Forfatterarkiv: Johs Busted

[Providence] Skade og familieliv

10 svar

I kampagner er healing-tid kedeligt. Det er træls at spille såret og komme sig. I Warhammer er en ens spilperson ude i flere dage, hvor man enten ikke må lave noget imens man kommer sig eller også ikke kommer sig imens man laver noget. Det er megakedeligt, hvis man spiller dag-til-dag-spil.

I Savage Worlds er det lidt bedre. Når man tager skade så får man wounds. Hvis man har wounds får man minus på ens slag. Hver femte dag slår man et healing slag og måske healer man et par wounds og måske gør man ikke.

Man kan altså godt gå rundt og lave ting imens man kommer sig over sine sår. Det er bedre end Warhammer, men jeg synes stadigvæk ikke det er super. Derfor har jeg tænkt mig at indfører refreshment scenes. Når man tager en refreshment scenes, skal der minimum gå fem dage in game og man fuldt heal tilbage (yeah!).

 

Familieliv

I min næste Providence-kampagne er refreshment scenes familiescener. I 30ernes USA har familien en utrolig betydning og jeg vil gerne have at spilpersonerne har et anker til noget normalt og menneskeligt, imens de er ved at gå i stykker.

Når vi laver spilpersoner laver vi også spilpersonernes familier. Familierne skal være normale, ikke idylliske og derfor skal hver familie have en problemstilling som spilpersonen er lige midt i. Det kan være et uafklaret forhold mellem far og søn. Det kan være en løsrivelsesproces fra en overbestykkede mor. Det kan være en lillesøster der måske/ måske ikke bliver tævet af sin forlovet. Det var skal være noget der er spil i og hvis problemstillingen løses eller udspilles så opstår der en ny. Sådan er familier, også.

Jeg gider ikke have ansvar for alle familierne. Så i stedet for at jeg står for at spille alle spilpersonernes familiemedlemmer og digte situationer sammen med spillerne, så skal hver spiller have ansvar for en anden spillers familie. Hvem der er hvis familie-go-to-guy bestemmer vi allerede når vi laver spilpersoner. Man laver sin familie sammen med den anden spiller og det er vigtigt at begge spillere tænder på problemstillingen.

Hvis du har tænkt dig at spille med i kampagnen bør du nok ikke læse kommentarerne!

Border Princes: Der er meget sand i sandkassen

2 svar

Med bogen Renegade Crowns og et sæt terninger slår jeg en lille sandkasse frem. Min “sandkasse” er et område i Border Princes, som jeg bruger arbejdstitlen Skull Dagger om (men er åben for andre mindre platte forslag). I går slog jeg det sidste af geografien frem. Mit kort er 55 gang 35 felter, hvilket giver 1925 felter i alt. Hver felt er ca. fire gange fire mil. Men jeg går ikke særlig meget på mil og afstande.

Kortet er et link.

Se også kortfortegnelserne.

De forskellige typer landskab er slået på en tabel. Derefter slår man 1d100 for hvor mange felter landskabet strækker sig over. Jeg startede i nordvest og bevægende mig langsom både øst og syd på, hvor mine resultater ellers ligesom passede ind. Den var midterste sydøstlige (del af) ørken det sidste jeg fik lavet.

Jeg snød et par gange: Ofte har jeg gjort områderne større end jeg slog. En gang har jeg valgt en type landskab (uden at slå det), det store græsområde i den nordøstlige del, fordi jeg synes området er for goldt. Jeg har slået et par slag om undervejs.
Hvis man slår højt nok skal man slå på en særlig ”special features”-tabel, der er en fin lille mekanik der gør at man nødvendigvis kommer til at slå på den nogle gange undervejs. Jeg skulle slå på den tabel otte gange og det gav:

–    To søer: the lady og manner.
–    En frugtbar dal: Sun Valley (for plat?).
–    En whirlpool (hvad hedder det på dansk).
–    En vulkan: Johan.
–    Et vandfald: Görters fall.
–    Og to ensomme bjerge: Mount Grimm og Der Alte.

Faktisk slog jeg også en lang kløft, men slog den om (og fik Sun Valley i stedet), da jeg overhovedet ikke vidste hvad jeg skulle stille op med den. Også er der to floder, som er fra den normale tabel, men vel også er en slags ”special feature” – dem har jeg ikke navngivet endnu. Den ene kommer løber forbuskede bjerge og deler sig i to, den ene løber ind i the badlands, den anden har en whirlpool (hvorfor mon?). Den anden kommer nordfra og ind i området, den løber igennem et stort skovlandskab (både sumpet skov, normal skov og bakket skov) og munder ud i de to søer.

I mit område er der ikke særlig mange gode jorder, så jeg tænker der på trods af det er et stort område, nok kun er plads til to eller tre røverbaroner. Før jeg slår mine røverbaroner, skal mit område have en forhistorie. Forhistorien laver jeg ved at slå for hvilke ruiner der er i området. I den forbindelse får jeg sikkert også forklaret hvorfor der er så meget ørken og badlands.

Badlands, er for resten:

The Badlands are easily the least appealing regions in the Border Prince. Broken, inhospitable, and treacherous, there is little arable soil and an abundance of worthless rock.

Border Princes: Slå en sandkasse

4 svar

For et par år siden købte jeg Renegade Crowns: A guide to the Border Princes fra Thomas for 50 kr. Jeg vidste ikke hvad bogen var for en, men da jeg købte den, var vi allerede godt inde i vores lange warhammerkampagne. Jeg havde ingen plan om at mine spillerne skulle til Border Princes, men 50 kr. er jo ingenting og man ved jo aldrig.

Border Princes er vel warhammers svar på Balkan. Det er et meget politisk ustabilt område med en masse små fyrstedømmer, hvor tilrejsende røverbaroner har slået sig ned. Det er der man flygter til, hvis man som imperial adelig er nødt til at flygte ud af Imperiet (fx fordi man blevet rodet ind i noget kaossmus). Der er nok af dårlige jorder, hvor man kan slå sig ned og undertrykke en mere eller mindre degenereret lokalbefolkning, hvis man ellers kan holde grønhuderne væk. Det er også lidt for meget alles krig imod alle (og for lidt politik) og lidt for meget ødemark til at jeg naturligt tænder på området.

Da jeg fik bogen opdagede jeg at den ikke er en helt almindelig Campaign Setting. I stedet for at området kun er beskrevet, så er det meningen at man skal bruge bogen (og et par terninger) til at man slår et mindre område frem, som man kan bruge som setting. Man slår på nogle tabeller og tegne samtidigt et kort over ens setting. Det minder lidt om How To Host A Dungeon.  Man skal igennem 6 etaper og langsomt kommer et geografisk område og dens historie frem på papiret.

  1. Først slår og tegner man det grundlæggede geografiske landskab,
  2. så slår man et antal ruiner (med farlige væsener i) og får på den måde bygget områdets forhistorie,
  3. derefter vælger man hvor mange prinser (røverbaroner) og slår hvad de er for nogle typer og hvor store deres baronier er.
  4. Man slår for røverbaronernes indbyrdes relationer og området nyere historie.
  5. Antallet af byer, landsbyer og interessante gårde bliver også slået (ligesom man slår hvorfor de er interessante).
  6. Til slut slår man hvor monstrene er.

Min ven Ask og jeg forsøgte at slå et område frem, men gik utrolig hurtig død i det (– ved punkt 1!). I bededagsferien tog jeg bogen frem igen og denne gang nående jeg til punkt 5, men så opdagende jeg bogens eget eksempel på hvordan bogen kan bruges og jeg blev utilfreds med mit område. Så nu har jeg besluttet mig for at bygge et nyt og dokumentere det her på blog’en.