Morten og venner spiller oldskole D&D. Måske det eneste rollespil, jeg tror, der er sjovere at læse om end faktisk at spille.
Denne post fik mig til at tænke på dungeons og dungeon maps.
- Jeg vil gerne ha’ en masse forslag til hvilken slags dungeons jeg kan bygge ind i min 1938 kampagne.
- Den her Mapping Tutorial rocks.
Og Hey! Hvis du skal spille med i kampagnen, må du gerne læse posten, men holder dig væk fra kommentarerne.
Jeg finder altid sådan nogle kort vældigt inspirerende. De er fyldt med drømme og ideer om mysterier og eventyr, og jeg leder stadig efter en måde at bruge dem som et spændende værktøj, når jeg spiller rollespil, hvor det ikke bare er spilleder, der sidder med kortet, og spillerne, der skal tegne en kedelig 2D-version af det 🙂
Et par forslag:
En dungeon, som er korridorer og passager, der findes under den gamle havns moler.
En dungeon, som er en persons drøm.
en dungeon, som er en nedlagt fabrik.
En dungoen, der er et børnehjem befolket med mange, stygge minder.
Oversvømmelse – find vej ud af eg. et gammelt hospital, hvor man må lede efter lufthuller undervejs. Indsæt panikslagne sprutter og nogle store mænd der ser ud til at kunne holde vejret alt for længe…
En evt. drøm bør gå ‘Total Lovecraft’ – Først er der mareridt, hvor effekter i drømmen påvirker spillerne/verden, derefter vender de tilbage så der er tydelige stakes. Kort-tegning bliver en nødvendighed, men giver ikke mening (to sving til højre betyder ikke, at du vender dig om).
En skov – Gå helt i Blair Witch. Muligvis videre til “de underjordiske”s gange.
Tåge – Byen (eller en lille lokal, suspekt, by) er indhyllet i tåge og alt er farligt. Der er unaturlige dyr, der angriber (men flygter før man ser dem rigtigt), måske angriber byboerne. I sikkerhed i en kælder, mens det krasser og kribler udenfor hele natten, kan man jo finde en spøgelsesby den næste morgen… Check “Centralia” ud på wiki…
Chinatown – Krise i “det diplomatiske forhold”. Når PC’erne går ind, lukkes alle døre for dem. Og et eller andet (der er vredt over et giftermål eller lignende fraterniserng med fjenden) stalker rundt. Incipit Japanske horror-tropes…
Gode forslag. 1000 tak.
Fler’ fler’!
Pingback: Mærkelige tanker om dungeons | Stemmen fra ådalen
Jeg kom til at tænke på et diskotek i Edinburgh. Det var var indtil flere etager dybt, og jo dybere man kom jo varmere, mørkere og mere skummelt blev det.
Kunne en Opiums den, eller andet skummel beværtning være udgangspunkt for en dungon. Den starter ret normalt, men jo dybere du vandre ned i dens kældre jo mere sær og dekadent bliver den.
I starten står kun tughs i vejen, men pludselig er der en mavedanser med fange arme, eller er det blot det sære blå stads du drak to etager oppe, der får dig til at se syner?
Omgivelserne kan også ændre sig, fra bar, til kælder til ruinagtig gang til uhyggelig stor grotte, osv…
En stor kontorbygning eller et supermarked er også en slags dungeons.
Jeg er lige nødt til at linke dette her igen: http://bldgblog.blogspot.com/2011/09/spatial-history-of-trapdoors.html
Den slummede del af byen, hvor det offentlige rum går ind og ud igennem huse og op ad svalegange, langs afspærrede gader. (Walled City of Kowloon er jo primaeksemplet.)
For slet ikke at tale om potentialet i at udforske byens tage. Eller et kirkeloft med en tur i spir og ud på krenelleringerne.
Det er lidt interessant at se på dungeons som grundlæggende labyrintisk arkitektur, det er det arketypiske billede på den kaostiske slum som moderniteten har forsøgt at udrydde med betonkonstruktioner og åbent glas. Samtidig er den moderne mentalitet langt mere labyrintisk at finde rundt i end den gamle klare verdensorden…
Og nu hvor jeg lige kom op i gear, så er der jo også de mere maritime dungeons, ud over Greis’ glimragende forslag om at kravle rundt under molerne:
Det gamle fyrtårn ude på pynten og de tidevandshuler der er opstået under det. Eller ganske simpelt nede i lastrummene på et (kæntret?) skib.
De skiftende sandbanker ude i sundet er også en mulighed. For slet ikke at tale om saltvandsmarsken med bundløse huller og hop fra græstue til græstue. Måske endda en hel gammel landsby der er sunket halvt ned i brakvandet. (Fable II har et udemærket eksempel på sådan en.)
En god gammel vildskov der aldrig er blevet til skovbrug er også komplet umulig at finde vej i. Krat og væltede træer overalt i det opbrudte landskab. Krogede træer, som måske ikke er træer alligevel.
De forvirrende landeveje i oplandet er også en fin dungeon, indkranset i ældgamle stendiger og levende hegn, med truende gamle bondehuse oppe på bakkerne. Udforskning i automobil.
Olivers reference til automobil i hans sidste bemærkning får mig til at tænke på muligheden af en dungeon i en helt anden skala. Hvad med en dungeon på en så stor skala, at man skal bruge et køretøj for rigtigt at komme rundt i den? En dungeon, der er et helt landskab?
Lidt a la science fictions udforskning af BDO: http://en.wikipedia.org/wiki/Big_Dumb_Object
Først og fremmest. Vanvittige dungeons dér. Top sejt!
Lad os finde på endnu flere.
@Morten:
På et tidspunkt havde jeg en spilidé. Man spiller AD&D, men i stedet for spille personer spiller man rumskibe. Jeg flyver en 6. level Fighter. Oliver flyver 7. level Dwarf Cleric. Morten flyver en 10. level Rogue. osv…
Der skal være regler for, hvordan man stiger i level og om man kan sælge sit skib og købe et nyt, hvis man bliver træt af sin klasse.
Og rummet er en stor dungeon med en masse små dungeons der i.
(hvis man gerne vil ha’ et lidt mere Star Trek feel kan sige at de forskellige klasser er forskellige dele af det samme skib, som hver spiller har ansvaret for.)
@ Johs: Det var sandelig en eksotisk dungeon, men en ret sjov ide at transformere klasserne til klasser af rumskibe
Pingback: www.IvanHo.dk » Blog Archive » 5. December - Et underjordisk sidespring