykket Fate-kampagne som kan bevise at systemet virker. I de to forsøg jeg har været med i, har vi endnu ikke for alvor fået hele personlighedsaspekt-tingen til virkelig at spille.

Men jeg er håbefuld og regner med min fascination med Fate Core giver kaster noget fedt rollespil af sig.

[Dec. 19] <3 Lady Blackbird

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 19., er det:

lb_preview_01

 

Lady Blackbird er en gratis pdf som du kan finde her (hele spillet er kun 16 sider langt).

Tilbage i 2009 spilledte jeg det, hvilket Morten har skrevet en efterspilsrapport til. Det var ikke verdens bedste spiloplevelse, men spillet har haft en helt utrolig betydning for dansk scenarietradition. Flere scenarier bygger på Lady Blackbird mekanikken og personligt var denne koncise måde at skrive spil på en virkelig øjenåbner.

Lady Blackbird betyder virkelig meget for mig.

[Dec. 18] <3 Ars Magica

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 18., er det:

189px-Arm3_cover

Jeg kan desværre kun spillet meget lidt Ars Magica.

Men jeg elsker ideen om troupe play, magisystemet, settingen (både i sig selv og at den er en slags forløber for Vampire). Der er ondskabsfulde feer, gudfrygtige præster og nidkære troldmænd – fuck yes! Jeg elsker ikke bogføreringen, som trofast følger med en Ars Magica kampagne, men det kan man holde på et minimum.

Jeg har været forelsket i Ars Magica siden første gang jeg åbnede grundbogen og der et stadigvæk.